Skip to main content

Full text of "Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.."

See other formats


G,E,a GADS FORLAG — KØBENHAVN 



DANMARKS FAUNA 

ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN 

MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF 

DANSK NATURHISTORISK FORENING 



^<>n. 



TH. MORTENSEN 

PIGHUDE 

(ECHINODERMER) 

MED 129 AFBILDNINGER 



G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 
1924 



TYP. BIANCO LUNO. KBHVN. 




Pighude eller Echinodermen 

(Echinodérma). 

Pighudene er radiært-symmetriske, oftest 5- 
straalede, enlige Hav-Dyr, med et Skelet af Kalk- 
plader og med Sugefødder, der staar i Forbindelse 
med et indre Vandkanalsystem. 

Fælles for alle Pighude er den radiære eller straalede 
Bygning, som kommer til Udtryk ved Ordningen af Suge- 
fødderne, Legemets Overflade deles derved i (oftest) 10 
Afsnit,, hvoraf hverandet bærer Sugefødder, hverandet 
mangler disse. Afsnittene med Sugefødderne kaldes Ra- 
dier (Ambulacra), de andre Afsnit Interradier (In- 
terambulacra). Ogsaa de indre Organer er helt eller 
delvis radiært byggede (Vandkanalsystem, Nerve- og Blod- 
karsystem, Kønsorganer); Tarmkanalen er ikke radiært 
bygget. 

Legems formen er yderst forskellig. Radierne kan 
være indbyrdes fri og danner saaledes fritbevægelige 
Arme, og Legemet bliver da stjerneformet (Søstjerner, 
Slangestjerner) eller blomsterformet (Sølillier), eller de 
kan være fast forenede i hele deres Længde med Inter- 
radierne, og Legemet bliver da rundt, hvælvet (Søpind- 
svin) eller langstrakt, orm- eller pølseformet (Søpølser). 

Antallet af Radier er oftest 5, dog forekommer und- 
tagelsesvis 4- eller 6-straalede Individer af normalt 5-straa- 
lede Arter. Nogle Former, særlig blandt Søstjernerne, er 
normalt flerstraalede. Hos de fleste Sølillier er Armene 

Th. Mortensen : Pighude. 1 



40572 



tvedelte fra Grunden, saa de bliver 10-armede, eller, naar 
Delingerne gentager sig, mangearmede. Hos nogle Slange- 
stjerner (Medusahovedet) er Armene træformet grenede. 

Skelettet er (undtagen hos Søpølserne) stærkt ud- 
viklet og danner i Reglen et stærkt Panser af regelmæs- 
sig ordnede Plader, af hvilke særlig maa fremhæves de 
langs Radierne liggende Plader, der hos nogle Former 
(særlig Slangestjernerne) har Form som Hvirvler. Hos 
Søpølserne er Skelettet oftest svagt udviklet og bestaar 
af spredt liggende mikroskopiske Smaaplader, der kan 
være af en meget elegant Bygning. Huden gør her oftest 
Indtryk af at være helt nøgen. Hos de Søpølser (Skæl- 
pølserne, Psolus), hvor Skelettet er stærkere udviklet, 
viser Pladerne aldrig en saadan regelmæssig Ordning som 
hos de andre Echinodermer. Skelettet dannes indenfor 
Overhuden og er overklædt af Hud. Denne er overalt be- 
klædt med fine Cilier eller Fimrehaar. 

Til Skelettet kan være knyttet forskellige Dannelser, 
nemlig Pigge, Pedicellarier og Sphæridier. Piggene, der 
kan naa en betydelig Størrelse og oftest er indleddede paa 
særlige Ledknuder og forsynede med Muskler, saa de kan 
bevæges i alle Retninger, findes hos Søpindsvin, Sø- 
stjerner og Slangestjerner. Pedicellarierne er ejen- 
dommelige, ofte særdeles compliceret byggede Organer, 
undertiden forsynede med Giftkirtler; de tjener dels til 
at rense Dyrets Hud for Smuds og fremmede Legemer 
eller Smaadyr, dels til at gribe og fastholde Bytte, dels 
som Forsvarsorganer; de findes kun hos Søpindsvin og 
Søstjerner. Sphæridierne, der rimeligvis er en Slags 
Smagsorganer, findes kun hos Søpindsvin og, muligvis, 
hos enkelte Søstjerner (Pteraster). 

Suge fødderne er cylindriske, stærkt udvidelige Hud- 
rør, der oftest ender med en Sugeskive. De findes op- 
rindelig i to Rækker i hver Radie, men Antallet kan for- 
øges stærkt, saa de danner 4 Rækker eller sidder ordnede 
i Buer eller helt uden Orden. Hos nogle Søpindsvin og, 
navnlig, Søpølser breder de sig endog ud over Inter- 



radierne, saa hele Legemet er dækket af Sugefødder. Hos 
Søstjerner og Sølillier sidder de i Furer (Ambulacral- 
Furer) udad Armene. Sugefødderne tjener væsentlig som 
Bevægelsesredskaber. De strækkes langt ud, og Suge- 
skiven fæstes til Underlaget. Muskler, der gaar til Midten 
af Sugeskiven, trækker denne noget tilbage, saa der bliver 
et lille tomt Rum; Luft- og Vandtrykket hæfter da Suge- 
skiven saa fast, at Dyret kan trække sig frem, idet Suge- 
foden forkortes. Saa fast hæfter de, at om man tager et 
Dyr, der har suget sig fast med sine Sugefødder, rykkes 
disse ofte over i Mængde, og de løsrevne Sugeskiver 
bliver siddende paa Underlaget. Sugefødderne staar i For- 
bindelse med Vandkanalsystemet, et for Pighudene ejen- 
dommeligt Organsystem, hvortil intet helt tilsvarende fin- 
des hos nogen anden Dyregruppe. 

Vandkanalsystemet (Fig. 1) bestaar af en omkring 
Svælget liggende Ringkanal, hvorfra udgaar 5 Radiær-Ka- 
naler, én til hver Radie; hos de mangearmede Former er 
der et tilsvarende Antal Radiær-Kanaler. Fra Radiær-Ka- 
nalerne udgaar parvis smaa Sidegrene, der hver ender i 
en Sugefod. En lille Blære, Ampullen, sidder indvendig 
ved Grunden af hver Sugefod. Naar Ampullen sammen- 
trykkes, presses Vandet (som fylder hele Vandkanal- 
systemet) ild i Sugefoden, som derved udstrækkes; slap- 
pes Ampullen, strømmer Vandet tilbage fra Sugefoden, 
som derved igen forkortes. Et ejendommeligt Ventilsystem 
i Ampullerne tjener til Regulering af Sugeføddernes Fyld- 
ning og Tømning. 

Paa Ringkanalen findes oftest en eller flere større 
Udposninger, de Poli'ske Blærer. Endelig udgaar fra 
Ringkanalen i en af Interradierne (sjældnere i dem alle) 
en Kanal, der aabner sig udad gennem en større, gennem- 
hullet Plade, Madreporpladen; gennem denne Kanal 
fyldes Vandkanalsystemet med Vand. Den kaldes Sten- 
kanalen og er ofte stærkt forkalket. Undtagelsesvis (de 
fleste Søpølser) aabner den sig ind i Krophulen, og i saa 



Tilfælde er den Vædske, der fylder Vandkanalsystemet, 
ikke Vand, men Krophulevædske. 

Det er Stenkanalens og Madreporpladens Beliggen- 
hed i den ene Interradie, der gør, at Legemet ikke er 
helt straaledannet, idet denne Interradie derved er for- 




Fig. 1. Skematisk Fremstilling af Vandkanalsystemet 

hos en Søstjerne. 

A. Ampulle; Ax. Axialorganet ; M. Madreporpladen ; P. Poli'sk Blære; 

R. Ringkanal; Rd. Radiærkanal; Sf. Sugefod; St, Stenkanal. 



skellig fra de andre Interradier. Et Plan lagt gennem 
denne Interradie og den modstaaende Radie deler Lege- 
met i 2 symmetriske Halvdele. Der er saaledes hos Pig- 
hudene en ejendommelig Blanding af en straalet og en 
tosidet symmetrisk Bygning. 

Samme Ordning som Vandkanalsystemet viser Nerve- 
og Blodkarsystemet: en Svælgring, hvorfra udgaar en 
Hovedstamme til hver Radie. Nervesystemet ligger 
hos Søstjerner og Sølillier i Overhuden, hos de øvrige 




Pighude er det afsondret fra Huden. Der er ingen Hjærne- 
knuder eller Ganglier. Men foruden dette, i Huden lig- 
gende eller i alt Fald af Huden dannede, ambulacrale 
Nervesystem findes hos Pighudene endnu to andre sær- 
skilte Nervesystemer. Det ene af disse ligger langs Inder- 
siden af det ambulacrale 
Nervesystem og følger 
dette i dets Forløb. Det 
andet ligger i Dyrets Ryg- 
side; dette dorsale Nerve- 
system er hos Sølillierne 
langt stærkere udviklet 
end de to andre Nerve- 
systemer, medens det hos 
de øvrige Echinodermer 
er svagt udviklet. Pig- 
hudene har saaledes ikke 
mindre end tre Nerve- 
systemer. 

Blod kar systemet 
følger umiddelbart inden- 
for det ambulacrale Nerve- 
system, ligger imellem 
Nervesystemet og Vand- 
kanalsystemet. Fra Ringen 
omkring Svælget udgaar, 
foruden de radiære Stam- 
mer, Blodkar til Tarmen, 

samt et Kar, der følger Stenkanalen og staar i Forbin- 
delse med en dorsal eller aboral Blodkarring, hvorfra ud- 
gaar Grene til Kønsorganerne. Der er intet Hjerte og 
ingen pulserende Kar. Hos nogle Søpølser danner Tarm- 
karret et stærkt udviklet Karnet. Et vel afgrænset System 
af Lakuner (eller „Sinus") omgiver Blodkarrene, baade 
Ringkar, Radiærkar og deres Forgreninger. Fig. 2 viser 
den indbyrdes Beliggenhed af Nervesystemer, Blodkar- 
og Vandkanalsystem. 



Fig. 2. Skematisk Tværsnit af en 
Arm af en Søstjerne. 

A. Ampulle; B. det radiære Blod- 
kar; G. Hudgælle (Papula); L. 
Lever; M. Muskler; Ms. Mesen- 
terium; N. de radiære Nervestam- 
mer; Ni. den ambulacrale Nerve- 
stamme, som ligger i Overhuden; 
N2. de dybere liggende Nerve 
stammer; N3. den dorsale Nerve- 
stamme; R. den radiære Vand- 
kanal; Sf. Sugefod. 



6 



Nyrer (Excretionsorganer) mangler; Udson- 
dringen besørges af amøboide Vandreceller, der 
enten oplagres paa særlige Steder i Kroppen eller van- 
drer ud gennem Kropvæggen og gaar til Grunde. Stedet 
for disse Cellers Dannelse er et kirtelagtigt Organ, der 
ligger langs Stenkanalen, Axial-0 rganet eller Dorsal- 
Organet. Det ansaas tidligere, med Urette, for et Hjerte. 

Om Kønsorganernes Ordning maa henvises til 
de enkelte Klasser. De fleste Echinodermer er særkøn- 
nede, men nogle Former er tvekønnede (Hermaphroditer); 
der er ingen ydre Forskel paa Kønnene. Ydre Køns- 
organer findes ikke, og der finder ingen Parring Sted. 
Kønsstofferne udtømmes i Vandet, hvor Æg og Sæd 
mødes. Hos de Former, der er vivipare, maa en indre 
Befrugtning finde Sted, idet Sædlegemerne her maa op- 
søge Æggene paa det Sted, hvor Udviklingen skal fore- 
gaa (Krophulen ell. lign.). 

Fordøjelsesorganerne bestaar hos Søstjerner og 
Slangestjerner af en stor Mavesæk, hos de andre Klasser 
af en lang, bugtet Tarm, der er fæstet til Kropvæggen 
ved et Krøs eller Mesenterium. Alle Slangestjerner og 
nogle Søstjerner mangler Gataabning, og de ufordøjelige 
Dele udtømmes da gennem Munden. Hos Søstjernerne gaar 
fra Mavesækken et Par store, foldede Leverblindsække 
ud i hver Arm, ophængte i et Mesenterium. 

Echinodermerne gennemgaar en mærkelig, meget kom- 
pliceret Forvandling. Larverne er fritsvømmende (pela- 
giske) og saa ganske forskellige fra de voksne Dyr i Byg- 
ning og Udseende, at man til en Begyndelse ikke havde 
Anelse om, at de hørte sammen, og Larverne blev be- 
skrevet under særlige Navne — Pluteus, Bipinnaria, 
Brachiolaria, Auricularia — Navne, som stadig delvis er 
bibeholdte. 

Larverne er især karakteriserede ved deres Fimre- 
snor, et med mikroskopiske Svømmehaar (Cilier) tæt be- 
sat Baand, der er Dyrets Bevægelsesredskab. Fra først 



af er det et simpelt Baand omkring Munden, men efter- 
haanden som Larven vokser, danner det Folder eller arm- 
lignende Forlængelser (Processer); disse er konstante og 
lader sig jævnføre hos de forskellige Larvetyper. Benæv- 
nelserne for de forskellige Processer eller Arme ses af 
Fig. 3. 

De fire Hovedtyper af pelagiske Echinoderm-Larver: 
Auricularia (Søpølse-Larver), Bipinnaria (Søstjerne- 
Larver)^), Ophiopluteus (Slangestjerne-Larver) og 
Echinopluteus^) (Søpindsvine-Larver) lader sig alle af- 
lede af samme simple Grundtype. Kun Sølillie-Larverne 
kan ikke henføres til denne Type; de faa Larver af Sø- 
lillier, der hidtil kendes, er alle tøndeformede, med ad- 
skilte, ringformede Fimrebaand. Lignende Larveformer 
kendes ogsaa indenfor de andre Klasser, især hos de 
dendrochirote Holothurier, hvor der kun synes at findes 
tøndeformede Larver. Det gælder formentlig alle Echino- 
dermer med større, blommerige Æg, at de ikke har noget 
egentligt pelagisk Larvestadium. Enkelte Former er vivi- 
pare eller har Yngelpleje, saa et fritsvømmende Larve- 
stadium ganske mangler, medens dog undtagelsesvis 
Larveformen kan være bibeholdt. 

Søstjerne-Larverne adskiller sig fra de andre Echino- 
derm-Larver dels ved, at den Del af Fimresnoren, der 
ligger foran Munden, paa Bugsiden, er adskilt fra den øv- 
rige Del, saa der er to adskilte Fimrebaand, dels ved 
ganske at mangle Skelet eller andre for Larven karak- 
teristiske Kalkdannelser. Søpølse-Larverne har ejendom- 
melige Kalkdannelser (Hjul), Slangestjerne- og Søpind- 
svine-Larverne et stærkt udviklet Kalk-Skelet, der intet 
har at gøre med det udviklede Dyrs Skelet, men resor- 
beres ved Forvandlingen. 

Larvens Mund ligger paa Bugsiden i en Tværfure, 

1) Navnet Brachiolaria anvendes ogsaa for en Gruppe Søstjerne- 
Larver, der i et senere Stadium er forsynede med særlige papilbesatte Arme 
og med en Sugeskive. 

2) Slangestjerne- og Søpindsvine-Larverne betegnedes oprindelig med 
Fællesnavnet Pluteus. 



8 




Fig. 3. De 4 Hovedtyper af Echlnodermlarver. 1 . Auricularia, Larve 
af en Søpølse (Synapta); 2. Bipinnaria (i Brachiolaria-Stadiet), 
Larve af en Søstjerne (Asterias); 3. Ophiopluteus compressus, 
Larve af en Slangestjerne; 4. Echinopluteus, Larve af et Søpind- 
svin (Echinocardium cordatum). L efter Semon; 2. efter A. Agassiz, 

lidt ændret, 
a. Gataabning; ad. anterodorsale ell. forreste Rygarm; al. antero- 
laterale ell. forreste Sidearm; br. Brachiolaria-Arme; e. Enterocøl- 
blærer; h. Anlæg til Vandkanalsystemet (Hydrocølet) ; k. Kalkhjul; 
m. Mave; n. Nervesystem; o. Mund; pd. posterodorsale ell. bageste 
Rygarme; pi. posterolaterale ell. bageste Sidearme; po. postorale 
ell. bageste Mundarme; pr. præorale ell. forreste Mundarme; r. Ende- 
tarm (Rectum); s. Sugeskive; sk. Skelet. 



som er kantet af Fimrebaandet. Den forreste Del af Spise- 
røret er klokkeformet udvidet. Maven er ret stor, kugle- 
formet; Endetarmen bøjer i Reglen om mod Bugsiden, 
hvor Gattet aabner sig. Paa Siderne af Tarmkanalen lig- 
ger to Par smaa Blærer, forreste og bageste Enterocøl- 
blærer. Fra den venstre forreste Blære udgaar en Kanal, 
der aabner sig paa Rygsiden gennem en Pore, Rygporen, 
omkring hvilken senere Madreporpladen dannes. Fra den 
samme Enterocølblære udvikles ogsaa Vandkanalsystemet 
(Hydrocølet), først som fem fingerformede Udposninger, 
der ligger hesteskoformet paa Siden af Spiserøret; efter- 
haanden lukker det sig om Spiserøret som en Ring, 
Vandkanalringen, og de fem Udposninger danner Radiær- 
Kanalerne. Forskellige Modifikationer af disse Forhold 
optræder, men de lader sig føre tilbage til den her skil- 
drede Udviklingsgang. 

Echinodermlarverne er oftest meget smaa, mikrosko- 
piske Dyr; kun Luidia-Larven opnaar en betydeligere 
Størrelse, indtil 35 mm Længde. De er ganske klare og 
gennemsigtige, i det højeste med enkelte Pigmentpletter, 
mest i Spidsen af Armene, og er nogle af de skønneste 
mikroskopiske Objekter. 

Oversigt over Hovedtyperne af de pelagiske 
Echinoderm-Larver. 

1. Skelet mangler; i det højeste findes isolerede 

Kalklegemer 2. 

Skelet findes 3. 

2. Forreste Del af Fimresnoren ikke adskilt fra 

den øvrige Del; Kalkhjul findes 

Søpølse-Larver (Auriculåria). 

Forreste Del af Fimresnoren adskilt fra den 

øvrige Del; ingen Kalklegemer 

Søstjerne-Larver (Bipinnåria). 

3. Skelettet bestaar af to symmetriske Halvdele; 

bageste Sidearm fremadrettet, stærkt udviklet 

Slangestjerne-Larver (Ophiopluteus). 

Skelettet bestaar i 1. Stadium af to, i II. Sta- 



10 



dium af fire parrede Dele og en eller to 
uparrede Dele; bageste Sidearm mangler eller 

er rettet bagud eller til Siden 

Søpindsvine-Larver (Echinopluteus) 



Foruden den kønslige Formering har ikke faa Echino- 
dermer en anden Maade at formere sig paa, nemlig ved 
Tværdeling, idet hver Halvdel regenererer det manglende 
og saaledes udvikler sig til et helt nyt Individ; dette sker 
dog normalt kun hos en enkelt af de fra nordeuropæiske 
Farvande kendte Arter (Ophiactis nidarosiensis). Ved saa- 
dan Tværdeling skilles de to Halvdele altid fuldstændig 
ad; Kolonidannelse kendes ikke hos nogen Echinoderm. 

Denne ejendommelige Formerings-Maade staar i Sam- 
menhæng med, at Regenerations-Evnen i det hele 
taget er meget stærkt udviklet hos Echinodermerne. Det 
er meget almindeligt at finde Søstjerner og Slangestjerner 
med Arme i Regeneration. Visse Slangestjerner (Amphiura 
filiformis blandt danske Arter) kan afkaste hele Skiven, 
med Maven og Kønsorganerne, og gendanne det hele. 
Det samme gælder Sølillierne. De fleste Søpølser kan ved 
at trække Kropvæggen stærkt sammen skyde alle deres 
Indvolde ud gennem Gattet og derefter gendanne det hele. 

Pighudene forekommer paa de forskelligste Dybder i 
Havet, fra Kysten ned til flere Tusinde Meters Dybde. 
De er meget ømfindtlige overfor Brakvand; hele den øst- 
lige Del af Østersøen er derfor ganske blottet for Echino- 
dermer; kun ganske undtagelsesvis kan Asterias rubens 
og Ophiura albida forekomme Øst for Linien Gedser — 
Darsserort. I Ferskvand findes ingen Echinodermer. 

I Havets Økonomi spiller Echinodermerne en stor 
Rolle, dels ved at fortære store Mængder af andre Dyr, 
Muslinger, Snegle, Orme osv., dels idet de selv tjener til 
Føde for forskellige Fiskearter; i danske Farvande spises 
de især meget af Torsk og Isinger. I sydligere Egne ud- 
gør nogle Arter af Søpindsvin en meget yndet Spise for 
Mennesker (det er kun Kønsorganerne, der spises); i 
Stillehavsegnene spises ogsaa forskellige større Arter af 
Søpølser (af Chineserne); kun Huden benyttes, tørret og 
røget („Trepang"). 



11 



De allerfleste Pighude lader sig udmærket konservere 
i tørret Tilstand, men maa altid først ligge nogen Tid, i 
det mindste en Dags Tid, i Alkohol eller Formalin. De 
blødhudede Søpølser maa opbevares i Alkohol. Formalin 
kan ikke bruges til Opbevaring af Pighude, idet Kalken 
da opløses; men det lader sig udmærket anvende til 
Fiksering, især af Søstjerner, som delvis kan beholde 
Farven ret godt, naar de tørres efter at være fikserede i 
Formalin, medens de altid mister Farven i Alkohol. 

Paa Grund af det stærkt udviklede Kalkskelet hører 
Pighudene til de allerhyppigste Forsteninger, særlig 
Sølillier og Søpindsvin. De findes i alle Aflejringer, fra 
de ældste forsteningsførende Lag til de nyeste geologiske 
Aflejringer og spiller derfor en overordentlig stor Rolle i 
Geologien. Her i Danmark forekommer de især i stort 
Antal i Kridtformationen, og herfra er de ved Isen blevet 
spredt overalt paa vore Marker, hvor de fra ældgammel 
Tid har tiltrukket sig Opmærksomheden. De har spil- 
let en meget stor Rolle i Folke-0 vertroen og gør 
det delvis endnu. De antoges at falde ned fra Himlen 
i Tordenvejr (ved Lynnedslag) og mentes derfor at be- 
skytte mod Torden. Man anbragte dem derfor i Husene 
(paa Steder, hvor ingen kunde gaa), eller Folk gik med 
dem i Lommen for at beskytte sig selv mod Tordenen. 
Det er paavist, at de ogsaa i Oldtiden (ældre Jærnalder) 
benyttedes som Amuletter. I nogle Egne antoges de for 
at beskytte mod Uheld ved Smørkærningen og anbragtes 
derfor i Mælkekamret. De betegnes med mange forskel- 
lige Navne, f. Eks. Tordensten, Sebedæisten (Spadejesten 
d. V. s. Spaakonesten), Smørsten, Paradisko, Paddeko, 
Marmorko, Kæmpeknap o. s. v. 

Echinodermerne deles i Almindelighed i to Hoved- 
grupper: de stilkede Echinoderm er, Pelmatozoa 
(Sølillierne og deres uddøde Slægtninge, Cystideer og 
Blastoideer) og de fritlevende Echinodermer, 
Eleutherozoa (Søstjerner, Slangestjerner, Søpindsvin 
og Søpølser). En nyere Inddeling skelner mellem 3 Hoved- 
grupper: Pelmatozoer (Sølillier), Asterozoer (Søstjerner og 
Slangestjerner) og Echinozoer (Søpindsvin og Søpølser). 
Disse Inddelinger giver dog næppe et helt rigtigt Billede 
af Klassernes indbyrdes Slægtskabsforhold. Der kan næppe 
være Tvivl om, at Søstjerner, Slangestjerner og Søpind- 



12 



svin er indbyrdes nærmere beslægtede og danner en na 
turlig Gruppe; derimod staar Søpølserne ikke i nært 
Slægtskabsforhold til disse, men danner snarere en egen 
Gruppe ved Siden af Sølillierne og den Søstjerner, Slange- 
stjerner og Søpindsvin omfattende Hovedgruppe. 



Oversigt over Klasserne, 

Fastsiddende, stilkede, i hvert Fald i de yngre 

Stadier. Armene fjerformede 

Sølillier ell. Crinoider (Crinoidea). 

Fritlevende, ikke stilkede; Armene ikke fjer- 
formede eller mangler 2. 

Med et stærkt udviklet, regelmæssig ordnet 
Kalkskelet; Legemet stjerneformet, kuglefor- 
met eller ægformet 3. 

Uden fast, regelmæssig ordnet Kalkskelet, højst 
med taglagte Skæl, og da med en nøgen, flad 

Bugskive. Legemet pølseformet 

Søpølser ell. Holothurier (Holothurioid ea). 

Legemet stjerneformet; med tydelige Arme... 4. 

Legemet kugle- eller ægformet; uden Arme. . . 

.... Søpindsvin ell. Echinider (Echinoidea). 

Armene lange, tynde, undertiden grenede, skarpt 
afsatte fra Skiven. Sugefødderne ikke i en 

aaben Fure paa Undersiden af Armene 

Slangestjerner ell. Ophiurer(Ophiuroidea). 

Armene ikke tydelig afsatte fra Skiven, aldrig 
grenede; Sugefødderne i en aaben Fure paa 

Undersiden af Armene 

Søstjerner ell. Asterider (Asteroidea). 



I. Klasse. Sølillier eller Crinoider. 
(Crinoidea). 

Bægerformede Echinodermer, med fjerdannede 
Arme; fæstede hele Livet igennem eller kun i 
Ungdomsstadiet, ved en fra Rygsiden udgaaende 
leddelt Stilk. En lang, bugtet Tarm, ingen sæk- 



13 



formet Mave. Mund- og Gataabning paa Bugsiden, 
der vender opad. Fodgangene aabne. 

Stilken er hos de i de nordeuropæiske Farvande 
forekommende Sølillier slank og trind, med rodformet 
grenede Vedhæng, hos andre Former meget kraftig, 5-kantet 
og besat med leddede, ugrenede Ranker eller C irrer. 
Hos Fjerstjernerne findes Cirrer kun paa det øverste 
Stilkled, der udvikles stærkt og danner en „Rygknap". 
Kroppen har Form af et Bæger, hvis Yderside (Ryg- 
siden) dannes af kraftige, regelmæssig ordnede Kalkplader. 
Disse Bægerplader er af største Betydning i Sølilliernes 
Systematik; deres Benævnelse gives under Skildringen af 
Udviklingen. 

Langs Armenes Rygside ligger en Række kraftige 
Kalkled, der danner ligesom en Hvirvelsøjle. De er ind- 
byrdes forbundne ved stærke Muskler. Med regelmæssige 
Mellemrum optræder Led, der kun er forbundne ved Liga- 
ment, uden Muskler. Saadanne Led (Syzygier) skelnes let 
paa, at der kun er en svag Tværfure mellem dem, me- 
dens Furen mellem de andre Led er bredere, saa Musku- 
laturen mellem dem ses. 

Armenes Antal er oprindelig fem; men hos de fleste 
Sølillier deler de sig fra det andet Led (Axillare), som 
da har to skraa Ledflader paa sin ydre (distale) Ende. Hos 
talrige tropiske Former deler Armene sig igen lidt længere 
ude, én eller flere Gange, saa Armenes Antal kan blive 
meget stort. — Armene er besatte med Sidegrene, Pin- 
nulæ, der udgaar skiftevis fra hver Side, indleddede til 
Armleddenes Yderkant. Der er én Pinnula for hvert Arm- 
led, undtagen det underste Led i hvert Syzygie. Ligesom 
Armene har de en Række Kalkled langs Rygsiden, kun 
langt tyndere og svagere; de ydre Led er ofte ret stærkt 
tornede. De nederste Pinnulæ er ofte særlig uddannede, 
lange, piskeformede, og kaldes Oral-Pinnulæ. 

Fodgangene (Ambulacral-Furerne) udspringer fra en 
Ring omkring Munden og danner en iøjnefaldende fem- 



14 

straalet Stjerne paa Bugsiden; ud imod Skivens Rand 
deler hver Fure sig i to Grene, én til hver Arm. De løber 
langs Armenes Bugside lige til Spidsen og afgiver Side- 
grene til Pinnulæ. I Fodgangene findes S uge fødderne 
(eller Tentaklerne), ordnede i en Række langs hver Side 
af Furen. Ejendommeligt for Sølillierne, i Modsætning til 
alle andre Echinodermer, er det, at Sugefødderne er 3-delte. 
De er besatte med Sanse- Papiller, men mangler Sugeskive; 
de har ingen Betydning som Bevægelses-Organer. — Langs 
Fodgangene findes smaa Kalkplader (Sideplader, Søm- 
plader), der hos Fjerstjernerne i Almindelighed er redu- 
cerede til smaa, mikroskopiske Kalkspikler, medens de hos 
de stilkede Former i Reglen er stærkt udviklede. 

Paa hver Side af Fodgangene findes en Række smaa, 
rødlige Legemer (Sacculi), hvis Betydning ikke er helt 
sikker; de har været anset for parasitiske Organismer, 
men har sandsynligvis noget med Excretionen at gøre. 
De er i Reglen meget iøjnefaldende og udskiller hos 
mange Former et Farvestof, der farver Spiritus stærkt 
rød. Hos Rhizocrinus er de ikke røde og vanskelige at se. 

Munden ligger i Midten af Skiven, Gattet omtrent 
midtvejs mellem Munden og Skivens Rand, i Reglen paa 
et højt, kegleformet Fremspring, Analkeglen. Hos mange 
tropiske Former ligger dog Gattet i Midten af Skiven, 
medens Munden, med de omgivende Fodgange, er trængt 
ud til Skivens Rand. — Tarmkanalen gør en Spiralvinding 
(i Retning med Viseren paa et Ur); den er i Reglen for- 
synet med nogle sækformede eller grenede Udposninger, 
der muligvis fungerer som Lever. 

Der findes ingen Madreporplade, men i Stedet for er 
der i hvert Interradie paa Bugsiden et Antal smaa Porer, 
der fører ind til Krophulen, hvori ogsaa de fra Ring- 
kanalen udgaaende talrige smaa Stenkanaler munder. Rhizo- 
crinus har kun én Pore og én Stenkanal i hvert Interradie. 

Det ambulacrale Nervesystem er svagt udviklet og 
ikke sondret fra Overhuden. Derimod er Rygnervesystemet 
stærkt udviklet. 1 Rygknappen danner det ét kraftigt 



15 

Centralorgan, ligesom en Hjerne, hvorfra udstraaler en 
Gren til hver Arm, liggende i en Kanal midt i Kalk- 
leddene, som Rygmarvskanalen i en Hvirvelsøjle. Ogsaa 
Nerver til Stilken og til Cirrerne udgaar fra Centralorganet 
i Rygknappen. 

Kønsorganerne ligger i Pinnulæ. Naar Æggene 
udtømmes, bliver de hos nogle siddende i smaa Klumper 
omkring Kønsaabningen paa Siden af Pinnulæ og gennem- 
løber her de første Udviklingsstadier, og først naar Lar- 
ven har naaet sin fulde Skikkelse, bryder den ud af Æg- 
hinden. Hos andre (f. Eks. Antedon petasus) er Æggene 
fri; Embryonet er da simpelt fimreklædt, naar det bryder 
ud af Ægskallen og faar først senere de for Sølillie-Lar- 
ven karakteristiske Fimrebaand. Larven har ingen Mund 
og kan saaledes ikke optage Næring, men tærer paa det 
Blommestof, der var i Ægget. Indeni Larven anlægges 
Skelettet til Sølillien, og det saaledes, at Stilken ligger i 
Larvens Forende, Bægret i dens Bagende; Larvens For- 
ende bliver saaledes til Bagenden (Stilken) hos Sølillien, 
medens Sølilliens Mund dannes i Larvens Bagende. Naar 
Larven har svømmet om en kort Tid, højst nogle faa 
Dage, sætter den sig fast med Forenden paa en Alge 
eller lign. Efter mærkelige indre Omdannelser aabner 
Bægret sig, de første Fangarme strækkes ud, og den unge 
Sølillie begynder nu selv at optage Næring. 

Fra først af dannes Bægrets Skelet af to 5-tallige 
Kranse af smukt gitrede Kalkplader, der benævnes Basal- 
plader (nederste Krans) og Oralplader (øverste Krans); 
de sidste danner 5 Klapper omkring Munden (Fig. 4). 
Snart optræder en ny Krans af Plader, Radialpladerne, i 
Mellemrummene mellem de to første Kranse, og derefter 
dannes saa ovenover Radialpladerne to Plader, nemlig 
Costalpladen eller 2den Radialplade, og Axillarpladen; 
den sidstnævnte er den, hvorfra Armen grener sig; den 
har to ydre Ledflader, og fra hver af disse udgaar en 
Række Plader, der bliver til Armhvirvlerne. Ved Siden 
af den ene Radialplade ligger en lille Plade, Analpladen, 



16 




^lU' \C 



der senere forsvinder hos de fleste nulevende Former. 

Efterhaanden som Radialpladerne vokser, trænges Oral- 
og Basalpladerne fra hin- 
anden. Oralpladerne bliver 
liggende ved Mundranden og 
forsvinder efterhaanden hos 
de fleste Fjerstjerner. Basal- 
pladerne undergaar en mærke- 
lig Forvandling; de forsvin- 
der efterhaanden helt fra 
Bægrets Overflade, men ud- 
dannes indvendig i Bægret 
til en lille Plade, Rosetten, 
der ligger som et Laag over 
Hulheden i Rygknappen. Den- 
ne dannes af det øverste Stilk- 
led, der udvider sig stærkt 
og efterhaanden skjuler Ra- 
dialpladerne. Paa Rygknappen 
udvikles Cirrer. Naar et Par 
Kredse af Cirrer er frem- 
kommet, løsriver den unge 
Sølillie sig fra Stilken, som 
dør bort, og den sætter sig 
nu fast paa Havbunden ved 
Hjælp af sine Cirrer. Det 
fastsiddendeUngdomsstadium 
hos Fjerstjernerne kaldes 

Pentacrinoid-Stadiet. 
Udviklingen af de stilkede Sø- 
lillier er ukendt. 




Fig. 4. To Udviklingsstadier 
(Pentacrinoider) af en Fjer- 
stjerne (Antedon petasus). Det 
yngre Stadium 40 G., det æl- 
dre 20 G. forst. I det ældre 
Stadium er udeladt 9 Stilkled. 

a. Analplade; ax. Axillarplade; 

b. Basalplade; o. Oralplade; 

r. Radialplade. 



Fjerstjernerne sidder som 
Regel fæstede med deres Cir- 
rer til Havbunden eller til an- 
dre Organismer og bevæger 
kun svagt deres Arme; men de kan give Slip og svømme 
frit om, idet de bevæger Armene skiftevis op og ned; en 



17 



saadan svømmende Fjerstjerne frembyder et overordent- 
lig smukt Syn, ligesom Fjerstjernerne, der ofte har en 
meget livlig Farvetegning, i det hele hører til de skøn- 
neste Dyreformer. Deres Føde bestaar af Plankton-Or- 




Fig. 5. Myzostoma 

cirriferum, Snylter 

paa Antedon peta- 

sus ; med udstrakt 

Snabel. 

(Efter Loven). 

7 G. forst. 




Fig. 7. Cyathidium holopus. 

Set ovenfra og fra Siden. Restau- 

rereret. Efter Brunnich Nielsen. 

^/s G. forstørret. 




Fig. 6. Dele af fossile 

Sølillier. 

(Efter Briinnich Nielsen). 

1. Stykke af en Pentacrinus- 
Stilk ; 2. Stilkled af en Penta- 
crinus, set fra Fladen ; 3. — 5. 
Rygknap af en Antedon, set 
fra oven, fra neden og fra Si- 
den ; Ringene paa Fig. 4. — 5. 
angiver Gruberne, hvori Cir- 
rerne har været fæstede. 6. — 
7. Bæger og Stilkled af Bour- 
gueticrinus. Svagt forstørret. 



ganismer, som indfanges ved Hjælp af Fimrehaarene i 
Fodgangene, der sender en stadig Vandstrøm ned til 
Munden. — Sølilliernes Regenerationsevne er overordent- 
lig stor. Ved Beskadigelse, eller naar de befinder sig 
under ugunstige Forhold, afkaster de ikke alene Armene, 
men ogsaa ofte hele Skiven, med Mund, Tarmkanal o. s.v., 
og gendanner med Lethed det hele. 

Paa Sølillierne findes næsten altid et mærkeligt 
Snyltedyr, Myzostoma, en Slags stærkt omdannet 

Th. Mortensen : Pighude. 9 



18 



Børsteorm med en temmelig lang, udstrækkelig Snabel 
(Fig. 5). Den kravler i Reglen frit om paa Skiven og Ar- 
mene, men nogle Arter danner en Slags Galler, hvori 
de lever. 

• Sølillierne var i tidligere Jordperioder langt talrigere 
end i Nutiden, Fjerstjernerne undtaget. Forstenede Sø- 
lillier kendes i meget stort Antal, bl. a. ogsaa fra Kridtet. 
Som Regel finder man kun Stykker af Bægret eller Stil- 
ken, ofte kun enkelte Stilkled — let kendelige paa en ejen- 
dommelig blomsterlignende Figur paa Ledfladen (Fig. 6, 2). En 
særlig interessant lille Sølillie, Cyathidium holopus 
Steenstrup, fra Faxekalken har kort, uleddet Stilk og ganske 
korte, indrullede Arme (Fig. 7). En beslægtet, nulevende 
Form, Holopus, kendes fra Vestindien. Af fossile Fjer- 
stjerner findes som Regel kun Rygknappen (Fig. 6, 3—5) ^). 
Af de talrige Familier af nulevende Sølillier er kun 
to repræsenterede i nordeuropæiske Farvande. 

Oversigt over Familierne. 

Med Stilk; øverste Stilkled ikke udvidet til en 
Rygknap. Basal- og Radialplader fri, danner 
et tydeligt Bæger. . . I. Fam. Bourgueticrinidæ. 

Uden Stilk, undtagen i Ungdomsstadiet. Øverste 
Stilkled udvidet til en Rygknap, der skjuler 
Basal- og Radialplader ... . II. Fam. An te do nid æ. 



I. Fam. Bourgueticrinidæ. 

Sølillier med en slank Stilk, bestaaende af for- 
længede Led med aflange Ledflader; hvert Leds 
øvre og nedre Ledflader danner en ret Vinkel 
med hinanden. Cirrer kun paa de nedre Stilkled. 
Øverste Stilkled ikke udvidet. Bægeret helt frit. 

I nordeuropæiske Farvande forekommer to Slægter 
af denne Familie. Den ene af disse, Ilycrinus car- 
pentéri (Dan. & Kor.) (Syn. Bathycrinus carpentéri) er 
en arktisk Form, der hører hjemme i Nordhavets Dyb, 
men dog gaar helt ned til Færø-Shetland-Kanalen. Den 

>) Nærmere Beskrivelse af de fra Danmark kendte fossile Sølillier 
findes i Briinnich Nielsen: Crinoiderne i Danmarks Kridtaflejringer. 
Danmarks Geol. Undersøgelse. II. Række. No. 26. 1910. 



19 



medtages her kun i Slægts-Oversigten. Talrige Arter af 
Slægten Bourgueticrinus, let kendelige paa den karakteri- 
stiske Form af Stilkled og Bæger (Fig. 6, 6 -7)5 findes i vore 
Kridtaflejringer. 

Oversigt over Slægterne. 

10 Arme; større, kraftig Form Ilycrinus. 

5 (4 — 7) Arme; lille, fin Form Rhizocrinus. 




1. Rhizocrinus M. Sars. 

Basalia høje, fuldstændig sammenvoksede til 
et Bæger; ogsaa Radialpladerne delvis sammen- 
voksede dermed. Kun 5 (4 — 7) Arme. Cirrerne 
kun paa den nedre Del af Stil- 
ken, rodformet grenede. 

Kun én Art i vore Farvande. 



1. Rhizocrinus lofoténsis 

(M. Sars) (Pig. 8). 

Stilken indtil ca. 70 mm lang, 
med indtil c. 65 Led. De længste 
Led, paa Midten af Stilken, ca. 
1,5 mm lange, 2 — 3 Gange saa lange 
som brede. Forneden er Stilken 
oftest uregelmæssig bøjet, krybende 
henad Bunden, hvortil den er fæstet 
ved sine rodformet grenede Cirrer. 
Armene korte, ca. 10 mm lange, 
udelte, med ca. 5—6 Pinnulæ paa 
hver Side. Store, bladformede Side- 
plader langs Ambulacralfurerne. 
Sacculi utydelige. Bæger og Arme 
hos det levende Dyr smukt gule. 




Fig. 8. Rhizocrinus lo- 
foténsis. Svagt forst. 
(Efter Wyv. Thomson). 

2* 



20 

Hyppig findes 4-, 6- eller 7-tallige Eksemplarer. Meget 
ofte finder man Ekspl., hvor Armene er kastet af og ifærd 
med at gendannes. 

Kun fundet en enkelt Gang i Skagerak paa c. 400 m 
Dybde. løvrigt udbredt fra Lofoten til udfor Irland, S. f. 
Island og fra Davis Strædet til Florida. Dybdeudbredelsen 
fra 140— ca. 3000 m. 

Betydelig historisk Interesse knytter sig til denne 
mærkelige Sølillie, idet den store Opsigt, som Opdagelsen 
af den (i 1864) vakte, var en af Aarsagerne til Iværksæt- 
telsen af de første Dybhavs-Ekspeditioner. 



II. Fam. Antedonidæ (Fjerstjerner). 

Sølillier uden Stilk. Bægret næsten helt skjult 
af Rygknappen, der er besat med Cirrer. Ungerne 
stilkede, men løsriver sig snart efter, at de første 
Cirrer er fremkomne. 

Fjerstjernerne, eller Comatuliderne, er en overordent- 
lig artsrig Dyregruppe, der især findes i Mængde i de 
varme Have, f. Eks. paa Koralrev, men iøvrigt er udbredt 
i alle Have, fra Kysterne ned til de største Havdybder. 
Medens de tidligere væsentlig henførtes til de to store 
Slægter, Antedon og Actinometra, er de i nyeste Tid 
blevet delt i en stor Mængde Slægter, der henføres til en 
hel Række Familier, der igen grupperes i forskellige Or- 
dener. Alt dette kan der her ikke tages Hensyn til. Den 
her givne Diagnose af Familien Antedonidæ gælder i Virke- 
ligheden alle Fjerstjernerne, men da den er fuldt til- 
strækkelig til at karakterisere denne Familie i Modsæt- 
ning til Fam. Bourgueticrinidæ, er det overflødigt at frem- 
hæve de mere specielle Karakterer, hvorved Familien 
Antedonidæ adskiller sig fra de øvrige Familier af Comatu- 
liderne. 

Fire Slægter er repræsenterede i nordeuropæiske Far- 
vande; af disse er de to, Poliometra, med Arten P. 
prolixa (Sladen), (Syn. Antedon, Hathrometra prolixa), 
og Heliometra, med Arten H. glacial is (Leach), (Syn. 
Antedon Eschrichtii Miill.) rent arktiske Former, der her 
kun forekommer ved Finmarken, Island og Færøerne. De 
medtages her kun i Slægts-Oversigten. 



21 



Oversigt over Slægterne. 

Cirre-Gruberne ordnede i regelmæssige Længde- 
rækker. Cirrerne meget lange og slanke, med 
stærkt forlængede Led Poliométra. 

Cirre-Gruberne ikke i regelmæssige Længde- 
rækker 2. 

Første Pinnula med meget talrige (oftest over 
50, ikke under 30) Led, der næsten alle er 
bredere end lange. Cirrerne kraftige, Leddene 
ikke stærkt forlængede. Stor, kraftig Form.. 
H e 1 i o m é t r a. 

Første Pinnula med færre, i Reglen ikke over 
30 Led, der med Undtagelse af de nederste 
er længere end brede, delvis meget for- 
længede. Mindre Former 3. 

Cirrerne med en tydelig tornformet Forlængelse 

fra Leddenes Underside (Fig. 10. i) Hathrométra. 

Cirrerne uden tornformet Forlængelse fra Led- 
denes Underside (Fig. 10. o) Antédon. 



1 . Hathrométra A. H. Clark. 

Rygknappen kegleformet, helt dækket af Cirrer, 
der ikke sidder ordnede i tydelige Længderækker. 
Cirrerne med en tydelig tornformet Forlængelse 
fra Leddenes Underside; det næstsidste Led dan- 
ner en kraftig Torn, der er omtrent halvt saa stor 
som det kloformede Endeled. Første Pinnula lang 
og slank, 2 — 3 Gange saa lang som den 2den. 

Kun én Art i nordeuropæiske Farvande. 

1. Hathrométra Sårsii (Diiben & Koren). 
(Syn. Antédon Sårsii) (Fig. 9, 10. i). 

Cirrerne med ca. 20 Led (14 — 23); i den inderste 
Halvdel af Cirren er de stærkt forlængede, fra omkring 
Midten aftager de i Længde og er ud imod Spidsen gan- 
ske korte. De ydre Led af Pinnulæ meget slanke, glatte, 



22 



kun med nogle Torne paa den ydre Rand. Farven graa- 
brun, med utydelige brune Tværbaand. 

Det er en slank og skrøbelig Form, som meget hur- 
tig afkaster sine Arme, naar den kommer op af Vandet, 
og det er derfor ret vanskeligt at faa gode, hele Eksem- 
plarer af den. 

Dens første Udviklingsstadier kendes ikke, og det er 
uvist, om Æggene aflægges frit i Vandet eller sidder 




Pig. 9. Hathrometra Sarsii, set fra oven og fra Siden. 
Naturlig Størrelse. 



hæftede til Pinnulæ og dér gennemløber de første Udvik- 
lingsstadier. Pentacrinoid-Stadiet har en meget fin Stilk, 
dannet af ca. 40 meget slanke Led. Først paa et temmelig 
fremrykket Stadium, efter at der allerede er udviklet 20 — 
30 Cirrer og Armene bærer 5—6 Pinnulæ paa hver Side, 
river den unge Sølillie sig løs fra Stilken. — Yngletiden 
kendes ikke sikkert; man finder Pentacrinoider, færdige 
til at rive sig løs, fra Marts til August, men da man ikke 
véd, hvor lang Tid deres Udvikling tager (muligvis et 
Aar), kan man ikke deraf slutte noget om Yngletiden. 
Snylteren Myzostoma kendes ikke fra denne Art. Der- 



23 



imod findes nu og da et lille Krebsdyr, Munna Boecki 
Krøyer, (hørende til Isopoderne) paa dens Arme, hvor 
den med sine lange, tynde Ben kravler omkring mellem 
Sølilliens Pinnulæ og afgnaver dennes Sugefødder. Krebs- 
dyrets Farve er nøjagtig som Sølilliens, hvorfor den er 
særdeles vanskelig at opdage. 

I danske Farvande er denne Art kun taget én Gang 
i den ydre Del af Skagerak, Vest f. Hanstholm, paa ca. 
170 m. Ogsaa ved Bohuslen's Vaderøer 
er den taget. — Den er iøvrigt udbredt fra 
Finmarken til S.V. Irland og Island; fore- 
kommer ogsaa ved S.V. Grønland (Brede- 
fjord) og gaar ned til New York ved Ame- 
rikas Kyst. Dybdeudbredelsen fra 28— 
c. 1800 m. 

En meget nærstaaende Art, Hathro- 
métra tenélla (Retzius), fra N. Amerikas 
Østkyst adskiller sig ved sit større Antal 
Cirre-Led (i Reglen 27—30) og sin noget 
betydeligere Størrelse. Muligvis bør den 
europæiske H. Sarsii og den amerikanske 
H. tenella anses for blot Varieteter af 
samme Art. I saa Fald kommer den euro- 
pæiske Art til at hedde Hathrometra 
tenella, Var. Sarsii (Diib. & Kor.). 

[Antédon de Fréminville. 

Rygknappen halvkugleformet, ikke 
helt dækket af Cirrer, idet Toppen er 
nøgen. Cirrerne uden tornformet Forlæn- 
gelse fra Undersiden af Leddene, und- 
tagen det næstsidste. Første Pinnula c. 2 
G. saa lang som anden. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 




Fig. 10. Cirrer, 

1. af Hathro- 
metra Sarsii, 

2. af Antedon 



petasus. Vi. 



1. Antédon pétasus Diiben & Koren. 
(Fig. 10. o). 

Cirrerne i Reglen med kun ca. 15 Led 
(11 — 17), der er omtrent lige lange i hele 
Cirrens Længde, men tiltager jævnt i Bredde udad, saa 
de ydre Led er omtrent dobbelt saa brede som de indre. 
Tornen paa næstsidste Led lille, meget mindre end det 
kloformede Endeled. De ydre Led af Pinnulæ temmelig 
kraftig tornede paa Rygsiden, ikke slanke og glatte som 
hos H. Sarsii. Farven stærkt varierende, gul eller brun- 
rød, ofte med meget udprægede Tværbaand. 



24 



Det er en overordentlig smuk Form, der ikke er saa 
skrøbelig som H. Sarsii. Yngletiden er om Sommeren. 
Æggene sidder ikke fæstede til Pinnulæ, men aflægges frit 
i Vandet. Pentacrinoid-Stadiet (Fig. 4) har en kraftigere 
Stilk end hos H. Sarsii, med ca. 25, ikke stærkt forlængede 
Led. Den fuldt udviklede Pentacrinoid kendes ikke, saa 
det vides ikke, hvor mange Cirrer og Pinnulæ der ud- 
vikles, før den unge Sølillie river sig løs. 

Snylteren Myzostoma cirriferum Leuckart (Fig. 5) 
forekommer i stort Antal paa den. Ogsaa en Art af Loxo- 
soma (Entoproct Bryozo) kan findes paa dens Pinnulæ. 

I danske Farvande er denne Art endnu ikke taget, 
men der kan næppe være Tvivl om, at den vil findes der, i 
alt Fald paa Skrænterne ned mod den ydre Del af Skage- 
rak ^ Den er meget almindelig ved Bohuslen's Kyst. løv- 
rigt udbredt langs den norske Vestkyst til Tromsø samt 
ved Island, Færøerne og Ørkenøerne. Dybdeudbredelsen 
ca. 20—325 m]. 

[Ved de britiske Kyster forekommer en anden Art, 
Antedon bifida (Pennant), saa langt ned langs Nord- 
søkysterne som til Northumberland. Der kan maaske være 
Mulighed for at finde den i Nordsøen, ogsaa nærmere de 
danske Kyster. Den adskiller sig fra A. petasus ved sine 
grovere Cirrer og ved, at Armleddenes ydre Rand er ret 
stærkt fortykket og fremspringende (hos A. petasus glat 
og jævn). I sin Udvikling adskiller den sig væsentlig fra 
A. petasus ved, at Æggene sidder fasthæftede til Pinnulæ 
og dér gennemløber de første Udviklingsstadier, indtil 
Larven har udviklet sine Fimrebaand]. 



II. Klasse. Søstjerner eller Asterider. 
(Asteroi'dea). 

Fritlevende Echinodermer med fladt, stjerne- 
formet eller 5-kantet Legeme. Sugefødderne i en 
aaben Fure langs Undersiden af Armene, der i 
Reglen ikke er skarpt afsatte fra Skiyen. Armene 
indeholder Kønsorganerne og Leverblindsækkene; 

^) En Angivelse i Literaturen om, at den lever i Østersøen, er natur- 
ligvis urigtig. 



25 



stor sækformet Mave; Tarm rudimentær; Gataab- 
ning lille eller mangler. Munden vender nedad. 

Søstjernernes Krop er af meget forskellig Størrelse, 
alt efter Armenes Udvikling. Armene kan være ganske 
korte og brede, — Kroppen eller Skiven er da stor og 
hele Dyret 5-kantet (Ceramaster) — eller de kan være 
meget lange og temmelig smalle, og Kroppen er da gan- 
ske lille (Asterias). Forholdet mellem Armenes Længde 
og Skivens Diameter er af systematisk Betydning. Af- 
standen fra Skivens Midte til Armspidsen betegnes ved 
R og Afstanden fra Skivens Midte til Skivens Rand midt 
imellem Armene ved r. Naar det da siges f. Eks. R = 5r, 
betyder det, at Afstanden fra Skivens Midte til Armspidsen 
er 5 Gange saa stor som Afstanden fra Skivens Midte til 
dens Rand. Oftest gaar Armene jævnt, uden Grænse over 
i Skiven, men der kan være en tydelig Indsnøring ved 
Grunden af Armene (Asterias); hos Slægten Brisinga er 
Grænsen mellem Armene og Skiven tydelig og skarp. 
Armenes Antal er oftest 5, men hos nogle Former (Sø- 
sole, Brisinga) er der flere (9—15) Arme, og hos nogle 
fremmede Former endda langt flere (25—40), idet Tallet 
her tiltager med Alderen. Af de normalt 5-armede Arter 
kan findes 4- eller 6-armede Eksemplarer. Undertiden kan 
en Arm være 2- eller 3-delt. 

Armene har et indvendigt Skelet af parrede Plader, 
Ambulacral-Pladerne, der danner ligesom en Hvirvel- 
søjle; hos nogle Former (Astropecten) findes indvendig i 
Armen over hver Ambulacralplade en lille Plade, Supra- 
ambulacral-Pladen. Langs Undersiden af hver Arm gaar 
en aaben Rende, Fodgangen eller Ambulacralfuren, be- 
grænset paa hver Side af en Række tydelige Plader, Ad- 
ambulacral-Pladerne, én for hver Ambulacralplade. 
I Bunden af Furen sidder Sugefødderne, ordnede i 2 
Rækker; hos nogle Former er de ordnede i 4 Rækker, 
hvilket fremkommer ved en skiftevis Forskydning af de 
oprindelige to Rækker. Sugefødderne udspringer i Mellem- 



26 

rummene mellem Ambulacralpladerne. De er meget ud- 
strækkelige, bløde og bøjelige, uden Skeletdele og ender 
i Reglen med en Sugeskive (mangler hos Astropecten o. a.). 
I Spidsen af Armen findes en uparret Føler, der paa sin 
Underside bærer en rød Plet, et ret vel udviklet Øje, 
med en Slags Linse. Spidsen af Armen bøjes altid opad, 
saa Øjet ikke skjules. I Spidsen af Armen findes, over 
Føleren, en større, uparret Plade, Terminalpladen. 

Langs Fodgangenes Rande sidder, paa Adambulacral- 
pladerne, regelmæssig ordnede A dam bulacral-Pigge 
eller Fure-Papiller; de er i Reglen noget større end 
de andre Pigge paa Undersiden og er af meget stor sy- 
stematisk Betydning. Langs Skivens Rand findes hos nogle 
Former en dobbelt — sjældnere en enkelt (Luidia) — 
Række store, tydelige Plader, Rand- eller Marginal- 
pladerne; de er i Reglen besatte med fine Korn eller 
med Pigge af forskellig Størrelse. 

Mellemrummet mellem Armene paa Skivens Under- 
side danner, hvor Randplader findes, eller hvor der er 
en tydelig Grænse mellem Over- og Undersiden, et vel 
afgrænset Felt, Interradial-Feltet, der i Reglen har 
en karakteristisk Pig-Beklædning, forskellig fra Over- 
sidens. Ryghuden, der oftest er blød og bøjelig, støttes 
af et Skelet af netformet ordnede Kalkplader. Paa disse 
er indleddet Pigge, spredte eller enkeltstaaende, eller ord- 
nede i Grupper eller i regelmæssige Bundter, som sidder 
paa skaftformede Forlængelser af Rygpladerne; Paxiller 
kaldes saadanne Piggrupper, som har en vis Lighed med 
en Kost. Hvor Paxiller findes, danner Rygsidens Pig-Be- 
klædning oftest en smuk, regelmæssig Mosaik. Enkelte 
Former (Porania) har en ganske nøgen Ryghud. I Huden, 
mellem Piggene, er der Porer, hvorigennem fine Hudrør 
(Papulæ) kan strækkes ud (Fig. 2G); de fungerer som 
Hudgæller og kan hos nogle Former (f. Eks. Asterias) 
være saa talrige, at de, naar de er vel udstrakte, giver 
Dyret et helt laaddent Udseende. — Paa Rygsiden, halv- 
vejs ud mod Randen, ligger Madrepor pladen, der i 



27 

Reglen er temmelig stor og iøjnefaldende; den er fint 
furet. Undtagelsesvis kan findes 2 — 3 Madreporplader; hos 
en tropisk, mangearmet Slægt (Acanthaster) findes i Reg- 
len talrige Madreporplader. 

Hos de fleste Søstjerner findes ejendommelige Gribe- 
organer eller Pedicellarier (Fig. 11). I den simpleste 
Form er det almindelige Pigge stillede 2 — 4 sammen, 
saaledes at de kan bevæge sig mod hinanden (Astro- 
pecten, Pontaster), eller to Rækker Pigge, der griber mod 
hinanden (kamformede Pedicellarier; Pseudarchaster); hos 
andre er det et Par smaa Klapper (klapformede Pedicell., 
Ceramaster), eller meget brede, lave Klapper, der sidder 
i Gruber (alveolære Pedicell., Hippasteria). I mere ud- 
viklet Form bestaar de af to ejendommelig udformede 
Klapper, der bevæger sig om et Grundled; af disse fin- 
des i Reglen to Slags, lige og korsformede Pedicellarier 
(Asterias, Brisinga). De sidder i Huden med en mere eller 
mindre tydelig, hudet Stilk, og kan være samlede i store 
Kranse omkring de større Pigge; paa de levende Dyr 
sidder disse Kranse ofte helt oppe omkring Spidsen af 
Piggene, paa konserverede Eksemplarer i Reglen ved 
Grunden. Lige Pedicellarier findes ofte paa eller ved 
Grunden af Adambulacralpiggene. 

Munden ligger paa Undersiden, i Midten, hvor Fod- 
gangene mødes. Der er ingen Tænder, men de inderste 
Furepapiller er bøjede ind over Mundranden, saa de danner 
en Slags Mundbevæbning. Maven er stor, sækformet og 
udfylder hele Skiven. Et Par store, grenede Leverblind- 
sække forlænger sig ud i hver Arm. Der er i Reglen en 
kort, tynd Endetarm, hvorfra der kan udgaa nogle smaa 
Blindsække. Gataabningen, der er lille og oftest vanskelig 
at se, ligger midt paa Rygsiden. Hos nogle Former mang- 
ler den helt. Hos Slægten Luidia findes hverken Ende- 
tarm, Blindsække eller Gataabning, saa hele Fordøjelses- 
kanalen bestaar der kun af den store, sækformede Mave. 

Kønsorganerne er buskformede, grenede Legemer, 
der sidder ved Grunden af Armene, ét ved hver Side, og 



28 



ved Kønsmodenhed strækker sig langt ud i Armene. Hos 
nogle Former (Luidia o. a.) findes en hel Række smaa 
Kønsorganer langs hver Side af Armen, helt ud imo4 




Fig. 1 1 . Forskellige Former af Pedicellarier hos Søstjerner. 
1. Simpleste Form, af Pontaster tenuispinus. 'Vi. 2. Kamformet 
Pedicell., af Pseudarchaster Parelii. ^Vi. 3. Paxilformede Grupper 
af Korn fra Ryghuden af Ceramaster granularis, med to klapfor- 
mede Pedicellarier. ^Vi. 4. Alveolær Pedicellarie af Hippasteria 
phrygiana. 'Vi. 5. Korsformet Pedicell. af Asterias rubens. ^"®/i. 
6. En Klap af samme, set fra Indersiden, '^^/i. 7. Gruppe af lige 
Pedicellarier paa en Adambulacralpig af Asterias rubens; nederst 
ses en nylig anlagt Pedicellarie. ^7i. p. Pedicellarie. 



Spidsen. Kønsaabningerne ligger ved Grunden af Armene, 
undertiden paa smaa Papiller. Som oftest er de vanske- 
lige at se. Hos nogle Former er der flere Aabninger for 
hvert Kønsorgan; hvor der er en Række af Kønsorganer, 



29 



har hvert enkelt sin særlige Aabning. — Nervesyste- 
met er ikke videre højtudviklet; kraftigst er Ambulacral- 
Nervesystemet, der ses som en ophøjet Linie i Midten af 




Fig. 12. Søstjerne-Larver. 

1. Ung Bipinnaria af Luidia (Sarsi?). 'Vl Efter Garstang. 2. Bi- 
pinnaria af Luidia Sarsi, nær Forvandling; i Bagenden ses den 
unge Søstjerne, ^/i. Efter Joh. Miiller. 3. Bipinnaria af Astropecten 
irregularis (?). ^Vi. 4. Brachiolaria-Stadium af Asterias rubens; Sø- 
stjerne-Anlægget ses i Bagenden, ^^/i. br. Brachiolaria-Arme ; h. An- 
læg til Vandkanal-Systemet; m. Mave; oe. Spiserør; p. Pigge; 
r. Endetarm ; s. Sugeskive ; st. Søstjerne. 



30 

Fodgangene. Farven, der oftest er smuk rødlig eller 
violet, forsvinder altid fuldstændig ved Konservering i 
Alkohol. I Formalin kan den hos nogle Former holde sig 
meget smukt i længere Tid, og ofte kan den ogsaa holde 
sig udmærket paa tørrede Eksemplarer, naar de først har 
været konserverede i Formalin. 

Nogle af de i vore Farvande levende Søstjerner (Hen- 
ricia, Asterias Mulleri, Pteraster) har Yngelpleje og di- 
rekte Udvikling; de øvrige har fritsvømmende Larver og 
gennemgaar en indviklet Forvandling. Larverne er smaa 
og stærkt reducerede, uden Mund, hos Solaster og sand- 
synligvis ogsaa hos nogle andre af vore Søstjerner, hvis 
Udvikling endnu ikke kendes. De fleste Søstjerner har 
en højt udviklet Larveform, den saakaldte Bipinnaria 
(se Indledningen, p. 7—9), der i nogen Tid (nogle Uger) 
fører et pelagisk Liv, idet den lever af Diatoméer o. a. 
smaa pelagiske Organismer. Hos nogle Bipinnarier (Lar- 
verne af Asterias og Porania) er de tre forreste Arme 
paa Bugsiden besatte med smaa Papiller, der sidder i en 
Krans om Spidsen eller i en Række paa hver Side af 
Armen; ved Grunden mellem disse Arme er der en større 
Sugeskive, hvormed Larven kan suge sig fast (under For- 
vandlingen). Saadanne Larver siges at have etBrachio- 
laria-Stadium, eller benævnes ligefrem Brachiolaria; de 
med Papiller besatte Arme benævnes Brachiolaria-Arme 
(Fig. 3.0; 12.4). 



Oversigt over Søstjerne=Larverne (Bipinnaria) (Fig. 12). 

1. Forreste Del af Kroppen stærkt forlænget.. Lu i dia. 
Forreste Del af Kroppen ikke forlænget 2. 

2. Den fuldt udviklede Larve har et Brachiolaria- 

Stadium 3. 

Den fuldt udviklede Larve har intet Brachio- 
laria-Stadium Astropecten. 

3. Papiller i en Krans i Spidsen af Brachiolaria- 

Armene Asterias. 

Papiller i Række langs Siderne af Brachiolaria- 
Armene Porania. 



31 



Søstjernerne er langsomme Dyr, der bevæger sig 
ligesom glidende hen over Bunden, idet de gaar paa 
Spidsen af Sugefødderne; Sugeskiven anvendes kun, naar 
de kravler op ad en eller anden Genstand, ikke naar de 
gaar paa jævn Bund. De er næsten alle meget graadige 
Rovdyr, der lever af alle Slags Dyr, især af Pighude, 
Snegle, Muslinger og Orme. Paa Grund af Mundens store 
Udvidelighed kan de sluge forholdsvis meget store Dyr; 
selv Dyr, der er for store til at sluges — Fisk, større Sø- 
pindsvin o. 1. — kan de fortære, idet de kan krænge Maven 
ud over dem og fortære dem udenfor deres Krop. Ogsaa 
Muslinger, der er for store 



til at sluges, kan de faa Bugt 
med. Søstjernen anbringer sig 
da i en karakteristisk Stilling 
omkring Muslingen, med Ar- 
mene tæt samlede om denne 
og Ryggen skudt i Vejret 
(Fig. 13). Paa Grund af Suge- 
føddernes stadige jævne Træk 
tvinges Muslingen til at aabne 
Skallerne, hvorpaa Søstjernen 
krænger sin Mave ud af Mun- 
den og udsuger Muslingen. 
Hos os gør Søstjernerne (den 
almindelige Korsfisk, Asterias 
rubens) ret stor Skade paa 
Musling-Avlen, f. Eks. i Lim- 
fjorden. Derimod synes den 

ikke at kunne faa Bugt med Østers, i alt Fald næppe med 
de voksne; andetsteds, f. Eks. Frankrig, Nordamerika, skal 
de gøre stor Skade paa Østersavlen. Ogsaa Fisk angriber Sø- 
stjernerne, men kan naturligvis som Regel kun faa fat i 
saadanne, som sidder fangne i Garn og ikke kan und- 
slippe. Enkelte Søstjerner, særlig den højnordiske Cteno- 
discus crispatus, sluger blot Dyndet fra Havbunden og 
optager de organiske Bestanddele og Smaa-Organismer 
(f. Eks. Foraminiferer), som findes deri. Hos nogle Former 
(Porania, i mindre Grad Astropecten) spiller Ciliebevægel- 
sen paa Undersiden og særlig i Fodgangene en Rolle ved 
at lede en Strøm af mikroskopiske Næringspartikler ind 
i Mund og Mave. — Nogen Nytte for Mennesket er Sø- 
stjernerne ikke til. Som Fødemiddel anvendes de ikke, 
saaledes som det er Tilfældet med Søpindsvin og Sø- 
pølser; hvor de forekommer i større Mængde (som i Lim- 
fjorden) kunde de vel med Fordel anvendes som Gødning. 




Fig. 13, Søstjerne i Færd med 

at udsuge en Musling. 

(Efter H. Blegvad). 



32 

Som Regel synes Søstjernerne at være ca. 4 Aar om 
at opnaa fuld Størrelse. Der vides dog foreløbig kun lidet 
sikkert herom, ligesom intet vides om, hvor længe de 
kan leve. For vor almindeligste Søstjernes (Asterias ru- 
bens) Vedkommende er det sikkert, at jo rigeligere Føden 
er, des hurtigere vokser den; det er ogsaa paavist, at den 
vokser hurtigere om Sommeren end om Vinteren. For 
den meget nærstaaende amerikanske Art, Asterias vul- 
garis, er det paavist, at den i Løbet af fire Maaneder kan 
naa en Størrelse af noget over 5 cm Armlængde; noget 
lignende gælder sandsynligvis ogsaa for Asterias rubens. 
I alt Fald de større af Aarets Yngel forplanter sig alle- 
rede det følgende Aar. 

Regenerationsevnen er meget stor. Forskellige Arter 
afsnører deres Arme helt inde ved Skiven, naar de be- 
skadiges eller befinder sig under ugunstige Forhold; 
dette hænder f. Eks. ofte med Asterias glacialis; i særlig 
Grad gælder det dog Brisinga, der oftest ved Fangsten 
afkaster alle sine Arme, saa man kun har den lille ring- 
formede Skive tilbage. Ikke faa Former, særlig af de- 
mangearmede, deler sig frivilligt midt over, og hver Halv- 
del gendanner da det halve af Skiven og det halve Antal 
Arme. Hos nogle tropiske Former (Linckia) kan en af- 
kastet Arm gendanne den hele Søstjerne. 

Snyltere findes ikke i særlig stort Antal hos Sø- 
stjernerne. Hos enkelte Arter (næppe hos nogen af de 
nordiske Arter) findes en Art Myzostoma, der lever som 
indvendig Snylter, i Tarmblindsækkene. I Fodgangene hos 
Astropeeten lever en Børsteorm af Skælryggenes Familie 
(Acholoé astericola); forskellige Snegle-Arter (Thyca, 
S ty li fer) findes snyltende paa tropiske Søstjerner. Nogle 
Arter af snyltende Copepoder kendes fra Søstjerner (Aste- 
ricola Cl au s i paa Asterias glacialis, — dog ikke hid- 
til fundet paa Eksemplarer fra danske Farvande af denne 
Søstjerne, — Asterochæres Liljeborgii paa Henricia 
sanguinolenta). Paa Asterias rubens træffes ofte et lille 
K rebsdyr, Podaliriustypicus,af Caprellidernes Familie ; 
den kan dog næppe opfattes som en Snylter. Derimod er 
et andet Krebsdyr, Dendrogåster, af Rankeføddernes 
Gruppe, en udpræget Snylter og stærkt omdannet, til et 
buskformet Legeme, uden Lemmer, men fyldt med Æg 
og Larver. Den lever hos Solaster og Henricia, men er 
hidtil ikke fundet hos os. Hos en stor tropisk Søstjerne, 
Culcita, leveren Fisk, Fieråsfer, inde i Krophulen; an- 
tagelig gaar den ind gennem Munden og bider saa Hul i 
Mavevæggen og kommer derigennem ind i Krophulen. 



33 



Fossile Søstjerner er lidet talrige. I vore Kridtaflej- 
ringer findes mest kun isolerede Randplader af Former 
hørende til Goniasteriderne. Et enkelt ret vel bevaret Eks- 
emplar afMetopaster Parkinsonii Forbes er fundet i 
Arnager-Kalken, Bornholm. I postglaciale Aflejringer er 
fundet Levninger af den almindelige Korsfisk, Asterias 
rubens. 

De meget talrige Former af Søstjerner deles i to Or- 
dener. 

Oversigt over Ordenerne. 

Randplader tydelige. Hudgæller kun paa Ryg- 
siden. Ingen finneagtig Hudbræmme langs 
Skiveranden I. Phanerozonia. 

Randplader utydelige. Hudgæller ikke ind- 
skrænkede til Rygsiden. En finneagtig Hud- 
bræmme kan findes langs Skiveranden 

n. Cryptozonia. 



1. Orden. Phanerozonia Sladen. 
Randpladerne vel udviklede og tydelige; de er 
oftest dækkede af Pigge eller Korn, men under- 
tiden af blød Hud, og i saa Tilfælde kan Græn- 
serne mellem Pladerne være utydelige. I Reglen 
danner de en tydelig Rand langs Skiven og Ar- 
mene, saa Ryg- og Bugside er vel adskilte. Der 
findes aldrig nogen finneagtig Hudbræmme langs 
Skiveranden, i det højeste en frynseagtig Kant 
(i saa Tilfælde er Ryghuden helt nøgen, eller be- 
klædt med ganske fine, mikroskopiske Pigge). 
Hudgællerne findes kun paa Rygsiden, indenfor 
det af Randpladerne afgrænsede Omraade. Ryggen 
er beklædt med Paxiller eller Pigge, eller den 
kan være helt nøgen. Hvor Pedicellarier findes, 
er de enten klapformede eller bestaar kun af 
Pigge, der griber mod hinanden; de sidder paa 

Th. Mortensen : Pighude. 3 



34 



Skeletpladerne, aldrig løst i Huden („stilkede"). 
Sugefødderne sidder altid i to Rækker. Med enkelte 
Undtagelser (Luidia ciliaris og nogle tropiske Arter 
af Luidia) er det kun 5-armede Former. 

De særlig i tropiske Farvande talrige til denne Orden 
hørende Slægter og Arter deles i tre Underordener. 

Oversigt over Underordenerne. 

1. Sugefødderne spidse, uden Sugeskive. Ryggen 

beklædt med Paxiller L Paxillosa. 

Sugefødderne med Sugeskive 2. 

2. Randpladerne i de to Rækker afvekslende. Pedi- 

cellarierne simple, bestaaende af Pigge, der 
griber mod hinanden. Ryghuden beklædt med 

Paxiller IL Notomyota. 

Randpladerne i de to Rækker lige udfor hin- 
anden. Hvor Pedicellarier findes, er de klap- 
formede. Rygsiden beklædt med Paxiller, 
større eller mindre Pigge, elier helt nøgen. 
III. Valvåta. 



I. Underorden. Paxillosa Perrier. 

Rygsiden beklædt med Paxiller. Randpladerne 
i de to Rækker lige udfor hinanden, besatte med 
Pigge af forskellig Længde. Simple Pedicellarier 
kan findes. Sugefødderne spidse, uden Sugeskive. 
Ingen dobbelte Armrygmuskler. 

Tre Familier er repræsenterede i nordeuropæiske Far- 
vande. Af disse er den ene, Fam. Porcellanasteridæ, med 
kun én Slægt og Art, Ctenodiscus crispåtus (Bruz.)^) 
en arktisk Form, der ikke findes længere Syd paa end 
Trondhjemsfjorden og Færøkanalen. Den medtages her 
kun i Familie-Oversigten. Den er ejendommelig ved sine 
„cribriforme Organer", parallele Hudfolder, støttede af 

') Sædvanligt anføres Retzius som Forfatternavn til denne Art, men 
med Urette. Arten er først beskrevet af Bruzelius, 



35 



fine Kalkpigge, i Mellemrummene mellem Randpladerne; 
de skjules af Randpladernes Randpigge, der danner lige- 
som en udfaldende Krave. Arten er fundet fossil i Gla- 
cial-Aflejringer i Kristiania-Egnen og kan ventes at fore- 
komme ogsaa i vore Istids-Aflejringer (Yoldialeret). 



Oversigt over Familierne. 

1. Cribriforme Organer findes. Randplader meget 

høje, nøgne, kun med én kraftig Pig foroven 

og med en Krave af flade Randpigge, som 

dækker Mellemrummet mellem Pladerne. Ar- 

_ 1 1 * / Fam. Porcellanasteridæ. 

mene ganske korte. . </<^, ,, • -* \ 

^ \(Ctenodiscus crispatus). 

Cribriforme Organer mangler. Randpladerne 
uden nogen Krave af flade Randpigge. Ar- 
mene lange eller korte; i sidste Tilfælde er 
Randpladerne helt dækkede af smaa Korn.. 2. 

2. Øvre Randplader findes. Hudgæller simple. 

Kun ét Par Kønsorganer ved Grunden af 

hver Arm I. Fam. Astropectinidæ. 

Øvre Randplader mangler. Hudgæller busk- 
formede. Kønsorganerne sidder i en Række 
paa hver Side ud i Armene, næsten til Spid- 
sen II. Fam. Luidiidæ. 



I. Fam. Astropectinidæ. 

Baade øvre og nedre Randplader vel udviklede, 
lige udfor hinanden. Tarm findes, og i Reglen ud- 
gaar der Blindsække fra den. Gataabning kan 
mangle helt. Hudgæller simple. 

Tre Slægter i nordiske Farvande. 



Oversigt over Slægterne. 

1. Piggene paa de nedre Randplader danner lige- 
som en Kam helt rundt langs Skiveranden 

og Armenes Sider 1. Astropécten. 

Piggene paa de nedre Randplader danner ingen 
Kam langs Skiveranden og Armenes Sider . 2. 



36 



Øvre Randplader meget høje, saa der dannes 
en høj Kant; nedre Randplader med enkelte 
længere Pigge 2. Psi låster. 

Øvre Randplader lave, saa der dannes ikke 
nogen høj Kant; ingen længere Pigge paa de 
nedre Randplader Lepty chåster. 



1. Åstropécten Linck. Kamstjerne. 

Skiven temmelig stor; Armene lave, brede, 
middellange. Øvre Randplader beklædte med fine 
Korn, de nedre med flade Pigge, der danner en 
fremstaaende Kam rundt langs hele Randen. 

Larven er en Bipinnaria med korte Arme; den har 
ikke noget Brachiolaria-Stadium (Fig. 12. 3; Side 29). 

Kun én Art i vore Farvande. 

1. Åstropécten irregulåris (Pennant). 
(Syn. Åstropécten Miilléri Miill. & Trosch.) (Fig. 14 . 

Paa øvre Randplader en enkelt større, kegleformet 
Pig, i alt Fald i Armenes ydre Del; paa nedre Rand- 
plader sidder 4 — 5 større Rand-Pigge i en Bue, der gaar 
ned langs Pladens ydre Rand. Paxillerne er langs ud ad 
Armene ordnede i regelmæssige Tværrækker, undtagen i 
et Bælte langs Armenes Midte, hvor de ikke er regel- 
mæssig ordnede. Inderst paa hver Adambulacralplade fin- 
des 3 Furepigge, der er omtrent lige lange; udenfor disse 
findes andre Pigge af lignende Størrelse, mere uregel- 
mæssig ordnede. Pedicellarier findes ikke. Farven rødbrun- 
violet. R = 3V2— 4V2 r. Størrelse indtil ca. 10 cm /?; naar 
dog næppe denne Størrelse i vore Farvande. 

Varieteten pentacånthus (D. Ch.) adskiller sig fra 
den typiske Form ved helt at mangle den større Pig paa 
de øvre Randplader. Var. serråtus Miill. & Trosch. har 
derimod flere større Pigge paa øvre Randplader, 3 — 5 paa 
hver, siddende i en Tværrække. 



37 

Den lever især af Pighude (Slangestjerner^), Søstjer- 
ner, Søpindsvin) og Muslinger, som den sluger hele, i 
stor Mængde. Ogsaa Snegle, Orme og Krebsdyr spiser 
den. Endog Smaafisk kan den tage. 

I danske Farvande er denne Art almindelig paa mere 
blandet Bund og tildels paa ren Sandbund, paa Dybder 
fra ca. 12— 35 m. I Øresund gaar den ned til Hveen; i 
Storebælt er den ikke fundet. Derimod er den taget helt 
nede ved Als. I det sydvestlige Kattegat er den i det hele 




Fig. 14. Astropecten irregularis (Penn.). 
Naturlig Størrelse. 



mindre almindelig. I Nordsøen gaar den helt ned til Hol- 
lands Kyster. Udenfor vore Farvande er den udbredt fra 
Lofoten til Marokko, sandsynligvis til de Cap Verdiske 
Øer. Fra Middelhavet kendes kun Varieteten pentacanthus. 
Dens Dybde-Udbredelse er ca. 10 — 1000 m. 

De to Varieteter kendes ogsaa fra danske Farvande, 
nemlig pentacanthus fra Hellebæk, Skagerak og Nord- 
søen, serratus fra Aalbækbugten og Skagerak. 

1) Forf. har iagttaget, at en Amphiura Chiajei, der blev taget ud af 
Maven af en Astropecten irregularis 18 Timer, efter at denne var fanget, 
var i Live endnu, skønt Huden og Sugefødderne var delvis fortærede. Den 
levede et Par Dage efter og viste Antydning af Regeneration af Sugefød- 
derne, da Forsøget maatte afbrydes ved Bortrejse. 



38 



[Der foreligger i Litteraturen en Angivelse om, at 
Astropecten jonstoni D. Ch. (Syn. Astrop. squamåtus 
Miill. & Trosch.) skal være taget ved Øen Før. Det er dog 
næppe rigtigt, da denne Art ellers kun er kendt fra Mid- 
delhavet, hvor den lever paa ganske lavt Vand, indtil 
10 m Dybde. Den er meget let kendelig paa, at nedre 
Randplader er nøgne paa Midten, kun med en enkelt 
Række smaa, flade Pigge langs Randen; op imod Rand- 
piggene bliver de lidt større. Kun to Randpigge, der 
begge sidder paa Pladens øvre Rand, den ene ganske 
lille, den anden saa lang som to Randplader, bred, ofte 
furet paa Overfladen.] 

2. Psildster S laden. 

Skiven lille; Armene temmelig høje, med næ- 
sten lodrette Sider, lange og tilspidsede. Rand- 
pladerne med fine Korn, de nedre med enkelte 
længere Pigge ; disse er tiltrykte og danner ingen 
Kam. Ingen Pedicellarier. 

Udviklingen ukendt. 

Kun én Art i vore Farvande. 

1. Psilåster andromeda (Miill. & Trosch.). 
(Syn. Astropecten andromeda Miill. & Trosch.) (Fig. 15). 

Randpladerne kun delvis dækkede af flne Korn eller 
Smaa-Pigge, idet disse kun findes i et Bælte langs Pla- 
dernes Rande, saa Midten af dem er nøgen. De større 
Pigge paa de nedre Randplader sidder i en lodret Række 
langs Pladernes ydre Kant. Paxillerne paa Armenes Over- 
side i temmelig regelmæssige Tværrækker. Furepapillerne 
i en bueformet Række af 6—8 omtrent lige store Pigge 
inderst paa hver Adambulacralplade; udenfor disse nogle 
andre, i Tværrækker ordnede Pigge. /? = ca. 5 r. 

Farven blegrød eller hvidlig. Huden er noget gela- 
tinøs, saa der er i Reglen et slimet Overtræk paa de le- 
vende Eksemplarer. Den naar en Størrelse af henved 
10 cm Armlængde. Den synes at være 4 Aar om at naa 



39 



fuldvoksen Størrelse. Dens Føde bestaar væsentlig af 
Bløddyr, særlig mindre Muslinger, Echinodermer (unge 
Spatanger o. a.), Foraminiferer o. a. Udviklingen ukendt, 
men de store, blommerige- Æg tyder paa, at den ikke har 
pelagiske Larver. 

Den er almindelig paa den bløde Bund i Skagerak 
paa de større Dybder fra ca. 130 m, men kendes iøvrigt 
fra c. 70-1800 m Dybde. Den er udbredt fra det nordlige 
Norge (Murmankysten) ned til de Cap Verdiske Øer og 




Pig. 15. Psilaster andromeda (Miill. & Troschel). 
Naturlig Størrelse. 



Azorerne. Ogsaa ved Nordamerika forekommer den, fra 
Davisstrædet ned til 38° N. Br. 

[Meget lignende i Udseende er en anden, noget større 
Søstjerne fra det nordlige Atlanterhavs Omraade, nemlig 
Bathybiåstervexillifer (Wyv. Thoms.), som der maaske 
kan være Mulighed for at finde i den ydre Del af Skagerak 
(den kendes fra Færø-Kanalen). Den kendes let fra Psilaster 
paa, at Adambulacralpladerne springer temmelig stærkt 
frem ind imod Ambulacra'furen, og den midterste af Fure- 
papillerne, paa Spidsen af dette Fremspring, er betydelig 
længere end de andre (men er meget skør og oftest med 
Spidsen knækket og hængende i en Hudlap, omtrent som 
en lille Fane); endvidere er Randpladerne noget højere 
og helt dækkede af flade, skælformede Pigge, saa der er 



40 



intet nøgent Parti paa Midten af disse Plader. — Den 
under Navnet Ilyåster miråbilis Dan. & Koren be- 
skrevne Form er næppe andet end Ungdomsformen af 
Bathybiaster]. 

[Leptychåster^) Smith. 

Skiven temmelig stor; Armene kun middellange, 
brede, temmelig flade, med noget afrundede Sider. Rand- 
pladerne helt dækkede med smaa Korn eller Pigge, uden 
længere Pigge imellem; de øvre Randplader meget lavere 
end de nedre. Ingen Pedicellarier. 

Udviklingen ukendt. 

Kun én Art i de nordiske Farvande. 



Leptychåster årcticus (M. Sars). 
(Syn. Astropécten årcticus M. Sars). 

Paxillerne paa Armenes Rygside ikke tydelig ordnede 
i Tværrækker. Paa hver Adambulacralplade 3 — 4 temme- 
lig lange og slanke Furepapiller; udenfor disse nogle an- 
dre Pigge, aftagende i Størrelse. R = ca. 2 — 3r. 

Farven orange eller svagt rødlig. Det er en lille 
Form , der næppe naar en større Armlængde end ca. 
30 mm. — Den kendes fra Dybder af ca. 40—1250 m. Om 
dens Levevis vides intet. 

Skønt denne Art ved Nordeuropas Kyster kun er 
fundet fra Finmarken ned til Trondhjemsfjorden, er det 
ingenlunde nogen arktisk Form; den forekommer fra Færø- 
Kanalen ned til Irlands Sydkyst, og fra Vest-Grønland 
ned til 38° N. Br. paa N. Amerikas Kyst. Ogsaa i det nord- 
lige Stillehav forekommer den, fra Beringshavet ned til 
det nordlige Japan. Fra danske Farvande kendes den hid- 
til ikke, men det er slet ikke usandsynligt, at den vil 
findes i de ydre Dele af Skagerak]. 



II. Pam. Luidiidæ. 

Kun nedre Randplader udviklede, de øvre 

Randplader erstattede af Randpaxiller. Kun en stor 

Mavesæk, ingen Tarm, Tarmblindsække eller Gat- 

aabning. Kønsorganerne i en lang Række paa hver 

1) Navnet skrives ogsaa undertiden Leptoptychaster. 



41 



Side i Armene, næsten lige til Spidsen. Hudgæller 
buskformede. 

Kun én Slægt repræsenteret i nordeuropæiske Far- 
vande. 

1. Luidia Forbes. 

Armene lange og smalle. Skiven lille, flad. 
Randpladerne besatte med temmelig store, kam- 
formet fremstaaende Pigge. Simple Pedicellarier 
findes. 

Begge de i vore Farvande forekommende Arter ud- 
mærker sig ved deres store Skrøbelighed. Det er næsten 
umuligt at faa et helt Eksemplar; tager man fat i en af 
Armene, kastes den næsten øjeblikkelig af. Især den store 
Art, L. ciliaris, er overordentlig skrøbelig. I Overensstem- 
melse hermed er Regenerations-Evnen meget kraftig, saa 
Armene vokser hurtig ud igen. 

Larven (Fig. 12. i—o) ^r ret stor, med stærkt forlænget 
Forkrop og alle Armene samlede i en Dusk i Bagenden 
og omkring Munden; det synes at være en speciel Ka- 
rakter for disse Larver, at den venstre bageste Sidearm 
(posterolaterale Arm) er tydelig kortere end den højre. 
Videre adskiller de sig fra andre Søstjernelarver ved, at 
de ikke alene svømmer ved Hjælp af Fimrebaandene, 
men ogsaa ved aktive Svømmebevægelser med de to 
„Medianprocesser", i hvilke den stærkt forlængede For- 
krop ender. Naar den unge Søstjerne er færdig til selv- 
stændigt Liv, afkastes hele Larvelegemet, som endnu kan 
svømme om nogen Tid. Hos de andre Larver afkastes Larve- 
legemet ikke, men resorberes fuldstændig af den unge 
Søstjerne. Den unge, paa Larven hængende Søstjerne er 
rød. Larven ellers farveløs. — Der synes ikke at være 
nogen anden Karakter til Adskillelse af de to Luidia- 
Larver end Størrelsen, idet L. Sarsi-Larven naar en Længde 
af 25 — 35 mm, L. ciliaris-Larven kun ca. 7 mm (?). Saa- 



42 



snart Søstjerne-Anlægget er fremkommet, er de lette at 
skelne, da L. Sarsi kun har 5, L. ciliaris 7 Arme, og Vand- 
kanalsystemet altsaa viser et tilsvarende Antal Udbugt- 
ninger. 

Luidia-Larven var den første Echinoderm-Larve, der 
blev opdaget, nemlig af Mich. Sars, der i 1835 beskrev 
den under Navnet Bipinnaria asterigera, uden dog 
at ane, at det var en Søstjernelarve. Først langt senere 
erkendte Ludwig, at det var Larven til Luidia Sarsi. 

Det Antal Æg, som en voksen Luidia ciliaris aarlig 
producerer, er uhyre stort, mindst ca. 200 Millioner. Da 
Arten alligevel ikke optræder i større Mængde, selv hvor 
den er almindeligst (f. Eks. i Kanalen), maa et uhyre An- 
tal Æg og Larver gaa til Grunde. 

De ret talrige Arter af Slægten Luidia deles i en 
Række Underslægter. De to i nordeuropæiske Farvande 
forekommende Arter henføres til Underslægten Hemi- 
cnémis Mull. & Troschel. 



Oversigt over Arterne. 

5 Arme; nedre Randplader med 3 (sjælden 4) 

Pigge 1 . L. S å r s i. 

7 Arme; nedre Randplader med 4 eller 5 Pigge 

2. L. ciliaris. 



1. Luidia Sarsi Diiben & Koren (Fig. 16. b). 

Fem Arme, der er temmelig jævnt tilspidsede. Til 
hver 2 Randpaxiller svarer 4 Tværrækker af Sidepaxiller. 
Tværs over Armryggen 15—20 Midtpaxiller. Nedre Rand- 
plader med 3, sjælden 4 Pigge. Hudgæller faalappede, 
mangier langs Armenes Midtfelt og paa Midten af Skiven. 
Pedicellarierne i Reglen kun 2-klappede, findes kun paa 
Undersiden. R = 6 — 9 r. Farven rødbrun, med mørkere 
Tværpletter langs Armranden. Naar en Armlængde af ca. 
15 cm, men bliver dog næppe saa stor i vore Farvande. 

Den er et graadigt Rovdyr, der fortrinsvis lever af 
Echinodermer, særlig Slangestjerner; men ogsaa Børste- 
orme, Bløddyr og Krebsdyr findes ofte i dens Maveind- 
hold. — Yngletiden falder i Vinterhalvaaret, idet Larven 



43 



er fundet fra September til Maj og synes at være talrigst 
i December. Undertiden kan Larven optræde i stor Mængde 
(f. Eks. i December 1899). 

Arten er udbredt i Kattegat, særlig den østlige Del, 
og gaar helt ned i Øresund, til Hellebæk. I den vestlige 
Del af Kattegat gaar den i alt Fald ned til udfor Grenaa, 
men muligvis helt ned til Lillebælt, hvor Larven er taget 
en enkelt Gang. Den holder sig mest paa Sandbund, men 
kan dog ogsaa forekomme paa Dyndbund. 




Fig. 16. a. Luidia ciliaris (Phil.); b. Luidia Sarsi Diiben & Koren. 
Noget formindsket. (Efter Koehler). 

Øvrige Udbredelse: Fra Christianssund ned til de 
Gap Verdiske Øer; ogsaa i Middelhavet. Dybde-Udbredel- 
sen: ca. 10—1300 m. 



2. Luf dia ciliaris (Philippi). (Fig. 16. a). 
(Syn. Luidia Savignyi Mull. & Troschel). 

Syv Arme, der først tilspidses i den ydre Del. Kun 
sjælden ses Eksemplarer med alle Arme lige lange, i 
Reglen er nogle af dem i Regeneration. Til hver to Rand- 
paxiller svarer tre Tværrækker af Side-Paxiller. Tværs 
over Armryggen ca, 10 Midtpaxiller. Hudgæller stærkt 
lappede, mangler kun i Spidsen af Armene. Nedre Rand- 



44 

plader med 4—5 Pigge. Toarmede Pedicellarier paa Rand- 
pladerne, eller trearmede paa Undersiden, sjældnere begge 
Slags Pedicellarier. R = 7 — 8 r. Farven smukt rød. Det 
er en pragtfuld stor Søstjerne, der naar en Armlængde 
af ca. 30 cm. 

Den lever særlig af Slangestjerner (Ophiothrix), som 
den fortærer i uhyre Mængder. Den forekommer mest 
paa Sandbund. Yngletiden er (ved Syd-England) om Som- 
meren, i Middelhavet i November — ^Januar (Jfr. Asterias 
glacialis). 

I danske Farvande forekommer den kun sjælden, er 
kun fundet i den ydre Del af Skagerak. En Angivelse om, 
at et Eksemplar er taget ved Bohuslen (Loven), er sand- 
synligvis fejlagtig. Fra den norske Kyst kendes den fra 
Kystbankerne udfor Bergen. 

Dens øvrige Udbredelse er omtrent som foregaaende 
Arts, fra Færøerne til de Cap Verdiske Øer, samt i Middel- 
havet. Den kendes fra Dybder af 4— 150 m. 

II. Underorden. Notomyota Ludwig. 

Rygsiden beklædt med Paxiller. Randpladerne 
i de to Rækker afvekslende med hinanden; de er 
beklædte med Pigge. Pedicellarierne simple eller 
kamformede, dannede af Pigge, der griber mod 
hinanden. Sugefødderne med en lille Sugeskive. 
Under Ryghuden i hver Arm et Par kraftige 
Længdemuskler. 

Muligvis kan disse Søstjerner, ved Hjælp af de kraf- 
tige Længdemuskler i Armene, foretage svømmende Be- 
vægelser. Dette er dog ikke iagttaget. I alt Fald betinger 
den skiftevise Ordning af Randpladerne en større Bøje- 
lighed af Armene. 

Kun én Familie i nordeuropæiske Farvande. 

I. Fam. Benthopectinidæ. 

Foruden de for Underordenen nævnte Karak- 
terer gælder for denne Familie, at Hudgællerne 



45 

kun findes paa et mindre, begrænset Omraade i 
den indre Del af Armene eller paa Skiven. Tarm, 
med Blindsække og Gataabning findes. Kønsorga- 
nerne ved Armenes Grund. 

Kun én Slægt i nordeuropæiske Farvande. 



1. Pontdster Sladen. 

Hudgællerne findes kun paa et lille aflangt, 
noget ophøjet Felt udfor Midtlinien af hver Arm. 
Randpladerne med fremstaaende Pigge. Pedicel- 
larier kan findes baade paa øvre Randplader og 
paa Adambulacral-Pladerne. 

Kun én Art i vore Farvande. 

1. Pontåster tenuispinus (Diiben & Koren) 

(Fig. 17). 

(Syn. Astropécten tenuispinus Diiben & Koren; Archåster 

tenuisp. (Diib. & Kor.)). 

Armene lange og stærkt tilspidsede. Ryghudens 
Paxiller smaa, undertiden med en noget længere Pig i 
Midten, særlig i Armenes ydre Del. Øvre Randplader 
med en enkelt fremstaaende Pig paa Midten, nedre Rand- 
plader med en stor Pig nær den øvre Rand og med 
nogle andre, i aftagende Størrelse ordnede i Række ned- 
efter. Randpladerne iøvrigt beklædte med ganske fine Pigge. 
Undertiden kan de indre nedre Randplader være mere 
eller mindre nøgne midt paa. Furepapillerne fine, ordnede 
bueformet langs Adambulacralpladernes Rand, i et Antal 
af ca. 10—12; den midterste oftest lidt længere. Udenfor 
disse findes et Par lidt kraftigere Pigge. R = 3,5 — 6,6, 
idet Armlængden er ret stærkt varierende. Farven er 
pragtfuld højrød, lyserød eller orangegul paa Rygsiden, 



hvidlig paa Mundsiden, 
naa sin fulde Størrelse. 



46 



Synes at være 4 Aar om at 



Udviklingen ukendt. Æggene er store, blommerige, 
saa det er usandsynligt, at den har en pelagisk Larve. 
Om dens Føde vides intet. Den hører hjemme paa Dyndbund. 

Fra danske Farvande kendes den kun fra Skagerak, 
220— ca. 550 m; ogsaa fundet ved Bohuslen; en Litteratur- 




Pig. 17. Pontaster tenuispinus (Diib. & Kor.). 
Naturlig Størrelse. 



Angivelse om, at den er fundet helt nede i Kattegat, ud- 
for Varberg, beror antagelig paa en Misforstaaelse. Det 
samme gælder en Angivelse om, at den er fundet i Nord- 
søen, helt nede ved Helgoland. 

Dens øvrige Udbredelse er fra Spitsbergen og helt 
ind i det Sibiriske Ishav til den Biscayiske Bugt. I den 
vestlige Del af Atlanterhavet er den kendt fra Davis- 
strædet (ogsaa Østgrønland) ned til 42° N. Den forekom- 
mer paa Dybder fra ca. 20- 1500 m (angives endog fra 
3150 m). 

I Overensstemmelse med dens Udbredelse i baade 
kolde og varme Omraader danner denne Art en Koldt- 
vands- og en Varmtvands-Varietet; til den sidstnævnte 



47 



hører den hos os forekommende Form. Arten maa for- 
modes at høre hjemme i det kolde Ornraade, idet den der 
naar en betydeligere Størrelse (indtil en Armlængde af 
130 mm) og i det hele er kraftigere udviklet end i det 
varme Omraade. 

Arten varierer i det hele stærkt, hvilket har givet An- 
ledning til Opstillingen af flere „Arter" (P. limbåtus, ha- 
bitus og marionis), der dog næppe kan gælde for mere 
end Varieteter. 



III. Underorden. Valvata Perrier. 

Rygsidens Beklædning forskellig: Paxiller, Pigge 
eller helt nøgen. Randpladerne i de to Rækker 
lige udfor hinanden. Pedicellarierne klapformede 
(alveolære) eller manglende. Sugefødderne med 
tydelig Sugeskive. Ingen dobbelte Rygmuskler i 
Armene. 

Denne Underorden omfatter talrige, for en stor Del 
kortarmede Former, der fordeles paa flere Familier, af 
hvilke to er repræsenterede i vore Farvande. Hos Fami- 
lien Poraniidæ er Randpladerne smaa, delvis dækkende 
hinanden, og skjulte af en tyk Hud. De danner en Over- 
gang til Underordenen Spinulosa blandt Cryptozonierne. 

Oversigt over Familierne. 

Randpladerne store og tydelige, ikke dækkede af 
en tyk Hud. Rygsidens Beklædning dannes 
af paxilagtig ordnede flade Pigge, eller af Korn 
og spredte større Pigge.. I. Fam. Goniasteridæ. 

Randpladerne mindre, noget utydelige. Huden 
tyk, nøgen, eller besat med ganske fine Pigge 
II. Fam. Poraniidæ. 

I. Fam. Goniasteridæ. 

Randpladerne store og tydelige. Ryghuden dæk- 
ket af korte, flade Pigge, ordnede i Form af 
Paxiller, eller med Pigge omgivne af Korn. Pedi- 



48 

cellarierne alveolære, hos nogle Former meget store. 
Hudgæller som Regel kun i Radialfelterne: Køns- 
organerne ligger i Midten af Interradierne og naar 
ikke ud i Armene. 

Til denne Familie hører talrige Slægter, der fordeles 
paa flere Underfamilier (af nogle Forskere dog ansete for 
særskilte Familier), adskilte væsentlig ved Forskelligheder 
i Rygskelettets Bygning. Det er en i systematisk Hen- 
seende noget vanskelig Gruppe, med en meget indviklet 
Synonymi. De i vore Farvande forekommende Slægter 
(hver med kun én Art) er dog meget distincte og lette at 
adskille. 

Oversigt over Slægterne. 

1. Randpladerne, især de øvre, med kraftige Pigge 

2. Hippastéria. 

Randpladerne kun med fine Korn 2. 

2. Armene middellange. Armradius ca. 3 Gange 

saa stor som Skivens Radius.. Pseudarchåster. 
Armene meget korte; Armradius ca. 1V» Gang 
Skivens Radius 3. 

3. Randpladerne med en større eller mindre nøgen 

Plet. Rygsidens Kornbeklædning ordnet i 

meget tydelige Paxil-formede Grupper 

l.Ceramåster. 

Randpladerne helt dækkede af Korn; Rygsidens 
Kornbeklædning ikke ordnet tydeligt i Paxil- 
formede Grupper Peltåster. 

(Underfam. Goniasten'næ). 

1. Ceramdster Verrill. 

Armene meget korte, danner kun fremsprin- 
gende Hjørner paa den store, femkantede Skive. 
Rygsidens Kornbeklædning ordnet i skarpt begræn- 
sede, polygonale Grupper, der ligner Paxiller. 
Interradialfeltet stort, dækket med Korn, men disse 
er mindre tydelig ordnede i polygonale Grupper. 

Kun én Art i vore Farvande. 



49 



1. Ceramåster granulåris (O. Fr. Muller) 

(Fig. 18). 

(Syn. Goniåster, Pentagonåster, Tosia granulåris; Astro- 

gonium granulere). 

Randpladerne med et nøgent Felt nær deres Rand; 
det er størst hos de unge Individer, men findes og- 
saa hos de voksne. Langs Ambulacralfuren en enkelt 




Fig, 18. Ceramåster granulåris (O. Fr. Miill.). 
1. Oversiden, 2. Undersiden. Naturlig Størrelse. 

Række korte, temmelig tykke, afstumpede Pigge og uden- 
for disse Grupper af kortere Pigge, der danner en jævn 
Overgang til Interradial feltets Kornbeklædning. Hudgæller 
findes kun i et ovalt Felt ved Grunden af hver Arm, ikke 
over hele Skiven (Feltet tydeligt ved at „Paxillerne" ikke 
støder tæt sammen, som paa den øvrige Del af Skiven). 
Randpladerne viser ofte nogen Uregelmæssighed, øvre og 
nedre Plader ikke svarende nøjagtig til hinanden; ofte er 
nogle af Randpladerne delte. Pedicellarier (Fig. 11. 3) kan 
findes paa de større Eksemplarer, men mangler oftest 
helt. De er smaa, toklappede, og findes kun paa Ryg- 
siden. R = 1,5 r. Den naar i Almindelighed kun en Stør- 
relse af 60 — 70 mm i Diameter. Farven ef pragtfuld rød 
paa Oversiden, hvidlig paa Undersiden. 

Th. Mortensen: Pighude. 4 



50 



Udviklingen er ukendt, men da Æggene er store og 
blommerige, er det næppe sandsynligt, at den har en pe- 
lagisk Larve af Bipinnaria-Form. 

Om dens Føde vides intet. Den kan findes paa meget 
forskellig Slags Bund, og er fundet paa Dybder fra ca. 
20—1400 m. Den er udbredt fra Finmarken til Marocco 
og Azorerne, og fra Grønland ned til ca. 41° N. Br. ved 
Amerikas Østkyst. — Fra danske Farvande kendes hidtil 
kun 1 Eksemplar, taget i Skagerak paa ca. 600 m Dybde; 
er ogsaa funden ved Bohuslens Vaderøer. 

[Peltåst er Verrill. 

Ligner Ceramaster i Skivens Form, men adskilles let 

fra denne ved, at Skivens Korn ikke er tydelig ordnede i 

paxilformede Grupper. Randpladerne er helt dækkede af 

smaa Korn. Talrige korte, stumpe Pigge langs Fodgangene. 

Kun én Art i nordeuropæiske Farvande. 

Peltåster nidaro siénsis (Storm). 

(Syn. Goniåster nidarosiénsis Storm; Goniåster acutus Ltk.; 

Peltåster hébes Verrill). 

Til de ovennævnte Karakterer maa føjes, at der fin- 
des talrige klapformede Pedicellarier baade paa Over- og 
Undersiden, undertiden ogsaa paa nedre Randplader, men 
særlig langs med Ambulacralfuren, hvor de sidder ord- 
nede vinkelret paa denne. De er klapformede, korte, som 
hos Ceramaster, eller (paa store Eksemplarer) meget 
brede (6 — 7 mm) (i alt Fald delvis dannede ved Sammen- 
voksning af flere mindre Pedicellarier, der har ligget paa 
Rad). R = ca. 1,5 r. 

Farven er teglrød, paa Undersiden gullig. Den naar 
en meget betydelig Størrelse, indtil 250 mm i Diameter. 
Om dens Levevis eller Udvikling vides intet. 

Denne Art er hidtil ikke fundet i vore Farvande, men 
det er meget sandsynligt, at den vil findes i de dybere 
Dele af Skagerak. Den er kendt fra Trondhjemsfjord og 
Hardangerfjord, Sydisland og Vestindien, fra Dybder af 
470— ca. 950 m]. 

(Underfam. Pseudarchasterinæ). 

[Pseud arch åster Sladen. 
Armene middellange, ca. 3 Gange Skivens Radius. 
Rygsidens Kornbeklædning tydelig ordnet i paxilformede 



51 

Grupper. Randpladerne helt dækkede med smaa Korn. 
Interradialfelt middelstort, dækket af Smaapigge uden 
tydelig Orden. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 

1. Pseudarchåster Parélii (Diiben & Koren) (Fig. 19). 

(Syn. Astropécten, Archåster, Plutonåster, Tethyåster, 
Astrogonium Parélii). 

Armene smalle, tilspidsede, med kun et smalt Bælte 
af Paxiller langs Rygsiden ud til Armspidsen, idet de øvre 




Fig. 19. Pseudarchåster Parélii (Dub. & Kor.). 
1. Oversiden; 2. Undersiden. Naturlig Størrelse. 

Randplader bøjer noget om paa Rygsiden. Nedre Rand- 
plader med nogle korte, tiltrykte Pigge langs Midten. 
Randpladernes Korn flade, de større af dem tydelig 6-kan- 
tede. Enkelte noget større Pigge mellem Smaa-Piggene i 
Interradialfeltet. Furepapiller 5—6 paa hver Adambulacral- 
plade; udenfor disse nogle lignende Pigge uden regel- 
mæssig Orden. I Reglen en større Pig paa hvert Mund- 
hjørne, ragende ind over Munden. Udenfor Adambulacral- 
pladerne kan Piggene være ordnede som kamformede 
Pedicellarier (Fig. 11. 9). Toklappede Pedicellarier mangler. 
R = c.Sr. 

Den naar en Størrelse af ca. 10 cm Armlængde; bliver 
sandsynligvis fuldvoksen i Løbet af 4 Aar. Oversidens 



52 



Farve rødbrun eller blodrød. Om dens Føde vides intet. 
Udviklingen ukendt. 

En særlig langarmet Form er opstillet som Var. 
longobrachiåle Dan. & Kor. 

Fra danske Farvande foreligger endnu ingen Eksem- 
plarer, men da den kendes fra Christianiafjorden, kan der 
næppe være Tvivl om, at den vil findes i Skagerak. 

Den er iøvrigt udbredt fra Murman-Kysten til Irland 
og fra Syd-Grønland ned til ca. 38° N. paa Amerikas Øst- 
kyst. Ogsaa i det nordlige Stillehav forekommer den. Den 
kendes fra Dybder paa 15— ca. 2500 m.] 

(Underfam. Hippasteriinæ). 

2. Hippastéria Gray. 
(Syn. Hippasterias). 

Skiven stor. Armene korte. Randpladerne med 
kraftige Pigge. Rygsiden beklædt med korte, tykke 
Pigge, omgivne af en Krans af Korn. Talrige 
alveolære Pedicellarier. 

Kun én Art i europæiske Farvande. 

1. Hippastéria phrygiåna (Parelius) (Fig. 20). 

(Syn. Goniåster, Astrogonium phrygiånum; Goniåster 

equéstris Forbes; Hippastéria plåna (Linck)). 

Rygsidens Beklædning uden regelmæssig Orden, ikke 
i Form af Paxiller. Randpladerne med en Krans af Korn 
langs Kanten. Talrige korte, klapformede Pedicellarier, 
ligesom Piggene omgivne af en Krans af Korn. Rand- 
pladerne store, med et Par tykke, kegleformede Pigge 
midt paa (hos yngre Eksemplarer kun én saadan Pig). 
Interradialfelt meget stort, med talrige store, klapformede 
Pedicellarier, hver omgiven af en Krans af Korn (Fig. 11. 4). 
Langs Fodgangene er Pedicellarierne ordnede temmelig 
regelmæssig i en Længderække, hvori de enkelte Pedi- 
cellarier staar lidt skraat paa Furen. 2—3 kraftige, sam- 
mentrykte Furepapiller; udenfor disse kun en enkelt 



53 



større Pig paa hver Adambulacralplade. R 
paa Oversiden smukt rød. 



ca. 2r. Farven 



Udviklingen ukendt; men da Æggene er ret store, 
har den næppe nogen typisk Bipinnaria-Larve. Dens Føde 
er Echinodermer, Muslinger og Orme. Ogsaa Bundma- 




Fig. 20. Hippastéria phrygiana (Parelius). 
Undersiden. Lidt formindsket 



teriale optager den. — Den naar en meget betydelig Stør- 
relse, indtil ca. 200 mm i Diameter. 

Arten er temmelig sjælden i vore Farvande; den -er taget 
i Kattegat 7 Kvm. N.O. f. Anholt Fyr, ved „Groves Flak" 
og „Fladen", samt paa nogle Lokaliteter 8—14 Kvm. N.V. 
for Vinga Fyr, paa Dybder fra 10 til 55 Fv. Ogsaa taget 
ved Hellebæk (Collin). Den kan findes baade paa Lerbund 
og paa Sand- og Stenbund. 

Den er iøvrigt udbredt fra Finmarken til Irland (fore- 
kommer ikke i den. sydlige Del af Nordsøen, saa dens 



54 



Indvandring til vore Farvande maa have fundet Sted Nord 
om Skotland). Paa den amerikanske Side forekommer den 
fra Grønland ned til 42° N. Br. Den kendes ikke fra det 
nordlige Stillehav, men angives at findes ved Gap; det er 
dog foreløbig usikkert, om den sydafrikanske Form virke- 
lig er denne Art. Dens Udbredelse i Dybden er fra ca. 
20—860 m. 

II. Fam. Poraniidæ. 
Randpladerne mindre tydelige, delvis taglagte. 
Rygsiden dækket af en tyk Hud, der kan være 
helt nøgen eller beklædt med fine, næsten mikro- 
skopiske Pigge, som ikke er ordnede i paxilfor- 
mede Grupper. Pedicellarier findes ikke. Hud- 
gællerne spredt .over Rygsiden. Kønsorganerne 
ligger i Midten af Interradierne og naar ikke ud 
i Armene. 

Tre Slægter er repræsenterede i nordiske Farvande. 
Den ene af disse, Tylåster Dan. & Kor., med eneste 
Art, T. Willei Dan. & Kor., er hidtilkun kendt fra Nord- 
havet mellem Grønland og Spitsbergen, samt lidt N. for 
Island (66°42'N., 16°40'V.). Den medtages her kun i 
Slægts-Oversigten. 

Oversigt over Slægterne. 

1. Rygsiden helt uden Skelet, men besat med fine 

Pigge. Interradialfelterne med smaa Plader i 
Tværrækker, og med Pigge i Tværrækker, 
parallelt med nedre Randpladers Pigge. Tylåster. 
Rygsiden med Skelet 2. 

2. Ryghuden nøgen. Piggene paa nedre Rand- 

plader danner en tydelig Frynse langs Skive- 
randen 2. P o r å n i a. 

Ryghuden med en tæt Beklædning af fine 
Pigge ^)- Nedre Randpladers Pigge danner 

1) Da ogsaa disse fine Pigge er omgivne af en ret tyk Hud, er det 
ikke umiddelbart let at sf, om Skiven blot er beklædt af nøgen Hud eller 
dækket af disse smaa Pigge, og en mikroskopisk Undersøgelse kan være 
nødvendig for at afgøre det. Paa tørrede Ekspl. ses Piggene let. 



55 



kun en svag, utydelig Frynse langs Skivens 
Rand eller mangler 1. Poraniomor pha. 



1. Poraniomorpha Dan. & Koren. 

(Syn. Rhegåster Sladen; Lasiåster Sladen; Culcitopsis 

Verrill). 

Armene korte, Skiven stor, hvælvet. Over- 
siden dækket af tætsiddende, ganske fine Pigge 
eller Korn. Ryghuden med veludviklet Skelet; 
Interradialfelternes Plader ikke ordnede i Tvær- 
rækker. 

Kun én Art i danske Farvande. 

1. Poraniomorpha hispida (M. Sars) (Pig. 21). 

(Syn. Goniåster hispidus M. Sars ; Lasiåster villosus Sladen ; 

Poraniomorpha rosea Dan. & Koren; Culcita boreålis 

Siissbach & Breckner). 

Randpladerne, der, ligesom hele Oversiden, er dæk- 
kede af fine Pigge, danner en ret tydelig, undertiden næsten 
lodret Kant. Nedre Randplader med en Gruppe af korte 
Pigge, der danner en svag, mindre tydelig Bræmme rundtom 
Skiven. Spredte fine Pigge paa Interradialfelterne. Adam- 
bulacralpladerne med to Furepapiller og 3—4 Pigge i en 
Tværrække udenfor disse. Armene korte, temmelig brede. 
R = ca. 1^2 — 2 r. Naar en Størrelse af ca. 80 mm i Dia- 
meter. Farven gul eller rødbrun; ofte kun Armspidserne 
rødlige. Oversiden undertiden noget knudret, vortet. 

Armenes Længde ret varierende; hos de mere lang- 
armede Former (Var. rosea Dan. & Koren) er /? == 2 r; 
men de kan være saa korte, at Skiven er aldeles 5-kantet. 
Samtidig kan Skiven være meget stærkt pudeformet 
hvælvet; saadanne Former faar en overfladisk Lighed med 
den tropiske Slægt Culcita og har givet Anledning til 
Opstillingen af en formodet nordisk Art af denne Slægt, 
Culcita boreålis Siissbach & Breckner, som endda er 



56 



blevet gjort til Type for en egen Slægt, Culci topsis 
Verrill. — Om Biologi og Udvikling vides intet. 

Arten forekommer ret almindelig paa de større Dyb- 
der i Skagerak (ca. 200—600 m). Den er iøvrigt udbredt 
fra det nordlige Norge til Færøkanalen og fra Sydgrøn- 
land til 35° N. Br. ved Amerikas Østkyst. Dybdeudbredel- 
sen ca. 90— 1170 m. 

[Foruden ovennævnte Art forekommer en anden Art, 
Poraniomorpha tumida (Stuxberg) (Syn. Rhegåster 




1 2 

Pig. 21. Poraniomorpha hispida (M. Sars). 
1 . Oversiden ; 2. Undersiden. Naturlig Størrelse. 

tumidus (Stuxb.)), i de arktiske Farvande (udbredt fra 
Grønland til Spitsbergen, Karahavet og det sibiriske Is- 
hav; ogsaa fundet udfor Islands Nordkyst; ca. 15—1200 m 
Dybde). Den adskiller sig fra P. hispida ved sine længere 
og mere tydelig afsatte Arme (R = ca. 2 r), ved at mangle 
Pigge paa nedre Randplader, og ved at Skivens Pigge har 
Form af smaa Korn, saa hele Oversiden er dækket lige- 
som af en fin, tæt Mosaik. Ofte er Skiven uregelmæssig 
knudret eller vortet. Bliver noget større end P. hispida, 
indtil c. 11 cm i Diameter]. 

2. Porånia Gray, 

Armene korte, Skiven stor, hvælvet. Ryghuden 
dækket af en tyk, nøgen Hud, uden Pigge eller 



57 

Pedicellarier. Randpladerne danner ikke nogen lod- 
ret Kant. Nedre Randplader med 3 — 5 ret kraf- 
tige Pigge. Interradialfeltet nøgent. Ryghuden med 
vel udviklet Skelet; Interradialfelternes Plader ikke 
ordnede i Tværrækker. 

Kun én Art i nordeuropæiske Farvande. 





te # 















Fig. 22. Porania pulvillus (O. Fr. Miill.). 
Undersiden. Lidt formindsket. 



1. Porania pulvillus (O. Fr. Muller) (Fig. 22). 
(Syn. Asteropsis pulvillus (O. F. Miill.)). 
Øvre Randplader nøgne, smalle, slutter ikke helt 
sammen forneden, saa der er et hudet Rum imellem dem, 
hvori findes Hudgæller^). Nedre Randplader større, bærer 
paa en fremstaaende Kant 3—5 Pigge, saa der dannes en 
tydelig Frynse helt rundt. Interradialfeltet nøgent, ofte 
med tydelige Furer, der gaar fra Fodgangene ud mod 

1 Undtagelsesvis kan der findes Hudgæller ogsaa paa Undersiden, i 
Interradialfeltet. Ogsaa hos Poraniomorpha hispida findes Hudgæller 
mellem øvre Randplader. 



58 



Randen. Fodgangene smalle; Adambulacralpladerne med 
1 Pig ind imod Fodgangen og én udenfor; disse danner 
en regelmæssig Dobbeltrække paa hver Side af Fod- 
gangene. Armene korte, tilspidsede. R = ca. IV2— 2r. 

Naar en Størrelse af ca. 100 mm i Diameter. Farven 
paa Oversiden smukt rød eller gulplettet, paa Undersiden 

hvid; er i det hele en meget smuk 
Art. Om dens Føde vides ikke 
helt sikker Besked; dog er det 
paavist, at den optager mikroskopi- 
ske Bestanddele, som føres til 
Munden af Fodgangenes Fimrebe- 
klædning. Ligesom foregaaende Art 
kan den være stærkt opsvulmet, 
Culcita-agtig. 

Larven (Fig. 23) er en typisk 
pelagisk Larveform med Brachio- 
laria-Stadium; den er ejendomme- 
lig ved sine korte Arme og ved 
at have en hel Række Papiller 
*långs Randen af Brachiolaria-Ar- 
mene. 

Denne Art er hidtil ikke sik- 
kert paavist i egentlig danske Far- 
vande, men det kan ikke være 
tvivlsomt, at den vil findes paa 
egnede Steder ud imod Skagerak; 
den forekommer ved Bohusians 
Kyst, i Kristiania-Fjorden og i 
Nordsøens nordligere Del. Paa 
Zoologisk Museum findes nogle 
Eksemplarer, der angives at være 
fra „sydlige Nordsø". Ved Norges 
Kyster findes den, til Trondhjems- 
fjorden. løvrigt er den udbredt 
langs Storbritannien ned til den Biscayiske Bugt. Fra den 
vestlige Side af Atlanterhavet kendes den ikke. Den fore- 
kommer paa Dybder fra ca. 10 — 250 m. 




Fig. 23, Larve, i Bra- 

chiolaria-Stadium, af Po- 

rania pulvillus; ca. "Vi. 

(Efter Gemmil!). 

h. Anlæg til Vandkanal- 
systemet; p, Papiller; 
s. Sugeskive. 



n. Orden. Cryptozonia Sladen. 
Randpladerne utydelige og danner ingen skarp 
Grænse mellem Ryg- og Bugsiden. Flvor der findes 



59 

en skarp Grænse mellem Ryg- og Bugside, frem- 
kaldes denne enten ved, at Skiven er mere eller 
mindre fladtrykt (Fam. Asterinidæ), eller ved, at 
der findes en finneagtig Hudbræmme langs Skivens 
Rand (Fam. Pterasteridæ). Ryg- og Bugsidens Be- 
klædning dannes af Pigge, der kan sidde enkelt- 
vis eller i Grupper eller danne Paxiller. Ryg- 
huden aldrig helt nøgen. Hvor Pedicellarier findes, 
er de (hos de i nordeuropæiske Farvande levende 
Former) altid „stilkede" (siddende løst i Huden) 
(alene undt. Slægten Asterina). Hudgællerne findes 
baade paa Ryg- og Bugsiden. Sugefødderne i to 
eller fire Rækker, altid med Sugeskive. Armenes 
Antal 5 eller mange. 

Ordenen deles i to Underordener. 



Oversigt over Underordenerne. 

Rygsidens Pigge samlede i Grupper eller dan- 
ner Paxiller. Pedicellarier mangler. . I. Spinulosa. 

Rygsidens Pigge sidder enkeltvis, sjældnere 
i Grupper. Pedicellarier (stilkede) findes. . . . 
II. Forcipulåta. 



I. Underorden. Spinulosa Perrier. 

Rygsidens Pigge enten samlede i simple Grup- 
per eller siddende paa en Forlængelse af Skelet- 
pladen som et Skaft, saa de danner kostformede 
Paxiller; de sidder aldrig enkeltvis (undt. hos nogle 
tropiske Former). Pedicellarier mangler, undtagen 
hos nogle Arter af Familien Asterinidæ (findes dog 
ikke hos den eneste nordiske Form af denne Familie, 



60 



Palmipes placenta). Sugefødderne i to Rækker, 
med en eneste Undtagelse (Diplopteraster multipes). 

Af de til denne Underorden hørende Familier er fem 
repræsenterede i nordeuropæiske Farvande. 

Oversigt over Familierne. 

1. Rygsidens Pigge i simple Grupper 2. 

Rygsidens Pigge danner Paxiller 3. 

2. Skiven stor, 5-kantet, fladtrykt. Armene meget 

korte As ter i ni dæ. 

Skiven meget lille, Armene lange, trinde 

1. Echinasteridæ. 

3. Rygsidens Paxiller dækkede af en tynd, der- 

over udspændt Hud, der danner som et Tag 
over hele Rygsiden. Langs Skiveranden en 

finneagtig Membran III. Pterasteridæ. 

Rygsidens Paxiller fri; ingen finneagtig Mem- 
bran langs Skiveranden 4. 

4. Paxillernes Pigge korte eller middellange, ind- 

byrdes fri II. Sol as te rid æ. 

Paxillernes Pigge meget lange, indbyrdes for- 
bundne ved en tynd Hud.... Korethrasteridæ. 

[Fam. Asterinidæ. 

Rygskelettet bestaar af taglagte Plader, der bærer 
smaa Pigge, siddende i Grupper, men ikke i Form af 
Paxiller. Skiven mere eller mindre fladtrykt, saaledes at 
Ryg- og Bugsiden er adskilte ved en skarp Rand. Pedi- 
cellarier kan findes. 

Af denne Familie findes kun to Arter i europæiske 
Farvande. Den ene. As te ri na gibbosa (Pennant) gaar 
kun til Kanalen og Englands Sydkyst samt op langs Vest- 
kysten til Skotland. Den anden, Palmipes placenta 
(Pennant), har en lignende Udbredelse, men gaar Nord 
om Skotland ind i Nordsøen, hvor den er fundet ned til 
Hartlepool og N. for Shetlands-Øerne. Der kan da maaske 
være Mulighed for at finde den længere ude i Nordsøen 
over mod Skagerak. Den er meget let kendelig ved sin 
ganske flade, næsten papirtynde, aldeles femkantede Skive, 
hvor Armspidserne kun danner Hjørnerne uden ellers at 
rage frem. Den er pragtfuld rød paa Oversiden, og paa 
Undersiden er der et bredt rødt Baand helt rundt langs 



61 

Randen. Den naar en betydelig Størrelse, omkring 150 mm 
i Diameter. Dens Udvikling ukendt. — (Asterina gibbosa 
har Yngelpleje). 

Begge de to nævnte Arter findes udelukkende langs 
de europæiske Kyster og i Middelhavet, og kendes ikke 
fra dybere Vand end ca. 70 m]. 



I. Fam. Echinasteridæ. 

Rygskelettet bestaar af netformet ordnede Pla- 
der, hvorpaa Piggene sidder enkeltvis eller i Grup- 
per, men ikke i Form af Paxiller. Skiven meget 
lille. Armene lange og trinde. Ingen tydelig Grænse 
mellem Ryg- og Bugside. Ingen Pedicellarier. 
Sugefødder i 2 Rækker. 

Kun én Slægt i de nordeuropæiske Farvande. 

1. Henricia Gray. 
(Syn. Crtbrélla Forbes; Magdalenåster Koehler). 

Rygsidens Pigge smaa, ordnede i Grupper. 
Fodgangene meget smalle. Piggene paa hver Ad- 
ambulacralplade ordnede i en Tværrække. 5 Arme. 

Kun én Art i vore Farvande. 

1. Henricia sanguinolénta (O. Fr. Muller) 

(Fig. 24). 

{Syn. Cribrélla sanguinolénta; Echinåster sanguinoléntus; 

Echinåster scrobiculåtus Dan. & Kor.; Cribrélla oculåta 

(Forbes); Magdalenåster årcticus Koehler). 

En enkelt ganske lille Pig paa hver Adambulacral- 
plade helt inde i Furen (foruden den ydre Tværrække af 
4—7 Pigge). Piggrupperne paa Undersiden, nærmest Ad- 
ambulacral-Piggene danner tydelige Længderækker. Paa 
Rygsiden sidder de ganske uregelmæssigt. Antallet af 



62 



Smaapigge i Grupperne ret varierende. Armene lange, 
trinde, jævnt tilspidsede. R = 4—5 r. Farven stærkt va- 
rierende, fra blodrød til safrangul. Naar en Størrelse af 
indtil 10 cm Armlængde. 

Eksemplarer af gul Farve synes kun at forekomme 
paa dybere Vand, medens røde Ekspl. kan findes baade 
paa lavt og dybere Vand. 

Arten har Yngelpleje. Moderdyret fæster sig ved Hjælp 
af Sugefødderne i den ydre Del af Armene til en lodret 




Fig. 24. Henricia sanguinolenta (O. Fr. Miill.). 
1. Oversiden; 2. Undersiden. Naturlig Størrelse. 



Klippevæg, Undersiden af en Sten eller lign., løfter der- 
efter den indre Del af Armene og Skiven i Vejret, saa 
den danner et klokkeformet Hulrum, og heri udtømmes 
Æggene, som ligger løst herinde^), ikke direkte fæstede 
til Moderdyret; Udviklingen varer ca. 3 Uger. I al den 
Tid tager Moderdyret ingen Næring til sig. Men Ungerne 
modtager heller ingen Næring fra Moderen, de udvikler 
sig udelukkende paa Grundlag af den i Ægget værende 
Biommemasse. Tages Søstjernen bort fra Æggene eller 
Larverne, udvikler disse sig videre paa normal Vis. Det 
er altsaa kun Beskyttelse, Yngelen nyder gennem Mo- 
derens Omsorg. Yngletiden er Februar— April (Maj). 

Ukendt, hvad dens Næring bestaar af. — En halv- 

1) Undertiden kan baade Æg og Larver findes frit, pelagislt. Æggenes 
Antal ca. 500 (If. Gemmill). 



63 



parasitisk Copepod, Asterochaéres Lilljeborgi Boeck, 
lever almindelig paa dens Hud, hvor den holder sig meget 
fast med sine Fødder; men den er ikke fastvokset, be- 
væger sig tværtimod meget livligt om mellem Søstjernens 
Pigge; den har Sugemund og suger sikkert sin Næring 
af Søstjernen som en Slags Lus. 

I vore Farvande er denne Art hyppigst i det sydvestlige 
Kattegat, men intetsteds kan den siges at være alminde- 
lig. Den gaar i Øresund ned til Hveen; gennem Store- 
bælt og Lillebælt gaar den ned i den vestlige Del af 
Østersøen, indtil Femern-Bæltet; i den sydvestlige Del af 
Nordsøen (og i Kanalen) findes den ikke. I Limfjorden, 
hvor den først synes at være indvandret efter 1884, har 
den i de sidste Aar bredt sig stærkt og er nu almindelig 
i Sallingsund og Thisted Bredning. 

Den er iøvrigt udbredt i hele det arktiske Omraade, 
gaar i Atlanterhavet saa langt Syd paa som til Azorerne 
og paa den amerikanske Side ned til Cap Hatteras. I 
Stillehavet gaar den ned til Kurilerne og Washington. 
Dens Dybde-Udbredelse er fra Kysten ned til ca. 2450 m. 
I vore Farvande findes den ikke paa ringere Dybde end 
ca. 20 m, paa Grund af at Overfladevandet ikke er salt 
nok. Hvor dette er Tilfældet, som ved Skotlands Kyster, 
kan man finde den paa Klipperne over Lavvands-Linien, 
saa den kan sidde helt tørt ved Lavvande. 



n. Pam. Solasteridæ. 

Rygsidens Skelet bestaar af netformet ordnede 
Plader. Piggene sidder samlede i Bundter, Paxiller, 
paa en skaftformet Forlængelse fra Skeletpladerne. 
Paxillerne er fri, ikke overdækkede af Hud, og 
Paxillernes Pigge er indbyrdes fri, ikke forenede 
ved en fin Hud. Nedre Randplader omdannede til 
Paxiller. Skiven temmelig stor, Armene middel- 
lange, trinde. Ingen skarp Grænse mellem Over- 
og Underside. Ingen Pedicellarier. Sugefødderne 
i to Rækker. Oftest med mange Arme. 

To Slægter i nordeuropæiske Farvande. 



64 

Oversigt over Slægterne. 

Talrige (7—15) Arme 1. Solåster. 

5 Arme Lophåster. 

1. Solåster Forbes. Søsol. 

Langs Skiveranden en enkelt Række større 
Paxiller; umiddelbart over denne Række kan fin- 
des en anden Række Paxiller, men disse er da 
meget mindre end den nedre Række. (Disse Rand- 
paxiller er de omdannede Randplader). 7 — 15 Arme. 

De ret talrige Arter falder i to ret skarpt adskilte 
Grupper, den ene med korte, den anden med temmelig 
lange Paxiller. De opfattes af adskillige Forskere som to 
forskellige Slægter, nemlig Solåster, i strængere For- 
stand, omfattende Arterne med de korte Paxiller, og 
Crossaster Miill. & Troschel, omfattende Arterne med 
de lange Paxiller. Der angives ogsaa at være en indre, 
anatomisk Forskel mellem de to Grupper, idet Crossaster- 
Gruppen har en indre Skillevæg i hvert Interradie, me- 
dens Solaster-Gruppen mangler denne. Hvis denne ana- 
tomiske Karakter viser sig at holde Stik, vil det forment- 
lig blive nødvendigt at anerkende de to Grupper som vel 
adskilte Slægter. Foreløbig synes det dog næppe nødven- 
digt at gennemføre denne Deling. 

To Arter i vore Farvande; længere Nord paa fore- 
kommer endnu to andre Arter, S. squamåtus Doderlein 
og S. gi ae i ål i s Dan. & Kor. Det er mere arktiske For- 
mer, som dog gaar helt ned i Færø-Shetland-Kanalen. De 
medtages her kun i Arts-Oversigten. 

Oversigt over Arterne. 

1. En enkelt Række Randpaxiller; Rygsidens 

Paxiller kostformede, med lange Pigge 2. 

En dobbelt Række Randpaxiller; Rygsidens 
Paxiller smaa, med korte Pigge 3. 

2. Rygsidens Skelet bestaar af smaa, brede, tag- 

lagte Plader, der danner en tæt, næsten skæl- 
agtig Beklædning. Mellemrummene mellem 
Pladerne meget smaa; Hudgæller enkeltvis. 
S. squamåtus. 



65 



Rygsidens Skelet bestaar af langstrakte, smalle 
Plader, Mellemrummene store, med flere Hud- 
gæller ' 1. S. pap pos us. 

3. Rygsidens Paxiller meget tæt siddende, med 
fladt afskaarne Pigge; i Reglen 4 store, frem- 
trædende Furepapiller S. glaciålis. 

Rygsidens Paxiller mere spredt, Piggene ikke 
fladt afskaarne; 2—3 svage, lidet fremtrædende 
Furepapiller 2. S. én de ca. 




Fig. 25. Solaster papposus (Linn.). 
Oversiden. Ungt Ekspl. ; naturlig Størrelse. 



1. Solåster papposus (Linné) (Fig. 25). 
(Syn. Crossåster papposus (Linné)). 

Armenes Antal oftest 11 — 13. Rygsidens Paxiller store, 
kostformede, med temmelig lange, slanke Pigge; Paxil- 

Th. Mortensen: Pighude. 5 



66 

lerne sidder ret langt fra hinanden, saa Rygsidens Be- 
klædning er temmelig aaben. Randpaxillerne i en enkelt 
Række, store og iøjnefaldende. Furepapillerne noget va- 
rierende i Antal, i Reglen 3—5, lange og slanke. En Tvær- 
række af 5—9 lidt længere Pigge paa Adambulacral- 
pladerne. 8—10 Mundpigge. R = ca. 2 r. — Naar en ret 
betydelig Størrelse, indtil ca. 250 mm i Diameter. 

Farven er ret varierende, men i Almindelighed er 
Skiven purpurrød. Armene hvide, med et bredt rødt 
Baand. Sjældnere kan den være helt rød paa Oversiden. 
Undersiden hvidlig. Det er en meget smuk Art, utvivl- 
somt vor smukkeste Søstjerne, der med Rette kaldes 
„Søsol". 

Udviklingen er direkte, uden noget Bipinnaria-Sta- 
dium. Dens Føde bestaar væsenlig af andre Echinodermer, 
især Søstjerner (Asterias rubens) og Søpølser (Psolus). 
Den er et graadigt Rovdyr, der kan overvælde og sluge 
Søstjerner næsten lige saa store som den selv. 

Denne Art forekommer ret almindelig i vore Far- 
vande, paa Dybder af ca. 10—40 m, særlig i den sydlige 
og sydvestlige Del af Kattegat; gennem Bælterne gaar 
den ned i den vestlige Østersø, indtil Femern-Bæltet. I 
Øresund gaar den ned til Hveen. I Limfjorden kendes 
den fra Nissum- og Livø-Bredning. 

Den er iøvrigt udbredt i hele den arktiske Region. 
Ved den europæiske Kyst har den sin Sydgrænse ved 
Kanalen; paa den amerikanske Kyst gaar den ned til 
40° N. Br. I Stillehavet gaar den ned til Vancouver paa 
den amerikanske Side, til det ochotske Hav paa den asia- 
tiske Side. Dens Dybde-Udbredelse er fra Kysten ned til 
ca. 1200 m. 



2. Solåster éndeca (Linné) (Pig. 26). 

Armenes Antal oftest 9 — 10, men kan variere fra 7 
til 13. Rygsidens Paxiller smaa, tætsiddende, med korte 
Pigge. Randpaxillerne lidet fremtrædende, i to ofte af- 
vekslende Rækker, de øvre meget mindre end de nedre; 
paa større Eksemplarer er de nedre Randpaxiller brede, 
kamformede. Furepapiller 2 — 3, sjælden 4, smaa, næsten 
skjulte i Furen; udenfor disse 6 — 8 temmelig korte Pigge 



67 

i en Tværrække. 4—6 større Mundpigge og nogle mindre 
udenfor disse. R = ca. 2,5 r. 

Naar en betydelig Størrelse, indtil ca. 340 mm i Dia- 
meter. Bliver dog næppe saa stor i vore Farvande. Farven 
ensformet gulrød eller svagt violet; ofte er Skiven og 
Grunden af Armene stærkere farvet. 

Udviklingen er direkte, uden pelagisk Larve-Stadium. 
Yngletiden er i Marts — April. Dens Føde bestaar af andre 




Pig. 26. Solaster endeca (Linn.). 
Oversiden. Ungt Ekspl. ; naturlig Størrelse. 

Echinodermer, og som S. papposus er den et meget graa- 
digt Rovdyr, der kan sluge Dyr næsten saa store som 
den selv. 

Forekommer ret almindelig i vore Farvande; den gaar 
ind i Øresund (til Hveen), men ikke i Storebælt (ikke 
fundet S. for Fynshoved) eller Lillebælt; forekommer ikke 
i Limfjorden. Findes i vore Farvande paa Dybder fra ca. 
20-90 m. 

Den er iøvrigt udbredt fra Spitsbergen til Irland og 
Nordsøen, og fra Grønland til Cape God paa den ameri- 
kanske Side. I det nordlige Stillehav er den kendt fra 



68 



Berings Havet til Vancouver. Dens Dybdeudbredelse er 
fra Kysten til ca. 450 m. 



[2. Lophåster Verrill. 
En dobbelt Række vel udviklede Randpaxiller. 5 Arme. 
Kun én Art i nordeuropæiske Farvande. 



1. Lophåster furcifer Diiben & Koren. 

(Syn. Solaster furcifer). 

Rygsiden med en ret tæt Beklædning af vel udviklede 
Paxiller, ordnede i Rækker. 3 — 4 Furepapiller, indbyrdes 
forbundne ved en tynd Hud. Adambulacralpladerne med 
4—5 Pigge i en Tværrække, i? = ca. 3 r. Naar i de ark- 
tiske Omraader en Størrelse af ca. 125 mm; i de syd- 
ligere Egne bliver den næppe større end ca. 80 mm Arm- 
længde. Farven teglrød; Undersiden hvidlig. 

Udvikling og Levevis ukendt. 

Arten er hidtil ikke fundet i danske Farvande, men 
der er nogen Sandsynlighed for, at den vil findes i Skage- 
rak. Ved den norske Kyst er den ikke kendt længere Syd 
paa end Lysefjord ved Stavanger. Den er iøvrigt udbredt 
fra Spitsbergen og det Sibiriske Ishav til Færø-Kanalen 
og fra Grønland til 40° N. Br. paa Amerikas Østkyst. En 
Varietet af denne Art forekommer i det nordlige Stille- 
hav. Dybde-Udbredelsen ca. 30—1350 m.] 



[Fam. Korethrasteridæ. 

Rygsiden dækket af en tæt Beklædning af meget 
lange, fine Pigge, der er samlede i kostformede Bundter, 
Paxiller. Piggene indbyrdes forbundne ved en fin Hud, 
saaledes at kun den ydre Del er fri. De nedre Rand- 
plader ikke omdannede til Paxiller. 

Denne Familie danner Overgang fra Solasteriderne 
til Pterasteriderne, idet den har Karakterer fælles med 
begge disse Familier. 

1 nordeuropæiske Farvande er den kun repræsenteret 
af én Art, Korethråster hispidus Wyv. Thomson, 
en lille 5-armet Form, der kun kendes fra det kolde Om- 
raade, fra Færø-Kanalen til Nova Zemlja, Spitsbergen og 
Østgrønland, paa ca. 180—1150 m Dybde.] 



69 

III. Fam. Pterasteridæ. 

Rygsiden beklædt med Paxiller, hvis Pigge er 
forbundne ved en Hud, der danner ligesom et Tag 
(Supradorsal-Membran) udspændt over hele Ryg- 
siden, baaret af Piggene. I denne Hud findes tal- 
rige smaa Porer (Spirakler), der aabnes og lukkes 
vilkaarligt. Midt paa Rygsiden en Aabning omgivet 
af noget større Pigge, der danner fem Klapper 
omkring Aabningen. Langs Skiveranden en finne- 
agtig Membran dannet af en Række længere, ved 
en tynd Hud forbundne Pigge. 

I det Hulrum, der dannes over Ryggen af den Hud, 
der bæres af Paxillerne, foregaar Udviklingen. Noget frit- 
svømmende Larvestadium findes altsaa ikke. Hulrummet 
fungerer tillige som Aandehule, idet Vandet suges ind 
gennem Hudporerne og stødes ud gennem den større 
Aabning i Midten. 

Tre Slægter er repræsenterede i nordeuropæiske Far- 
vande. Af disse er den ene, Hymenåster, med Arten 
H. pellucidus Wyv. Thomson, en arktisk Form, der 
særlig hører hjemme i Nordhavets Dyb, men gaar ned 
til Færø-Kanalen. Den medtages her kun i Slægts-Over- 
sigten. 

Oversigt over Slægterne. 

1. Sugefødderne i 4 Rækker 2. Diplopteråster. 

Sugefødderne i 2 Rækker 2. 

2. Adambulacralpiggene indbyrdes forbundne ved 

Hud til en finneagtig Membran (Fig. 27). 
Den finneagtige Membran langs Skiveranden 

ikke stærkt fremtrædende l.Ptéraster. 

Adambulacralpiggene indbyrdes fri. Membranen 
langs Skivens Rand meget fremtrædende . . . 
Hymenåster. 

1. Pterdster Miiller & Troschel. 

Rygsidens Membran med svagt udviklet Mu- 
skulatur, der ikke er netformet ordnet. Adambu- 



70 



lacralpiggene i regelmæssige Tværrækker, forbundne 
ved Hud til en finneagtig Membran (Fig. 27). Suge- 
fødderne i 2 Rækker. 

Tre Arter findes i de nordiske Farvande. Af disse er 
den ene, Pteråster obscurus (Perrier) (Syn. Hexåster 




Fig. 27. Adambulacralpigge af Pteråster militaris. 

De lange Pigge ud til Siden støtter den finneagtige Membran, der 

findes helt rundt langs Skivens Kant. ^/i, 

obscurus) en arktisk Form, der ikke er fundet sydligere 
end Vestfinmarken. Den medtages her kun i Arts-Over- 
sigten. 

Oversigt over Arterne. 

1. Armenes Antal 6 — 8 Pt. obscurus. 

Armenes Antal 5 2. 

2. Rygsidens Paxiller med 2 — 4 Pigge. Smaa Kalk- 

legemer i Ryg-Membranen 1. Pt. militaris. 

Rygsidens Paxiller med 8 — 15 Pigge. Ingen Kalk- 
legemer i Ryg-Membranen Pt. pulvillus. 



1. Pteråster militaris (O. Fr. Miiller) (Fig. 28). 

Rygsidens Paxiller har kun 2—4 Pigge. Ryg-Mem- 
branen indeholder ret talrige smaa Kalklegemer. Piggene 
paa hvert Mundhjørne danner to adskilte Finnebræmmer, 
én paa hver Side, idet den Hudbræmme, der forbinder 
Piggene, er afbrudt i Midtlinien. Randbræmmen temmelig 
bred, fladt udbredt, delvis synlig fra Rygsiden. R = ca. 2,5 r. 
Den naar en Størrelse af indtil 85 mm i Diameter. — 
Farven gullig eller gulrød. 



71 



Hidtil kun fundet paa 100—200 m Dybde N. V. for 
Hanstholm, men vil sikkert vise sig at være mere ud- 
bredt i Skagerak. 

Den er «ircumpolar; gaar i de nordeuropæiske Far- 
vande ned til Færø-Kanalen og til ca. 40° N. Br. paa 




Pig. 28. Pteraster militaris (O. Pr. MulL). 
Mundsiden. Naturlig Størrelse. 

Amerikas Østkyst. I Stillehavet gaar den ned til Van- 
couver. Dybde-Udbredelsen er fra 10— ca. llOOm. 



[Pteraster pulvillus M. Sars. 

Rygsidens Paxiller med talrige (8 — 15) tynde Pigge. 
Ingen Kalklegemer i Ryg-Membranen. Piggene paa Mund- 
hjørnerne danner én sammenhængende Finnemembran, 
idet de er forbundne ved Hud ogsaa i Midtlinien. Rand- 
bræmmen smal, opstaaende, mere som en Frynse langs 
Fodgangene, naar ikke saa langt ud mod Skiveranden, at 
den ses fra oven. R = ca.. 2 r. Noget mindre end fore- 
gaaende Art, bliver næppe større end ca. 40 mm i Dia- 
meter. Farven blegt gullig. 

Denne Art er endnu ikke fundet i danske Farvande; 
men der kan ikke være Tvivl om, at den vil findes i 
Skagerak, da den er fundet i Gullmarfjorden og ved 
Våderøerne. 



72 

Den er iøvrigt udbredt langs hele den norske Kyst 
og gaar helt op til Spifsbergen, Karahavet og det Sibi- 
riske Ishav. Findes ogsaa ved Grønland, baade Øst- og 
Vestkysten og gaar ned til 42° N. Br. ved Amerikas Øst- 
kyst. Endvidere kendes den fra Berings- Havet, saa den 
er utvivlsomt circumpolar. Dybde-Udbredelsen er ca. 15— 
400 m.] 

2. Diplopterdster Verril. 

Ryghuden rigt forsynet med Muskler, der lig- 
ger netformet ordnede. Adambulacralpladerne af- 
vekslende mere fremspringende mod Furen og 
mere tilbagetrukne fra Furen; en tilsvarende af- 
vekslende Ordning af Piggene paa disse Plader. 
Sugefødderne i 4 Rækker. 

Kun én Art i nordeuropæiske Farvande. 

1. Diplopteråster multipes (M. Sars). 
(Syn. Pteråster, Rétaster multipes). 

Armene 5, sjælden 6, korte; Skiven næsten fem- 
kantet; Randbræmmen tyk og kødet. Rygsiden har et 
pigget Udseende, idet den midterste Pig paa hver Paxil 
er kraftig og løfter Supradorsalmembranen i Vejret. Pig- 
gene udenom Centralpiggen (7—9) er forbundne med 
denne ved et Muskelbaand; i Mellemrummene ligger Hud- 
porerne (Spiraklerne), mere eller mindre tydelig radiært 
ordnede omkring Centralpiggen. De fremspringende Ad- 
ambulacralplader har 4—5 Pigge i en Tværrække, for- 
bundne ved Hud, de ikke fremspringende Plader har 3 — 4 
saadanne Pigge. Huden forlænger sig ud over Spidsen af 
Piggene som en blød Lap, Farven smudsig mørkerød; 
Sugefødderne violette, med hvid Sugeskive. — R= 1,5 r. 
Naar en betydelig Størrelse, ca. 20 cm i Diameter. 

Det er en svær, kødet, klodset Form. Udvikling og 
Levevis ukendt. 

I danske Farvande kendes den kun fra Skageraks 
dybeste Del, 500— 600 m. Iøvrigt er den udbredt Nord paa 



73 

til Barents Havet og fra Grønland til 35° N. Br. ved Ame- 
rikas Østkyst. I det nordlige Stillehav er den udbredt fra 
Berings-Havet til Japan og Californien. Angives ogsaa at 
findes ved Syd-Afrika. Dens Dybde-Udbredelse er fra ca. 
100— 1170 m. 

II. Underorden. Forcipulata Perrier. 

Rygsidens Pigge sidder enkeltvis, i mere eller 
mindre tydelige Længderækker ud ad Armene, 
danner aldrig Paxiller; undtagelsesvis (Stichasteri- 
dæ) er Piggene smaa, fine eller mere kornformede 
og sidder samlede i Grupper, der danner Længde- 
rækker. Sugefødderne i to eller fire Rækker. Stil- 
kede Pedicellarier findes. 

Oversigt over Familierne. 

L Sugefødderne i 2 Rækker 2. 

Sugefødderne i 4 Rækker 3. 

2. Kun 5 (6) Arme Pedicellasteridæ. 

Mange (9—13) Arme Brisingidæ. 

3. Rygsidens Pigge smaa, samlede i Grupper, der 

danner Længderækker I Stichasteridæ. 

Rygsidens Pigge større, sidder enkeltvis 

II. Asteridæ. 

[Fam. Pedicellasteridæ^). 

Rygsidens Skelet bestaar af smalle, tynde Plader, der 
danner et aabent Maskeværk. Piggene faa og smaa, sid- 
dende enkeltvis. Sugefødderne i 2 Rækker. Smaa Former. 

Kun én Slægt i nordiske Farvande. 

1. Pedicellåster M. Sars. 

Skiven lille, vel afgrænset fra Armene, der er lange, 
trinde og kun svagt tilspidsede. Fodgangen bred. Fure- 
papillerne i Tværrækker. Talrige korsformede Pedicellarier. 
5 — 6 Arme. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 

^) I den nyeste Literatur bliver denne Faniilie slaaet sammen med 
Familien Asteridae, 



74 



1. Pedicellåster typicus M. Sars. 

To Furepapiller, dannende to Længderækker paa hver 
Side af Fodgangen. Piggene danner en ret regelmæssig 
Række langs Armenes Midtlinie og én eller to Rækker 
paa Armenes Sider. Korsformede Pedicellarier talrige, op- 
træder i en større og en mindre Form; de sidder paa den 
nøgne Hud i Maskerne mellem Kalkskelettet, ikke om- 
kring Piggene. Lige Pedicellarier synes ikke at forekomme 
hos denne Art. R = ca. 4—5 r. 

Naar kun en ringe Størrelse — ca. 40 mm Armlængde. 
Farven rødlig-hvid. 5 Arme. (En nærstaaende Art fra At- 
lanterhavet har 6 Arme). Armene er meget skøre og 
knækker let af, saa det er meget almindeligt, at disse er 
ulige lange (regenererede). — Udviklingen ukendt; men 
da Æggene er store, blommerige, har den sikkert ikke 
pelagiske Larver af Bipinnaria-Form. — Om dens Leve- 
vis vides intet. Den forekommer paa Dybder fra ca. 20 — 
1130 m. 

Den er hidtil ikke fundet i vore Farvande; men der 
kan næppe være Tvivl om, at den vil findes i Skagerak. 
Paa Grund af sin ringe Størrelse og sin Lighed med en 
ung Asterias overses den let. Det er en nordlig Form, 
der er udbredt fra Spitsbergen og Kara-Havet til det syd- 
lige Norge (60° N.). Ogsaa ved Vestgrønland findes den, 
og til 42° N. paa Amerikas Østkyst.] 

L Fam. Stichasteridæ. 

Rygsidens Skelet bestaar af regelmæssig ord- 
nede smaa, men kraftige Plader, adskilte ved smaa 
Mellemrum, hvori Hudgællerne findes. De smaa 
Pigge er samlede i tætte Grupper, der er ordnede 
i Længderækker, tydeligst langs Ryggens Midt- 
linie og paa Armenes Sider. Sugefødderne i 4 
Rækker. 

Kun én Slægt i de nordiske Farvande. 

1. Stichastrélla Verrill. 
(Syn. Stichåster Miill. & Troschel). 
Skiven lille, temmelig tydelig afgrænset fra de 
lange, trinde, jævnt tilspidsed'j Arme. Fodgangene 



75 



temmelig brede. Baade lige og korsformede Pedi- 
cellarier findes. 5 Arme. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 

1. Stichastrélla rosea (O. Fr. Miiller) (Fig. 29). 

(Syn. Asterias, Asteracånthion, Stichåster roseus; Stichåster 

årcticus Dan. & Kor.). 

Furepapillerne korte, temmelig tykke, 2—3 i en Tvær- 
række paa hver Adambulacralplade; de danner 3 tætte 




Fig. 29. Stichastrélla rosea (O. Fr. Miill.). 
Oversiden. Formindsket. 



Længderækker af Pigge paa hver Side af Fodgangene. 
Ogsaa Piggene lige udenfor Furepapillerne ordnede i 
Længderækker; de er lidt kortere end disse og danner 
Overgangen til de korte Pigge paa Armenes Sider og Ryg. 
Madreporpladen stor og tydelig, omgiven af en Krans af 
Korn. De lige Pedicellarier paa Siderne af Fodgangene, 
de korsformede paa Rygsiden, talrigst paa Armenes Sider, 
i? = ca. 7 r. 

Naar en Størrelse af ca. 15 cm Armlængde. Eksem- 
plarer med 6 Arme kan findes. Farven i Almindelighed 
smukt orange, men kan være mere rødlig eller blegere, 
gullig. — Udviklingen ikke nærmere kendt, men den har 
i alt Fald pelagiske Larver, sandsynligvis med Brachio- 
laria-Stadium. Yngletiden falder i August— September. — 
Om Føde og Levevis vides intet nærmere; den synes at 
foretrække Sandbund, 



76 

Denne Art er i danske Farvande hidtil kun fundet i 
Skagerak, paa Skrænten N. for Hanstholm, ned mod den 
dybe Rende; men der kan næppe være Tvivl om, at den 
vil findes paa egnede Lokaliteter ogsaa længere inde i 
vore Farvande. Den findes ved Bohuslen's Kyst og i Kri- 
stiania-Fjorden. løvrigt er den udbredt fra Lofoten til den 
Biscayiske Bugt. Fra den amerikanske Side af Atlanter- 
havet kendes den ikke. Dens Dybde-Udbredelse er tem- 
melig ringe, 4 — 366 m. 

II. Pam. Asteridæ. 

Rygsidens Skelet danner et uregelmæssigt 
Maskeværk. Piggene sidder enkeltvis, uregelmæs- 
sig ordnede eller i tydelige Længderækker. Suge- 
fødderne i 4 Rækker. 

Kun én Slægt i vore Farvande. 

1. Astérias Linné. 
(Syn. Asteracånthion Miill. & Troschel; Uråster Forbes). 

Skiven lille eller middelstor, i Almindelighed 
ikke skarpt afgrænset fra Armene. 5 eller (hos 
fremmede Arter) 6 til flere Arme, der er trinde, 
tilspidsede, middellange eller lange. Fodgangene 
brede. Furepapiller i enkelt eller dobbelt Række, 
eller afvekslende enkelte og dobbelte. Baade lige 
og korsformede Pedicellarier talrige. 

De talrige herhen hørende Arter er sondrede i flere 
Underslægter (eller Slægter). De tre hos os forekommende 
Arter hører til hver sin Underslægt: A. rubens til Slægten 
Astérias i snævrere Forstand, A. glacialis til Underslægten 
Marthastérias Jullien og A. MuUeri til Underslægten 
Leptastérias Verrill. Af de to arktiske Arter, A. Lincki 
(Miill. & Trosch.) og A. p an op la Stuxberg, der forekom- 
mer ved det nordlige Norge, og som her kun nævnes i 
Arts-Oversigten, hører A. Lincki til Underslægten Ur- 
astérias Verrill, A. panopla til Underslægten Icastérias 
Fisher, 



77 

To af vore Arter, A. rubens og glacialis, har pelagiske 
Larver (Fig. 12. 4), der har et Brachiolaria-Stadium. Nogen 
sikker Karakter til Adskillelse af de to Larver kan ikke 
angives, da A. glacialis-Larven ikke er tilstrækkelig nøje 
kendt. Den tredie Art, A. Miilleri, har Yngelpleje. 

Oversigt over Arterne. 

1. Furepapillerne afvekslende enkelte og dobbelte; 

udenfor disse 2 — 4 Pigge i en Skraarække.. 
LA. rubens. 

Furepapillerne i en enkelt Række, i alt Fald i 
en større Del af Armen, især nærmere Mun- 
den 2. 

Furepapillerne i en dobbelt Række". 3. 

2. Rygsidens Pigge smaa, oftest kun utydelig ord- 

nede i Længderækker; Piggene udenfor Fure- 
papillerne enkelte. Lille Form 2. A. Mulléri. 

Rygsidens Pigge ret kraftige, danner en frem- 
trædende Række langs Armens Midtlinie og 
én langs hver Side. Udenfor Furepapillerne 
2 Pigge i en Skraalinie. Stor Form. 3. A. glacialis. 

3. De to Furepapiller lige store; ingen tydelig 

Midtrække af Pigge, men to fremtrædende 
Rækker Randpigge omgivne af store Pedicel- 

larie-Puder A. Lincki. 

Den indre Furepapil mindre end den ydre. En 
meget fremtrædende Række Pigge langs Ar- 
mens Midtlinie. Randpiggene ikke omgivne 
af store Pedicellarie-Puder A. panopla. 

1. Astérias rubens Linné. (Almindelig Kors- 
fisk, Korstrold) (Fig. 30). 
(Syn. Astérias violåcea O. Fr. Miill., Asteracånthion rubens 
Mull. & Troschel). 
Skiven middelstor; Armene middellange, brede, jævnt 
tilspidsede. Rygsidens Skelet svagt udviklet, saa Ryghuden 
er temmelig blød. Furepapillerne temmelig regelmæssig 
afvekslende, én og to, særlig i den indre Del af Armen. 
Udenfor Furepapillerne sidder i Almindelighed 3—4, hos 
unge Expl. kun to Pigge (Ventrolateral-Piggene) i en Skraa- 
række paa hver Plade, saaledes at den ydre af disse er 
nærmest Munden (Fig. 32. 2). Disse Pigge er lidt kraftigere 



78 



end Furepiggene. Langs Armenes Sider findes en Række 
Pigge af noget lignende Størrelse eller lidt mindre, to— tre 
sammen paa hver Plade. Langs Midtlinien af Armene 
findes oftest, men ikke altid, en mere eller mindre regel- 
mæssig, undertiden dobbelt Længderække af Pigge, der 
dog i Reglen ikke er større end de andre Pigge paa Ryg- 
siden; disse er ret talrige, korte og svage, uden nogen 
regelmæssig Orden. Pedicellarierne sidder enkeltvis i den 



P^WfBJ 


wå 


1 




1 


^^^SVH 


M 




1 


^^^H^ 




^^H^^l 


1 


m 


i 




Wi 




^å 


^^m 




^f-É^^ 




^SWI^^H 


1 


m 


WÉf 




W 





Fig. 30. Almindelig Korsfisk, Asterias rubens Linn. 
Oversiden. Naturlig Størrelse. 



bløde Hud, spredt over hele Rygsiden, lige og korsfor- 
mede mellem hinanden, i Reglen ikke særlig knyttede til 
Piggene. Antallet varierer stærkt; de kan være meget tal- 
rige eller endog næsten helt mangle. Paa Mundsiden fin- 
des næsten kun lige Pedicellarier; de indre Furepapiller 
bærer ofte en Gruppe saadanne nær Spidsen (Fig. 11. 7). 
Ogsaa helt nede paa Kanten af Fodgangene sidder Pedi- 
cellarier. /? = ca. 4 (3,5)— 5 (7) r. 

Den naar en meget betydelig Størrelse, indtil ca. 26 cm 
Armlængde, og er vor største Søstjerne. Saadanne meget 
store Eksemplarer findes kun paa dybere Vand. Farven 
meget variabel, fra rødbrun til mørkviolet. Eksemplarer 



79 

fra dybere Vand er i Reglen lysere, blegt rødlige. De 
mørkeblaa Ekspl. ser paafaldende forskellig ud fra de 
mere rødlige og er blevet opfattede som en særlig Art (A. 
violacea); men der synes ikke at findes sikre adskillende 
Karakterer, saa der kan næppe være Tvivl om, at det alt- 
sammen maa opfattes som én, stærkt varierende Art. De 
forskellige Farvevarieteter kan findes sammen, paa samme 
Lokaliteter. — Abnormiteter med 4 eller 6 Arme og med 
en eller flere 2—3 grenede Arme forekommer ikke helt 
sjælden. En enkelt Gang kan man træffe Ekspl. med 7 Arme. 

Yngletiden falder om Sommeren, særlig i Juli, og 
Larverne kan da til Tider findes i uhyre Mængde i Plank- 
ton'et. De unge Søstjerner findes især i Mængde paa 
Zosterabladene; de lever væsenlig af smaa Unger af Blaa- 
muslingen. Vækstens Hurtighed afhænger af Næringens 
Mængde; ved rigelig Næring vokser de meget stærkt (jfr. 
S. 32); de naar at blive kønsmodne allerede i Løbet af 
ét Aar. 

En halvparasitisk Copepod, Scottomyzon gibbo- 
sum (Scott), af Asterocheridernes Familie, lever paa denne 
Søstjerne. Ligesaa træffes ret ofte et andet Krebsdyr, 
Podalirius typicus Kr. af Caprellidernes Familie, sid- 
dende paa dens Hud. Medens den førstnævnte uden Tvivl 
suger Næring af sin Værts Hud gennem sin Sugemund, 
er Podalirius næppe egenlig snyltende. 

Denne vor almindeligste Søstjerne er udbredt i alle 
vore Farvande. Det er den af alle vore Echinodermer, 
som er mest modstandsdygtig mod Brakvand og er der- 
for den, der gaar længst ind i Østersøen. Den er fundet 
helt inde i Nærheden af Bornholm (24 Kvartmil V. f. 
Rønne). Nogle smaa Eksemplarer er endog fundet helt 
inde ved Stolpe. Det er dog kun undtagelsesvis, ved særlig 
gunstige hydrografiske Forhold (f. Eks. i 1923), at den gaar 
saa langt ind i Østersøen, og den kan sikkert ikke forplante 
sig der. De Individer, der findes derinde, er som Larver ført 
ind med Strømmen udefra. I de dybere Dele af Skagerak 
findes den ikke. I Nordsøen er den udbredt overalt, helt ned 
til Schelde. Den er iøvrigt udbredt fra det hvide Hav langs 
hele Europas Vestkyst og helt ned til Senegal. I Middel- 
havet synes den ikke at gaa ind, kun i Østersbassinerne 
ved Cette lever den, men er der indført sammen med 
Østers. Den findes ved Island, men ikke ved Grønland 
og Nord-Amerika. En Angivelse om, at den forekommer 
i Farvandene ved Japan, beror sikkert paa en Fejlbestem- 
melse. Dens Dybdeudbredelse er fra O til ca. 200 m. I 
Kattegat og længere Nord paa ses den i Reglen i Mængde 



80 

paa Havnemolerne lige op til Vandfladen; i den sydligste 
Del af dens Omraade (f. Eks. Øresund) kommer den dog i 
Reglen ikke saa højt op, idet Overfladevandet her er for 
lidt saltholdigt. 

Asterias rubens er et meget graadigt Rovdyr. Dens 
Føde bestaar især af Muslinger og Snegle; selv store 
Eksemplarer faar den Bugt med, idet den helt omklamrer 
dem og saa krænger Maven ud over dem (om Maaden 
hvorpaa de større Muslinger aabnes, se S. 31); de dræbes 
da ved dens Mavesaft og udsuges. Men iøvrigt spiser 
den baade Krebsdyr (især Balaner), Orme, Søstjerner, 
Slangestjerner, Søpindsvin, ja selv Eksemplarer af dens 
egen Art, og i det hele alt spiseligt. Aadsler fortærer den 
ogsaa. Den gør betydelig Skade paa Blaamusling- og 
Østerskulturer (dog synes den ikke at kunne overvælde 
de større Østers). Ogsaa paa Rødspætte-Fiskeriet kan den 
gøre endel Skade, dels ved at fortære de i Garnene fangne 
Fisk, dels ved at beskadige de i Vaad fangne Fisk, naar 
disse ved Ophalingen trykkes sammen med Søstjernerne 
og saares paa deres Pigge. Særlig i Limfjorden, hvor den 
er uhyre talrig, er denne Søstjerne et af Fiskeriernes 
værste Skadedyr. — Forsøg paa at udrydde den er ikke 
gjort og vil heller ikke kunne lykkes helt, da man ikke 
kan forhindre Larverne i at føres ind fra andre Farvande. 
Men den vilde sikkert kunne reduceres betydelig i Antal, 
om alle Ekspl., der fanges i Redskaberne, bragtes i Land. 
Den vilde antagelig kunne anvendes som Gødning og 
derved faa nogen økonomisk Værdi. 

2. Asterias (Leptasterias) Miilléri Sars 
(Fig. 31). 

(Syn. Asterias hispida (Pennant)). 

Skiven temmelig lille, oftest tydelig afsat fra Armene, 
der er middellange, oftest noget opsvulmede ved Grunden 
og jævnt tilspidsede. Furepapillerne i en kortere eller 
længere Strækning i den indre Del af Armfuren i en 
enkelt Række, længere ude ofte afvekslende enkelte og 
dobbelte eller kun tilsyneladende afvekslende, idet hver- 
anden er bøjet udad, hveranden indad. Piggene udenfor 
Furepapillerne (Ventrolateral-Piggene) enkelte (Fig. 32. i); 
paa Armenes Sider to Længderækker af Pigge af samme 
Størrelse som de ventrolaterale. Rygsidens Pigge i mere 



81 



eller mindre tydelige Længderækker, mere tydeligt hos 
yngre Eksemplarer. De større af Rygsidens Pigge, særlig 
de i Midtlinien, kan være knopformet udvidede mod Spid- 
sen. Rygsidens Skelet ret kraftigt. Pedicellarierne er sam- 
lede omkring Piggene, sidder i Reglen ikke frit i den 




Fig. 31. Asterias Miilleri Sars. 
Oversiden. Naturlig Størrelse. 



bløde Hud mellem Piggene^). De lige Pedicellarier i Reg- 
len kun ved Fodgangene. R = ca. 4 — 7 r. 

En lille Form, der næppe bliver større end ca. 100 mm 
Armlængde. Farven er rødlig eller svagt violet paa Skiven 
og i den indre Del af Armene, hvidlig ud imod Arm- 
spidserne Det er en meget variabel Art Forskellige Va- 
rieteter er opstillede; den i vore Farvande levende Form 
er benævnt Var. dånica Levinsen. 

Arten har Yngelpleje. Yngletiden er om Vinteren. 
Æggene samles omkring Munden, ved Armenes Grund, 
hvor de fastholdes i det Rum, der fremkommer ved, at 
Dyret samler Armene og ligesom skyder Ryg. Udviklingen 

1) Pedicellarie-Kransene omkring Piggene kan paq det levende Dyr, 
ved at Huden svulmer op, rejse sig op til Spidsen af Piggene, eller end- 
og lidt højere. Rygsiden faar derved et ejendommeligt Udseende, næsten 
som den var dækket af Paxiller. 

Th. Mortensen : Pighude. Q 



82 



foregaar her uden noget fritsvømmende Larvestadium, og 
Ungerne forlader først Moderen, naar de første 3 Par 
Sugefødder er komne frem. Under den Tid, Udviklingen 
varer, tager Moderdyret ingen Næring til sig. (En nærbe- 
slægtet Art, Asterias 
grønlåndica Stp., op- 
tager Æggene i selve 
Maven, hvor de da ud- 
klækkes). 

A. Miilleri forekom- 
mer i vore Farvande i 
det nordlige og østlige 
Kattegat og den nord- 
lige Del af Øresund 
til Hveen, men overalt 
kun spredt og temme- 
lig sjælden. I det syd- 
vestlige Kattegat og 
Bælterne synes den 
ikke at findes. Fra Lim- 
fjorden kendes den 
ikke. I Nordsøen gaar 
den ned til Helgoland 
og Doggerbanken. løv- 
rigt er den udbredt fra 
Skotland til Spitsbergen 
og det Siberiske Ishav; forekommer endvidere ved Island, 
Grønland og N. Amerika ned til 44° N. Br. Sandsynligvis 
findes den ogsaa i Beringshavet og er da circumpolar. 
Dens Udbredelse i Dybden er fra Kysten til ca. 800 m 
Dybde. I vore Farvande findes den dog ikke paa ringere 
Dybde end ca. 20 m. 




Fig. 32. Stykke fra højre Side af Fod- 
gangen hos Asterias Miilleri (1) og 
A. rubens (2). 7i. 

ad. Adambulacralpigge (Furepapiller) ; 

g. Porer for Hudgæller; p. Pedicel- 

larier; vi. ventrolaterale Pigge. 



3. Asterias (Marthasterias) glaciålis Linné 

(Fig. 33). 
(Syn. Asteracånthion glaciålis, Stolastérias glaciålis, 
Marthasterias foliåcea Jullien). 
Skiven lille, vel afgrænset fra Armene, der er sær- 
deles lange og temmelig smalle, jævnt tilspidsede. Fure- 
papillerne i en enkelt, ret regelmæssig Række, temmelig 
lange og slanke. De ventrolaterale Pigge betydelig kraf- 
tigere, to paa hver Plade, stillede i en Skraarække. Ar- 
mene med en temmelig regelmæssig Række kraftige Pigge 



83 



langs Midtlinien og en lignende Række paa hver Side af 
Armen, der saaledes (i alt Fald paa tørrede Ekspl.) faar 
et noget kantet Udseende. Mellem Midtrækken og Side- 
rækkerne kan der være endnu en mere eller mindre 
regelmæssig Række Pigge, men ofte mangler disse fuld- 




Fig. 33. Asterias glacialis Linné. 
Oversiden. Noget formindsket. 



stændig. En oftest ret tydelig Krans af Pigge afgrænser 
Skiven fra Armene, og en enkelt eller nogle faa Pigge 
findes midt paa Skiven. Pedicellarier meget talrige; de 
korsformede sidder i en stor Krans omkring Grunden af 
hver af Armpiggene og den ydre Ventrolateral-Pig. (Paa 
levende Ekspl. sidder Pedicellarie-Kransen helt oppe om- 
kring Spidsen af Piggene). Smaa lige Pedicellarier findes 
ogsaa mellem disse; meget større lige Pedicellarier findes 
i Antal i Mellemrummene mellem Armenes Pig-Rækker og 

6* 



84 

paa Siderne af Fodgangene, indenfor Furepapillerne, men 
ikke paa selve Furepapillerne. R = ca. 5 — 9 r. (Armlæng- 
den relativt langt større hos de store Eksemplarer). Naar 
en meget betydelig Størrelse, indtil ca. 35 cm Armlængde; 
i vore Farvande synes den dog ikke at blive saa stor. 
Farven særdeles varierende, gullig, orange eller rødlig. 

Armene kastes let af, men regenererer hurtigt igen. — 
Den er et graadigt Rovdyr, der fortærer alle Slags Dyr, 
levende og døde. Fisk, Krebsdyr, Echinodermer, men især 
Snegle og Muslinger, og den gør andetsteds adskillig 
Skade paa Østersbankerne. 

Larven ligner meget A. rubens-Larven, kan foreløbig 
ikke kendes med Sikkerhed fra denne. Yngletiden er, i 
alt Fald ved de engelske Kyster, om Sommeren. I Middel- 
havet synes den at have to aarlige Yngletider, Sommer 
og Vinter. 

I vore Farvande forekommer denne Art fra Skagerak 
til den nordlige Del af Øresund (Kullen). I den vestlige 
Del af Kattegat er den ikke fundet Syd for Læsø Rende 
og kendes altsaa ikke fra det sydvestlige Kattegat og Bæl- 
terne. Forekommer ikke i Limfjorden og i den sydlige 
Del af Nordsøen, Den findes kun enkeltvis og er i det 
hele temmelig sjælden i vore Farvande. — Den er iøvrigt 
udbredt fra Finmarken og Island til Middelhavet, de Cap 
Verdiske Øer og Azorerne; angives ogsaa at findes ved 
Cap. Ved Grønland og N.Amerika findes den ikke. Dens 
Dybde-Udbredelse er fra Kysten til ca. 180 m. I vore Far- 
vande findes den dog ikke paa ringere Dybder end ca. 20 m. 

[Fam. Brisingidæ. 

Rygsidens Skelet kun udviklet paa Skiven og Arme- 
nes indre Del. Armene talrige, skarpt afgrænsede mod 
Skiven. Piggene sidder enkeltvis, omgivne af en Hud- 
skede, hvortil Pedicellarier sidder fæstede i stort Antal. 
Sugefødder i to Rækker. 

De herhen hørende ret talrige Former er væsenlig 
Dybhavsdyr og stærkt fosforescerende. De er i nyere Tid 
delt i en hel Række Slægter, af hvilke to er repræsen- 
terede i nordeuropæiske Farvande. 

Oversigt over Slægterne. 
Kønsorganerne i en Række ud langs h\ er Side 

af Armene Brisinga. 

Kun et Par Kønsorganer i hver Arm. . Brisingélla. 



85 




> /,. 



'•mf/ 



\ 



V 1'^. 



1. Brisinga. 
Asbjørnsen. 

Skiven lille, 
tæt beklædt med 
smaa Pigge, fæ- 
stede til smaa runde Plader, 
som ikke er forenede til et 
sammenhængende Skelet. Ar- 
mene med bueformede Tvær- 
ribber, der støtter den iøvrigt 
nøgne Ryghud; paa Siderne 
af Armene en enkelt Række 
meget lange, slanke Pigge, 
betydelig længere end Fure- 
papillerne. Madreporpladen 
tæt ved Skivens Rand. 1ste 
Par Adambulacralplader stø- 
der sammen i den inter- 
radiale Midtlinie. Kønsorga- 
nerne smaa, i en Række ud 
langs hver Side af Armen. 

Kun én Art i nordeuro- 
pæiske Farvande. 



1. Br. endecacnémos 
Asbjørnsen. Armenes Antal 
i Reglen 11 (10—12). Arme- 
nes Tværribber talrige, 20— 
30, indtil Midten af Armene 
eller længere ud, hver besat 
med en Række meget smaa 
Pigge; Huden mellem Tvær- 
ribberne besat med lignende 
smaa Pigge, der er indled- 
dede paa smaa, isolerede 
Kalkplader. Madreporpladen 
ophøjet, delvis dækket af 
Pigge. Pedicellarier af to 
Slags, større og mindre; in- 
gen Pedicellarier paa Skiven. 
Farveri pragtfuld rød paa 
Oversiden, hvidlig paa Un- 
Fig. 34. Brisinga endecacnémos. dersiden. Naar en meget be- 
Efter G. O. Sars. De to Arme tydelig Størrelse, indtil ca. 
i Regeneration. Ca. Va Størr. 370 mm Armlængde; Skivens 




86 



Tværmaal ca. 26 mm. Den hører væsenlig hjemme paa 
haard Bund, Klippebund. Om dens Udvikling vides 
intet. 

I danske Farvande er den hidtil ikke fundet, men det 
er vel sandsynligt, at den vil findes paa egnet Bund i de 
dybere Dele af Skagerak. Den er udbredt fra Trondhjems- 
fjord til de Cap Verdiske Øer. Dens Dybdeudbredelse er 
fra ca. 200—2000 m. 



2. Brisingélla W. K. Fisher. 

Adskiller sig fra Slægten Brisinga væsenlig kun ved, 
at 1ste Par Adambulacralplader ikke støder sammen i den 
interradiære Midtlinie, og ved at den kun har ét Par store 
Kønsorganer i hver Arm. 

Kun én Art i nordeuropæiske Farvande. 



1. Brisingélla coronåta (G. O. Sars), 
(Syn. Brisinga coronåta G. O. Sars). 

Armenes Antal stærkt varierende, fra 9—13. Armenes 
Tværribber kun ca. 12 (9—15), kun i den indre Tredjedel 
af Armene, hver besat med en Række kraftige Pigge. 
Huden mellem Ribberne nøgen, men med Tværvolde, 
dækkede af Pedicellarier; disse Pedicellarie-Grupper tyde- 
lige lige til Armens Spids. Madreporpladen uden Pigge. 
Pedicellarierne smaa, alle af samme Størrelse, ogsaa paa 
Skiven. Farven smukt rød. Naar en meget betydelig Stør- 
relse, indtil ca. 400 mm Armlængde, med en Skive-Dia- 
meter paa knap 30 mm. 

Den lever paa Dyndbund; dens Føde bestaar af alle 
Slags mindre Havdyr, bl. a. særlig Foraminiferer. Yngle- 
tiden er om Sommeren; Udviklingen ukendt, men de ret 
store, blommerige Æg tyder paa, at den har direkte Ud- 
vikling uden noget pelagisk Larvestadium. 

I danske Farvande er den hidtil ikke fundet, men 
der kan næppe være Tvivl om, at den vil findes i de 
dybere Dele af Skagerak. Den er udbredt fra Lofoten til 
de Cap Verdiske Øer, Azorerne og Middelhavet. Dybde- 
udbredelsen er ca. 100 — ca. 2600 mj. 



87 



III. Klasse. Slangestjerner eller Ophlurer. 

(Ophiuroidea). 

Fritlevende Echinodermer med et rundt, fladt 
skiveformet Legeme, hvorfra udgaar 5, sjælden 
flere, tynde, leddelte, fra Skiven skarpt afgræn- 
sede Arme. Hverken Fordøjelses- eller Kønsor- 
ganerne gaar ud i Armene. Ingen aaben Fure langs 
Armenes Underside^). Sugefødderne i smaa Porer 
i to Rækker langs Armenes Underside; Munden 
vender nedad. Fordøjelsesorganer en simpel Mave- 
sæk, uden Leverblindsække og uden Gataabning. 

Slangestjernernes Krop er lille, skiveformet, sjælden 
mere end et Par cm i Tværmaal, kun hos Medusahovedet 
noget større, indtil ca. 10 cm i Tværmaal. Armene, der 
altid er skarpt afsatte fra Skiven, er lange, ofte mange 
Gange Skivens Tværmaal, tynde og oftest stærkt bøjelige. 
Hos enkelte Former (Medusahovederne) er de grenede. 
Armenes Antal er næsten konstant 5, undtagelsesvis kan 
4- eller 6-armede Ekspl. dog findes; kun et Par nordiske 
Arter har normalt 6 Arme. Armene har et indvendigt 
Skelet, aldeles som en Hvirvelsøjle, bestaaende af op- 
rindelig parrede Stykker (Ambulacralpladerne), der vokser 
sammen parvis til et hvirvelagtigt Stykke, med Ledflader 
og Udvækster til Fæste af Muskler. Hvirvlernes Ledflader 
er af to forskellige Typer. Hos Euryaliderne er Ledknuden 
timeglasformet, lodret paa den indre, horizontal paa den 
ydre Flade; denne Ledføjning muliggør vertikal Bevægelse 
og Indrulning af Armene. Hos de andre Ophiurer er der 
et mere kompliceret System af Knuder og Gruber, der gri- 
ber ind i hinanden og væsenlig kun tillader en horizontal 
Bevægelse af Armene. Hos enkelte Former (som Ophio- 

^) Kun hos de ældste fossile (palæozoiske) Slangestjerner er der en 
aaben Bugfure. 



88 



pholis og Ophiothrix) kan Armene dog ogsaa indrulles 
mod Bugsiden. 

Baade Skiven og Armene er i Reglen dækkede af et 
Hudskelet, dannet af temmelig regelmæssige Plader, 
hvis Form og Ordning er af stor systematisk Betydning. 
Paa Skivens Rygside (Fig. 36. i) er de vigtigste et Par 





Pig. 35. En Slangestjerne (Ophiocomina nigra). 
Overside og Mundside. Naturlig Størrelse. 



Større Plader ved Grunden af hver Arm, Rad i al skjol- 
dene; oftest er der midt paa Skiven nogle større, regel- 
mæssig ordnede Plader, én i Centrum (Centralpladen), og 
én eller to Kredse, med 5 Plader i hver, udenom. Disse 
Plader, Primærpladerne, findes altid hos ganske unge 
Eksemplarer, men bliver efterhaanden utydelige hos de 
fleste Arter. Hos nogle dækkes hele Rygsiden af Korn 
eller Pigge eller af en tyk nøgen Hud. Paa Skivens Under- 
side, i Interradialfelterne, findes i Reglen en lignende Be- 
klædning som paa Rygsiden. En enkelt eller dobbelt Kam 
af Papiller kan findes ved Grunden af Armene. 



89 



Armene er oftest dækkede af regelmæssig ordnede 
Plader, fire for hvert Led, nemlig en Ryg- eller Dorsal- 
plade, to Sideplader og en Bug- eller Ventralplade. Ryg- og 
Bugpladerne danner en regelmæssig Længderække i Arme- 
nes Midtlinie paa Over- og Undersiden; Rygpladerne nær- 
mest Skiven og første Bugplade er af en noget anden Form 
end de følgende; ud imod Armspidserne antager Pladerne 
igen gradvis en anden Form. Ved Beskrivelsen af disse 
Pladers Form under de enkelte Arter gælder det altid den 
indre Del af Armene, nærmest Skiven, hvor Pladerne har 
deres fuldt uddannede Form. Paa Sidepladernes ydre Rand 
findes Pigge, Armpiggene, der kan være tiltrykte eller 
udstaaende; hos nogle kan de tildels have Form af Kroge. 
Pedicellarier findes ikke hos Slangestjernerne. Enkelte 
Former har Armene dækkede af en tyk, blød Hud, saa 
ingen af Pladerne ses tydelig. I Hjørnerne mellem Bug- 
pladen og Sidepladerne findes Porerne, hvorigennem Suge- 
fødderne træder ud, ét Par for hvert Armled. Paa Porens 
Rand findes ofte nogle smaa Papiller, Fodpapillerne. 
Sugefødderne mangler altid Sugeskive, men kan være be- 
satte med Papiller med Sansehaar. De spiller kun ringe 
eller ingen Rolle som Bevægelsesredskaber. 1ste Par 
Sugefødder sidder altid dybt inde i Munden, henimod 
Spidsen af „Kæberne" (de fem fremspringende Mundpar- 
tier); 2det Par sidder enten nær Randen yderst i Mund- 
vigene eller helt udenfor Mundranden (som hos Ophiura 
og Amphilepis). I Spidsen af hver Arm er der en uparret 
Føler, som kan strækkes ud gennem den rørformede Ter- 
minalplade. Øjeplet findes ikke paa denne Føler. 

Munden, der ligger paa Undersiden (Fig. 36. 2) og 
vender nedad, er stjerneformet; langs Randen af de fem 
fremspringende Partier, Kæberne, sidder oftest nogle Pa- 
piller, Mundpapillerne, og paa den indre Spids af 
Kæben sidder andre Papiller, enten i en enkelt lodret 
Række eller i flere, mere eller mindre regelmæssige Ræk- 
ker; er det en enkelt Række, benævnes de Tænder, er 
der flere Rækker, kaldes de Tand pap il ler (f. Eks. hos 



90 



Ophiothrix, Fig. 42. i). Ofte forekommer dog Uregelmæs- 
sigheder hos Arter, der normalt har en enkelt Tand- 
række, særlig hos større Eksemplarer, saa det kommer 
til at ligne Tandpapiller. Tandpapillerne indtager kun den 
ydre Del af Kæbespidsen, dybere inde i Munden fort- 




I 2 

Fig. 36. Kroppen (Skiven) af en Slangestjerne. 

1. Oversiden (Ophiura affinis Vi), 2. Undersiden (Ophiura robusta ^/i). 
c. Centralplade; d. Armrygplade ell. Dorsalplade; fp. Fodpapiller; 
gp. Genitalplade; gpa. Genitalpapiller; gs. Genital- ell. Bursalspalte ; 
ip. indre Papilkam ; k. Kæbe ; m. Mundskjold ; ma. Madreporplade ; 
mp. Mundpapiller; p. Armpigge; pa. Papilkam; po. Fodpore; pr. 
Primærplader; po. 2den Fodpore; r. Radialskjolde; s. Arm-Side- 
plade; sm. Sidemundskjolde ; t. Tænder; v. Armbugplader ell. Ven- 
tralplader; vj. Første Ventralplade. — (Se Tillæg). 



sætter de sig i en Række Tænder, der ofte (f. Eks. Ophio- 
coma) har en kraftig Emaille-Beklædning. Udenfor Mund- 
papillerne findes paa hver Side en aflang Plade, Side- 
mundskjoldene, og i Vinklen mellem disse findes en 
noget større Plade, Mundskjoldet, hvis Form ogsaa 
er af stor systematisk Betydning. Et af Mundskjoldene 



91 



har i Reglen en lidt uregelmæssig Form og har en eller 
nogle faa Porer nær Randen; det er Madreporpladen. 
I mange Tilfælde er den dog meget vanskelig at erkende, 
idet Poren kan ligge helt skjult under Randen. 

Ved Grunden af Armene findes paa Bugsiden i Inter- 
radialfeltet et Par Spalter, der fører ind hver til en stor, 
tyndhudet Sæk, Bursa (Fig. 37.i), der fungerer som Aande- 
drætsorgan. Denne Bursalspalte , eller Genitalspalte, 
gaar i Reglen fra Mund- 
skjoldet ud til Skivens 
Rand; den bærer ofte en 
Række fine Papiller, Ge- 
nitalpapillerne, langs 
sin Rand. Et Par større, 
aflange Plader, G en i tal - 
pladerne, findes langs 
Spaltens Rande, forbundne 
ved et Led ved Spaltens 
ydre Ende; herfra stræk- 
ker de sig videre ud til 
Skiveranden, hvor de ved 
Ledflader er forbundne 
med Radialskjoldene. Ge- 
nitalpladerne er dog oftest 
utydelige. Hos enkelte 
Ophiurer mangler Bursal- 
spalter helt. Hos nogle 
mest tropiske Former er 
Spalterne dobbelte ; en 
enkelt Slægt (Ophiosciza) 
har kun én Spalte i hvert 
Interradialfelt. 

I Bunden af den stjerneformede Mund findes en 
simpel rund Aabning, der fører direkte ind i den store 
Mavesæk, som udfylder hele Skiven. Nogen Tarm findes 
ikke og Gataabning mangler, saa de ufordøjede Dele ud 




Fig. 37. 1. Skematisk Tværsnit 
gennem Grunden af en Arm, 
indenfor Skiveranden, til at vise 
Beliggenheden af Bursa og Køns- 
organerne; 2. Skematisk Figur af 
en Bursa med derpaa siddende 
Kønsorganer (Efter Ludwig). 

b. Bursa ; d. Kropvæg, Rygsiden ; 
g. Kønsorgan; gs. Genital- eller 
Bursal-Spalte ; hv. Armhvirvel ; 
m. Mave ; v. Kropvæg, Bugsiden. 



92 



tømmes gennem Munden. Leverblindsække mangler. Ingen 
Del af Fordøjelsesorganerne naar ud i Armene. I hvert 
Interradialrum ligger under Mavesækken en stilket Blære, 
den Poli'ske Blære. De radiære Vandkanalstammer 
omsluttes af Armhvirvlerne. Sugefødderne mangler Am- 
puller. Ambulacralnervesystemet er ret højt ud- 
viklet, ligger ikke som hos Søstjernerne i selve Over- 
huden, men nedsænket i en Fure paa Armhvirvlernes 
Underside, dækket af Bugpladerne. Kønsorganerne 
sidder ved Grunden af Bursæ; oftest er det smaa pære- 
formede Legemer, der sidder rækkevis ordnede (Pig. 37.2); 
hos nogle er det et enkelt større, bladformet Legeme; et 
Par af de hos os forekommende Arter er tvekønnede. 
Kønsstofferne udtømmes i Bursæ og gaar derfra gennem 
Bursalspalten ud i Vandet. Hvor Bursa mangler, dannes 
der midlertidig et Hul i Bugvæggen, hvorigennem Køns- 
stofferne saa udtømmes. 

Slangestjernerne er gennemgaaende ret livlige Dyr, 
der bevæger sig paa en højst ejendommelig Maade ved 
Hjælp af Armene, idet disse parvis føres frem og skubber 
Dyret fremad med ret kraftige Sæt, næsten som i Spring. 
Den ene Arm er da rettet lige fremad, eller lige bagud; 
det kan være en hvilkensomhelst af Armene, der saaledes 
rettes frem eller bagud. Denne Bevægelsesmaade er især 
karakteristisk for de Former, der lever paa haard Bund 
(Ophiura o. a.). Nogle Arter, især Ophiocomina nigra, 
men ogsaa f. Eks. Ophiura robusta og Åmphipholis squa- 
mata, er i Stand til at klatre, væsenlig ved Hjælp af Suge- 
fødderne (f. Eks. op ad Akvariets Glasvægge). En Del 
Slangestjerner er ret kraftig fosforescerende, f. Eks. Am- 
phiura filiformis og squamata, Ophiacantha bidentata o. a. 
Kirtlerne, der udskiller det lysende Sekret, sidder ved 
Grunden af Piggene; Lyset viser sig derfor som en dob- 
belt Række Punkter langs hver Arm. Lyset fremkommer 
i Reglen kun ved Pirring af Dyret. 

Deres Føde bestaar af alle mulige Slags smaa Dyr, 
særlig Bløddyr og Orme, som de fører til Munden ved 
Hjælp af Armene. Medusa-Hovederne synes udelukkende 
at leve af pelagiske Dyr (Copepoder o. 1.), som de fanger 
ved Hjælp af deres Arme. Adskillige Arter (særlig Am- 



93 




phiurerne) lever nedgravede i Sand eller Dynd og sidder 
der med kun Armspidserne ovenfor. 

Paa Grund af deres overordentlig store Talrighed 
spiller Slangestjernerne en ret vigtig Rolle i Havets Øko- 
logi, dels som Fødeemne for Fisk o. a. Dyr, dels som 
Konkurrenter til Fødeem- 
nerne, især ved at fortære 
uhyre Masser af unge 
Muslinger. 

Væksten er kun stu- 
deret hos en enkelt Art, 
Ophiura texturata; den 
naar til Kønsmodenhed, 
naar den er to Aar gam- 
mel, men det tager 3, maa- 
ske flere Aar, før den har 
naaet sin fulde Størrelse. 
Alle Slangestjerner har 
en stærk Regenerations- 
Evne. Ikke alene Armene 
vokser hurtig ud igen, 
om de mistes, men ogsaa 
større eller mindre Dele 
af Skiven og de indre Or- 
ganer kan let regenereres. 

Især nogle Amphiurider, hvor Skivens Underside er tynd- 
hudet, uden Skæl, afkaster ved Beskadigelse hele Skiven, 
med Mave, Kønsorganer, Bursæ og regenerer derefter det 
hele. De fleste Slangestjerner har Evnen til selv at afkaste 
deres Arme, om disse beskadiges, eller om der blot tages 
lidt haardt paa dem. — Nogle Arter formerer sig ved Selv- 
deling; Skiven deler sig midt over, og hver Halvdel re- 
genererer da det manglende, saa der dannes to ny Indi- 
vider. Denne Formeringsmaade er særlig hyppig indenfor 
Slægten Ophiactis, bl. a. hos den nordiske Art O. nida- 
rosiensis. 

Snyltere er ikke talrige hos Ophiurerne. Nogle In- 
fusorier kan findes i Mavesækken hos Oph. Sarsi (o. a.?). I 
Kønsorganerne hos Amph. squamata lever den mærkelige 
Parasit Rhopalura, en primitiv Ormeform, der betragtes 
som Repræsentant for en særlig Hovedafdeling af Dyreriget 
(Mesozoa), udmærket ved, at Enrodermen kun bestaar af en 
enkelt eller nogle faa Celler. En mærkelig, endnu ikke nær- 
mere studeret, snyltende Organisme er fundet hos Ophiura 
Sarsi — muligvis en stærkt reduceret Fladorm. Snyltende 



Pig. 38. Skematisk Fremstilling af en 
Slangestjernes (en Ophiura's) Maade 
at bevæge sig paa. A. med én Arm, 
B. med 2 Arme foran. Den i Om- 
rids tegnede Figur angiver Slange- 
stjernens Plads efter „Springet". 
(Efter Østergren). 



94 

Snegle kendes fra enkelte Ophiurer, men ingen fra vore 
Farvande. En særlig interessant Snylter findes alminde- 
ligt hos Medusa-Hovedet, nemlig Protomy zostoma, en 
Slægtning af de paa Crinoiderne levende Myzostomer. 
Den lever inde i Krophulen og er en centimeterlang 
flad, rød Sæk fyldt med et uhyre Antal smaa Æg; dens 
Mund og „Parapodier" er meget smaa og vanskelige at 
se; oprindelig blev den fejlagtig anset for at være Me- 
dusahovedets egne Kønsorganer. I Ophiura albida lever 
en Ikte, Fellodistomum féllis (Olsson), hvis køns- 
modne Stadium findes i Galdeblæren hos Havkatten, der 
altsaa maa faa Snylterne ved at fortære Ophiurerne; og- 
saa et Par Cercarier er fundet hos Ophiurer, ligesaa 
nogle Ungdomsstadier af Rundorme. Af Krebsdyr kendes 
nogle faa Former, der snylter hos Ophiurer, nemlig den 
stærkt omdannede Philichthys amphiuræ Hérouard, 
der lever i Bursæ hos Amphipholis squamata, en noget 
mindre omdannet Art, Chordeumium o bésum Junger- 
sen, der lever i Kønsorganerne hos Asteronyx Loveni, 
samt en beslægtet Form, der danner Galler i Huden hos 
en tropisk Slangestjerne. Hos Ophiomitrella clavigera 
lever ogsaa en (ubeskrevet) snyltende Krebsdyrform, som 
helt kastrerer Værtdyret. Som Halvsnylter optræder en 
Copepod, Cancerilla tubulåta Dalyell, hos Amphi- 
pholis squamata. En snyltende Børsteorm, Ophiuricola 
cynips Ludwig, er fundet hos en Dybhavs-Slangestjerne 
(Ophiura tumulosa), hvor den danner ganske lignende 
Galler som oven omtalte Krebsdyr. Endelig maa nævnes 
et mærkeligt Tilfælde af en snyltende Grøn-Alge, Cocco- 
myxa ophiuræ Rosenvinge, der findes meget almin- 
delig paa Ophiura texturata og albida i Limfjorden (ogsaa 
fundet ved Bohuslen); den lever i Dyrets Hud, opløser 
Kalkpladerne og kan æde Armene helt over; hvor den 
optræder i stor Mængde, maa den uden Tvivl bevirke 
Dyrets Død. 

Fossile Slangestjerner er lidet talrige; fra vore Kridt- 
aflejringer kendes kun isolerede Armhvirvler. Fra post- 
glaciale Aflejringer kendes Aftryk af Ophiura albida. Et 
smukt Aftryk af en Slangestjerne er fundet i Moleret. 

Fire af de i nordiske Farvande levende Ophiurer er 
vivipare, nemlig Amphiura borealis, Amphipholis squa- 
mata, Ophiomitrella clavigera og Ophiacantha anomala; 
de er tillige tvekønnede. Æggets Udvikling foregaar 
hos disse Arter i Bursæ, og Ungerne kommer først ud, 
naar de har naaet en saa betydelig Størrelse, at det næ- 



95 



sten er ubegribeligt, at de kan komme ud gennem de 
smalle Genitalspalter. 

De fleste Slange- 
stjerner har frit- 
svømmende, pela- 
giske Larver, 
Ophiopluteus, 
af en meget karak- 
teristisk Form, med 
lange Arme, blandt 
hvilke de bageste 
Sidearme er stær- 
kest udviklede og 
mere eller mindre 
skraat fremadrette- 
de. De har et vel 
udviklet Skelet, be- 
staaende af to ad- 
skilte Dele, der stø- 
der sammen i Dyrets 
Bagende (Fig. 3,3; 
Pig. 39). Fra Krop- 
staven, der kan være 
simpel eller tredob- 
belt (tilbageløbende 
Stav), saa den dan- 
ner to Masker, ud- 
gaar Stave, der støt- 
ter Armene og be- 
nævnes derefter 
(Fig. 39); bagtil fort- 
sætter Kropstaven 
sig i Endestaven, 
der i Reglen er 3-delt 
i Spidsen. Noget fra 
Spidsen udgaar et 




Fig. 39. Skelet af forskellige Slangestjerne 
larver (Ophiopluteus). 

1 . Ophiocomina nigra, ^''^/i ; 2. Ophioplu- 
teus ramosus, ^°^/i ; 3. Ophiothrix fra- 
gilis, ^*'°/i ; 4. Ophiopluteus dubius (kun 
bageste Del af Skelettet), '"7i. al. Forreste 
Lateralstav ; e. Endestav ; k. Kropstav ; 
pd. Postdorsalstav ell. bageste Rygstav; 
pi. Postlateral- ell. bageste Sidestav; po. 
Postoralstav ; pr. Proces fra Tværstaven ; 
r. tilbageløbende Stav; t. Tværstav. 1 2 
er kun den tilbageløbende Stav paa Bug- 
siden tegnet; en tilsvarende findes paa 
Rygsiden, saa Kropskelettet paa hver Side 
danner to Masker. 



96 



Par Tværstave, der er rettede indad og mødes med dem 
fra den modsatte Side og saaledes danner en Ring under 
Maven. Fra Tværstavene kan udgaa kortere eller længere 
Torne. Hele Kropskelettet er af særlig Betydning for Ad- 
skillelsen af de forskellige Larve-Arter. Larve-Armene kan 
være smalle eller brede, af forskellig Længde, ofte meget 
lange. Larvelegemet kan have ejendommelige Udbredel- 
ser, Fimrelapper. Ofte er der en Fimredusk i Bagenden, 
undertiden en Fimrering om Bagenden. I Almindelighed 
er Armspidserne, særlig bageste Sidearmes, stærkt pig- 
menterede. Maven er i Reglen grøn. Nogle Ophiurlarver 
er mere eller mindre rudimentære, med svagt udviklede 
Arme og Fimresnor (Ophiura affinis). Ved Forvandlingen 
resorberes hele Larvelegemet med dets Skelet enten fuld- 
stændig, eller de bageste Sidearme forbliver uforandrede 
og fungerer som Svæveapparat for den unge Ophiur, indtil 
denne er rede til at overgaa i Bundstadiet, da disse Arme 
kastes af. De unge Ophiurer kan forøvrigt holde sig pe- 
lagisk i temmelig lang Tid, idet da de udstrakte Suge- 
fødder benyttes som Svæveapparater. Larvestadiet varer 
kun nogle faa Uger. Larven lever af ganske smaa pela- 
giske Organismer. — Nogle Ophiurer har direkte Udvik- 
ling, uden nogen pelagisk Larve; det gælder rimeligvis 
alle dem, der har større, blommerige Æg, f. Eks. Ophia- 
cantha abyssicola, men det er endnu ikke nøjere studeret 
for nogen af de i de nordiske Farvande forekommende 
Ophiurer. 

Oversigt over Larveformerne (Ophiopliiteus) (Fig. 40). 

1. Fuldt udviklet Larveform, Arme vel udviklede, 

Fimresnor tydelig 2. 

Rudimentær Larveform; kun bageste Sidearme 
vel udviklede, Fimresnor utydelig (Fig. 62).. 
Ophiura affinis (?). 

2. En Fimrering om Kroppens Bagende (Skelet 

ukendt) Ophiopluteus coronåtus. 

Ingen Fimrering om Kroppens Bagende 3. 

3. Kropstav simpel 4. 

Kropstaven danner to Masker 11. 



97 



w <]j a> 

■S ^ "^ 

<u P ™, 

3 CL 03 

" Cu 




4. Bageste Rygarm mang- / Amphiura filiformis 

ler (Fig. 40.3) \ (Ophiopluteus måncus). 

Bageste Rygarm findes 5. 

5. Bageste Sidestav en Gitterstav (Fig. 60) 

...Ophiuratexturåta. 

Bageste Sidestav en simpel Stav 6. 

Th. Mortensen: Pighude. 7 



98 

6. Et Par Fimrelapper ved Grunden af bageste 

Sidearme; en eller to indadrettede Processer 
i Spidsen af Endestavene (Fig. 39. i, Fig. 40.2) 

Ophiocomina nigra. 

Ingen Fimrelapper, ingen indadrettede Proces- 
ser i Spidsen af Endestavene 7. 

7. Tværstavene med 1 — 2 fremadrettede Torne . . 8. 
Tværstavene uden fremadrettede Torne 9. 

8. Én fremadrettet Torn fra Tværstavene;, bageste 

Sidearme meget lange, stærkt udad rettede 

(Fig. 39. 3, Fig. 40. i) Ophiothrix fragil is. 

To fremadrettede Torne fra Tværstavene, baade 
paa Ryg- og Bugsiden (Fig. 40. 5). Bageste Side- 
arme middellange, ikke stærkt udad rettede. 
Ophiopholis aculeåta. 

9. Alle Armene brede og flade; Tværstavene opad 

bøjede, simple / Ophiura ålbida 

(Fig. 40. 4) , \ (Ophiopluteus paradoxus) 

Alle Armene smalle 10. 

10. Tværstavene lige, med smaa Torne i Spidsen 

(Fig. 39. 4) Ophiopluteus dubius^). 

Tværstavene opadbøjede, flade, lidt udvidede og 

takkede (Fig. 3. 3, Fig. 40. e) 

Ophiopluteus compréssus. 

11. Tværstavene store, grenede, takkede (Fig. 39.2) 

Ophiopluteus ramosus. 

Tværstavene ganske korte, kun med et Par 

Takker i Spidsen (Fig. 48) Ophiåctis Bålli. 

Af de her nævnte Larveformer kendes Ophioplu- 
teus coronåtus og ramosus endnu ikke fra danske 
Farvande, men der er vel Sandsynlighed for, at de kan 
findes her. Til hvilke Arter af Slangestjerner, disse to 
Larver hører, kan man ikke have nogen rimelig Formod- 
ning om. Heller ikke vides det, til hvilke Arter af Slange- 
stjerner Ophiopl. compréssus og dubius hører, dog 
er der nogen Grund til at formode, at O. compréssus kan 
høre til Ophiura Sarsi og O. dubius til Amphiura Chiajei. 

Slangestjernernes Systematik er endnu noget uklar. 
Man har inddelt dem efter Hvirvlernes Bygning i Or- 
denerne Streptophiuræ, med saddelformede Ledflader, 
og Zygophiuræ, med mere kompliceret Ledforbindelse. 
En nyere Inddeling, der lægger særlig Vægt paa den in- 

Se Tillæg. 



derste Armhvirvels Form og Genitalpladernes Forhold, 
deler dem i en Række Ordener, nemlig Phrynophiuræ, 
Læmophiuræ, Gnathophiuræ og Chilophiuræ. 
Ingen af disse Inddelinger synes helt at stemme med de 
naturlige Slægtskabsforhold. Heller ikke med Hensyn til 
Grupperingen i Familier er der endnu naaet fuld Enighed. 

Oversigt over Ordenerne^). 

Armene bevæges horizontalt. I Reglen tydelig 
Skælklædning, sjældnere (Ophiomyxidæ) Skive 
og Arme dækkede af blød Hud. Piggene ikke 
nedadrettede; Armene ugrenede I. Ophiuræ. 

Armene bevæges vertikalt (indrulles); Skive og 
Arme dækkede af blød Hud eller Korn; 
ingen tydelig Skælklædning. Piggene nedad- 
rettede. Armene grenede eller ugrenede .... 
II.Euryålæ. 

I. Orden. Ophiuræ. 
Skiven i Reglen med tydelig Skælklædning, 
som dog ofte er mere eller mindre skjult af Korn 
eller Pigge. Hos nogle Former er baade Skiven 
og Armene beklædte af en tyk Hud, der skjuler 
Pladerne, men disse findes dog under Huden, om 
end svagt udviklede. Sidepladerne indtager hele 
Siden af Armene og naar ofte sammen i Midt- 
linien, baade paa Ryg- og Bugsiden. Piggene er 
fremadrettede eller udstaaende og danner Tvær- 
rækker fra Fodporen op imod Rygsiden, hvor de 
hos nogle Former næsten naar sammen i Midt- 
linien. Armene, der altid er ugrenede, bevæges 
hovedsagelig i horizontal Retning. Bursalspalterne 
er i Reglen lange og smalle, naar fra Mund- 
skjoldene til Skivens Rand. 

1) I denne Oversigt er intet Hensyn taget til en Gruppe af mest tro- 
piske Former (Hemieuryaliderne), ; som har tydelig Skælklædning, men 
hvis Arme indrulles vertikalt. 

7* 



100 



Til denne Orden hører talrige Slægter og Arter, der 
særlig hører hjemme i tropiske Farvande; de deles i en 
Række Familier, hvoraf de fleste er repræsenterede ogsaa 
i de nordeuropæiske Farvande. 



Oversigt over Familierne. 

1. Skiven og Armene beklædte med en tyk, nøgen 

Hud, der skjuler Skælklædningen og Arme- 
nes Plader I. Ophiomyxidæ. 

Skive og Arme ikke dækkede af tyk Hud^) ... 2. 

2. Armpiggene fremadrettede, oftest tiltrykte .... 

VIII. Ophiolepidæ. 

Armpiggene udstaaende 3. 

3. Tandpapiller findes 4. 

Kun en enkelt vertical Række Tænder paa 

Spidsen af hvert Mundhjørne 5. 

4. Mundpapiller mangler . II. Ophiothrichidæ. 

Mundpapiller findes. III. Ophiocomidæ. 

5. Inderst paa hvert Mundhjørne 2 sidestillede 

Mundpapiller ell. Infradentalpapiller 

VI. Amphiuridæ. 

Inderst paa hvert Mundhjørne en enkelt, midt- 
stillet Mundpapil 6. 

6. 2det Par Sugefødder helt uden for Mundvigen. 

Skiven uden Pigge eller Korn. VII. Amphilepidæ. 
2det Par Sugefødder indenfor Mundvigen. Skiven 
i Reglen med Pigge eller Korn, der kan skjule 
Skælklædningen helt 7. 

7. Mundpapillerne danner en sammenhængende 

Række , IV. Ophiacanthidæ. 

Mundpapillerne danner ikke en sammenhæn- 
gende Række V. Ophiactidæ. 



I. Pam. Ophibttiyxidæ. 
En tyk, nøgen Hud dækker baade Skiven og 
Armene, saaledes at Skælbeklædningen er helt 
skjult; selv paa tørrede Eksemplarer ses Pladerne 

^) Hos Slægten Ophiopsila, af Familien Ophiocomidæ, er der en 
ret tyk Hud over Skive og Arme. men Skælklædningen derunder er vel 
udviklet. En Art af denne Slægt, O. annulosa M. Sars forekommer 
ved Englands Sydkyst og Irlands Vestkyst. Der kunde maaske være Mu- 
lighed for at finde den i den ydre Del af Skagerak. 



101 



kun ganske utydeligt. Det er oftest ganske fine, glas- 
agtige Skiver, der kun kan ses tydeligt ved mikro- 
skopisk Undersøgelse. Armenes Rygplader er rudi- 
mentære, hvorimod Bugpladerne er vel udviklede. 
Mundpapiller findes; Tænder eller Tandpapiller. 
2det Sugefodpar helt udenfor Mundvigene. Piggene 
udstaaende. 

Ryghuden er meget skrøbelig og ligefrem opløses paa 
Eksemplarer, der ligger blot faa Minuter i Luften, før de 
konserveres. Hyppig er derfor Eksemplarer i Samlingerne 
i daarlig Konserverings-Tilstand. 

To Slægter i nordeuropæiske Farvande^). 

Oversigt over Slægterne. 

Tænder; ingen Tandpapiller; Radialskjolde gan- 
ske smaa 1. Ophioscolex. 

Tandpapiller; Radialskjolde veludviklede, med 
en Række kraftige Pigge Ophiobyrsélla. 



1. Ophioscolex Miiller & Troschel. 

Skiven paa levende Ekspl. oftest stærkt hvæl- 
vet, helt nøgen eller med spredte, smaa Pigge. 
Radialskjoldene utydelige. Mundpapillerne smalle, 
tynde; en enkelt Række Tænder paa hver Kæbe; 
dog kan der hos store Ekspl. være en Gruppe af 
Papiller paa Kæbespidsen. Armpiggene glatte. Ski- 
vens Hud indeholder talrige glasagtige Skæl. 

Om Levevis og Udvikling vides intet. 
To Arter findes i nordiske Farvande. 

1) Der er nogen Sandsynlighed for, at endnu en 3dje Slægt, Ophio- 
déra Verrill, med Arten O. serpentåria (Lyman) (Syn. Ophiomyxa 
serpentaria) vil kunne findes i Skageraks ydre Del. Den er kendt fra 
Færø- Kanalen. Den adskilles let fra de to andre S ægter ved sine Mund- 
papiJIer, der er brede og flade, skælformede, med grovt takket Rand. 



102 



Oversigt over Arterne. 

Fodpapil mangler; ingen Pigge paa Skiven . . . 

1. O. glaciålis M. & Tr. 

Fodpapil findes; smaa Pigge paa Skiven 

O. purpureus Diib. & Kor. 



1. Ophioscolex glaciålis Miill. & Troschel 

(Fig. 41 b, e). 

Skivens Hud helt nøgen. Armenes Rygplader meget 

svagt udviklede og kan vanskelig ses uden mikroskopisk 

Undersøgelse; hvad der ses langs Rygsiden af Armene 

paa tørrede Eksemplarer, er kun Hvirvlerne. Bugpladerne 




Fig. 41. Ophioscolex glaciålis (b og e) og O. purpureus 
(a, c og d). 7i. 
a og b. Stykke af Skivens Mundside ; d og e. Rygsiden af en Arm, 
inderste Del, med et Stykke af Skiven; c. Stykke af Arm af O. 
purpureus, nær Spidsen, set fra Siden; viser de til Kroge om- 
dannede Pigge. 



103 

vel udviklede, sammenstødende, med stærkt indbugtede 
Siderande og svagt konveks Yderrand. 3, undtagelsesvis 
4 tynde, slanke Armpigge, der ikke er omdannede til 
Kroge i Armens ydre Del. Ingen Fodpapiller. 3—6 spidse 
Mundpapiller, mest kun paa den indre Del af Kæberne; 
hos store Ekspl. kan der findes en Gruppe Papiller paa 
Kæbespidsen. Mundskjoldet lille, trekantet. Sidemund- 
skjoldene bærer hver en Pig. Skivens Diameter indtil ca. 
25 mm; Armenes Længde ca. 5 Gange Skivens Diameter. 

Farven paa levende Ekspl. gullig, rødlig eller violet. 
Den er stærkt fosforescerende paa Armene. 

Forekommer talrig paa blød Bund i Skagerak paa 
Dybder fra ca. 200—600 m. 

Den er iøvrigt udbredt fra Spitsbergen til Færø-Ka- 
nalen og fra Grønland til 38° N. Br. ved N. Amerikas Øst- 
kyst. Dens Udbredelse i Dybden er fra ca. 50 (38)— 1900 m. 

[Ophioscolex purpureus Diiben & Koren 
(Fig. 41 a, c, d). 

Skiven med spredte, smaa Pigge (bliver først rigtig 
tydelige ved Tørring). Armenes Rygplader stærkere ud- 
viklede end hos O. glacialis, dækker hele Rygsiden, saa 
Hvirvlerne ikke ses; i den indre Del af Armen er de 
mere uregelmæssige, længere ude mere regelmæssige, to 
for hver Hvirvel. Bugpladerne som hos O. glacialis. 
Mundskjoldene temmelig brede, Sidemundskjoldene uden 
Pigge. 3 temmelig tykke, glatte Armpigge; i den ydre Del 
af Armen er de to øverste Pigge omdannede til Kroge. 
En spids, tynd Fodpapil. 6—10 Mundpapiller, der er for- 
delte langs hele Mundranden. — Synes ikke at blive saa 
stor som foregaaende Art. Farven som hos O. glacialis. 

Der foreligger en interessant Iagttagelse (Grieg), som 
tyder paa, at den kun yngler én Gang og derefter dør. 

Arten er endnu ikke paavist hos os, men maa an- 
tages at forekomme i Skagerak. Hardangerfjord det syd- 
ligste Findested ved Norges Kyst. 

Den er udbredt fra Hvidehavet til Færø-Kanalen; 
forekommer ogsaa ved Grønland. (Angivelsen af dens 
Forekomst i Vestindien beror paa Forveksling). Dybde- 
Udbredelsen er ca. 75 — 1055 m]. 

[Ophiobyrsélla Verrill. 
Adskiller sig fra Ophioscolex ved at have ret vel ud- 
viklede, men smalle Radialskjolde, som bærer en Række 



104 

temmelig kraftige Pigge. En Gruppe at Papiller paa 
Spidsen af Kæberne. Ingen glasagtige Skæl i Skivens 
Ryghud. 

Kun én Art i nordeuropæiske Farvande. — Det er 
muligt, at den skal henføres til Slægten Ophiophrixus 
H. L. Clark i Stedet for til Ophiobyrsella. Dette Spørgs- 
maal kan for Tiden ikke afgøres. 

Ophiobyrsella spinosa (Storm). 
(Syn. Ophioscolex spinosa Storm; Ophiobyrsa hystricis 

Lyman). 

Skiven med spredte Pigge, foruden den paa Radial- 
skjoldene siddende Række. Arm-Rygpladerne ret vel ud- 
viklede, delte ved en Længdefure. Bugpladerne temmelig 
korte, brede, sammenstødende, med en dyb Bugt i Yder- 
randen. Sidepladerne meget smalle. Ingen Fodpapiller. 
4 — 5 Armpigge, der er tæt besatte med fine Torne, saa 
de faar et næsten leddet Udseende. Ingen Pigge paa Side- 
mundskjoldene. 

Det er en særdeles kraftig Form. der bliver noget 
større end O. glacialis. Kendes hidtil kun fra Trondhjems- 
fjorden af de skandinaviske Farvande, men den vil sik- 
kert vise sig at være mere udbredt og kan vel ventes at 
forekomme i Skagerak. Den er iøvrigt kendt fra Færø- 
Kanalen og fra Irlands S.V. Kyst. Dybdeudbredelsen er 
ca. 300—750 m]. 

II. Pam. Ophiothrichidæ. 

Skiven skælklædt. Radialskjoldene store. Arme- 
nes Ryg- og Bugplader vel udviklede. Piggene ud- 
staaende. Mundpapiller mangler helt; hver Kæbe 
bærer paa sin Spids en Gruppe Tandpapiller og 
derunder en Række brede, kraftige Tænder. 2. Suge- 
fodpar indenfor Mundranden. 

Kun én Slægt i de nordeuropæiske Farvande. 

1. Ophiothrix Miill. & Troschel. 
Skivens Skælbeklædning mere eller mindre tæt 
besat med Torne af forskellig Form. Armpiggene 
lange, tornede; i den ydre Del af Armene er den 



105 



nedre Pig krogformet. Paa tørrede Eksemplarer 
ses altid et Hul i Kæbens Midtlinie, indenfor Side- 
mundskjoldene. Armene meget skøre. 

Slægten omfatter talrige Arter, der er vanskelige at 
adskille. To Arter kendes fra nordeuropæiske Farvande. 

Oversigt over Arterne. 

Rygpladerne nøgne, rhombiske, den ydre Rand 

danner en Vinkel 1. O. frågilis. 

Rygpladerne med Pig?e, ikke rhombiske; ydre 

Rand danner en Bue O. Liitkéni. 



1. Ophiothrix frågilis Abildg. (Fig. 42.1—2). 

Skivens Rygside besat med Pigge af forskellig Længde, 
snart kun ganske korte, snart lange og slanke, som oftest 




Fig. 42. 1 — 2. Ophiothrix frågilis; 1. Mundsiden, 2. Rygsiden; 
3. Ophiocomina nigra, Mundsiden. */i. 



de to Slags blandede mellem hinanden; Undersiden kun 
med korte Pigge, nærmest Mundskjoldene nøgen. Radial- 
skjoldene store, i Reglen nøgne. Arm-Rygpladerne nøgne, 
med en mere eller mindre tydelig Længdekøl; Yderranden 
danner et mere eller mindre tydeligt Fremspring, ofte 
med en lille ophøjet, hvidlig Knop. Bugpladerne nærmest 
rektangulære, med en Indbugtning i den ydre Rand og 
en Fordybning ved Grunden. En lille Fodpapil. 6—7 Pigge 
tiltagende i Længde opefter; den nederste er ganske lille, 



106 

i den ydre Del af Armen krogformet. Sugefødderne tæt 
besatte med Sansepapiller. Skiven ofte stærkt udbugtet 
mellem Armene (afhænger væsenlig af Kønsorganernes 
Udvikling). 

Naar i vore Farvande en Størrelse af ca. 15 mm Skive- 
diameter; Armene ca. 5 Gange Skivens Tværmaal; i syd- 
ligere Farvande naar den en betydeligere Størrelse. Far- 
ven overordentlig variabel, fra ens mørkviolet til næsten 
hvid, eller rødlig, plettet, ofte med Tværbaand over Ar- 
mene. Det er i det hele taget en meget stærkt varierende 
Art (i Henseende til Skivens Beklædning, Radialskjolde- 
nes Størrelse og Form, Piggenes Længde osv.), der har 
givet Anledning til Opstilling af en hel Række „Arter": 
pentaphyllum Ljungm., lusitånica Ljungm., alope- 
curus Miill. & Troschel, osv. De lader sig i det højeste 
opretholde som Varieteter. De i vore Farvande levende 
Ekspl. opfattes (af Koehler) som en særlig Varietet, abild- 
gaardii Koehl., karakteriseret ved sine forholdsvis korte 
Arme og korte, kraftige Armpigge. 

Den forekommer mest paa fast Bund, særlig mellem 
Serpula-Rør og i tomme Skaller, og sidder ofte presset 
ind i smaa Hulheder, saa det er vanskeligt at faa den ud. 
Dens Føde bestaar væsenlig af Orme og Krebsdyr, men 
den tager ogsaa smaa Muslinger, Echinodermer, Foramini- 
ferer o. 1. 

I danske Farvande er den udbredt i det nordlige og 
østlige Kattegat og gaar ned i Øresund til Hellebæk (og 
Råå); fra sydvestlige Kattegat, Bælterne og Østersøen 
kendes den ikke. Endvidere i Skagerak og Nordsøen, hvor 
den gaar helt ned til Schelde. Den forekommer i vore 
Farvande paa Dybder af ca. 20—100 m. Ved de norske 
Kyster kan den findes helt oppe ved Ebbegrænsen (paa La- 
minaria). 

løvrigt er den udbredt fra Lofoten og Island til Middel- 
havet og Azorerne, angives ogsaa fra Cap. Ved Amerikas 
Kyster findes den ikke. Den synes ikke at gaa ud til 
større Dybder end ca. 350 m. 

Larven (Fig. 40. i) er let kendelig paa sine lange, 
stærkt udad rettede bageste Sidearme, der har 2—3 brede, 
mørke Pigmentpletter; de andre Arme korte. Kropskelettet 
(Fig. 39. 3) simpelt; en lille, uparret Proces fra Tvær- 
stavene. Den ganske unge Larve er ejendommelig ved, at 
de bageste Sidearme er stærkt udviklede, før nogen af 
de andre Arme har begyndt at dannes; Fimresnoren gaar 



107 



da næsten i en ret Linie tværs over Kroppen ovenfor og 
nedenfor Munden. Ved Forvandlingen resorberes de lange 
bageste Sidearme ikke; de tjener som Svæveapparat for 
den unge Slangestjerne, der er ejendommelig ved sine 
stærkt indrullede Arme og krogformede Pigge. Tilsidst 
kastes Larvearmene af, og den unge Ophiur synker til- 
bunds. 

[Ophiothrix Liitkéni Wyv. Thomson (Fig. 43). 

Adskiller sig fra O. fragilis navnlig ved Arm rygpladernes 
Form, idet disses Yderrand danner en regelmæssig Bue uden 
Fremspring i Midten; som Regel er der ingen Længdekøl, 
men der kan undertiden findes en svag 
Antydning deraf. I den indre Del af Ar- 
men er Rygpladerne besatte med fine 
Pigge, særlig langs Yderranden. Radial- 
skjoldene med spredte, ganske fine Pigge. 
Skivens Bugside kun med faa, smaa 
Pigge. — For yngre Ekspl. danner Ryg- 
pladernes Form den sikreste Karakter til 
Adskillelse fra O. fragilis, idet Piggene 
paa Radialskjolde og Rygplader her kan 
mangle. 

Den i „Zoologia Danica" beskrevne 
„Asterias tricolor" Abildg. (fra Færøerne) l^'^"^' , ^f^^' 
er sandsynligvis denne Art. P.^^^'f ..^f ^F^'^' 

Det er en større og kraftigere Art thrixLutkeni. lu 
end O. fragilis, naar en Størrelse af godt 
20 mm Skive-Diameter og en Armlængde af ca. 150 mm. 
Farven er graarød eller graagrøn. Armene ensfarvede eller 
baandede, graa-rosa; Radialskjoldene kan være omgivne 
af røde Baand. — Udvikling og Levevis ukendt. 

I danske Farvande er denne Art hidtil ikke fundet, 
men der er vel Sandsynlighed for, at den vil findes i den 
ydre Del af Skagerak. Den er udbredt fra Shetlandsøerne 
til Azorerne og Canarerne. Dybde-Udbredelsen er ca. 
150—930 m.] 

III. Fam. Ophiocomidæ. 

Skivens Skælbeklædning oftest dækket af Korn, 
der ogsaa skjuler Radialskjoldene. Armenes Ryg- 
og Bugplader vel udviklede. Piggene udstaaende. 
Mundpapiller findes. Paa hver Kæbe en Gruppe 




108 



Tandpapiller og under disse en Række kraftige 
Tænder. 2. Sugefodpar helt indenfor Mundranden. 

Kun én Slægt i nordeuropæiske Farvande. (En anden 
Slægt, Ophiopsila, der har Skivens og Armenes Plader 
dækkede af blød Hud, forekommer ved Syd-England og 
Irland). 

1. Ophiocomina Koehler. 

Skiven helt dækket af smaa Korn, der skjuler 
baade Skæl og Radialskjolde. Ingen Udsnit i Skiven 
ved Armenes Grund. Armpiggene temmelig fine, 
hule, ingen af dem særlig forlængede eller kølle- 
formede. Tænderne uden emaille-agtig Rand. 

Har tidligere med Urette været henført til den tro- 
piske Slægt Ophiocoma, fra hvilken den adskiller sig 
ved at mangle den karakteristiske Emaille-Beklædning paa 
Tænderne, ved sine finere, hule Pigge og ved den langt 
svagere Udvikling af „Vingerne" paa 1ste Armhvirvel. 

Kun én Art i nordeuropæiske Farvande (eneste kendte 
Art af denne Slægt). 

1. Ophiocomina nigra (Abildg.) 

(Pig. 42.3, Fig. 35). 

(Syn. Ophiocoma nigra; Ophiacåntha sphærulåta (Penn.) 

H. L. Clark). 

Armenes Rygplader brede, noget bueformede; nær- 
mest Skiven kan de være delvis dækkede eller omrandede 
af Korn. Bugpladerne med buet, i Midten svagt indbugtet 
Yderrand. Baade Ryg- og Bugpladerne sammenstødende i 
Midtlinien. 2 Fodpapiller, den ydre størst; i den ydre Del 
af Armen kun 1 Fodpapil. 5 — 6 (sj. 7) udstaaende, glatte, 
slanke Armpigge, omtrent saa lange som to Armled; de 
nedre lidt kortere. Mundskjoldene ovale, med et afrundet 
Fremspring paa Yderranden. Armenes Længde ca. 5 Gange 
Skivens Tværmaal. Farven oftest kulsort; undertiden kan 
den være lysere, brunlig eller rødlig; ikke sjælden er den 



109 



noget plettet. Armene i Reglen lysere. Naar i vore Far- 
vande sjælden over ca, 15 mm Skive-Diameter. 

O. Rasch i G. O. Sars adskiller sig ved sin betyde- 
ligere Størrelse, ca. 20—25 mm Diameter. Farven oftest 
rødlig eller broget. 7 Armpigge. Der kan være nogen For- 
skel fra O. nigra i Mundskjoldenes og Bugpladernes Form 
og i Antallet af Mundpapiller, men det er ikke konstant. 
Den kan kun opfattes som en kraftigere, i det mere aabne 
Hav hjemmehørende Form eller Varietet af O. nigra. 

Larven (Fig. 39. i, Fig. 40. o) er ejendommelig ved at 
besidde to Par Fimrelapper. Farven svagt gullig. Krop- 
staven simpel. Endestavene med indad rettede Torne. 

Denne Art udmærker sig fremfor andre Ophiurer ved 
sin Evne til at klatre; den holder særlig til paa de store 
Laminarie-Blade, og paa Steder ved den norske Kyst kan 
man finde den i stort Antal dækkende disse Alger lige 
op til Vandfladen. I Akvarier formaar den at klatre op ad 
Glasset og hænger sig der gerne fast helt oppe med et 
Par af Armene hen under Vandfladen. Dens Sugefødder 
er tæt besatte med Papiller, der tjener som Slimafson- 
drere, og ved Hjælp af Slimen fæster de sig til Under- 
laget. 

Dens Føde synes delvis at bestaa af Plantedele (Dele 
af Laminarierne); men den spiser i alt Fald ogsaa alle 
Slags Smaadyr, som findes paa Algerne. Den vides og- 
saa at samle sig om døde Fisk og fortære dem, og kan 
undertiden faas op i Mængde siddende paa Fisk fangne i 
Garn. Foruden paa Laminarierne forekommer den ogsaa 
paa selve Havbunden, mest paa stenet og sandet Bund, 
særlig hvor der er ret kraftig Strøm. Den kan paa saa- 
danne Steder ligefrem dække Bunden og sidder da med 
Armene rettede lige op, antagelig for at fange Nærings- 
partikler i Vandet. Dens Udbredelse i Dybden er fra Ky- 
sten til 400 m. Varieteten Rasch i synes kun at findes 
paa dybere Vand, ca. 100—200 m. 

I vore Farvande forekommer O. nigra i det nordlige 
Kattegat fra N. for Læsø (Trindelen) til S.V. f. Anholt. 
Ved Trindelen kan den tages i store Masser, iøvrigt er 
den kun taget enkeltvis. Var. Raschi er hidtil ikke taget 
i de danske Farvande, men den kan sikkert ventes at 
forekomme i alt Fald i den ydre Del af Skagerak paa 
passende Lokaliteter. Den kendes fra Storeggen ved den 
norske Kyst. (Ogsaa den i Kanalen, ved Plymouth, fore- 
kommende Form maa regnes til Var. Raschi). 

Artens øvrige Udbredelse er fra Trondhjemsfjord til 



110 

Portugal, Middelhavet og Azorerne. I den egenlige Nordsø 
synes den ikke at forekomme. 

IV. Fam. Ophiacanthidæ. 

En sammenhængende Række, oftest spidse 
Mundpapiller; en enkelt, uparret Papil paa Kæbe- 
spidsen. En enkelt Række spidse Tænder paa hver 
Kæbe; ingen Tandpapiller. Piggene udstaaende, 
ofte meget lange. Armleddene oftest indsnørede; 
Sidepladerne stærkt udviklede. Intet Udsnit i Skive- 
randen over Armene. Skivens Skælbeklædning i 
Reglen dækket mere eller mindre fuldstændig af 
Korn eller Pigge af forskellig Form. 2. Sugefod- 
par helt indenfor Mundranden. 

To Slægter repræsenterede i nordeuropæiske Farvande. 

Oversigt over Slægterne. 

Skiven med en tæt Beklædning af fine Pigge 
eller Korn Ophiacåntha. 

Skiven med spredte, korte, kølleformede Pigge 

l.Ophiomitrélla. 

1. Ophiomitrélla Verrill. 

Skiven besat med korte, tykke Pigge, der ikke 
helt skjuler Skælklædningen. Radialskjoldene helt 
eller delvis nøgne. Sidepladerne støder sammen i 
Armenes Midtlinie paa Rygsiden, saa Rygpladerne 
er vidt adskilte. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 

l.Ophiomitréllaclavigera (Ljungman) (Fig. 44). 
(Syn. Ophiåctis clavigera; Ophiolébes clåviger). 

Armrygpladerne smaa, rhombiske, vidt adskilte ved 
de paa Rygsiden sammenstødende Sideplader. Bugpladerne 



111 



temmelig smaa, med svagt indbugtet Yderrand, adskilte 
fra hinanden; dog kan de i den inderste Del af Armen 
næsten støde sammen. Inderst paa Armen 5 — 6 stærkt 
udstaaende Pigge, af hvilke de øverste er længst, noget 
længere end et Armled. Kun én lille Fodpapil. Radial- 
skjoldene smaa, sammenstødende, helt eller delvis nøgne. 




Fig. 44. Ophiomitrella clavigera. 7i. 
a. Bugsiden, b. Rygsiden. 



Mundskjoldene smaa, rhombiske, eller med den ydre Rand 
noget afrundet, undertiden helt uregelmæssige. Skiven er 
paa voksne Eksemplarer stærkt hvælvet. Naar en Størrelse 
af ca. 7 mm Skive-Diameter. Armene kraftige, middel- 
lange, 4 — 5 Gange Skivens Diameter. Farven af det le- 
vende Dyr ukendt, i Alkohol hvidlig. 

Om dens Levevis vides intet, men den synes at høre 
hjemme mellem Koraller o. 1. Den er vivipar og tillige 
proterandrisk Hermaphrodit (begynder med at være Han 
og bliver derefter Hun). Et mærkeligt (hidtil ubeskrevet) 
Krebsdyr, med 4 Æggesække, lever som Snylter i denne 



112 

Slangestjerne. De angrebne Eksemplarer kastreres fuld- 
stændig af Snylteren. 

Forekommer i Skagerak paa ca. 250—500 m Dybde, 
men er ret sjælden. løvrigt hidtil kun kendt fra Vestgrøn- 
land ned til Syd Carolina. Dens Dybde-Udbredelse er ca. 
300—1000 m. 

[Ophiacåntha Muller & Troschel. 

Skivens Skælbeklædning i Reglen helt skjult af en 
tæt Beklædning af fine Pigge, Torne eller Korn; i det 
højeste den ydre Del af Radialskjoldene synlig. 

Fire Arter af denne meget artrige Slægt kendes fra nor- 
diske Farvande. Ingen af disse er dog hidtil fundet i dan- 
ske Farvande; men der er megen Sandsynlighed for, at 
de (særlig de tre sidste) vil findes paa Steder i det dybere 
Skagerak, hvor Bundforholdene er egnede for dem (sær- 
lig Steder, hvor Korallen Lophohelia findes). Ingen af 
Arterne udmærker sig ved særlig Farvetegning; de er alle 
af en ensartet, brunlig Tone. Om Føde og Levevis vides 
intet nærmere, kun at de særlig ynder Bund med Lopho- 
helia, mellem hvis Grene de kan presse sig ind. Udvik- 
lingen ukendt, undtagen hos O. anomala, der er vivipar 
og hermaphrodit; men da de andre Arter alle har store, 
blommerige Æg, er det ret sikkert, at de ikke har pela- 
giske Larver. 

Oversigt over Arterne. 

1. 6 (sj. 7) Arme O. anomala. 

5 Arme ^) 2. 

2. De to inderste Fodporer med to Papiller; Pig- 

gene sammentrykte O. spe et å bil i s. 

Kun én Fodpapil ved alle Fodporer; Piggene 
ikke sammentrykte 3. 

3. Skiven beklædt med meget fine, tæt siddende 

Pigge O. abyssicola. 

Skiven beklædt med korte, næsten kornformede 
Pigge O. bidentåta. 

1. Ophiacåntha bidentåta (Bruzelius) (Fig. 45. i—o). 
(Syn. Ophiacåntha spinulosa Miill. & Trosch.). 

Skiven beklædt med korte, noget kornformede Pigge, 
der ogsaa dækker Interradierne paa Mundsiden. 3 — 4 tem- 

1) Denne Karakter er ikke altid sikker; 5-armede Ekspl. af O. anomala 
og 6-armede af O. abyssicola kan forekomme. Det er derfor nødvendigt 
at undersøge ogsaa de øvrige Karakterer for at være sikker paa Bestem- 
melsen. 



113 



melig brede Mundpapiller. Mundskjoldene rudeformede, 
meget bredere end lange. Arm-Bugpladerne helt adskilte, 
ofte med en Indbugtning i Yderranden. Rygpladerne og- 
saa helt adskilte, rudeformede eller trekantede med af- 
rundet Yderrand. Siderandene lige, ikke S-bugtede. 1 bred 
Fodpapil. Ved Grunden af Armene er der 7 — 8 slanke, 
runde Pigge, længere ude ad Armen 6. De tiltager i Længde 
op imod Kygsiden, de længste som 3.-4. Armled. Ved 
Grunden af Armene naar Piggene ofre sammen tværs 
over Armens Rygside. Armene ca. 3 — 5 Gange saa lange 




Fig. 45. 1 — 2. Ophiacantha bidentata; 3 — 4. O. spectabilis; 
5 — 6. O. abyssicola ; Del af Mundsiden og to Armled fra Rygsiden. 
7 — 9. O. anomala; 7. Mundskjold, 8. to Armrygplader, 9. en Arm- 
bugplade, med Fodpapillerne. Alle Figurerne 5 G. forst. 

som Skivens Diameter, der naar ca. 12 mm. — Den er 
fosforescerende (gælder muligvis ogsaa de andre Arter). 

Arten kendes ved den norske Kyst hidtil ikke syd- 
ligere end Bergen. løvrigt er den udbredt fra de arktiske 
Egne — hvor den er circumpolar — ned til Cap Verde 
og Azorerne (men ikke Middelhavet) og ved Amerikas 
Østkyst ned til 33° N. Br. I Stillehavet gaar den ned til 
Japan. Udbredelsen i Dybde er ca. 10—4500 m. 



2. Ophiacantha abyssicola G. O. Sars (Fig. 45. 5— e). 
(Syn. Ophiacantha millespina Verrill). 

Skiven beklædt med fine tætsiddende Pigge, af lidt 
fløjelsagtigt Udseende. Undersiden uden Pigge ind imod 

Th. Mortensen : Pighude. 8 



114 



Mundskjoldene, hvor Skælbeklædningen ses. 3 — 4 Mund- 
papiller. Mundskjoldene næsten korsformede, med en For- 
dybning i Midten. Bugpladerne vidt adskilte, bredere end 
lange, med lige Yderrand; Rygpladerne næsten bæger- 
formede, med afrundet Yderrand og Siderandene S-for- 
met bugtede. 1 lille Fodpapil. Ved Armenes Grund 6—8 
tynde, tine, svagt tornede Armpigge, de øverste længst, saa 
lange som 2. Armled; Pigrækkerne kan naa sammen paa 
Rygsiden ved Armenes Grund. Armene 5—6 Gange Ski- 
vens Diameter, der i Almindelighed ikke er mere end ca. 
7 mm. — Paa levende Ekspl. er Mundsugefødderne af en 
mørk, brunrød Farve, hvilket giver Arten et ret karakteri- 
stisk Udseende. 

Den ved N. Amerikas Østkyst forekommende Ophia- 
cåntha millespina Verrill adskiller sig fra O. abyssi- 
cola alene ved at have flere (10) Pigge; den kan i det 
højeste anerkendes som en Varietet af abyssicola. 

Forekommer ved den norske Kyst fra Lofoten ned 
til Hardangerfjord. løvrigt udbredt ned til Azorerne; ikke 
i Middelhavet. Findes ogsaa ved Grønland og N. Ameri- 
kas Østkyst. Dybde- Udbredelsen ca. 35—3500 m. 



3. Ophiacåntha spectåbilis G. O. Sars (Fig. 45. 3—4). 

Skiven beklædt med temmelig grove Pigge, paa Ryg- 
siden ca. 2 mm lange, paa Undersiden korte, mere korn- 
formede. I Reglen 4 Mundpapiller, hos store Ekspl. dog 
flere, indtil 8. Mundskjoldene afrundede, forlængede udad 
og med Korn langs de ydre Siderande. Bugpladerne om- 
trent i Berøring med hinanden, ikke bredere end lange, 
med buet Yderrand; Rygpladerne trekantede, berørende 
hinanden i den indre Del af Armen, hos større Ekspl. 
til langt ud paa Armene. De inderste 2 — 3 Par Fodporer 
med 2 Fodpapiller, derefter kun én stor, bred Fodpapil. 
Piggene 8, længere ude færre (5—6); de er sammentrykte, 
stærkt udstaaende, tiltagende noget i Længde op imod 
Rygsiden, de øverste af Længde med 2 — 3 Armled. Arm- 
piggene naar næsten sammen paa Rygsiden i en større 
Strækning af Armene. Armenes Længde 4 — 5 Gange Ski- 
vens Diameter, der naar ca. 15 mm. 

- Ved Norges Kyst er denne Art hidtil kun fundet ved 
Lofoten og i Trondhjemsfjorden. løvrigt er den kun kendt 
fra Færø-Kanalen og N. Amerikas Østkyst. Dybde-Ud- 
bredelsen ca. 150—600 m. 



115 

4. Ophiacåntha anomala G. O. Sars (Fig. 45.7—9). 

Ved sine 6 (sjældnere 7) Arme skelnes denne Art let 
fra de 3 andre Arter, der kun har 5 Arme. Skiven be- 
klædt med temmelig grove, kornformede Pigge. 3—4 Mund- 
papiller. Mundskjoldene afrundede indadtil, afskaarne ud- 
ad; med en Fordybning i Midten. Bugpladerne næsten 
sammenstødende, lidt længere end brede, med afrundet 
Yderrand; Rygpladerne vidt adskilte, 3-kantede, med af- 
rundet Yderrand, 1 Fodpapil. 7—8 Armpigge, trinde, til- 
tagende i Længde opad, de længste som 2 — 3 Armled. 
Kan mødes i Midtlinien paa Rygsiden ved Armenes 
Grund. Armene 3—4 Gange Skivens Diameter, der naar 
10—11 mm. 

Arten er vivipar; ofte findes Ekspl., hvor Ungernes 
Arme rager frem af Genitalspalterne. Den er hermaphro-. 
ditisk. 

Er kendt fra Lofoten til Storeggen ved Norges Kyst. 
løvrigt kun kendt fra Grønland og N. Amerikas Østkyst 
(Nova Scotia). Udbredelsen i Dybden er ca. 200—1400 m]. 



V. Pam. Ophiactidæ. 

En enkelt, uparret Papil paa Kæbespidsen. 
Tænderne stumpt afskaarne. 2. Par Sugefødder 
indenfor Mundranden. Mundpapillerne oftest i en 
afbrudt Række. Piggene korte, udstaaende. Skiven 
oftest med Korn eller Pigge, der dog i Reglen 
ikke helt skjuler Skælbeklædningen. — Kønsor- 
ganerne sammensmeltede til én stor Masse ved 
hver Genitalspalte. 

3 Slægter forekommer i nordiske Farvande. 



Oversigt over Slægterne. 

1 . Genitalspalter mangler Ophiopus. 

Genitalspalter findes 2. 

2. Armenes Rygplader omgivne af en Krans af 

smaa Plader 2. Ophiopholis. 

Armenes Rygplader ikke omgivne af en Krans 

af smaa Plader 1. Ophiåctis. 



8 



116 



1. Ophidctis Liitken. 
Skiven oftest med spredte Pigge, der ikke 
skjuler Skælklædningen. 1 — 2 Mundpapiller, der 
ved et Mellemrum er skilt fra den paa Kæbe- 
spidsen siddende (infradentale) Papil. Ingen Smaa- 
plader omkring Armenes Rygplader. Piggene korte, 
udstaaende, kegleformede, ikke særlig grove, ingen 
af dem krogformede. 

De til denne Slægt hørende Arter er næsten alle sær- 
deles smaa; mange af dem formerer sig ved Selvdeling, 
og man finder dem derfor oftest med den halve Del af 
Skiven med tilsvarende Arme i Regeneration, og derfor 
tydelig mindre end den anden Halvdel. Disse selvdelende 
Arter har altid 6—7 Arme. 

3 Arter findes i nordiske Farvande. 

Oversigt over Arterne. 

1. 6 (sj. 7) Arme O. nidarosiénsis. 

5 Arme 2. 

2. 2 Mundpapiller 1. O. abyssicola. 

1 Mundpapil 2. O. Bål li. 

1. Ophiåctis abyssicola (M. Sars) (Fig. 46). 
(Syn. Amphiura abyssicola M. Sars; Ophiåctis poa Lyman). 
Skiven beklædt med grove Skæl, blandt hvilke Pri- 
mærpladerne er ret tydelige; kraftige Pigge findes spredt 
baade paa Over- og Undersiden. Radialskjoldene temme- 
lig store, halvmaaneformede, helt adskilte af en enkelt 
Række Skæl. Armrygpladerne vifteformede, sammenstø- 
dende. Bugpladerne med udtrukne Yderhjørner, bredere 
end lange, sammenstødende. 1 (undtagelsesvis 2) bred 
Fodpapil. 4, længere ude 3, Pigge. Mundskjoldene rhom- 
biske; 2 brede, skælformede Mundpapiller paa hver Side 
af Kæberanden. Farven svagt blaagraa-hvidlig paa Sprit- 
Ekspl.; de levende Ekspl. er rødlige, baade paa Skive, 
Arme og Pigge. — Naar en Størrelse af 8—9 mm Skive- 
Diameter; Armene ca. 6 Gange Skivens Diameter. — Om 
dens Levevis og Udvikling vides intet. 



117 



Af denne Art er hidtil kun ét Ekspl. taget i danske 
Farvande, nemlig N.V. f. Hirtshals, 420—660 m. Der kan 




Fig. 46. Ophiactis abyssicola (M. Sars). 
1. Oversiden, 2. Mundsiden. Vi. 

dog ikke være Tvivl om, at den vil findes udbredt paa 
passende Lokaliteter (vistnok helst paa Koralbund) i 
Skagerak. 

Arten er iøvigt udbredt fra Vestfinmarken til Azorerne 
og S. Afrika; forekommer ogsaa ved Grønland. Udbredel- 
sen i Dybde er ca. 150—1800 m. 

2. Ophiactis Bålli (Thompson) (Fig. 47). 
Skiven beklædt med fine Skæl; Primærpladerne ikke 
tydelige; paa Randen og paa Undersiden (i Reglen ikke 







Fig. 47. Ophiactis balli (Thompson). 
1. Mundsiden, 2. Oversiden, ^/i. 

paa Oversiden) findes fine Torne. Radialskioldene smaa, 
adskilte af flere smaa Skæl. Armrygpladerne trekantede, 
sammenstødende, med afstumpet Spids; Bugpladerne af- 



118 



rundet firkantede, længere ude noget hjerteformede. Én 
temmelig bred Fodpapil. 5, længere ude 4, Pigge; Mund- 
skjoldene afrundet trekantede; en enkelt, lille Mundpapil. 
Skiven i Reglen rødbroget, Armene med flere eller færre 
rødbrune Baand. Skivediameteren sjælden mere end ca. 
5 mm. — Armene ca. 6 Gange Skivens Diameter. 

Arten er overordentlig variabel i Henseende til Far- 
ven og minder baade i Farve og i hele sit Udseende i 
saa høj Grad om unge Ekspl. af Ophiopholis aculeata, at 
det næppe er muligt at skelne de to Arter — som ofte 
forekommer sammen — uden ved nøjere Undersøgelse. 

Den ynder at krybe ind i 
smaa Hulheder i Stene og Skal- 
ler, hvor den maa vride og dreje 
sine Arme for at faa Plads; og- 
saa mellem de ydre Lag af de 
hudagtige Rør af Børsteormen 
Chætopterus findes den hyppig. 
Naar den er kønsmoden, er 
Skiven stærkt udbugtet mellem. 
Armene. 

Larven er pelagisk, af den 
typiske Pluteus-Form. Den har 
sammensat Kropskelet (Fig. 48). 
Kun de yngre Stadier kendes, 
saa den fuldt udviklede Larves 
Karakterer er ukendte. 

Arten er i vore Farvande 
kendt fra den ydre Del af 
Skagerak, N.V. f. Hanstholm, ca. 100 m. Angives ogsaa fra 
Bohuslen. Den er iøvrigt udbredt fra Norges Vestkyst 
(indtil Christianssund) til den biscayiske Bugt. Kendes 
ikke fra Grønland eller Amerikas Østkyst. Dybde-Udbre- 
delsen ca. 60 — ca. 400 m. 




Fig. 48. Bageste Del af Ske- 
lettet af Larven til Ophiactis 
Balli. 2"/i 
r. Tilbageløbende Stav. 



[Ophiactis nidarosiénsis Mrtsn. (Fig. 49). 

Denne lille Art adskilles let fra de to foregaaende 
Arter ved at have 6, sjældnere 7 Arme, af hvilke de 3 
(eller 4) næsten altid er mindre end de andre (i Regene- 
ration efter Selvdeling). Skiven beklædt med temmelig 
grove Skæl; ret talrige Pigge paa Rygsiden. Radialskjol- 
dene forholdsvis store, trekantede, i Reglen adskilte af 
en enkelt Række Skæl. Rygpladerne noget forlænget-oval e, 



119 



Bugpladerne længere end brede, med buet Yderrand. 1 Fod- 
papil; 4 korte Armpigge. 2 smaa Mundpapiller. Mundskjol- 
dene afrundet rhombiske. Farven hvidgraa. Skivens Dia- 
meter kun ca. 3 mm. Armene ca.5 Gange Skivens Diameter. 




Pig. 49. Ophiactis nidarosiensis Mrtsn. '7i- 
a. Mundsiden, b. Rygsiden. 

Findes paa Koral- (Lophohelia) Bund. Udvikling ukendt. 
Arten er hidtil kun kendt fra Trondhjemsfjorden og Ber- 
gen, ca. 200 m Dybde. Sandsynligvis vil den ogsaa findes 
i Skageraks dybere Partier. (Azorerne?).] 



2. Ophiopholis Miill. & Troschel. 

Skiven med talrige Korn eller Pigge, der dæk- 
ker Skælklædningen, med Undtagelse af de pri- 
mære Plader, der er nøgne og meget tydelige. 
En Krans af Smaaplader omgiver Armrygpladerne. 



120 



Den nedre Armpig krogformet i den ydre Del af 

Armen. 

Kun én Art i vore Farvande, og i det hele taget i At- 
lanterhavet; derimod findes der flere Arter i det nordlige 
Stillehav. 

l.Ophiopholis aculeåta (O. Fr. Miiller) (Fig. 50). 

Rygsidens Beklædning enten ensartede Korn eller med 

Pigge spredt imellem disse. De nøgne Primærplader dan- 




Fig. 50. Ophiopholis aculeåta (O. Fr. Miill.). 
1. Mundsiden, 2. Oversiden; "^/i. 3. to Armled fra den ydre Del 
af Armen, set fra Siden; viser den til Krog omdannede nedre 

Armpig. ^/i. 

ner oftest en smuk, regelmæssig 10-straalet Stjerne, idet 
der er en Række Plader i hver Radie og ligesaa en Række 
i hver Interradie. Radialskjoldene i Reglen helt skjulte af 
Kornbeklædningen. Paa Bugsiden kan Kornbeklædningen 
mangle helt. Armrygpladerne tværovale, helt adskilte af 
de omgivende Smaaplader. Bugpladerne rektangulære, ad- 
skilte ved en lille Fordybning. 6 — 7 korte, tykke, under- 
tiden sammentrykte Pigge, der er stærkt udstaaende; den 
nederste er den korteste. 1 Fodpapil; de inderste Porer 



121 



kan dog undtagelsesvis have 2 Papiller. 3 (sj. 2) Mund- 
papiller; den uparrede Papil paa Kæbespidsen lille. Mund- 
skjoldene ovale, men temmelig variable i Form. Farven 
stærkt varierende, men oftest rødlig eller rødbroget; un- 
dertiden er Skiven helt blaa. Armene ofte med mørke 
Tværbaand. 

Det er en særdeles krfatig Form, med forholdsvis 
korte, tykke Arme. Den naar en Størrelse af ca. 15—20 mm 
Skivediameter; Armenes Længde ca. 4 Gange Skivens 
Diameter. Paa kønsmodne Ekspl. er Skiven stærkt ud- 
bugtet imellem Armene. Den er særdeles langsom i sine 
Bevægelser. Ligesom Ophiothrix fragilis og Ophiactis 
Balli ynder den at skjule sig i Hulheder i Sten, Skaller 
o. 1. og kan vride og sno sine Arme, saa den kan komme 
ind i Hulheder, der skulde synes altfor smaa til at rumme 
den. Den hører hjemme paa haard Bund; findes den paa 
blød Bund, vil det sikkert altid være paa Muslingskaller, 
Ormerør o. 1. faste Legemer, som kan findes i den ellers 
bløde Bund. Den synes væsenlig at leve af det opslem- 
mede Bundmateriale (Detritus). Den spises meget af Tor- 
sken, udgør paa visse Lokaliteter (i Storebælt) dennes 
Hovednæring. 

Larven har simpelt Kropskelet (Fig. 40. 5); fra hver 
Tværstav udgaar en kort, fremadrettet Proces. Det er en 
typisk Pluteus-Form, uden særlig fremtrædende Ejen- 
dommeligheder. Yngletiden er Forsommeren (April— Juli.) 

Særdeles almindelig i vore Farvande, hvor Bunden 
yder den passende Opholdssteder, paa Dybder af ca. 12 — 
60 m. Den gaar i Øresund ned til Hveen, i Storebælt til 
Langelandsbæltet og i Lillebælt til Fænø. I Limfjorden 
er den kun fundet i Nissum Bredning, hvortil den først 
fornylig synes at være indvandret. 

Den er iøvrigt udbredt i alle de arktiske Farvande og 
er circumpolar. Ved de europæiske Kyster gaar den ikke 
længere Syd paa end den sydlige Del af Nordsøen og de 
britiske Kyster. Paa den amerikanske Side gaar den ned 
til Cape Cod. I den nordlige Del af Stillehavet er den 
meget udbredt, ned til Japan og Californien. Dybdeud- 
bredelsen er fra Ebbezonen ned til 1880 m. 

[Ophiopus Ljungman. 
(Syn. Ophiarégma G. O. Sars). 

Adskiller sig fra alle andre nordiske Ophiurider (undt. 
Amphilepis) ved at mangle Bursæ. Ligner iøvrigt Ophiactis, 
men mangler Pigge paa Skiven. 



122 

Kønsstofferne udtømmes gennem Huller, der dannes 
i Skivens Hud udfor Kønsorganerne. 

Kun én Art kendes. 



1. Ophiopus årcticus Ljungman. 
(Syn. Ophiarégma abyssorum G. O. Sars). 

Skiven beklædt med ret grove Skæl; Primærpladerne 
lidet fremtrædende. Radialskjoldene meget smaa, helt ad- 
skilte. Rygpladerne rhombiske, sammenstødende. Bug- 
pladerne lidt længere end brede. 4, længere ude ad Ar- 
men 3, korte, kegleformede Pigge, der i Reglen ikke er 
stærkt udstaaende. 1 Fodpapil. 2—3 Mundpapiller. Mund- 
skjoldene 3-kantede, med Yderranden afrundet. Farven 
hvidgraa. 

Det er en lille Form, der næppe bliver større end 
5—6 mm i Skivediameter; Armenes Længde ca. 3 — 4 Gange 
Skivens Diameter. — Om dens Biologi vides intet, heller 
ikke om dens Udvikling; dog er det ret sikkert, at den 
ikke har pelagiske Larver, da Æggene er ret store og 
blommerige. 

Arten er hidtil ikke kendt fra vore Farvande, men det 
er ret sandsynligt, at den vil kunne findes i den ydre Del 
af Skagerak. Ved Norges Kyster kendes den fra Stor- 
eggen. løvrigt er den udbredt fra Spitzbergen til Færø- 
Kanalen, samt i de grønlandske Farvande. Den lever paa 
Dybder fra 40 — ca. 1200 m. — Det er en ret udpræget 
arktisk Form]. 



VL Fam. Amphiuridæ. 

To Mundpapiller paa hvert Mundhjørne (Infra- 
dental-Papiller). Udenfor disse et forskelligt Antal 
Mundpapiller, der kan danne en sammenhængende 
Række eller være skilt fra de infradentale Papiller 
ved et større eller mindre Mellemrum. 2. Par 
Sugefødder indenfor Mundranden. Armene oftest 
meget lange, tynde og meget bøjelige. Piggene 
korte, udstaaende. Skivens Skælklædning oftest 
nøgen. Kønsorganerne smaa, ikke sammensmeltede 
til en stor Masse ved hver Spalte. 



123 




Fig. 51. En Amphiura i Yngle- 
stilling. 



De fleste til denne Familie hørende Former er ka- 
rakteristiske ved deres meget lange, tynde og stærkt bøje- 
lige Arme (Fig. 52). De lever dybt nedgravede i Havbunden, 
med Armspidserne ragende op over Bundens Overflade. 
Byttet, der bestaar af alle Slags Smaadyr, trækkes af Ar- 
mene ned til Munden. De optræder i Reglen i overordent- 
lig stort Antal, saaledes at Bunden kan være helt gennem- 
vævet af deres Arme, som 
et helt Fangnet, og de spiller 
uden Tvivl en meget betyde- 
lig Rolle i Havets Økonomi. 
Som Fiskeføde har de kun 
ringe Betydning. De fleste 
af vore Arter er knyttede til 
Dyndbund, en enkelt Form 
til Sandbund. Den mere 
kortarmede Amphipholis 
squamata findes hyppig un- 
der Sten paa lavere Vand. — 
Amphiurerne er væsenlig 
stedbundne Dyr, bevæger 
sig ikke frit omkring som de fleste andre Ophiurer. De 
kan ikke som disse skubbe sig frem ved Hjælp af Ar- 
mene; de bevæger sig fremad — om man har dem f. Eks. 
i en flad Skaal — ved at strække den ene Arm lige ud 
og saa trække den slangeagtigt sammen, idet den ydre 
Ende hæfter fast til Underlaget. Derved trækkes Kroppen 
fremad med de andre 4 Arme slæbende efter. Ved Ud- 
tømningen af Kønsstoiferne indtager de en meget ejen- 
dommelig Stilling (Fig. 51), idet de rejser sig et Par Centi- 
meter op over Bunden, saa Skiven hviler paa de 5 Arme 
som paa Søjler. Den ydre Del af Armene bliver nede i 
Bunden. 

Ikke faa Amphiurider, deriblandt to af vore Arter 
(Amphiura borealis og Amphipholis squamata), er vivi- 
pare og hermafroditiske. Andre har pelagiske Larver, men 
Udviklingen kendes kun hos én Art, Amphiura filiformis. 

Arterne ligner hinanden overordentlig meget i almin- 
deligt Udseende og kan næppe adskilles sikkert uden 
nøjere Undersøgelse. Det er derfor vigtigt at tage rigeligt 
Materiale med ved Indsamlingen, særlig fra dybere Vand. 
Sikkert er forskellige Arter oversete i vore Farvande. De 
meget talrige Arter af denne Familie deles, væsenlig efter 
Mundpapillernes Antal, i en Række Slægter, af hvilke tre 
er repræsenterede i vore Farvande. 



124 

Oversigt over Slægterne. 

1. Kun én Mundpapil (undtagelsesvis 2) paa hver 

Side af Kæberanden, adskilte ved et stort 
Mellemrum fra Papillerne paa Kæbespidsen. 2. 
Mundpapillerne, 2 paa hver Side, danner en 
sammenhængende Række med de paa Kæbe- 
spidsen siddende Papiller 3. Amphipholis. 

2. Skiven med smaa Pigge 2. Amphiocnida. 

Skiven uden Pigge l.Amphiura. 

1. Amphiura Forbes. 
(Syn. Ophiopéltis Diib. & Koren). 

En enkelt Mundpapil (undtagelsesvis to) paa 
hver Side, inderst i Mundvigene, adskilt fra Pa- 
pillerne paa Kæbespidsen (de infradentale Papiller) 
ved et stort Mellemrum. Dybere nede paa Siden 
af Kæben ses en enkelt, indadrettet Papil, som 
hører til den første Sugefod; (denne Papil regnes 
ikke med til de egenlige Mundpapiller). Armene 
meget lange, tynde og stærkt bøjelige. Skiven 
uden Pigge; i Reglen en tydelig Indskæring over 
hver Arm. 

Tre Arter af denne Slægt kendes fra vore Farvande, 
og der er megen Sandsynlighed for, at endnu to Arter 
vil findes, i alt Fald i den ydre Del af Skagerak. 

Oversigt over Arterne. 

1. Fodpapiller mangler 2. 

To Fodpapiller^) 3. 

2. Rygsiden helt skælklædt 2. A. filiformis. 

Rygsiden kun delvis skælklædt 3. A. boreålis. 

Rygsiden helt nøgen (undt. Radialskjoldene). . . 

A. securigera. 

1) Af den Gruppe Amphiura-Arter, som er karakteriseret ved at have 
én Fodpapil, findes ingen Repræsentant i vore Farvande, men en arktisk 
Art, A Sundevålli Miiil. & Troschel, hører hertil. Den er circum polar; 
findes ikke ved Norges Kyster. En Angivelse om, at den findes i Trond- 
hjemsfjord, beror paa en Fejlbcstemmelse (Ophiactis balli (Thompson)), 



125 



3. Skiven helt skælklædt, ogsaa paa Undersiden. 

1 . A. C h i a j é i. 

Skiven kun delvis skælklædt, nøgen ud imod _ 
Randen og paa hele Undersiden A. Griegi. 



1. Amphiura Chiajéi Forbes (Fig. 53). 

Skiven baade paa Over- og Undersiden beklædt med 
fine Skæl; Oversidens Skæl bliver gradvis mindre ud 




Fig. 52. Amphiura Chiajei (Forbes). Oversiden., 
Naturlig Størrelse. 

imod Skiveranden. Primærpladerne mere eller mindre 
tydelige. Radialskjoldene helt adskilte. Armrygpladerne 
noget vifteformede, med ret skarpe Yderhjørner. Bug- 
pladerne 5 kantede, med en Indbugtning i Yderranden, 
og, i den indre Del af Armene, med en mere eller min- 
dre tydelig Køl langs Siderandene. 4—6 korte Pigge, der 
er spidse, ikke udvidede i Spdiseni). To brede, skælfor- 
mede Fodpapiller, der danner en næsten ret Vinkel med 

1) En i Middelhavet levende Art, A. m ed i ter rånea Lyman, har 7 — 9 
Pigge, der tildels, især den næstnederste, er fladtrykte. Den er en I avt- 
vandsform, hidtil kun kendt fra Middelhavet, men da den i høj Grad 
ligner og let kan forveksles med A. Chiajei, er der Grund til her at gøre 
opmærksom paa den, selv om der næppe er Sandsynlighed for, at den 
vil findes i vore Farvande. 



126 



hinanden. Mundskjoldene rhombiske; Sidemundskjoldene 
(i alt Fald paa større Eks.) med en Længdekøl. Den ydre 
Mundpapil er bred og skælformet. Farven rødbrun eller 




Fig. 53. 1 — 2. Amphiura Chiajei Forbes. 1. Stykke af Mundsiden, 

2. af Rygsiden. 3 — 5. Amphiura filiformis (O. Fr. Mxill.). Vi- 

3. Stykke af Mundsiden, 4. af Rygsiden, 5. Armpigge; viser den 

økseformede Udvidelse af den midterste Pig. 

graabrun, ofte noget plettet. Naar en Størrelse af ca. 
10 — 11 mm Skivediameter; Armene ca. 8 Gange Skivens 
Diameter. 

Yngletiden synes hovedsagelig at falde om Efteraaret; 
at den har pelagiske Larver, maa anses for utvivlsomt, 
men Larven er endnu ikke kendt med Sikkerhed; mulig- 
vis ligner den Larven til A. filiformis saa meget, at den 
ikke kan skelnes sikkert derfra; men det er ogsaa muligt, 
atOphiopluteus dubius (Fig. 39. 4), der ligesom A. fili- 
formis-Larven synes at mangle bageste Rygarme, er dens 
Larve. 



127 



I danske Farvande er A. Chiajei udbredt og meget 
almindelig fra Skagerak til Syd for Hveen, men findes 
ikke i det sydvestlige Kattegat, Bælterne eller Østersøen, 
heller ikke i Limfjorden. Den forekommer over hele 
Nordsøen. Den lever hos os paa Dybder fra 20— ca. 200 m. 

Arten er iøvrigt udbredt fra Trondhjemsfjorden til 
Middelhavet. Forekommer ikke ved Grønland eller N. Ame- 
rika. Den angives at gaa ned til en Dybde af ca. 1200 m. 

2. Amphiura filiformis (O. Pr. Muller) 

(Fig. 53. 3-5). 

Skiven fuldstændig skælklædt paa Oversiden; Skæl- 
lene ensartede, uden tydelige Primærplader. Undersiden 
nøgen. Radialskjoldene adskilte i). Rygpladerne ovale, Bug- 
pladerne noget forlængede, tydelig indbugtede i Yder- 
randen; de indre Bugplader kan have en svag Midtkøl. 
5 — 7 Armpigge; den næstnederste har en mere eller min- 
dre tydelig økseformet Udvidelse i Spidsen (Fig. 53. 5). 
Ingen Fodpapiller. Mundskjoldene afrundede; den ydre 
Mundpapil er pigformet. Farven som hos foregaaende Art, 
hvilken den, set fra Ryggen, ligner meget. Den naar vist- 
nok ikke helt samme Størrelse som denne. 

Paa Grund af den nøgne Bugsides store Skrøbelighed 
rives hele Skiven, med Mavesæk og Kønsorganer, af ved 
den mindste Beskadigelse. Dyret dør dog ikke derfor, 
men regenererer hurtig det hele. Den er fosforescerende. 

Larven (Fig. 40. 3) (Ophiopluteus mancus) er ejen- 
dommelig ved at mangle de bageste Rygarme. Der er en 
Antydning af en tilbageløbende Stav. Bageste Sidearme 
lange, med en stærkt rød Plet i Spidsen. Den findes hele 
Sommeren igennem, i alt Fald til hen i Oktober. 

I danske Farvande er denne Art ligesaa almindelig 
som foregaaende og findes sammen med denne. Den gaar 
dog lidt længere ind i Øresund, nemlig til udfor Taar- 
bæk, og gaar noget ind i det sydvestlige Kattegat, til S. 
for Samsø (ikke fundet S. for Linien Fynshoved— Asnæs); 
i Lillebælt gaar den ikke ned; kendes heller ikke fra 

1) En Form med helt sammenstødende Radialskjolde er taget ved 
Hellebæk (1 Ekspl.): om det er en individuel Abnormitet eller en egen 
Varietet, kan ikke afgøres, før mere Materiale findes. Ekspl. stemmer iøv- 
rigt med den typiske Form. 



128 

Limfjorden, Forekommer over hele Nordsøen. Den gaar 
i vore Farvande næppe ud paa saa store Dybder som 
A. Chiajei, i Reglen ikke dybere end ca. 40 m. — løvrigt 
udbredt fra Trondhjemsfjorden til Middelhavet; kendes 
ikke fra Grønland eller N. Amerika. Dybde-Udbredelsen 
ca. 10— ca. 1000 m. 



3. Amphiura boreålis (G. O. Sars) (Pig. 54. a — c). 
(Syn. Ophiopéltis boreålis G. O. Sars). 

Skivens Overside kun delvis beklædt med fine Skæl; 
disse forsvinder i Interradierne, saaledes at Skiven bliver 
nøgen henimod Randen. Undersiden nøgen. Primær- 
plader ikke til at skelne. Radialskjoldene sammenstødende 
i den ydre Del, divergerende indad. Armrygpladerne af- 
rundet-trekantede, sammenstødende; Bugpladerne 5-kan- 
tede, længere end brede, ikke indbugtede i Yderranden. 
4 (længere ude 3) Armpigge, af hvilke den næstnederste 
er økseformet udvidet i Spidsen. Ingen Fodpapiller. Mund- 
skjoldene afrundet-trekantede. Den ydre Mundpapil meget 
lille, skælformet (undertiden er der 2 eller 3 i Stedet for 
én). Armenes Længde ca. 7 Gange Skivens Diameter, der 
næppe bliver saa stor som hos de foregaaende Arter. 
Farven er rødlig-blaa eller blaasort paa Skiven, kødfarvet 
paa Armene. 

Arten er vivipar og tillige proterandrisk Herma- 
phrodit. Den findes bl. a. paa død Koral-Bund, hvilket 
kunde tyde paa, at den ikke sidder nedgravet i Bunden 
som de fleste andre Amphiurider. 

I danske Farvande er denne Art hidtil kun taget en 
enkelt Gang i Skagerak, paa ca. 200 m Dybde. Der kan 
dog næppe være Tvivl om, at den ved nærmere Under- 
søgelse vil vise sig at være mere almindelig i de dybere 
Dele af Skagerak. Den er iøvrigt kun kendt fra Tromsø 
til Færøkanalen, fra Dybder af ca. 150—800 m. 

[Amphiura securigera (Diib. & Koren) (Fig. 54. d — f). 
(Syn. Ophiopéltis, Amphiodia securigera). 

Skiven er fuldstændig nøgen baade paa Over- og Un- 
dersiden, kun Radialskjoldene findes; disse er smalle, 



129 



linieformede og parallele. Armene er meget lange, 12 — 15 
Gange Skivens Diameter. Armrygpladerne vifteformede, 
adskilte; Bugpladerne 5-kantede, ikke indbugtede i Yder- 
randen. 3,^ inderst 4 Armpigge, af hvilke den næstnederste 
er stærkt økseformet udvidet i Spidsen. Ingen Fodpapiller, 




Fig. 54. a — c. Amphiura borealis; a. Mundside, b. Rygside, c. Arm- 
led fra Rygsiden; d — f. Amph. securigera; d. Mundside, e. Stykke 
af Rygsiden, med Radialskjoldene; f. Armled fra Rygsiden. ^Vi. 



eller hist og her en enkelt Papil længere ude paa Ar- 
mene. Mundskjoldene afrundet-trekantede. Oftest to smaa, 
tilspidsede ydre Mundpapiller. Skiven olivengrøn eller 
brungrøn. Radialskjoldene hvidlige; Armene mørkebrune, 
noget blegere ved Grunden. 

Udviklingen ukendt. 

Hidtil ikke fundet i danske Farvande; men at den vil 
findes i alt Fald i den ydre Del af Skagerak, kan næppe 
være tvivlsomt. (En Angivelse i Literaturen om, at den 
forekommer i Østersøen, er naturligvis fejlagtig; ingen 
Amphiuride gaar ind i Østersøen). Den er udbredt fra Lo- 
foten til Englands Sydkyst (nær Eddystone — Forf.), men 

Th. Mortensen: Pighude. 9 



130 



synes overalt at være ret sjælden. Dybden er ca. 40— 
400 m. 

De tre Arter, Amphiura filiformis, borealis og securi- 
gera, synes at være nærmere beslægtede indbyrdes, og 
bør muligvis snarere opfattes som en særlig Slægt, der i 
saa Fald maa kaldes Ophiopéltis Diib. & Koren. A. se- 
curigera har i nyere Tid været henført til Slægten Am- 
phiodia Verrill (paa Grund af de to ydre Mundpapiller), 
men dette svarer næppe til de naturlige Slægtskabs-Forhold. 

Amphiura Grlegi Mrtsn. (Fig. 55). 
Rygsidens Skæl vel udviklede omkring Radialskjol- 
dene, svage og utydelige paa Midten af Skiven, mangler 




Fig. 55. Amphiura Griegi Mrtsn. 

a. Stykke af Mundsiden ; b, af Rygsiden ; c. to Armled 
fra Rygsiden; d. Armpigge. ^*/i. 



helt ud imod Randen. Primærplader ikke til at skelne. 
Radialskjoldene adskilte. Undersiden nøgen, med Und- 
tagelse af en lille Gruppe Skæl ved hver Genitalspalte, 



131 

lidt udenfor Mundskjoldene. Armene meget lange, mindst 
ca. 10 Gange Skivens Diameter. Armrygpladerne smaa, 
med lige Yderrand, omtrent sammenstødende; Bugpladerne 
næsten rektangulære, med svag Indbugtning i Yderranden. 
6 Armpigge. Mundskjoldene næsten regulært femkantede. 
Den ydre Mundpapil kegleformet. 2 smaa Fodpapiller. — 
Farven synes at være graabrun paa Skiven; Armene rød- 
brune i den ydre Del. Synes at være af Størrelse som 
A. Chiajei. 

Arten er hidtil kun kendt i ganske faa Eksemplarer, 
taget i Hardangerfjord, paa 60 — 70 m, samt i og udenfor 
Trondhjemsf jorden paa 200 — 300 m Dybde. 

Den er uden Tvivl overset eller forvekslet med nogen 
af de andre Amphiura-Arter. At den vil vise sig at være 
videre udbredt, kan næppe være tvivlsomt; der er ogsaa 
Sandsynlighed for, at den vil findes i Skagerak. — Om 
dens Biologi og Udvikling vides intet; men da den har 
vist sig at være særkønnet, er det i alt Fald usandsynligt, 
at den skulde være vivipar.] 



2. Amphiocnida Verrill. 
Adskiller sig fra Slægten Amphiura kun ved, 
at Skivens Skælbeklædning er mere eller mindre 
pigget. Mundpapillerne som hos Amphiura. Ar- 
mene meget lange. 

Kun én Art i vore Farvande. 

1. Amphiocnida brachiåta (Montagu) (Fig. 56). 
(Syn. Ophiocnida, Amphiura brachiåta). 

Skivens Overside med smaa, glatte Skæl, hvoriblandt 
Primærpladerne er svagt fremtrædende; paa Skivens Rand 
og paa Undersiden har Skællene Form af smaa Pigge 
eller tilspidsede Korn. Radialskjoldene smaa, helt adskilte. 
Arm-Rygpladerne meget korte og brede, med noget ud- 
trukne Hjørner; Bugpladerne næsten rektangulære, med 
indbugtet Yderrand. I den indre Del af Armen har de en 
skarp Midtkøl og to skarpe Sidekøle; længere udad Armen 
forsvinder Kølene, idet dog Midtkølen længe er synlig. 

9* 



132 



2 Fodpapiller i Armenes indre Del; lidt udenfor Skiven 
forsvinder den indre Papil (der sidder paa Bugpladens 
Siderand); den ydre Papil findes endnu et langt Stykke ud 
ad Armen, men bliver mindre og mindre, og i omtrent 
den ydre Halvdel af Armen er der slet ingen Fodpapiller. 
8 — 9 korte, stærkt udstaaende Pigge i Armenes indre Del, 
længere ude efterhaanden færre. Mundskjoldene nærmest 




Pig. 56. Amphiocnida brachiata (Mont.). 
1. Stykke af Mundsiden, 2. af Rygsiden. */i. 



spydformede, med en Forlængelse udad. Den ydre Mund- 
papil bred, skælformet, noget foldet. Skivens Diameter 
indtil ca. 12—13 mm. Armene ca. 15 Gange saa lange som 
Skivens Diameter. 

I Modsætning til de egenlige Amphiura-Arter lever 
denne Art paa Sandbund, dybt nedgravet, med Armspid- 
serne ragende op. — Farven brungraa eller blaaliggraa. — 
Udviklingen ukendt. 

I vore Farvande er denne Art hidtil kun kendt fra 
Nordsøen, fra jydske Rev (1 Ekspl. „Dana" 1922) og udfor 
den sønderjydske Kyst, fra ca. 30 m Dybde (3 Ekspl.). 

Arten er iøvrigt kun kendt fra de britiske Kyster (paa 
Østkysten kun fra Firth of Forth) og fra Middelhavet. 



133 

Ved Englands Sydkyst kan den graves op af Sandet ved 
stærkeste Lavvande. Den vides ikke at gaa ud til større 
Dybder end ca. 40 m. 



3. Åmphipholis Lj ungman. 

Mundpapillerne danner en sammenhængende 
Række paa hver Side af Kæberandene; den ydre 
Mundpapil er meget bred. Armene middellange. 
Ingen tydelige Indbugtninger i Skiveranden over 
eller imellem Armene. 

Kun én Art kendes fra de nordiske Farvande, men 
der er Mulighed for, at endnu en anden Art vil findes der. 

Oversigt over Arterne. 

5 Arme 1. A. squamåta. 

6 Arme A. Torélli. 

1. Åmphipholis squamåta (Delle Chiaje) 
(Fig. 57). 

(Syn. Amphiura squamåta, A. élegans Leach, 
A. neglécta Forbes). 

Skivens Skælbeklædning temmelig fin, Primærpladerne 
næppe tydelige. Nær Randen i Reglen en skarp Grænse 
mellem Ryg- og Bugsidens Plader. Radialskjoldene smaa, 
kun ca. Vs af Skivens Radius, støder sammen i hele deres 
Længde. Armrygpladerne i den indre Del af Armene bre- 
dere end lange, noget vifteformede. Bugpladerne omtrent 
saa lange som brede, med svagt indbugtet Yderrand. 4 
korte, kegleformede Armpigge paa de inderste fri Armled, 
derefter kun 3 Pigge. 2 Fodpapiller, i den ydre Del af 
Armen kun én. Mundskjoldene nærmest rhombiske, noget 
tilspidsede nedad. Den ydre Mundpapil meget bred, — 



134 



Naar kun en ringe Størrelse, indtil ca. 5 mm Tværmaal 
af Skiven. Armene ca. 4 Gange Skivens Diameter. Farven 
blaaliggraa. 

Er vivipar og tvekønnet. Den er fosforescerende. — 
En Copepod, Cancerilla tubulåta Dalyell (af Aste- 
rocheridernes Familie) findes ikke sjælden som Parasit 
paa den, sidder i Reglen paa en Arm inde ved Mun- 
den. I Bursæ lever en meget stærkt omdannet snyltende 
Copepod, Philichthys amphiuræ Hérouard, og ende- 




Fig. 57. Amphipholis squamata (D. Ch.). 
1. Stykke af Mundsiden, 2. af Rygsiden, ^''/i 



lig lever i Krophulen den ejendommelige Orm Rhopa- 
lura Gi ard i i Metschnikoff af Orthonectidernes Familie. 

Den lever paa sandet og stenet Bund, kan navnlig 
findes under Sten, og det paa ganske lavt Vand, over 
Ebbegrænsen Dog forekommer den hos os næppe paa 
saa lavt Vand, paa Grund af Overfladevandets ringe Salt- 
holdighed. 

Den er i vore Farvande hidtil kun taget i Aalbæk- 
bugten ved Frederikshavn, paa Kummelbanken (N. O. f. 
Læsø), udfor Fornæs og i Øresund (Hellebæk, Lands- 
krona); utvivlsomt er den mere udbredt, idet den meget 
let overses paa Grund af sin ringe Størrelse. Den er ikke 
kendt fra Limfjorden, og i Nordsøen kun fundet i den 
sydligste Del. Ved de norske Kyster gaar den i alt Fald 
til Lofoten, men den angives ogsaa at findes ved Murman- 
kysten. Fra Grønland er den ikke kendt. — løvrigt har 
den en overordentlig stor Udbredelse, baade i tempererede 
og varme Have, og synes at være virkelig kosmopolitisk. 
Den synes ikke at gaa dybere ned end ca. 250 m, 



135 



Varieteten tenuispina Ljungman adskiller sig fra 
den typiske Form ved en noget grovere Skælbeklædning 
paa Rygsiden; den har kun fire Skæl i en Tværrække 
mellem hvert Par Radialskjolde, medens den typiske Form 
har ca. 8 Skæl i en Tværrække her. Ogsaa Radialskjoldene 
er lidt større, ca. halvt saa lange som Skivens Radius. 
Piggene er lidt længere og slankere end hos den typiske 
Form. — Der er imidlertid alle mulige Overgange mellem 
de to Former, saa det kan vanskeligt nok lade sig gøre 
at opretholde Formen tenuispina som en distinct Varietet, 
endsige som en særlig Art, hvad den ofte er blevet, og- 
saa af de seneste Forfattere. 



[Amphipholis Torélli Ljungman. 

Adskiller sig fra A. squamata ved at have 6 Arme. 
løvrigt er den kiin lidet kendt, og andre Karakterer til 
Adskillelse fra A. squamata lader sig foreløbig ikke an- 
give. Den synes ikke at være vivipar. 

Er hidtil kun kendt fra Island og Grønland, men vil 
utvivlsomt vise sig videre udbredt, og det er vel muligt, 
at den kan findes i vore Farvandes nordligere Dele. Den 
er hidtil kun fundet paa ca. 20 — 40 m Dybde]. 



VII. Pam. Åmphilepidæ. 
Ligner i Udseende meget Amphiurerne, men 
adskiller sig fra disse ved at have en enkelt, 
uparret infradental Papil, samt ved at 2. Par Suge- 
fødder er helt udenfor Mundranden. 

Kun én Slægt i nordiske Farvande. 

1. Åmphilépis Ljungman. 

Skiven dækket af fine, nøgne Skæl, meget flad, 
med en lille Indbugtning over Armene Mund- 
papillerne danner en sammenhængende Række. 
Bursæ mangler^); et lille tyndhudet Sted mellem 

1) Usikkert, om denne Karakter gælder alle Slægtens Arter. 



136 

de store Genitalplader angiver sandsynligvis Ste- 
det, hvor Kønsstofferne udtømmes. Armene meget 
lange og tynde. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 

1. Amphilépis nofvégica Ljungman (Fig. 58). 

Skiven beklædt med fine Skæl, blandt hvilke Primær- 
pladerne er tydelige. Radialskjoldene store, 3-kantede, sam- 
menstødende yderst, divergerende indad. Skivens Bugside 
skælklædt. Armrygpladerne omtrent elliptiske, med Yder- 
randen næsten lige. Bugpladerne adskilte, med indbugtet 




Pig. 58. Amphilépis norvegica Ljungm. 
1. Stykke af Oversiden, 2. af Undersiden. Vi. 



Yderrand og stærkt indbugtede paa Siderne ved Fodporerne. 
3 fine Armpigge. Ingen Fodpapiller. 2 Mundpapiller, den 
ydre meget bred, den indre lille og smal. Mundskjoldene 
3-kantede med afrundet Yderrand. — Farven midt paa 
Skiven graablaa eller brunlig; Skivens Rand og Armene 
i Alm. lysegule. Skivens Diameter indtil 7 mm. Armenes 
Længde ca. 10—12 Gange Skivens Diameter. 

Den lever paa Dyndbund, formodentlig paa samme 
Vis som Amphiurerne; iøvrigt vides intet nærmere om 
dens Biologi. Udviklingen ukendt. — En Art af Loxo- 
soma (Entoproct Bryozo) findes ikke sjælden paa dens 
Underside (ikke endnu fundet paa danske Ekspl.). 

Den synes at være almindelig overalt paa større 



137 



Dybder i Skagerak. løvrigt er den udbredt fra Lofoten til 
Portugal og Middelhavet. Den kendes ogsaa fra Amerikas 
Østkyst, men ikke fra Grønland. Dens Udbredelse i Dyb- 
den er fra ca. 100—2900 m. 



VIII. Fam. Ophiolepidæ. 

Skiven skælklædt, ofte med et tydeligt Indsnit 
over hver Arm; Indsnittet ofte omgrænset af Pa- 
pilkamme. 2det Par Sugefødder udenfor Mund- 
randen. Mundpapiller og Tænder, men ingen Tand- 
papiller. Armpiggene fine, tiltrykte. Kønsorganerne 
smaa, langs Bursalranden. 

Tre Slægter er repræsenterede i nordeuropæiske Far- 
vande; den ene af disse, Ophiopleura, med Arten O, 
boreålis Dan. & Kor., er en arktisk Form, der hører 
hjemme i Nordhavet og Ishavet, men dog gaar ned til 
Færø — Shetland-Kanalen. Den medtages her kun i Slægts- 
Oversigten. 

Oversigt over Slægterne. 

1. Papiller ved Armenes Grund 2. 

Ingen Papiller ved Armenes Grund. OphioplFura. 

2. Skiven ikke skarprandet, med Indsnit over Ar- 

mene, omgivne af Papilkamme 1. Ophiura. 

Skiven skarprandet, med en svag Indbugtning 
over Armene; en uafbrudt Række Papiller 
paa Skiveranden, tværs over Armenes Grund 
2. O p h i 6 c t e n. 

1. Ophiura Lamarck. 
(Syn. Ophioglypha Lyman). 

Skivens Rand ikke skarp; et tydeligt Indsnit i 
Skiven ved Grunden af hver Arm, begrænset af 
dobbelte Papilkamme, af hvilke den ydre fort- 
sætter sig ned langs Genitalspalterne og gaar di- 
rekte over i Genitalpapillerne; den indre Kam, 



138 



der oftest er noget utydelig, dækket af den ydre 
Kam, strækker sig kun lidt ned ad Armens Sider, 
til den første fri Sideplade. I Indsnittet ses et for- 
skelligt Antal ufuldstændige Armrygplader; det 
har derved Udseende af, at Armene udgaar fra 
Skivens Rygside, ikke fra dens Underside som hos 
andre Ophiurer. Skiven flad, dækket med tynde 
Skæl. Bugpladerne meget bredere end lange, sæd- 
vanlig adskilte lige fra Armens Grund. 

De meget talrige Arter, der tidligere henførtes til 
denne Slægt, er nu adskilt i en Række mindre Slægter. 
De i vore Farvande forekommende Arter hører til selve 
Slægten Ophiura i dens indskrænkede Omfang; dog er 
et Par af dem gjort til Type for egne Underslægter (eller 
Slægter), nemlig O. robusta for Undersl. Ophioglyphina 
Ludwig (Syn. Ophiozéa A. H. Clark) og O. carnea for 
Undersl. Dictenophiura H. L. Clark. 

Arternes Levevis er væsenlig ens. De kan findes 
baade paa haard og blød Bund, lever ikke nedgravede, 
men bevæger sig i Sæt henover Bunden, som ovenfor 
beskrevet (S. 93). Deres Føde optager de enten ved at 
lægge sig direkte derover, eller de slynger Armspidserne 
derom og fører det saaledes til Munden. De lever af alle 
mulige Slags Dyr, de kan faa fat paa — Orme, Krebsdyr, 
Mollusker, Echinodermer, men ogsaa for en ret stor Del 
af Detritus. Dette synes at indføres i Maven af Vand- 
strømninger, fremkaldte af Cilier. Som Fiskeføde har de 
ikke ringe Betydning, særlig Ophiura albida (spises især 
af Isingen). 

De har utvivlsomt alle pelagiske Larver, men disse 
kendes med Sikkerhed kun for de to Arter: albida og 
texturata. 

6 Arter findes i vore Farvande. 

Oversigt over Arterne. 

1. Armbugpladerne i den inderste Del af Armene 
adskilte ved Porer; ca. 30 Papiller i den ydre 
Kam paa hver Side af Armen. . . 1. O. texturata. 
Ingen Porer mellem Bugpladerne; hver ydre 
Papilkam med ca. 7—15 Papiller 2. 



139 



2. Inderste Armrygplade ved en Længdelinie delt 

i to Dele 6. O. c å r n e a. 

Inderste Armrygplade hjærteformet^) . . 5. O. ål bi da. 
Inderste Armrygplade hverken hjærteformet 

eller delt i to Dele ved en Længdelinie .... 3. 

3. Papilkammene smaa, utydelige 4. O. robusta. 

Papilkammene vel udviklede 4. 

4. Primærpladerne hver omgivet af en regelmæs- 

sig Krans af smaa Plader. 1 Fodpapil. Lille, 

fin Form 3. O. affinis. 

Primærpladerne ikke hver omgivet af en regel- 
mæssig Krans af smaa Plader. 2 (inderst paa 
Armen flere) Fodpapiller. Stor, kraftig Form 
2. O. Sårsi. 

1. Ophiura texturåta Lamarck (Pig. 59. 3—4). 

(Syn. Ophioglypha ciliåris (Linné), ciliåta (Retz.), lacertosa 

(Pennant); Ophiura ophiura (Linné)). 

Skivens Skælbeklædning temmelig grov; Primær- 
pladerne ret tydelige, særlig den runde Centralplade. Ra- 
dialskjoldene afrundede udad, tilspidsede indad, helt ad- 
skilte, eller berører hinanden paa deres bredeste Sted; 
de er omtrent halvt saa lange som Skivens Radius. Papil- 
kammene bestaar af meget fine, temmelig lange Papiller, 
ca. 30 i den ydre Kam. Den inderste af de i Skiven op- 
tagne Armrygplader (i Reglen 4) er i Almindelighed rekt- 
angulær eller trekantet. De fri Rygplader er i Armenes 
inderste Del 4 — 5 Gange saa brede som lange, med lige 
eller svagt concav Yderrand; de er i Berøring i deres 
hele Bredde. Armens Rygside noget tagformet hvælvet. 
Bugpladerne er dobbelt saa brede som lange, med buet 
Yderrand; de er ikke i Berøring med hinanden, men ad- 
skilte ved et Par skarpt begrænsede poreformede For- 
dybninger i Armens Midtlinie. Disse Fordybninger er hos 
yngre Ekspl. kun tydelige paa den i Skiven optagne Del 
af Armen, hos større Ekspl. noget længere ud ad Armen. 
Der er 3 — 4 Fodpapiller i den inderste Del af Armen, 

^) Ogsaa hos O. robusta kan den inderste Rygplade undertiden være 
hjærteformet; denne Karakter er altsaa ikke alene nok tjl en sikker Be- 
stemmelse af O. albjda. 



140 



længere ude kun 2 og tilsidst kun 1. Ved de inderste 
4 — 5 Porepar er der en bred Papil ved Porens ydre Rand, 
ved det inderste Par 2—3 saadanne. Af de 3 Armpigge 
sidder den nederste tæt ved Fodpapillerne og er kun lidt 
større end disse; den mellemste er den største, omtrent 
af et Armleds Længde. Mundskjoldene er omtrent dobbelt 




Fig. 59. 1—2. Ophiura Sarsi, 3—4. O. texturata, 5 — 6. O. albida. Vi. 

Figurerne i øverste Linie fra Mundsiden, i nederste Linie 

fra Oversiden. 



saa lange som Afstanden mellem dem og Skivens Rand. 
4 — 6 spidse Mundpapiller. Farven er rødlig eller rødbrun, 
ofte noget plettet. Undersiden gullig eller hvid. Den naar 
en Størrelse af ca. 30 mm Skivediameter. Armene er ca. 
3V2 Gang saa lange som Skivens Tværmaal. 

Larven (Fig. 60) adskiller sig fra alle andre hidtil 
kendte Ophiurlarver ved at have Gitterstav i de bageste 
Side-Arme. Den optræder det meste af Sommeren igen- 
nem. Den unge Slangestjerne opnaar Kønsmodenhed i sit 
tredje Aar, ved en Størrelse af 7 — 11 mm Skive-Tværmaal, 



141 



De meget store Ekspl. paa ca. 30 mm Skive-Diameter maa 
da være flere Aar gamle, antagelig 5—6 Aar. 

I Limfjorden, hvor denne Art er meget talrig, er den 
ofte angrebet af en lille snyltende Grønalge, Coccomyxa 
ophiuræ Rosenv., som opløser Kalkskelettet og antage- 
lig tilsidst dræber Dyret som en Slags Kræft. Udenfor 
Limfjorden er denne Snylter hidtil kun fundet paa enkelte 
Ekspl. fra Bohuslen's Kyst. — En snyltende Copepod, 
Parartotrogus richårdi (Scott), af Asterocheridernes 




Fig. 60. Larve af Ophiura texturata. Ca. ^Vi. 



Familie, synes at leve paa denne Slangestjerne (er endnu 
ikke med Sikkerhed fundet derpaa). 

I danske Farvande er denne Art almindelig fra det 
nordlige Kattegat til Øresund, helt ned til Hollænder- 
dybet. I Storebælt gaar den til Sprogø; i Lillebælt synes 
den ikke at findes. Ogsaa i Vesterhavet er den udbredt 
overalt, helt ned til Kanalen. Paa Fanø Strand kan den 
findes ovenfor Ebbegrænsen. Den graver sig da ned i 
Sandet, før Vandet gaar bort, men rejser sig snartogfor- 
søger at kravle ud til Vandet, idet en karakteristisk stjerne- 
formet Fordybning i Sandet viser, hvor den har ligget. 

Den holder sig gennemgaaende paa ringere Dybder, 
træffes derfor kun undtagelsesvis i Skagerak og i den 
dybe Rende i det østlige Kattegat. Den er udbredt fra 
Lofoten til Middelhavet. Den findes ikke ved Grønland 
eller N. Amerika. Dens Udbredelse i Dybden er fra ca. 
2—200 m. 



142 

2. Ophiura Sårsi Ltk. (Fig. 59. i_2)- 

Skivens Skælbeklædning temmelig grov; Primærpla- 
derne i Alm. tydelige. Radialskjoldene som hos fore- 
gaaende Art. Papilkammene bestaar af korte, temmelig 
brede Papiller, ca. 9 — 12 i den ydre Kam. Den inderste 
af de 4 — 5 i Skiven optagne Rygplader er i Alm. trekantet 
eller rektangulær. Armenes Ryg- og Bugplader væsenlig 
som hos foregaaende Art. Ingen Fordybninger paa Armens 
Underside. 2 Fodpapiller i Armens indre Del (ved 1. Pore- 
par 3 — 4), længere ude kun 1 ; desuden ved de inderste 
Porer ogsaa nogle Papiller ved Porens ydre Kant, paa de 
inderste Porer 3 (4), derefter 2 og lige udenfor Skiven 
kun 1 lille Papil, som ogsaa snart forsvinder. Fra om- 
kring 10. Led er der ingen Papiller ved Porens ydre Rand. 
3 ofte noget udstaaendé Armpigge; de to øverste i Arme- 
nes indre Del indtil dobbelt saa lange som Sidepladerne, 
den nedre noget kortere; ikke sjælden er ogsaa den øvre 
Pig kortere end den midterste. Armene tagformet hvæl- 
vede. Mundskjoldene betydelig kortere end Afstanden fra 
deres Yderrand til Skiveranden. 4 — 6 Mundpapiller. — 
Farven er ret variabel, rødlig eller mørkere, oftest noget 
broget. Hos unge Ekspl. kan Radialskjoldene være hvide 
paa den ydre Del, som hos O. albida og robusta. Lig- 
heden mellem O. robusta og O. Sarsi af tilsvarende Stør- 
relse kan være saa stor, at der maa nøje Undersøgelse 
til for at skelne dem fra hinanden. — Naar en lignende 
Størrelse som O. texturata; Armene ca. 4 Gange Skivens 
Diameter. 

Det vides ikke sikkert, hvilken Larve der hører til 
denne Art: sandsynligvis er det Ophiopluteus compressus 
(Fig. 3. 3, Fig. 40. q). Med Hensyn til Væksten synes denne 
Art at forholde sig væsenlig som O. texturata. 

En mærkelig Snylter er fundet i denne Ophiur, sær- 
lig i Trondhjemsfjorden — en rød, sækformet Organisme 
af omtrent en Ærts Størrelse, uden særlige Organer men 
fyldt med Æg eller Embryoner. Det vides ikke, til hvil- 
ken Dyregruppe denne (endnu ubeskrevne) Snylter hører. 



143 

Den lever i Ophiurens Kønsorganer, som ødelægges, 
efterhaanden som Snylteren tiltager i Størrelse. 

I danske Farvande er denne Art udbredt fra Skagerak 
gennem det østlige Kattegat (dybe Rende) ned til Øresund 
(Hellebæk). I det sydvestlige Kattegat og Bælterne findes 
den ikke, heller ikke i Limfjorden. Den findes paa Dyb- 
der fra ca. 30—300 m. Er ogsaa fundet subfossil i Mer- 
geller ved Åker (Kristiania). 

Arten er circumpolar. Ved de europæiske Kyster gaar 
den kun til Færø-Kanalen (angives ogsaa fra Rockall- 
Banken) og Nordsøen (til Helgoland). Ved Amerikas Øst- 
kyst gaar den ned til 35° N. Br., i Stillehavet til Japan og 
Californien. Dens Udbredelse i Dybden gaar fra ca. 10 — 
3000 m. 

3. Ophiura affinis Liitken (Pig. 36. j; Pig. 61). 

Skivens Skælbeklædning fin og meget regelmæssig; 
de runde Primærplader omgives hver af en regelmæssig 
Krans af smaa, oftest 4-kan- 
tede Plader og bliver derved 
meget iøjnefaldende. Radial- 
skjoldene smaa, kun ca. Vs af 
Skivens Radius; de er helt ad- 
skilte. Papilkammene bestaar 
af ca. 7—9 korte, flade Papiller 
i den ydre Række; den indre 
Række dannes af ca. 10 noget 
mindre Papiller, der mødes i 
Midtlinien foroven, saaledes at pig. 61. Ophiura affinis Ltk. 
de danner en sammenhængende Stykke af Undersiden. V'- 
Krave om Armens Grund; 

nogle faa~Papiller findes i Reglen paa selve Skiveranden 
inderst i Indsnittet, lige over denne Papilkrave. Skiveind- 
snittet kun lille, og kun 2 smaa Rygplader optages deri, 
den inderste ganske lille, knudeformet. Armrygpladerne 
meget brede, tagformede; Bugpladerne vidt adskilte, med 
en Spids indad og en Bue udad. 3 Armpigge, den nederste 
kortest, den øverste længst, af Længde med et Armled. 
Kun 1 bred Fodpapil, ved de to første Porepar ogsaa 1 
paa den ydre Side af Fodporen. Poren for 2den Mund- 




144 



sugefod har i Reglen ogsaa kun 1 Papil paa hver Side. 
Mundskjoldene store, længere end brede, saa lange som 
eller længere end Afstanden fra deres Yderrand til Ski- 
vens Rand. I Reglen kun 3 Mundpapiller paa hver Side 
af Kæben, de to inderste spidse, den ydre bred, skæl- 
formet. — Farven rødlig-brun eller graa. Størrelsen næppe 
mere end 7 — 8 mm Skivediameter; Armene ca. 3 Gange 
Skivens Diameter. Armene er meget skøre og knækker i 
Reglen af, om Konserveringen ikke foretages meget hur- 
tigt efter Fangsten. 

Larven kendes ikke med fuld Sikkerhed, men der 
er megen Sandsynlighed for, at en ufuldkommen Ophio- 




Fig. 62. Larve af Ophiura affinis (?), nær Forvandling; i Midten 
ses den unge Slangestjerne. Ca. ^7i. 



pluteus-Form, med formodentlig kun de bageste Side- 
Arme udviklede, mælkehvid, uigennemsigtig (Fig. 62), 
hører til denne Art. Denne Larve er hidtil kun fundet 
ved Bohuslens Kyst, i Begyndelsen af August. 

I danske Farvande forekommer denne Art fra Skage- 
rak til Øresund (Hveen); i det sydvestlige Kattegat er 
den ikke fundet Syd for Linien Fynshoved— Asnæs; den 
gaar altsaa ikke ned i Bælterne og Østersøen. Findes 
ikke i Limfjorden. I Nordsøen er den udbredt til Dogger- 
banken, løvrigt er den udbredt fra Vest-Finmarken til de 
britiske Kyster. Angivelsen af dens Forekomst i Middel- 
havet synes at bero paa en Forveksling med en nær- 
staaende Art, O. Grubei Heller; ligesaa er Angivelsen 
af dens Forekomst i den biscayiske Bugt og ved Ameri- 
kas Østkyst næppe sikkert begrundet. — I vore Farvande 
lever den paa Dybder fra ca. 8 — 250 m; men den kendes 
fra indtil ca. 550 m Dybde. 



145 



4. Ophiura robusta Ayres. (Fig. 63. 1—2). 

(Syn. Ophiura squamosa Lutken). 

Skivens Skælbeklædning ensartet, temmelig grov. Kun 
Centralpladen tydelig, de andre Primærplader i Reglen 
ikke til at skelne. Radialskjoldene smaa, knap Vs af Ski- 
vens Radius; de kan berøre hinanden ved Grunden, men 
er vidt adskilte indad. Papilkammene er kun svagt ud- 
viklede, bestaar i Reglen kun af en lille uregelmæssig 
Gruppe Papiller paa hver Side ved Armens Grund. Skive- 
indsnittet er lille, omfatter kun to smaa Rygplader, af hvilke 




Fig. 63. 1 — 2. Ophiura robusta, 1. Mundside, 2. Overside; 
3 — 4. O. carnea. 3. Overside, 4. Mundside. ^/i. 

den inderste er trekantet, noget forlænget, undertiden hjerte- 
formet. Armrygpladerne er ikke tagformet hvælvede, tem- 
melig smalle, med stærkt buet Yderrand; i den indre Del af 
Armen er de sammenstødende, med lige Inderrand, læn- 
gere ude ender de tilspidsede og kun Spidsen berører den 
foregaaende Plade; i den ydre Del af Armen er Pladerne 
helt adskilte. Bugpladerne med svagt indbugtet Yderrand, 
adskilte lige fra Armens Grund, undtagen hos enkelte 
større Ekspl. Kun 1 lille Fodpapil; ved nogle faa af de 
inderste Porer er der ogsaa en lille Papil ved Porens 
Sidekant. 3 Armpigge, af hvilke den øverste er betydelig 
længere end de to nedre, omtrent af Længde med et Arm- 
led. Mundskjoldene er brede, korte, naar knap halvvejs 
til Skivens Rand. 3—4 smaa Mundpapiller paa hver Side, 
den ydre ikke særlig bred. — Farven blaagraa eller mørkt 

Th. Mortensen : Pighude. JQ 



146 



brunlig, oftest med hvide Pletter, især er Radialskjoldene 
oftest hvidlige. Armene ofte noget baandede. Den naar 
kun en ringe Størrelse, indtil ca. 10 mm Skivediameter. 
Armenes Længde er ca. 3 Gange Skivens Diameter. 

Udviklingen ukendt; ingen grundet Formodning kan 
fremsættes om, at nogen af de kendte Larveformer kan 
høre til denne Art. 

Arten er i vore Farvande udbredt fra Skagerak til 
Øresund (indtil Taarbæk) og Storebælt (indtil udfor Lange- 
lands Nordspids). I Lillebælt er den ikke fundet; fore- 
kommer ikke i Limfjorden. I den sydlige Del af Nordsøen 
synes den heller ikke at findes. — løvrigt er den udbredt 
indtil Spitsbergen og Karahavet, men kendes ikke syd- 
ligere end de danske Farvande; forekommer endvidere fra 
Grønland til Cape God paa Amerikas Østkyst. (En i det 
nordlige Stillehav forekommende Art, O. maculåta Lud- 
wig, er muligvis samme Art). Dybde-Udbredelsen er 6 — 
ca. 450 m (undtagelsesvis 1000 m). 

5. Ophiura ålbida Forbes (Pig. 59. s—e). 

Skivens Skælbeklædning temmelig grov og uregel- 
mæssig. Primærpladerne ikke fremtrædende. Radialskjol- 
dene i Reglen i Berøring i den ydre Del, ca. Vs saa lange 
som Skivens Radius. Papilkammene bestaar af 10—12 
korte Papiller paa hver Side; indre Papilkamme smaa og 
utydelige, naar ikke sammen over Armens Grund. Skive- 
indsnittet ret dybt, omfatter 3—4 Rygplader, af hvilke den 
inderste er tydelig hjærteformet. Armrygpladerne ikke 
tagformet hvælvede; Bugpladerne med den ydre Rand 
noget afrundet, naar i Reglen sammen i d,en indre Del 
af Armen, men kan være tydelig adskilte lige fra Armens 
Grund. Kun 1 Fodpapil, undtagen ved de inderste 3—5 
Porepar, hvor der som oftest er 2—3 Papiller; ved Porer- 
nes Yderrand en mindre Papil indtil omtrent midt paa 
Armen; de inderste Porer kan ogsaa have 2—3 ydre Pa- 
piller. 3 Armpigge, af hvilke den øverste, som er den 
længste, kun naar til Midten af næste Leds Sideplade. 
Mundskjoldene er skjoldformede, naar omtrent halvvejs 
til Skivens Rand. 3—5 Mundpapiller paa hver Side, den 



147 



ydre ikke særlig bred. — Farven oftest rødlig-brun, Radial- 
skjoldene hvidlige. Størrelsen indtil ca. 15 mm Skivedia- 
meter; Armenes Længde ca. 4 Gange Skivens Diameter. 

Larven (Ophiopl uteus paradoxus) (Fig. 40. 4) 
udmærker sig ved sine brede Arme, hvis Kalkstave er 
besatte med temmelig lange, vinkelret udstaaende Torne. 
Findes hele Sommeren igennem, dog særlig i August — 
September. — Angaaende Vækst og Alder vides intet di- 
rekte; men den er antagelig som hos O. texturata. Man 
har haft et Ekspl. i Akvarium i 2 Aar og 8 Maaneder 
(Mobius). 

En Ikte (Fellodistomum; féllis (Olsson)) findes, 
undertiden i ret betydeligt Antal (5—6 Ekspl.), frit i Mave- 
sækken hos denne Slangestjerne; det er et Ungdomssta- 
dium; den fuldvoksne Ikte findes i Galdeblæren hos Hav- 
kat (Anarrhicas lupus), der for en stor Del lever af alle 
Slags Pighude. Ogsaa i Bughinden er fundet indkapslede 
Ikter (Cercåria capriciosa Cuénot). Endvidere findes 
undertiden Ungdomsstadier af Rundorme i Bughulen hos 
denne Slangestjerne; de maa antages at høre til en af de 
hos Fisk levende Rundorme, men hvilken vides ikke. 

Vor almindeligste Slangestjerne, udbredt og meget 
almindelig i alle vore Farvande, undtagen den indre Del 
af Limfjorden. I Øresund gaar den helt ned til Hollænder- 
dybet. Gennem Bælterne trænger den ned i den vestlige 
Østersø til Kielerbugt og til Gjedser. I Nordsøen findes 
den helt ned til Kanalen. — løvrigt er den udbredt fra 
Østfinmarken til Azorerne og Middelhavet, men forekom- 
mer ikke ved de amerikanske Kyster og Grønland. Ud- 
bredelsen i Dybden er fra Kysten til ca. 500 m (ca.850m); 
i vore Farvande i Alm. fra ca. 4 — 150 m. Arten er ogsaa 
kendt som subfossil fra Aflejringer i Danmark. 

6. Ophiura cårnea M. Sars (Fig. 63.3—4). 

Skiven noget hvælvet, beklædt med temmelig grove, 
ensartede Skæl. Primærpladerne utydelige. Radialskjoldene 
sammenstødende i den ydre Del, meget smaa, paa større 
Ekspl. knap større end de øvrige Skæl. Papilkammene staar 
næsten lodret, bestaar af ca. 12 smaa Papiller; den indre 
Kam lidet tydelig. Skiveindsnittet omfatter 2 — 3 Rygplader; 
den inderste staar næsten lodret og er ved en Længde- 
fure delt i to Sidehalvdele. Armrygpladerne berører hin- 

10* 



148 

anden kun paa de første 3 — 4 Led; de er 3-kantede, med 
buede Rande, og er noget ophøjede. Bugpladerne er 
meget smaa, helt adskilte fra Grunden af. 3 meget smaa 
Armpigge. De inderste Fodporer med 2 smaa Fodpapiller, 
længere ude kun 1. Mundskjoldene store, længere end 
brede, naar mere end halvvejs til Skiveranden. 3 — 4 Mund- 
papiller, af hvilke de 2 ydre er noget bredere. — Farven 
smukt rød eller rødbrun. — Det er en lille, men temme- 
lig robust Form, der ikke synes at naa mere end ca. 7 mm 
i Skivediameter. Armene er ret korte, kun ca. 2 Gange 
Skivens Diameter. 

Udviklingen ukendt, men den maa formodes at have 
pelagiske Larver. 

Fra danske Farvande kendes denne Art kun fra det 
dybere Skagerak. løvrigt er den udbredt fra Trondhjems- 
fjorden til Azorerne og Middelhavet. Dybde-Udbredelsen 
er fra ca. 50 — 1260 m. 

2. Ophiocten Liitken. 

Skiven uden tydeligt Indsnit, kun med en svag 
Indbugtning over Armene, der saaledes ikke har Ud- 
seende af at udspringe fra Rygsiden. En Række Pa- 
piller paa Skivens Kant tværs over Armenes Grund. 
Skivens Rand skarp, særlig paa yngre Eksemplarer, 
saa der er en skarp Grænse^) mellem Over- og 
Underside. løvrigt som hos Slægten Ophiura. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 

1. Ophiocten sericéum (Forbes) (Pig. 64). 
(Syn. Ophiocten Krøyeri Ltk.; Ophiogl^pha gråcilis 
G. O. Sars). 
Skivens Beklædning bestaar af meget fine Skæl, mel- 
lem hvilke Primærpladerne træder meget tydeligt frem; 

1) Paa Ekspl., der er opsvulmede paa Grund af Kønsstofferne, er den 
skarpe Kant utydelig, men der er dog altid en bestemt Grænse mellem 
Over- og Undersiden. 



149 



hos større Ekspl. er de fine Skæl næsten kornagtige. Ra- 
dialskjoldene smalle, vidt adskilte, knap Vs saa lange som 
Skivens Radius. Armrygpladerne omtrent rektangulære, 
tagformet hvælvede, de inderste med en Række fine Pa- 
piller langs den ydre Rand; hos store Ekspl. findes disse 
Papiller længere ud ad Armen, indtil det 15. — 16. Led, 
hos yngre Ekspl. er de svagt udviklede eller mangler 
helt, ligesom Papillerne paa Skivens Rand kan være ind- 
skrænkede til en lille Gruppe paa hver Side af Armen 
(svarende til den ydre Papilkam hos Ophiura). Bugpla- 




Fig. 64. Ophiocten sericeum (Forbes). 
1. fra Mundsiden, 2. fra Oversiden. *l\. 



derne er meget smaa, nied et lille Fremspring indad og 
en buet Yderrand, vidt adskilte. 3 spidse Armpigge, i den 
inderste Del af Armen noget længere end et Armled. 
1 Fodpapil; nogle af de inderste Porer ogsaa med en Pa- 
pil ved Porens Yderside. Mundskjoldene skjoldformede, 
saa brede som lange. 4—5 Mundpapiller, de yderste 
brede. — Farven blaagraa. Naar en Størrelse af ca. 18 mm 
Skivediameter; Armene lange og tynde, ca. 4 Gange saa 
lange som Skivens Diameter. 

Udviklingen ukendt, men den maa antages at have 
pelagiske Larver. Muligvis hører Ophio pluteus ramo- 
s us til denne Art. 

Den hører hjemme paa Dyndbund; dens Levevis 
iøvrigt ukendt, men maa antages at være som hos Ophiura- 
Arterne. 



150 



I vore Farvande er den ret almindelig i Skagerak, 
hvor den er taget paa Dybder fra 66—650 m. løvrigt er 
den udbredt indtil Spitsbergen og det sibiriske Ishav, 
samt fra Grønland til Massachusetts. Dens Dybde-Ud- 
bredelse er 5 — ca. 4500 m. — Kendes ogsaa subfossilt, fra 
hævede Lag ved Trondhjemsfjorden. 



II. Orden. Euryålæ. 

Skiven og Armene dækkede af nøgen Hud eller 
med en tæt Beklædning af Korn, sjældnere med 
tydelige Skæl; Armenes Ryg- og Bugplader mang- 
ler eller er mere eller mindre rudimentære og 
skjulte af den tykke Hud. Sidepladerne er smaa 
og indtager kun Armens nedre Sidekant. Piggene 
delvis nedadrettede. Armene, der kan være gre- 
nede eller ugrenede, bevæges hovedsagelig i verti- 
kal Retning og kan snos og indrulles, idet Hvirv- 
lernes saddelformede Ledflader tillader saadanne 
Bøjninger. Genitalspalterne i Reglen korte, brede 
og oftest vertikalt stillede paa Skivens Rand ved 
Armenes Grund. Der kan være en Madreporplade 
i hver Interradie. 

De til denne Orden hørende Former falder i to Hoved- 
grupper, karakteriserede ved Tilstedeværelsen eller Man- 
gelen af Bælter af Kroge paa Armleddene. Begge Grup- 
per omfatter baade Former med grenede og med ugrenede 
Arme. 

To Familier er repræsenterede j nordeuropæiske Far- 
vande. 

Oversigt over Familierne i). 

Armene ugrenede. Huden nøgen; ingen Krog- 
bælter paa Armleddene I. Asteronychidæ. 

Armene grenede eller ugrenede. Kornbeklæd- 
ning. Krogbælter i Armenes ydre Del 

II. Gorgonocephalidæ. 

•) I de her anførte Karakterer tages væsenlig kun Hensyn til de nor- 
diske Former. 



151 

I. Fam. Asteronychidæ ^). 

Skive og Arme dækkede af nøgen Hud. Skiven 
temmelig stor, Armene lange, ugrenede. Genital- 
spalterne smaa, lige udenfor Mundskjoldene, ikke 
vertikalt stillede. Kun én Madreporplade. 

Kun én Slægt i nordiske Farvande. 

1. Asteronyx Miill. & Troschel. 

Radialskjoldene temmelig store. Sidepladerne 
smaa, danner en mer eller mindre fremspringende 
Kant langs Armenes nedre Rand. Piggene nedad- 
rettede, mere eller mindre krogformede. Mund- 
papiller ret vel udviklede. Ingen Tandpapiller. 

Kun én Art i de nordiske Farvande. 

1. Asteronyx Lovéni Miill. & Troschel (Fig. 65). 

Radialskjoldene danner ribbeagtige Lister, der naar 
næsten til Midten af Skiven. Paa tørrede Eksemplarer ses 
Huden at indeholde spredte, smaa Kalkplader. Arm-Ryg- 
plader mangler, hvorimod Bugpladerne er retVel udviklede, 
men uregelmæssige. Sidepladerne danner smaa vortefor- 
mede Fremspring langs Armenes Bugkant. Armene er i 
Reglen paafaldende uens udviklede, idet nogle af dem, 
oftest 2 eller 3, er meget længere og kraftigere end de 
andre. Paa disse kraftigere Arme er den nederste Pig 
stærkt forlænget, kølleformet, besat med Torne i den 
yderste Del og omgiven af en tyk Hud. Den er i Reglen 
rettet skraat indad mod Armens Bugside. De andre Pigge 
(der er i Alm. 8—9) er korte, krogformede. Paa de sva- 
gere Arme er alle Piggene korte; de begynder først paa 

2. Led. Fodpapiller mangler. Mundskjoldene meget smaa, 

^) Regnes ofte kun som en Underfamilie af Familien Trichasteridæ. 



152 



eller kan endda mangle paa større Ekspl.; kun Madrepor- 
pladen er ret vel udviklet. 

Farven svagt rødlig. Naar en meget betydelig Stør- 
relse, indtil ca. 35 mm Skivediameter. De kraftigere Arme 

indtil 10 Gange saa lange 
som Skivens Diameter. 

Udviklingen ukendt; 
af Æggenes ret betyde- 
lige Størrelse maa det 
dog sluttes, at Udvik- 
lingen foregaar direkte, 
uden noget pelagisk Lar- 
vestadium. Ganske unge 
Ekspl. har Skiven dæk- 
ket af store, vel udvik- 
lede Primærplader, der 
danner en sniuk Rosette. 
Disse Plader forsvinder 
efterhaanden helt. Indi- 
vider af ca. 2 mm Skive- 
diameter og en Arm- 
længde af ca. 10— 15 mm 
er mærkelige ved, at 
Armspidsen er stærkt ud- 
videt, kurvformet; efter- 
haanden antager den sim- 
pel cylindrisk Form. Ved 
denne Størrelse er Pri- 
mærpladerne allerede for- 
svundne og Skiven har 
samme Udseende som 
hos de voksne, 

Den findes næsten 
altid paa Pennatulider 
(hos os i Reglen kun paa 
Funiculina quadrangu- 
laris), sjælden paa Gor- 
gonider. Den sidder med 
et Par af Armene snoet om Pennatuliden, medens de 
andre Arme vifter frit i Vandet og benyttes til at fange 
de pelagiske Smaadyr, særlig Copepoder, som den lever 
af. Pennatuliden tjener den kun til Støtte, den fortæres 
ikke af Slangestjernen. Ungerne, der lever paa Bunden, 
ernærer sig af Detritus, indtil de har naaet en Størrelse 




Pig. 65. Asteronyx Loveni 
Mull. & Trosch. 

Siddende paa et Stykke af en Pen 
natulide (Funiculina). Nat. Størr. 



153 

af ca. 5 — 6 mm Skivediameter, da de kravler op og sætter 
sig paa Pennatuliden. 

En mærkelig omdannet Copepod, Chordéumium 
obésum (Jungersen) træffes ofte snyltende i dens Køns- 
organer, som ødelægges af Snylteren (dog kun de an- 
grebne Kønskirtler; de andre Kønskirtler i samme Individ 
fungerer normalt.) 

Forekommer ret almindelig i Skagerak. Er iøvrigt 
udbredt fra Finmarken til Portugal og ved Amerikas Øst- 
kyst til Vestindien. Ogsaa i Stillehavet er den vidt ud- 
bredt, fra Beringshavet til de australske Farvande, det 
Indiske Hav og de sydafrikanske Farvande. Da den ikke 
findes i det nordlige Ishav eller ved Grønland, har den 
formodentlig udbredt sig fra Stillehavet (hvor Slægtens 
Hjemsted maa antages at være) til Atlanterhavet enten 
Nord om Amerika eller Asien i en tidligere varmere Pe- 
riode, eller over Mellem-Amerika, før Panama-Tangen dan- 
nedes. — Dybde-Udbredelsen er fra ca. 100— ca. 1800 m. 



II. Pam. Gorgonocephalidæ. 

Skiven og Armene med Kornbeklædning, ofte 
med Torne. Radialskjoldene lange, danner op- 
højede Ribber. Armene kan være simple, ugrenede, 
eller grenede i Spidsen eller helt fra Grunden. 
Krogbælter i den ydre Del af Armene. Én eller 
fem Madreporplader. 

Kun én Slægt i nordeuropæiske Farvande. 

1. Gorgonocéphalus Leach. (Medusahoved). 

Armene grenede fra Grunden. Genitalspalterne 
nær Skivens Rand, næsten vertikalt stillede. Kun 
én Madreporplade; Piggene, der er smaa og ligner 
Fodpapiller (betegnes i Reglen som saadanne), be- 
gynder ved 2det Par Sugefødder. En Række Plader 
langs Skivens Rand mellem Armene. Mundpapiller 
og Tandpapiller i Form af smaa, spidse Pigge. 



154 



Kønsorganerne smaa, meget talrige, ordnede i flere 
Rækker paa Bursæ, der alle staar i indbyrdes 
Forbindelse. Et Bundt korte Blindsække udgaar 
fra Vandkanalringen i hver Radie^). 

Store Former, hvis Skivediameter kan naa indtil hen- 
ved 10 cm. Med deres rigt forgrenede, yndefuldt udbredte 
Arme afgiver de levende Dyr et overordentlig smukt 
Syn. Nogle Arter, f. Eks. G. caput-medusæ, konserveres 
bedst ved, at man fører det udfoldede Dyr over i Fersk- 
vand; det lammes da fuldstændig, og man faar dem fik- 
seret med Armene smukt udbredte. Andre (de fleste) 
Arter kan man faa udmærket udstrakte ved at dræbe dem 
i Formalin. De bør da senere overføres til Alkohol. 

Fire Arter forekommer i de nordiske Farvande. Af 
disse er de to, G. eucnémis (Miill. & Troschel) og G. 
årcticus Leach (Syn. G. Agassizi Stimpson) arktiske For- 
mer, der kun medtages i Arts-Oversigten. De findes ved 
Finmarken, den første ogsaa kendt fra Færø-Kanalen. 

Oversigt over Arterne. 

1. Skiven helt besat med grovere eller finere 

Pigge; ingen særlig fremtrædende Pigge paa 

Radialskjoldene 2. 

Skiven nøgen, kun Radialskjoldene bærer en- 
kelte større Knuder eller Pigge 3. 

2. Skiven besat med kraftige Pigge 

l.G. cåput-medusæ. 

Skiven tæt beklædt med fine Pigge.. G. Lamårcki. 

3. Radialskjoldene med afrundede Knuder 

G. e u c n é m i s. 

Radialskjoldene med større Pigge G. årcticus. 

1. Gorgonocéphalus cåput-medusæ (Linné) 

(Fig. 66). 

(Syn. Gorgonocéphalus Linckii (Miill. & Troschel)). 

Skivens Overside ret tæt besat med korte, kraftige, 
kegleformede Pigge; paa Undersiden er de mindre, mere 
kornagtige. Radialskjoldene ret fremtrædende. Armene 

^) Intet tilsvarende kendt hos andre Echinodermer. Er foreløbig kun 
fundet hos denne Slægt, men gælder formodentlig hele Familien. 



155 



med en tæt Beklædning af fine Korn. Krogbælterne først 
tydelige efter den 3. — 4. Forgrening. Krogene er ca. V's mm 
lange, glasklare, med en lille Torn nedenfor Spidsen 



* 4 4^ M^ #'^ 








f^'tÆ 






1,- ^ y'' 



Fig. 66. Medusahoved, Gorgonocephalus caput-medusæ (L.). 
Ungt Ekspl. Naturi. Størrelse. 



(Fig. 67); de sidder i to Rækker tværs over Rygsiden af 
hvert Armled, bøjede bagover, saa de vender Ryggen mod 
hinanden. Armpiggene korte, kegleformede, tiltrykte; i 
den inderste Del af Armen er der 2, fra lidt før den 
første Forgrening 3; paa de ydre Grene er de noget 
krogformede. Farven gullig eller rødlig, undertiden næsten 
hvid. Naar en Størrelse af ca. 9 cm Skive-Tværmaal. 




156 

Udviklingen ukendt, men de meget talrige smaa Æg 
tyder afgjort paa, at den har pelagiske Larver. — Den 
findes i Reglen siddende paa Koraller; ofte findes de flere 
sammen, den ene ovenpaa den anden, med Armene ind- 
filtrede mellem hinanden, og ofte med nogle Armgrene 
stukket ind i Bursalspalterne. Føden synes at bestaa af 
pelagiske Organismer, særlig Copepoder. 

En mærkelig Snylter, Protomyzostomum (be- 
slægtet med den paa Crinoiderne levende Myzostomum) 
findes ret almindelig i Krophulen hos denne 
Art (og de andre beslægtede Arter). Defi 
gaar ind i Kønsorganerne, hvis Indhold øde- 
lægges, og hvis Vægge udvikles til at danne 
en Hinde omkring Snylteren. Den har Form 
af en aflang, noget flad Sæk, ca. 1 cm lang, 
aldeles fyldt med smaa Æg. Snylteren er tid- 
ligere fejlagtig blevet antaget for Medusa- 
hovedets egne Kønsorganer. 
Pig. 67. Arm- I vore Farvande findes denne Art kun i 

krog af G. ca- Skagerak, hvor den er taget nogle faa Gange 
put-medusæ. paa ca. 300 m Dybde. Forekommer ogsaa ved 
^°7i. Bohuslens Kyst. Den er iøvrigt udbredt fra 

Trondhjemsfjorden til Irlands Vestkyst; ken- 
des ikke fra de amerikanske Farvande. Dybdeudbredelsen 
fra ca. 150—1200 m. 



[Gorgonocéphalus Lamårcki (Miill. & Troschel). 

Skivens Overside tæt besat med fine, smaa Pigge, 
som giver den et næsten fløjelsagtigt Udseende. Pigbe- 
klædningen fortsætter sig langt ud ad Armene. Krogene 
som hos G. caput medusæ. 5 Armpigge, der er noget 
flade og takkede i Kanten, paa de finere Grene krogfor- 
mede. Farven gulbrun. Naar en lignende Størrelse som 
foregaaende Art. 

Udviklingen ukendt, men den har sandsynligvis pela- 
giske Larver, da dens Æg er meget smaa. 

Denne Art er ikke hidtil kendt fra danske Farvande, 
men det er ikke usandsynligt, at den vil findes i den ydre 
Del af Skagerak. Den forekommer ved Norges Kyster fra 
Finmarken til Bergen, og kendes endvidere fra Færøerne. 
Island, Grønland og N. Amerikas Østkyst, til Nova Scotia. 
Dybdeudbredelsen ca. 75—775 m.] 



157 

IV. Klasse. Søpindsvin eller Echinider. 
(Echinoidea). 

Fritlevende Echinodermer, med et kugleformet, 
ægformet eller skiveformet Legeme; en fast Skal, 
dannet af regelmæssig ordnede Plader, der er be- 
satte med, oftest lange. Pigge, bevægeligt indled- 
dede paa Knuder paa Skallen. Sugefødderne i 10 
Meridian-Rækker, ikke i nogen Fure; til hver 
Sugefod svarer en dobbelt Pore i Skallen. Tarm- 
kanalen lang, slynget; Munden vender nedad. Gat- 
aabning findes altid, forskelligt beliggende. 

Søpindsvinenes Krop er kugle- eller ægformet, hos 
en enkelt Orden (Clypeastriderne, væsenlig tropiske For- 
mer) ofte ganske flad, skiveformet. De kan naa en ret be- 
tydelig Størrelse, som en Melon; af de hos os forekom- 
mende Former naar dog kun et Par Arter en Størrelse 
som et stort Æble. Hudskelettet bestaar af meget regel- 
mæssig ordnede Plader, der er sammenvoksede, saa de 
danner en fast Skal. Kun hos en Del af de ældste, palæo- 
zoiske Former samt hos en enkelt Familie af nulevende 
Former, Echinothuriderne, er Skallen blød og bøjelig, 
idet Pladerne griber over hinanden, er taglagte. Skallen 
(Fig. 68) er delt i 10 regelmæssige Felter, hvert bestaaende 
af en dobbelt Række Plader. De 5 Felter bærer 2 Rækker 
Sugefødder og svarer derfor til Armene hos Sølillier, Sø- 
stjerner og Slangestjerner. Disse Felter er altsaa radiale 
og kaldes Ambulacral-Felterne; de afvekslende mel- 
lem disse liggende Felter er interradiale og kaldes Inter- 
ambulacral-Felterne. Hvert Felt bærer oftest en dob- 
belt Række større Knuder. Som Regel er Interambulacral- 
Felterne betydelig bredere end Ambulacral-Felterne, og 
Knuderne tydelig større i de første. Hos de allerældste 
Echinider (Bothriocidaris) bestaar Interambulacral-Felterne 
af en enkelt Række Plader, og Spor af denne Ordning 



158 

findes hos alle øvrige Echinider, idet den første Interam- 
bulacralplade altid er enkelt (den resorberes senere hos 
nogle Former). Hos de øvrige ældste (palæozoiske) Echin- 
ider findes der flere Rækker Plader i hvert Ambulacral- 
eller Interambulacralfelt, hos alle andre (med Undtagelse 




Fig. 68. Skallen af Echinus elegans Diib. & Kor. 
1. Oversiden; 2. Mundsiden. 

Felterne med de to Rækker smaa Knuder er Ambulacral-Felterne; 
de med de to Rækker større Knuder Interambulacralfelterne. Uden- 
for Knuderækkerne i Amb. Felterne ses Porerne for Sugefødderne. 
Midt paa Oversiden ses Topfeltet, midt paa Undersiden Mundfeltet. 
I Midten Munden med de 5 Tænder; uden om disse ses Mund- 
huden med de 5 Par Buccalplader og spredte smaa Plader uden- 
for disse. I Randen af Mundfeltet ses 5 Par smaa Udsnit, Gælle- 
Udsnittene. — Lidt formindsket. 

af nogle enkelte fossile Former) er der to Rækker Plader 
i hvert Felt. Pladerne i Ambulacralfelterne vokser hos 
mange Former sammen til sammensatte Plader; hver 
sammensat Plade bærer lige saa mange Sugefødder, og 
dertil svarende Porepar, som der er Smaaplader (Primær- 
plader) i den, idet der oprindelig hører én Sugefod til 
hver Ambulacralplade. Paa saadanne sammensatte Plader 
ordnes Sugefødderne i regelmæssige Buer, 3 eller flere, 
indtil 9—12, i hver Bue. Sugefødderne sidder altid nær 



159 



Pladens Yderrand, og dér finder man da de tilsvarende 
Porerækker paa den nøgne Skal. Former med 3 Porepar 
i hver sammensat Plade benævnes „oligopore", saadanne 
med flere end 3 Porepar i hver sammensat Plade kaldes 
„polypore". Dette Forhold er af stor systematisk Betyd- 
ning. — Paa det levende Dyr er Skallen overklædt med 
en tynd, fimreklædt Hud. Det er altsaa i Virkeligheden 
et indre Skelet, ligesom Hvirveldyrenes Skelet, ikke 




Pig. 69. Ambulacralplader af forskellige Echinider. 

1. Simple, usammensatte, af Eucidaris tribuloides; 2. sammensatte, 
oligopore, af Echinus elegans; 3. sammensatte, polypore, af Stron- 
gylocentrotus drøbachiensis. Vi. 
po. Porerne for Sugefødderne ; pr. Primærplader ; prt. Primær- 
tuberkler; st. Sekundærtuberkler. 



en ydre Skal, der omslutter Dyret, saaledes som Blød- 
dyrenes Skal er det. 

Midt paa Oversiden findes et lille, bestemt omgrænset 
Felt, Topfeltet (Fig. 70), bestaaende af en Kreds af 10 
Plader, 5 radiale, udfor Ambulacralfelterne, de saakaldte 
Ocularplader, og 5 interradiale, udfor Interambulacral- 
felterne. I disse aabner sig Udførselsgangene for Køns- 
organerne gennem en Pore i Pladens Yderkant. De kaldes 
derfor Genitalpladerne. Hos alle de aflange, „irregu- 
lære" Former mangler den bageste Genitalplade. Den 
forreste højre Genitalplade fungerer ogsaa som Madre- 
por plade; den er hos de irregulære Former oftest stærkt 
forlænget bagtil, skillende de andre Plader ad. Ogsaa i 
Ocularpladerne findes en lille Pore, hvorigennem Spidsen 
af den radiære Vandkanal forlænger sig ud som en lille 



160 




uparret Føler. Indenfor Kredsen af de 10 Topplader findes 
hos de runde eller „regulære" Former et lille Felt be- 
klædt med uregelmæssigt ordnede Smaaplader, Anal- 
feltet, og heri findes Analaabningen, i Reglen lidt ud 
imod højre Side. En enkelt af Analfeltets Plader kan være 
betydelig større end de øvrige; den kaldes da An al- 
plad en. Hos de irregulære Echinider er Analfeltet rykket 
udenfor Topfeltet, bagtil; hos nogle er det endda rykket 

helt ned paa Under- 
siden. — Munden 
ligger paa Under- 
siden; hos de regu- 
lære Former ligger 
den midt paa, i et 
stort, rundt blød- 
hudet Felt, Mund- 
feltet; dette er 
mere eller mindre 
dækket af smaa 
Plader, kan ogsaa 
være ganske nøgent, 
med Undtagelse af 
et Par Plader udfor 
hvert Ambulacral- 
felt, Buccalpladerne, som hver bærer sin Sugefod. 
Hos en Del af de irregulære Søpindsvin er Mundfeltet 
rykket henimod Forenden; det er her oftest tværovalt, 
helt dækket af Smaaplader, hvoraf ingen bærer Suge- 
fødder. 

Paa Skallen og, delvis. Mundhuden sidder forskellige 
Slags Vedhæng eller Organer, nemlig Pigge, Pedicellarier, 
Sphæridier, Sugefødder og Gæller. Piggene er indled- 
dede paa Knuder, „Tuberkler", paa Skallen; disse har 
i Alm. Form af en Kegle, med et afrundet Hoved, Led- 
kuglen, paa Toppen. Ved Grunden af Piggen findes en 
takket Ring, hvorfra Muskeltraade udgaar, som fæster sig 
paa Skallen rundt om Tuberklen; ved disse Muskler kan 



Pig. 70. Topfelt af Echinider; 1. af en 

regulær Form (Strongylocentr. drøbachi- 

ensis), 2. af en irregulær Form (Spatangus 

purpureus). ^Ii. 

a. Analplade; af. Analfelt; an. Gataabning; 
g. Genitalplade ; gp. Genitalpore ; m. Madre- 
porplade; o. Ocularplade; op. Ocularpore. 



161 




Piggen bevæges i alle Retninger. Hos nogle Former ud- 
gaar en elastisk Streng fra Piggens Grundflade og fæster 
sig i en Fordybning paa Toppen af den tilsvarende Tu- 
berkel. En saadan Tuberkel med Hul i Midten siges at 
være „perforeret". De større Knuder, Primær-Tu- 
berklerne, har en tydelig Afsats under Ledkuglen; 
denne kan være fint takket i Randen; i saa Fald siges 
Tuberklen at være „er en u leret". Paa Skallen ses rundt 
om de større Tuberkler i Reglen 
en tydelig Kreds, der angiver Stedet 
for Musklernes Tilhæftning (Fig. 71). 
Denne Kreds kaldes „Areolen"; 
den er hos nogle Former, særlig 
Cidariderne, stærkt fordybet. — 
Piggene er som oftest ret store, 
indtil fodlange; oftest er de cylin- 
driske, tilspidsede, men de kan være 
stærkt fortykkede, ægformede, eller 
sammentrykte. Hos de irregulære 
Echinider er de delvis uddannede 
til flade, spadeformede Gravered- 
skaber, medens andre er meget 
smaa, kølleformede, tæt samlede i 
ejendommelige Baand, „Fascio- 
ler", der har et bestemt, for de 
forskellige Former karakteristisk 

Forløb og derfor er af stor systematisk Betydning. Me- 
dens Piggene hos de irregulære Former gennemgaaende 
er smaa, meget talrige og uden regelmæssig Orden, er 
de hos de regulære oftest store, temmelig faatallige og 
regelmæssig ordnede. Der er i Reglen en større Pig midt 
paa hver Plade, og disse Primær-Pigge danner da en 
fremtrædende Længderække for hver Pladerække; de 
mindre, „s ecu nd ære" Pigge kan ogsaa danne regelmæs- 
sige Længderækker, mest ved Skallens Omkreds, hvor 
de er stærkest udviklede. En ganske tilsvarende Ordning 
har Tuberklerne paa den nøgne Skal (jfr. Fig. 68). 

Th. Mortensen : Pighude. i\ 



Fig. 7 1 . Perforeret, 

Granuleret Tuberkel af 

en Echinide (Echino- 

thrix Desori). 7i. 

a. Areolen ; er. den cre- 
nulerede Rand; k. Led- 
kuglen ; ke. Keglen, paa 
hvis Top Ledkuglen 
sidder; p. Fordybning 
(„Pore") i Ledkuglen. 



162 



Pedicellarierne (Fig. 72) er smaa, fine Gribered- 
skaber eller Tænger, der sidder spredt mellem Piggene 
og ligesom disse er indleddede paa Knuder paa Skallen, 
som dog er meget smaa. De bestaar af et Hoved og en 




Fig. 72. Forskellige Former af Pedicellarier. 

1. Triphyl Pedic. af Psammech. miliaris; 2 — 3. globifer Pedicellarie 

af Ps. miliaris: 2. lukket, 3. aaben; 4. ophicephal Pedic. af Ps. 

miliaris; 5. tridentat Pedic. af Echinus acutus; 6. globifer Pedic. af 

Strongylocentr. drøbachiensis. 1 — 4. '^^ji. 5. ^^/i. 6. 'Vl 

g. Giftkirtel; h. Hals; k. Klapper; m. Muskler; st. Stilk. 



Stilk, til hvilken Hovedet er fæstet enten direkte ved 
Muskler eller ved en lang, bøjelig Hals. Hovedet bestaar 
oftest af 3 Klapper, sjældnere kun 2 eller 4 eller end- 
nu flere, hver med sit karakteristiske Kalkskelet (Fig. 73). 
De 3 Klapper er indbyrdes forbundne ved kraftige Musk- 
ler, saaledes at de kan aabne og lukke sig. Paa den ind- 
vendige Side af hver Klap findes i Reglen en lille For- 
højning med fine Sansehaar. Naar noget rører ved disse, 



163 




slaar Klapperne øjeblikkelig sammen. Pedicellarierne er 
altsaa en Slags Forsvarsvaaben, som griber enhver frem- 
med Organisme, der kommer i Berøring med Dyret. 
Ogsaa smaa Urenheder griber og fjerner Pedicellarierne; 
selv Dyrets Ekskrementer skal de bortfjerne fra Skallen, 
idet de rækker dem fra den ene til den anden, til de 
kommer til Skallens Om- 
kreds, saa de kan falde 
udenfor Dyrets Omraade. 
Pedicellarierne er over- 
ordentlig mangfoldige i 
deres Bygning, og optræ- 
der i Almindelighed i 4 
forskellige Typer, nemlig 
globifere, eller Giftpedi- 
cellarier (som oftest bærer 
kraftig udviklede Giftsæk- 
ke paa Klapperne), triden- 
tate, ophicephale og tri- 
phylle (Fig. 72). Hos nogle 
(Cidariderne) mangler de 
ophicephale og triphylle 
Pedicellarier, hos andre 
(Spatangiderne) findes end- 
da en 5te Form, de ro- 
strate Pedicellarier. Disse 

mærkelige smaa Organer er af overordentlig stor syste- 
matisk Vigtighed og vil blive nærmere omtalte ved de 
.enkelte Afdelinger. 

Sphæridierne (Fig. 74) er ganske smaa, glasklare, 
kuglerunde eller ovale Legemer, der sidder i Midtlinien 
af Ambulacralfelterne eller i Nærheden af Sugefødderne 
fra Mundranden et kortere eller længere Stykke opad 
Skallen. De mangler kun hos Cidariderne; hos Clypea- 
striderne sidder de skjult i Gruber i Skallen. De an- 
tages at være en Slags Smagsorganer; nogen større sy- 
stematisk Betydning har de ikke. 

11* 



Fig. 73. Isolerede Klapper af glo- 
bifere Pedicellarier, set fra Siden ; 

1. af Psammech. miliaris, ^^^h; 

2. af Echinus acutus, ^"/i ; 3. af 
Strongyloc. drøbachiensis, ^"/i; 

4. Spikler fra Sugefødder og Pedi- 
cellarier af Echinus acutus, ^°*^/i ; 

5. af Strongylocentr. drøbachiensis, 



164 

Sugefødderne er hos de regulære Former forsynede 
med en Sugeskive, der indeholder en af flere Dele sam- 
mensat Kalkskive; i Foden findes oftest ret talrige Kalk- 
spikler, der kan være af forskellig Form, uregelmæssige 
Kalkstave eller smukke C-formede Legemer. Hos Spa- 
tangiderne er Sugefødderne meget forskellig uddannede, 
penselformede eller bladformede, eller ganske smaa og 
simple. Hos Clypeastriderne breder Sugefødderne sig til- 
dels ud over Interambulacral- 
-^ y felterne. De er, særlig hos de 
^.^^'^ regulære Former, overordentlig 
udstrækkelige. Til hver Suge- 
\>»..^^ I fod svarer et Par Porer i Skallen. 

y'' Gællerne er buskede Hud- 

\ Udposninger, der sidder ved 

'^^' J Mundranden, 10 ialt, et Par 

ved hvert Interambulacrum. 

Paa Skallen findes svarende til 

Pig. 74. Nederste Stykke af hver Gælle et mere eller min- 

etAmbulacralfeltafStrongylo- dre dybt Indsnit i Mundranden 

centrotus drøbachiensis, vi- (se Fig.68.2). Cidariderne og de 

sende en Række Sphæridier :«^^„,,i„^„^" c„k;«:^^« .^««^i-^., 
. -,. , ... ,, j . irregulære bchmider maneler 

1 Midtlmien mellem de to . * ** 

Rækker Tuberkler. Noget ^isse Gæller, 
forstørret. Efter Loven. Munden er hos de regu- 

lære Echinider og hos Clypea- 
striderne forsynet med 5 kraftige Tænder, der sidder fæ- 
stede i et meget kompliceret Støtteapparat, den saakaldte 
„Aristoteles' Lygte" (Fig. 75), der er af noget forskellig Byg- 
ning hos de forskellige Grupper og derfor er af ret stor 
systematisk Betydning. Hver Tand omfattes af 2 større 
Stykker, der tilsammen danner en „Pyramide"; paa deres 
øvre Ende sidder et Par mindre Stykker, „Epiphyserne", 
der kan mødes i Midtlinien og danne en Bue over Pyra- 
miden (den „camarodonte" Type, Fig. 75. j), eller være 
kortere, saa de ikke mødes i Midtlinien (den „stirodonte" 
Type, Fig. 75. 2). Over Mellemrummene mellem Pyramiderne 
ligger et uparret Stykke, „Bøjlen" eller „Rotula" og derover 



165 




igen et slankt, buet, i sin ydre Ende i Reglen hjerteformet 
Stykke, „Kompasset". Fra Pyramiden udgaar Muskler til at 
skyde Tandapparatet ud eller trække det tilbage; de er 
fæstede til „Skalørerne", indvendige Fremspring paa Skal- 
len ved Mundranden. Ogsaa Pyramiderne er indbyrdes for- 
bundne ved korte, men kraftige „interpyramidale" Musk- 
ler, de egenlige Tyggemuskler. Desuden er der et Par 
Muskler fra den ydre 
Ende af hvert Kompas- 
Stykke og en Muskel, 
der forbinder alle 5 
Kompasstykker indbyr- 
des og saaledes danner 
en 5-Kant paa Tand- 
apparatets Overside. 
Tænderne, der bestaar 
af en haard, emailagtig 
Substans, vokser stadig 
ved den øvre Ende og 
skydes saaledes ud, 
efterhaanden som de 
slides af i Spidsen. De 
kan være konkave eller 
være forsynede med 
en Længdekøl paa In- 
dersiden. Hos alle Spa- 

tangider mangler Tænder fuldstændig. Hos et Par Former 
af Cassiduliderne er Tænder paavist hos de ganske unge 
Individer; Tandapparatet resorberes dog snart, og de 
voksne mangler fuldstændig Tænder. 

Tarmkanalen er et cylindrisk Rør, der er fæstet 
til Skallen ved kraftige Mesenterier (Krøs); den løber 
først en Gang næsten rundt, slaar saa en Bugt og løber 
tilbage, parallelt med den første Vinding, hvorefter den 
aabner sig i Gattet. Den danner altsaa ikke nogen rigtig 
Spiral. Hos de irregulære Søpindsvin har den en stor Blind- 
sæk samt en lille tynd „Bitarm", der løber et Stykke 



Fig. 75. Tandapparat af regulære 
Echinider. 1. af Strongylocentrotus 
drøbachiensis (camarodont Type) ; 2. en- 
kelt Pyramide af Tandapparatet af 
Arbacia (stirodont Type). ^liS 
(Efter Jackson). 

c. Compas; ep. Epiphyse; m. inter- 

pyramidal Muskel ; p. Pyramide ; r. Ro- 

tula; t. Tand. 



166 

parallelt med den egentlige Tarm. To Blodkar løber langs 
med Tarmen og staar i Forbindelse med et Blodkarnet i 
Tarmvæggen. 

Kønsorganerne ligger i en Krans om Topfeltet; 
det er store, buskede Organer, der gennem en tynd Ud- 
førselsgang udmunder gennem Poren i Genitalpladerne. 
Hos de Regulære Echinider er der 5 Kønsorganer (der 
undertiden kan vokse sammen), hos de Irregulære er det 
bageste forsvundet, og ydermere kan Antallet reduceres 
til 3 eller 2. 

Vandkanalringen ligger ovenover Tandapparatet. 
Egenlige Poli'ske Blærer findes kun hos en enkelt Fa- 
milie (Echinothuriderne), hos de øvrige kun nogle svage, 
lidt buskformede Udvækster fra Ringkanalen. Vandkanal- 
stammerne og Sugeføddernes Ampuller ligger helt inden- 
for Skallen, langs opad hvert Ambulacralfelt. Ogsaa 
Nervesystemet ligger helt indenfor Skallen. Axial- 
organet og Stenkanalen løber frit gennem Krophulen, 
fra Svælget direkte op til Topfeltet. 

Søpindsvinene bevæger sig langsomt, væsenlig ved 
Hjælp af Piggene paa Mundsiden; de Former, der lever frit 
paa Bunden, ikke nedgravede, gaar paa Spidsen af Piggene, 
næsten som paa Stylter. Sugefødderne spiller en ringere 
Rolle som Bevægelses-Redskaber, undtagen til at klatre 
med, f. Eks. op ad Klippevægge eller Akvarie-Vægge. Ad- 
skillige Former borer Huller i Klippevæggene, væsenlig ved 
Hjælp af deres Tænder. De Irregulære er mest gravende 
Former, lever ofte dybt nedgravede i Havbunden, indtil et 
Par Decimeter dybt. Mange Arter ynder at dække sig 
med Smaasten, Algestumper, Skaller o. lign., som de 
holder fast med deres Sugefødder. Hensigten dermed er 
vel nok baade at skjule sig for Efterstræbelse og at und- 
gaa for stærkt Lys. For nogle Arters Vedkommende er 
det iagttaget, at de holder sig skjult om Dagen, men 
kommer frem og søger deres Føde om Natten. De regu- 
lære Former lever for en stor Del af Alger, men tager 
dog ogsaa al Slags dyrisk Føde. De tandløse Former, 
Spatangiderne, lever af alle Slags mindre Bunddyr, sær- 
lig Muslinger, Snegle og Foraminiferer, som de delvis 
formaar at udpille ved Hjælp af deres penselformede 
Mundfødder, eller de fylder deres Tarm med Dynd o, a. 



167 



Bundmateriale, hvoraf de uddrager de organiske Dele. — 
Væksten er kun nærmere studeret hos en enkelt Art, 
Echinus esculentus, som naar fuld Størrelse i Løbet af 
4 Aar; men gennemgaaende synes de at opnaa Kønsmoden- 
hed i Løbet af 1 — 2 Aar. — Regenerations-Evnen er stor; 
ikke alene Pigge og de andre ydre Organer regenereres 
hurtig, men selv ret store Brud paa Skallen heles let. — 
Selvdeling kendes ikke hos Echiniderne. 

Snyltere findes i ret stort Antal hos Echiniderne. 
Forskellige Snegle (af Slægterne Stylifer, Pelseneeria 
og Mucronålia) lever halvvejs indborede i Søpind- 
svinenes Skal og suger Næring af Værtdyret. Ft Par Arter 
Rundorme, Oncholaimus echini Leydig og Icht hy o- 
néma Grayi Gemmill & Linstow og en Planarie, Syn- 
désmis echinorum Shipley lever i Tarm og Krophule 
hos Echinus esculentus; i en japansk Art, Mespilia glo- 
bulus, findes hyppig en Ikte i Kønsorganerne. Forskel- 
lige Copepoder lever paa Echinider (A sterochéres 
echinicola Norm, paa Echinus esculentus); én Art 
fremkalder mærkelige Galledannelser i Skallen, en anden 
i Piggene hos Dybhavs-Echinider. Hos en sydamerikansk 
Art lever en lille Krabbe i Endetarmen; en anden Krabbe, 
ZebridaAdåmsii White, lever paa forskellige tropiske 
Søpindsvin, hvis Pigge og Sugefødder den fortærer. Den 
er ejendommelig stribet, saa den ligner Søpindsvinets 
Pigge — et ejendommeligt Tilfælde af Beskyttelseslighed. 
Hos en tropisk Echinide (Diadema) med meget lange, 
spidse Pigge, ses Rejer og Smaafisk søge Ly mellem 
Piggene. — Hos Cidariderne er Piggene ofte stærkt be- 
voksede med fremmede Organismer, Mosdyr, Hydroider 
o. s. v., men disse lever ikke som Snyltere, sidder kun 
paa saadanne ældre Pigge, hvor Overhuden mangler. 
Heller ikke kan de Muslinger (M o ntacuta), der ofte fin- 
des mellem Piggene hos Spatangus og Echinocardium, 
betegnes som Snyltere, og det samme gælder rimeligvis 
Ostracoden Philomédes br én da Baird (Syn. Cypridina 
globosa Lilljeborg), der kan findes omkring Gattet hos 
Strongylocentrotus drøbachiensis. 

Forskellige Søpindsvin spiller en betydelig Rolle som 
Næringsmiddel, i Middelhavslandene og i de tropiske 
Egne. Det er udelukkende Kønsorganerne, der spises, 
raat eller tilberedt. Som Fødeemne for Fisk o. a. Havdyr 
spiller Echiniderne kun en temmelig ringe Rolle. 

Paa Grund af deres faste, sammenhængende Skal 
egner Søpindsvinene sig i særlig Grad til at blive for- 
stenede, og de hører til de allervigtigste og hyppigste 



168 




Fig. 76. 1 — 2. Larver af Psammechinus miliaris i I. Stadium 
I. fra Siden, 2. set fra Mundsiden; 3. Fuldt udviklet Larve (II. Sta- 
dium) af Echinus esculentus, set fra Rygsiden. Lidt skematisk. 

Ca. ^^71. 
b. Rygbuen; ep. forreste Epauletter; epi. bageste Epauletter. 



Fossilier. Fra vore Kridtdannelser er de under Istiden 
blevet spredt i Mængde over hele Landet, hvor de nu ofte 
findes i Jorden. Adskillig Overtro knytter sig til disse 
„Tordenstene" eller ,,Sebedæistene" (Se nærmere S. 11). 



169 



En Del Søpindsvin har Yngelpleje, men alle de hos 
os levende Arter har pelagiske Larver, Echinopluteus, 
udstyrede med et meget kompliceret Skelet. Der maa 
skelnes mellem 2 Larvestadier, I. Stadium med kun 2 Par 
Arme, Postoral- og forreste Sidearme, IL Stadium med 
det fulde Antal Arme. Hos Larverne af de regulære 
Echinider foregaar en delvis Resorption og Omdannelse 
af Kropskelettet ved Overgangen fra I. til IL Stadium 
(Fig. 76. l—s). I Modsætning til Ophiurlarverne, hvor Ske- 
lettet kun dannes af 2 symmetriske Halvdele, dannes 
Larveskelettet her, hos de fuldt udviklede Larver af 4 
parrede Dele, nemlig 1) Kropskelettet med Postoral- og 
forreste Lateralstav og 2) bageste Dorsalstav, samt des- 
uden 3) én uparret Del, Rygbuen, hvorfra udgaar Præoral- 
og forreste Dorsalstav. Hos de fleste Larver (men ikke 
hos Echinus-Larven) findes endnu en uparret Skeletdel, 
nemlig bageste Tværstav, hvorfra udgaar Stavene til ba- 
geste Sidearme og, hos Spatangidelarverne, (Fig. 3. 4) den 
uparrede bageste Forlængelse. Hvor bageste Lateral- eller 
Sidearme findes, er de rettede lige til Siden eller skraat 
bagud, aldrig fremefter som hos Ophiurlarverne. Paa Krop- 
skelettet findes ofte en „tilbageløbende" Stav, der sammen 
med Kropstaven danner en „Kurv" eller „Ramme", (f. Eks. 
Echinocyamus-Larven (Fig. 90). Nogle Larver har i II. Sta- 
dium ejendommelige Fimredannelser, „Epauletter", eller 
brede Lapper, „Fimrelapper", kantede af Fimresnoren. 
Det er i det hele taget en særdeles kompliceret, men 
højst karakteristisk og ofte overordentlig smuk Larveform. 

Oversigt over Echinide-Larverne (Echinopliiteus). 

1. Fra Kroppens Bagende udgaar en uparret, bag- 

udrettet Forlængelse (Spatangide-Larver) .... 5. 
Ingen uparret Forlængelse fra Kroppens Bag- 
ende 2. 

2. Kropskelettet danner en „Ramme" eller „Kurv"; 

ingen Epauletter. Postoral- og Postdorsal- 

stavene gitrede (Fig. 90) 3. 

Kropskelettet danner ingen „Kurv"; Epauletter 
findes (II. Stadium). Ingen Gitterstave 4, 



170 



3. Bageste Tværstav og bageste Sidearme findes. 

C i d a r i s c i d a r i s. 

Bageste Tværstav og bageste Sidearme mangler 

Echinocyamus pusillus. 

4. Epauletter kun ved Grunden af Postoral- og 

bageste Dorsalarme, ingen omkring Kroppens 
Bagende. I I. Stadium Kropstaven noget ud- 
videt i Spidsen (Fig. 76. i_2, Fig. 77. i) 

Psammechinus miliåris. 

Foruden Epauletterne ved Grunden af Postoral- 
og bageste Dorsalarme ogsaa et Par omkring 
Bagenden, hvor de kan danne en næsten lukket 
Ring. 1 1. Stadium er Kropstaven simpelt kølle- 
formet eller f Echinus esculéntus ogacutus; 
noget grenet! Strongylocentrotus 
( Fig. 77. 2—4) . I drøbachiénsis 
I (Echinopluteus coronåtus?). 

5. Bageste Lateralarme lange, med Skeletstav ... 6. 
Bageste Lateralarme ganske korte, øreformede, 

uden Skeletstav (Fig. 101). Brissopsis lyrifera. 

6. Bageste Lateralstav stærkt tornet, især langs 

Bagranden; uparrede bageste Forlængelse 
ikke særlig lang, ofte endda meget kort 

(Fig. 3. 4) Echinocårdium cordåtum. 

Bageste Lateralstav kun svagt tornet; uparrede 
bageste Forlængelse meget lang (Fig. 98) . . . 
Spatångus purpureus. 

Larverne af Echinus esculéntus og acutus kan i IL Sta- 
dium vanskelig kendes sikkert fra hinanden. Larven til 
Strongylocentrotus drøbachiénsis er for lidt kendt til, at 
det kan angives med Sikkerhed, hvorved den i II. Stadium 

// 




Fig. 77. Bagenden af Kropstavene i I. Larvestadium. 

1. af Psammechinus miliåris; 2, af Echinus acutus; 3. af Echinus 

esculéntus; 4. af Strongylocentrotus drøbachiénsis. Ca. ^"Vi. 

(2 — 3. efter Shearer), 



171 

adskiller sig fra de to Echinus-Arters Larver. I I. Stadium 
er de tre Larver kendelige paa Kropstavenes Form (Fig.77). 
Hos Ech. esculentus er Kropstavene svagt tornede, ikke 
fortykkede i Spidsen, der er bøjet ret stærkt indad; hos 
Ech. acutus er de temmelig stærkt og uregelmæssigt tor- 
nede eller svagt grenede i Spidsen, som er kun lidt ind- 
bøjet; hos Strongylocentr. drøbachiensis er de temmelig 
regelmæssig kølleformede, ikke indadbøjede. 

Echinidernes indbyrdes Slægtskabsforhold er endnu 
ikke fuldt opklarede; det gælder særlig de Former, der 
sædvanlig sammenfattes under Navnet Cassidulider. Det 
er sikkert, at ikke alle de Former, der stilles herhen, er 
nærmere beslægtede, men hvor de enkelte Afdelinger 
virkelig bør henføres, er endnu ikke helt klart. Ordenen 
Cassiduloidea er derfor her endnu opretholdt i sit gamle 
Omfang. Den ældre Inddeling i „Regulære" (eller En- 
docyclica) og „Irregulære" (eller Exocyclica) er 
ikke nogen naturlig Inddeling, idet navnlig de „Irregulære" 
omfatter flere Grupper, der ikke er nærmere beslægtede. 

Bortset fra nogle af de ældste, palæozoiske Former 
kan Echiniderne naturligst deles i seks Ordener. 

Oversigt over Ordenerne. 

1. Gattet ligger indenfor Top feltet („Regul år i a") 2. 
Gattet ligger udenfor Topfeltet („Irre gul år i a") 3. 

2. Baade Ambulacral- og Interambulacralfelterne 

fortsætter sig over paa Mundfeltet. Ingen 
Gæller ved Mundfeltets Rand. Ambulacral- 

pladerne simple I. Cidaroidea. 

Kun Ambulacralfelterne (oftest kun 1 Par Pla- 
der) fortsætter sig over paa Mundfeltet. Gæl- 
ler ved Mundfeltets Rand. Ambulacralpladerne 
i Reglen sammensatte II. Diadematoidea. 

3. Skallens Form regelmæssig rund. Munden midt 

paa Undersiden (central). Ambulacralfelterne 
simple, ikke udvidede. Gælleudsnit ved Mund- 
randen III. Holectypoidea. 

Skallens Form i Reglen aflang. Munden midt 
paa Undersiden eller rykket frem mod For- 
enden. Ambulacralfelterne oftest udvidede. 
Ingen Gælleudsnit ved Mundranden 4. 

4. Munden central; vel udviklet Tandapparat. Skal- 

len oftest fladtrykt. Sugefødderne breder sig 

ofte ud Qver I, amb, felterne, , IV. Clypeastrcidea, 



172 



Munden central eller rykket frem mod For- 
enden. Tandapparat mangler (undt. hos unge 
Individer af nogle Cassidulider). Sugefødder 

kun i Ambulacralfelterne 5. 

5. Det uparrede bageste I.amb.felt paa Undersiden 
ikke forskelligt fra de andre I.amb. felter. 
Fascioler mangler V. C as sid ul o ide a. 

Det uparrede bageste I.amb.felt forskelligt fra 
de andre I.amb.felter. Første Plade læbefor- 
met udvidet, det følgende Par danner et bredt 
Bugskjold („Plastron") eller er forskudt saa- 
ledes, at den ene Plade ligger bagved den 
anden. Fascioler oftest tilstede. VI. Spatango ide a. 



[I. Orden. Cidaroidea. 
Skallens Form regelmæssig; Gattet ligger i Midten 
af Topfeltet. Mundfeltet dækket af regelmæssige Rækker 
af Amb. og I.amb. plader. Ingen Gæller og ingen Udsnit i 
Skallen ved Mundranden. Amb.pladerne 
usammensatte. Kun en enkelt stor Pri- 
mærpig („Radiol") og tilsvarende Tu- 
berkel paa hver Interamb. plade. Tu- 
berklerne i Reglen perforerede. Vel- 
udviklet Tandapparat; Tænderne uden 
Køl. Kun globifere og tridentate Pedi- 
cellarier findes; de globifere i to for- 
skellige Former, store og smaa. Sphæ- 
ridier mangler. 

Alle de talrige nulevende og fossile 
Former henføres til én Familie. 




Pig. 78. Globifer 
Pedicellarie , store 
Form, af Cidaris 
cidaris. ^Vi. m. Ud- 
mundingen af den 
indeni Klapperne 
liggende Giftkirtel. 
Til Stilkens øvre 
Ende ses fæstede 
de Muskler, der 
aabner Klapperne. 



1. Fam. Cidaridæ. 

Karakterer som Ordenen. 
Kun én Slægt i de nordiske Far- 
vande. 

1. Cidaris Leske. 
Porerne i hvert Par ikke forbundne 
ved en Fure. Primærpiggene lange, 
slanke, fint tornede. Globifere Pedi- 
cellarier (Fig. 78), baade store og lille 
Form, med en kraftig Endetand paa 
hver af Klapperne; Stilken af den 
store Form meget kort, uden nogen 



173 



Krave af fremspringende Torne. Tridentate Pedicellarier 
kraftige. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 



1. Cidaris cidaris (Linné). 
(Syn. Dorocidaris papillåta A. Agassiz). 

Skallen næsten saa høj som bred, temmelig tæt dæk- 
ket med smaa Tuberkler paa det Stykke af Interamb.pla- 
derne, der ikke optages af de store Primærtuberkler og 
deres Areoler; i Reglen en tydelig, nøgen Midtlinie i baade 
Amb. og I.amb. -Felterne. De primære Pigge med tydelige 
Længdefurer, ca. 27^ Gange saa lange som Skallens Dia- 
meter. De smaa, sekundære Pigge tiltrykte, flade, men 
tilspidsede. Naar en Størrelse af ca. 6 cm i Tværmaal af 
Skallen. Farven hvidlig. 

Arten er hidtil ikke taget i danske Farvande, men vil 
muligvis kunne findes i den ydre Del af Skagerak. Langs 
den norske Kyst findes den helt op til Bodø, paa ca. 
280—350 m Dybde. Forekommer ogsaa ved Shetlands- 
øerne, løvrigt er den udbredt over det nordlige Atlanter- 
hav indtil Middelhavet, Azorerne og de Cap Verdiske Øer; 
synes ikke at forekomme i den vestlige Del af Atlanter- 
havet. Dybde-Udbredelse ca. 50 — 
1800 m. 

Larven har Gitterstave i 
Postoral- og Postdorsal-Armene. 
Bageste Tværstav findes. Ingen 
Epauletter. 



I de danske Kridtaflejringer 
forekommer adskillige Arter af 
Cidarider, tildels ret almindeligt. 
Som de vigtigste skal nævnes 
Tylocidaris båltica Schliiter 
og T. vexillifera Schliiter, 
samt Temnocidaris dånica 
Desor. Slægten Tylocidaris 
adskiller sig paafaldende fra alle 
andre, nulevende og fossile, Ci- 
darider ved at have ikke-perfo- 
rerede Tuberkler. De to nævnte 
Arter har stærkt ægformet fortyk- 
kede Pigge; særlig hos T. baltica 
er de helt kolossale, næsten som 
Dueæg (Fig. 80), — Temnoci- 




Fig. 79. Interamb.felt af 
Skallen af Temnocidaris 
danica Desor. Langs ven- 
stre Side ses Halvdelen 
af det tilstødende Ambu- 
lacralfelt, paa højre Side 
kun et mindre Stykke deraf. 
Lidt formindsket. 
(Efter Schluter). 



174 



daris er karakteristisk ved ejendommelige, skarpt begræn- 
sede Smaagruber i Skallen, næsten som skaaret med en 
Kniv. Af denne Form findes oftest kun isolerede I.amb.- 
Felter med Halvdelen af det tilstødende Amb.-Felt langs 
hver Siderand, altsaa Udsnit paa Vs af Skallen. (Ogsaa 




Pig. 80. Tylocidaris baltica Schliiter. Naturlig Størrelse. 
Efter Ussing. 

de øvrige Cidarider, fossile og recente, gaar ofte i Stykker 
paa denne Maade). Saadanne Udsnit, hvoraf Aftryk ofte 
findes i Flintblokke, gaar populært under Navnet „So-Pat- 
ter" eller „So-Deller" (Fig. 79). 

Isolerede Pigge af forskellige Cidaride-Arter findes 
ofte i vore Kridt-Aflejringer]. 



II. Orden. Diadematoidea. 
Skallens Form regelmæssig. Gattet indenfor 
Topfeltet, men ofte noget eksentrisk. Kun Ambu- 



175 

lacral-Felterne fortsætter sig ind over Mundfeltet, 
hos de fleste kun med ét Par Plader, Buccalpla- 
derne. løvrigt er Mundfeltet mer eller mindre 
dækket af uregelmæssige Smaaplader, der ikke har 
noget med Ambulacral- eller I. amb. pladerne at 
gøre. Gæller (og tilsvarende Gælleudsnit i Skallen) 
ved Mundranden. Ambulacralpladerne i Reglen 
sammensatte. Baade Amb. og I. amb. pladerne of- 
test med flere Pigge, ordnede i Længderækker i 
Felterne. Ophicephale Pedicellarier findes altid, 
ofte ogsaa globifere, tridentate og triphylle. Sphæ- 
ridier findes. 

Denne store Orden, der omfatter alle de talrige nu- 
levende og fossile regulære Echinider, bortset fra Cida- 
riderne, deles i 3 Underordener, der karakteriseres væsen- 
lig efter Tandapparatets og de sammensatte Ambulacral- 
pladers Bygning. 

Oversigt over Underordenerne. 

1. Tænderne uden Køl paa Indersiden. Tandappa- 
ratets Epiphyser vokser ikke sammen oven- 
over Tændernes Rod (Fig. 75.2). I de sammen- 
satte Ambulacralplader er den næstnederste 
den største (Fig. 81. 1). Tuberklerne perforerede 

og crenulerede Aulodonta. 

Tænderne med en Køl paa Indersiden. Tu- 
berkler ikke perforerede 2. 





Fig. 81. Sammensatte Ambulacralplader, af de to Hovedtyper: 
1. den „diademoide Type", med den midterste (hos polypore For- 
mer den næstnederste) Primærplade størst; 2. den „echinoide Type", 
med den nederste Primærplade størst. Skematisk. 



176 



Epiphyserne vokser ikke sammen ovenover 
Tandens Rod. I de sammensatte Ambulacral- 
plader er den næstnederste Primærplade den 
største Stirodonta. 

Epiphyserne vokser sammen og danner en Bue 
ovenover Tandens Rod (Fig. 75. i). I de sam- 
mensatte Ambulacralplader er den nederste 
Primærplade den største (Fig. 81. 2). Camarodonta. 



[I. Underorden. Aulodonta Jackson. 

Skallen oftest temmelig svag; Pladerne hos nogle 
Former taglagte. Piggene i Reglen lange, skøre og hule; 
ofte er de besatte med fine Torne, ordnede i Spiral. Tu- 
berklerne perforerede. 

Af de ret talrige nulevende Former (deriblandt Slægten 
Diadéma, hvorefter Ordenen benævnes) findes ingen re- 
præsenterede i de nordiske Farvande; kun én Art lever 
i Middelhavet. Ogsaa de meget talrige fossile Former er 
næsten ukendte fra vore geologiske Formationer; kun 
nogle Pigge af en Pseudo diadéma- Art er fundne i 
Cenoman-Formationen paa Bornholm]. 

[II. Underorden. Stirodonta Jackson. 

Skallen kraftig; Pladerne ofte med Gruber eller Ud- 
vækster, aldrig taglagte. Piggene aldrig hule, ikke besatte 
med fine, spiralordnede Torne. Tuberklerne ikke per- 
forerede. 

De hertilhørende Former deles i tre Familier. Ingen 
Repræsentanter for disse findes i nordeuropæiske Far- 
vande, hvorimod to af Familierne er vel repræsenterede 
i vore Kridtaflejringer. Af den tredje Familie, A r b a c i 1 d æ , 
let kendelig paa det af 4 (sj. 5) trekantede Plader dækkede 
Analfelt, findes én Art, Arbåcia lixula (Linné) i Middel- 
havet og ved Vestafrika. Der er ingen Sandsynlighed for 
at finde den meget længere Nord paa. Heller ikke kendes 
fossile Former af denne Familie fra vore geologiske For- 
mationer. 

Oversigt over Familierne. 

Ambulacralpladerne simple eller i det højeste 
sammensatte af to Primærplader. Meget smaa 
Former Saleniidæ. 

Ambulacralpladerne sammensatte af flere Pri- 
mærplader. Større Former... Phymosomatidæ. 



177 



I. Fam. Saleniidæ. 
Primærpiggene meget lange, slanke, men temmelig 
kraftige. Kun en enkelt paa hver I.amb. Plade. De sekun- 
dære Pigge korte, flade, tiltrykte. Tuberk- 
lerne crenulerede. Toppladerne temmelig 
store; Analfeltet dækket af én stor, fem- 
kantet Plade, ved hvis ene Rand findes 
et lille Udsnit for Gataabningen. 

Ingen nulevende Former af denne Fa- 
milie findes i de nordiske Farvande. Der- 
imod findes der i vore Kridtaflejringer 
flere forskellige Arter af Slægten Salénia 
Gray (Fig.82), gennemgaaende meget smaa, 
knap saa store som en Ært. Som oftest 
mangler baade Topfelt og Mundfelt, saa 
Skallen har Form som en lille Ring. 




Fig. 82. Salenia 
Heberti Cot- 
teau. Naturlig 

Størrelse. (Efter 
Cotteau). 



II. Fam. Phymosomatidæ. 
(Syn. Cyphosomatidæ). 

Primærpigge kraftige, men 
ikke paafaldende forskellige 
fra de sekundære Pigge. Tu- 
berklerne crenulerede. Anal- 
feltet dækket af mindre Plader. 

Af denne Familie kendes 
kun én eneste nulevende Art 
(Japan), men talrige fossile 
Former. I vore Kridtaflejringer 
findes flere Arter af Slægten 
Phymosoma Haime (Syn. 
Cyphosoma Agass.) (Fig. 83). 
Ingen af dem er dog alminde- 
lige. Det er middelstore For- 
mer med temmelig lav Skal; 
de er let kendelige paa de 
mangeporede (polypore) Am- 
bulacralplader. Som oftest 
mangler baade Mund- og Top- 
felt, saa de har Form af en 
stor Ring]. 




Fig. 83. Phymosoma granu- 
losum (Agassiz) ; øverst set fra 
Oversiden ; Topfeltet mangler ; 
nederst set fra Siden. Lidt 
formindsket. (Efter Cotteau). 



III. Underorden. Camarodonta Jackson. 
Primære og secundære Pigge kun forskellige ved 
Størrelsen, de primære i Reglen ikke særlig store. 

Th. Mortensen : Pighude. 12 



178 



Piggene ikke hule, aldrig med Torne i Spiralord- 
ning. Tuberklerne ikke perforerede, danner vertikale 
Længderækker, blandt hvilke den primære Række 
oftest er særlig fremtrædende. Alle fire Slags Pedi- 
cellarier vel udviklede; af disse har særlig de 
globifere stor systematisk Betydning. 

Det er mest temmelig store Former, med tyk, kraftig 
Skal. Hos nogle tropiske Former er Skallen aflang, tvær- 
oval; Gataabningen ligger dog stadig indenfor Topfeltet, 
saa de er alligevel „regulære". Hos den væsenlig tropiske 
Familie Temnopleuridæ er Skallen mere eller mindre 
grubet og Tuberklerne crenulerede. 

De talrige nulevende Former falder i flere Familier, 
hvoraf to er repræsenterede hos os. 

Oversigt over Familierne. 

Ambulacralpladerne med oftest kun 3 Porepar. 

Globifere Pedicellarier med Sidetænder .... 

I. Echinidæ. 

Ambulacralpladerne med flere end 3 Porepar. 

Globifere Pedicellarier uden Sidetænder.... 

II. Strongylocentrotidæ. 

I. Pam. Echinidæ. 

Globifere Pedicellarier med én eller flere Side- 
tænder paa hver Side nedenfor Endetanden. Suge- 
fødderne, og tildels de globifere Pedicellarier, med 
simple, c-formede Spikler. Gælleudsnit smaa. 3 
eller flere Porepar i hver sammensat Ambulacral- 
plade. 

To Slægter repræsenterede i nordiske Farvande, begge 
med kun 3 Porepar i hver Ambulacralplade. 

Oversigt over Slægterne. 

Primærtuberkel paa alle Amb. pladerne. Globi- 
fere Pedicellarier med flere Tænder langs 



m 

hver Side af Klappernes ydre Del, som er 
helt aaben, uden Tværbjælker paa Inder- 
siden 1. Psammechinus. 

Primærtuberkel paa alle eller kun paa hver- 
anden— tredje Amb. plade. Globifere Pedicel- 
larier kun med faa Tænder, ofte kun en, paa 
hver Side af Klappernes ydre Del, hvis 
Rande er forbundne ved Tværbjælker paa 
Indersiden, saa den har Form af et Rør. . . . 
2. E c h i n u s. 

1. Psammechinus L. Agassiz. 

3 Porepar i hver sammensat Amb. plade. Alle 
Amb. pladerne med Primærtuberkel. Skallen tæt 
besat med Pigge (og Tuberkler) af temmelig ens- 
artet Størrelse. Ingen af Ocularpladerne naar ind 
til Analfeltet. Globifere Pedicellarier med Klap- 
pernes ydre Del af Form som en aaben Rende, 
med flere Tænder langs Randene (Fig. 73. i). Min- 
dre Former. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 

1. Psammechinus miliåris (Gmelin). Tang- 
borre; Søborre (Fig. 84). 
{Syn. Echinus, Parechinus miliåris (Miill.)). 

Skallen hvælvet, ofte noget 5-kantet i Omkreds, tæt 
besat med temmelig korte, kraftige Pigge (og Tuberkler), 
blandt hvilke de primære kun er lidet fremtrædende. De 
sekundære Tuberkler temmelig store, men Primærtuberk- 
lernes Længderækker dog altid tydelige. Topfelt temme- 
lig lille. Buccalpladerne med talrige Pedicellarier, men 
ingen Pigge. Mundhudens Plader temmelig stærkt udviklede 
og danner en næsten helt tæt Beklædning^). Globifere 
Pedicellarier (Fig. 72. 2^ temmelig smaa, oftest meget 

^) Hos Middelhavs- Arten Ps. microtuberculåtu s (Blv.) er Mund- 
hudens Plader endnu kraftigere, i Alm. grønne, og danner en ganske tæt 
Belægning. 

12* 



180 




talrige og danner med deres hvide Hoveder, paa vel kon- 
serverede Eksemplarer, ligesom et helt „Fnug" mellem 
Piggene. Tridentate Pedicellarier temmelig grove, med 
brede Klapper. Farven grønlig, baade paa Skal og Pigge; 
dog er Spidsen af Piggene i Reglen violet. 

Den naar kun en temmelig ringe Størrelse, indtil ca. 
45 mm i Tværmaal af Skallen; i vore Farvande bliver 

den næppe større 
end ca. 35 mm. 

Yngletiden falder 
gæsenlig i Forsom- 
meren. Larven har 
i I. Stadium forlæn- 
get Kropstav, noget 
fortykket og grenet i 
Spidsen (Fig. 76. i_2, 
Fig. 77. i). I II. Sta- 
dium har den Epau- 
letter ved Grunden 
af Postoral- og Post- 
dorsalarmene, men 
ikke paa Kroppens 
Bagende. 

Den synes nær- 
mest at være alt- 
ædende; alt efter 
Bunden, den findes 
paa, lever den af Bændeltang, Alger eller alle Slags 
Bunddyr. 

Denne Art, vort almindeligste Søpindsvin, forekom- 
mer overalt i Kattegat, undtagen paa den bløde Bund i 
den dybere østlige Del, fra Skagen til den vestlige Del 
af Østersøen. I Øresund gaar den i alt Fald ned til Hveen. 
Den findes i Limfjorden og er udbredt over Nordsøen, 
helt ned i Kanalen. løvrigt er den udbredt fra Trond- 
hjemsfjorden og Island til Marokko og Azorerne, men 
gaar ikke ind i Middelhavet. Ved Grønland og de ameri- 
kanske Kyster findes den ikke. Den synes ikke at gaa 
ud paa større Dybder end ca. 100 m, holder sig i det hele 
væsenlig til de mindre Dybder, særlig Tidevandszonen. Den 
kan bore Huller i Klipperne. Hos os er den især hyppig 
mellem Bændeltangen. Den er fundet subfossil i Inter- 
glacial-Aflej ringer (Cyprina-Ler). 



Fig. 84. Psammechinus miliaris (Gmelin). 
1 . fra Mundsiden ; i Midten ses det nøgne 
Mundfelt, med Tænderne ragende frem 
som en lille Kegle, omgivet af de 5 Par 
Mundsugefødder; 2. nøgen Skal, fra Over- 
siden; i Midten ses Topfeltet. 
Naturlig Størrelse. 



181 

2. Echinus Linné. 

3 Porepar i hver sammensat Amb. plade. Pri- 
mærtuberkel paa alle Amb. pladerne eller kun paa 
hveranden-tredje Plade. Ingen Ocularplader naar 
ind til Analfeltets Rand. De globifere Pedicellarier 
med Klappernes ydre Del rørformet, med faa, 
1 — 3 Sidetænder (Fig. 73. 2). Større, tildels meget 
store og oftest meget smukke Former. 

3 Arter i de nordiske Farvande. 

Oversigt over Arterne. 

1. Primærpig (-tuberkel) paa alle Amb. pladerne. . 

3. Ech. élegans. 

Primærpig (-tuberkel) højst paa hveranden Amb.- 
plade^) 2. 

2. Primærpiggene næppe større end de sekundære; 

Buccalpladerne med Pigge og Pedicellarier. . 

1. Ech. esculéntus. 

Primærpiggene i Reglen tydelig større og kraf- 
tigere end de sekundære. Buccalpladerne kun 
med Pedicellarier 2. Ech. a cut u s. 

1. Echinus esculéntus (Linné) (Fig. 85). 
(Syn. Ech. sphæra O. F. Muller). 

Skallen i Reglen hvælvet, næsten kugleformet, sjæld- 
nere noget lavere eller mere kegleformet. Temmelig tæt 
beklædt med forholdsvis korte Pigge. Hos større Eksem- 
plarer er de sekundære Tuberkler ligesaa store som de 
primære og de af disse dannede Længderækker derfor 
utydelige; paa mindre Ekspl. er Længderækkerne tyde- 
ligere. Kun hveranden eller tredje Ambulacralplade med 
Primærtuberkel. Buccalpladerne bærer smaa, kølleformede 
Pigge mellem de talrige, mest ophicephale Pedicellarier. 
De globifere Pedicellarier temmelig store, med i Reglen 
kun én Sidetand paa hver Side nedenfor Endetanden. De 

1] Undtagen hos meget smaa Eksemplarer, og nærmest Mundranden 
paa større Ekspl. 



182 



tridentate Pedicellarier med lange, slanke Klapper. Pig- 
gene rødlige med violet Spids; Skallen smukt rød, Tu- 
berklerne hvide. 

Den naar en meget betydelig Størrelse, indtil ca. 
160 mm i Tværmaal, er i det hele taget en af de største 




Fig. 85. Nøgen Skal af Echinus esculentus Linné, set fra Siden. 
Naturlig Størrelse. (Efter Koehler). 



Former af Echiniderne; i vore Farvande bliver den næppe 
større end ca. 80 mm i Tværmaal. 

Yngletiden falder om Forsommeren. Larven har i 
første Stadium forlængede Kropstave, der bøjer noget 
indad med Spidsen, som er svagt tornet, ikke fortykket 
(Fig. 77. 3). I II. Stadium har den Fimreepauletter baade 
ved Grunden af Postoral- og Postdorsalarmene og om- 
kring Kroppens Bagende (Fig. 76. 3). — Væksten er, efter 
Iagttagelser fra Skotland, som følger: i Løbet af første 
Aar naar den en Størrelse af ca. 4 cm i Tværmaal, og er 
da allerede kønsmoden; 2 Aar gammel er den 4 — 7 cm, 
3 Aar gi. 7 — 9 cm, 4 Aar gi. 9 — 11 cm. De meget store 



183 



Individer paa op til 15 — 16 cm er da antagelig 7 — 8 Aar 
gamle. 

Dens Føde bestaar baade af Alger (bl. a. Laminarier, 
især naar de er dækkede af Bryozoer) og alle Slags min- 
dre Dyr, særlig Balaner. 

Forekommer temmelig almindelig i det nordlige og 
østlige Kattegat fra Skagen til Sjællands Odde og Øre- 
sund, hvor den i alt Fald gaar ned til Hellebæk; findes 
derimod ikke i det sydvestlige Kattegat eller Bælterne. I 
Limfjorden er den stedvis talrig (i Nissum Bredning). Og- 
saa udbredt over Nordsøen. Den ynder haard, plantebe- 
vokset Bund, paa Dybder af ca. 10— 40 m. Andetsteds 
træffes den indenfor Tidevandszonen, især mellem Al- 
gerne paa Klipperne (mest i Yngletiden). — Den er iøv- 
rigt udbredt fra Finmarken og Island til Portugal; gaar 
ikke ind i Middelhavet. Ved Grønland og Amerikas Øst- 
kyst findes den ikke. Dens Udbredelse i Dybden er fra 
O— ca. 1200 m; men den hører hovedsagelig hjemme i den 
littorale-sublittorale Region. 

Ved Portugals Kyster er den Genstand for et ret be- 
tydeligt Fiskeri og udgør dér et yndet Næringsmiddel. 

Varieteten fuscus^) Mrtsn. (Syn. Var. depréssus Siiss- 
back & Breckner) adskiller sig fra den typiske Form ved 
sin temmelig fladtrykte Skal. Piggene er ensfarvet rød- 
brune og noget længere end hos den typiske Form. Denne 
Varietet forekommer ret almindelig i Nordsøen; ogsaa 
taget i Nærheden af Læsø og i Øresund"), 

Bastarder mellem denne og følgende Art er ikke helt 
sjældne; ogsaa med Psammechinus miliaris kan den danne 
Bastarder. 

2. Echinus acutus Lamarck (Pig. 86). 

(Syn. Ech. Flemingii Forbes, depréssus G. O. Sars, rari- 

spinus G. O. Sars). 

Skallen gennemgaaende noget mindre hvælvet end 
hos foregaaende Art; Piggene langt færre end hos denne, 
de primære i Reglen betydelig længere og kraftigere end 
de sekundære. Primærtuberklernes Længderækker tyde- 
lige. Kun hveranden — tredje Amb.plade har Primærtuber- 
kel. Buccalpladerne bærer kun Pedicellarier, ingen Pigge. 
De globifere Pedicellarier med oftest kun én Sidetand 

^) Undertiden fejlagtig kaldet ru fus. 

2) Ifølge velvillig Meddelelse fra Dr. G. Thulin, Lund. 



184 



paa hver Side; de tridentate Pedicellarier (Fig. 72. 5) med 
lange, slanke Klapper; kan naa en Længde af 2,5 mm. 
Farven i Almindelighed hvid, med en rødbrun Stribe ned 
ad hver Pladerække; disse rødbrune Striber kan være 
mere eller mindre brede, og Skallens Farve bliver der- 
efter snart mere hvidlig, snart mere rødbrun. Langs Ran- 
den af Pladerne findes ofte afvekslende, parallele rød- 




Fig. 86. Echinus acutus Lamarck, set fra Siden. 
Naturlig Størrelse. (Efter Koehler). 

brune og hvide Linier, der rimeligvis er Tilvækstlinier. 
Piggene oftest rødlige ved Grunden, hvide i Spidsen; 
ikke sjælden er de mere grønlige. Naar en betydelig Stør- 
relse, dog ikke saa stor som foregaaende Art, næppe over 
ca. 130 mm i Tværmaal. 

Larven ligner meget foregaaende Art. I første Sta- 
dium er den let kendelig paa sine temmelig stærkt tornet- 
grenede Kropstave, der er noget fortykkede og ikke stærkt 
indadbøjede (Fig. 77. 2). II. Stadium kan vanskelig skelnes 
sikkert fra Ech. esculentus; Armene er i Almindelighed 
lidt slankere og lidt mere divergerende end hos denne. 



185 

Føden bestaar af forskellige Slags Bunddyr; men og- 
saa næsten ublandet Bundmateriale kan findes i Tarmen. 

Det er en overmaade variabel Art, hvilket har givet 
Anledning til Opstilling af flere „Arter", af hvilke i det 
højeste et Par kan opretholdes som Varieteter. Den ovenfor 
beskrevne, typiske Form svarer nærmest til den, der er 
benævnt Ech. Flemingii Forbes. En ret karakteristisk 
lille Form, temmelig fladtrykt, med særdeles lange, slanke 
Pigge og med fem større, rødbrune Pletter paa Oversiden, 
er benævnt Ech. norvégicus Duben & Koren, og en 
lignende, fladtrykt Form, med paafaldende lille Mundfelt 
Ech. microstoma Wyv. Thomson. 

I danske Farvande er Var. norvégicus ikke sjælden i 
den nordøstlige Del af Kattegat, fra Groves Flak til Skagen, 
samt i Skagerak, paa Dybder af ca. 45—200 m, særlig paa 
lerblandet Sandbund. Den angives ogsaa at være taget 
S. O. for Als, men dette kan næppe være rigtigt. — Den 
typiske Form kendes ogsaa fra Skagerak. Derimod er Va- 
rieteten microstoma ikke kendt fra danske Farvande, — 
Arten er iøvrigt udbredt fra det nordlige Norge (Barents- 
Havet) til Cap Bojador paa Afrikas Vestkyst; forekommer 
ogsaa i Middelhavet. Den kendes ikke fra Grønland eller 
Nordamerikas Østkyst. Dybde-Udbredelsen ca. 20 — 1300 m. 

3. Echinus élegans Diiben & Koren (Pig. 68). 

Skallen temmelig fladtrykt. De primære Pigge ret 
fremtrædende og danner, ligesom Tuberklerne paa Skallen, 
meget tydelige og regelmæssige Længderækker. De se- 
kundære Pigge (og Tuberkler) betydelig mindre end de 
primære. Hver Ambulacralplade bærer en Primærtuberkel. 
Ingen Pigge paa Buccalpladerne. De globifere Pedicel- 
larier i Reglen med 2 — 3 Sidetænder paa hver Side. De 
tridentate Pedicellarier med temmelig brede Klapper. Skal- 
lens Farve oftest hvid, med en rødlig Tone paa Over- 
siden; undertiden er den helt violet. Piggene purpurrøde 
med hvid Spids, undertiden dog ensfarvet rødlige eller 
gullige. Formen med de purpurrøde Pigge overordentlig 
smuk. Naar ikke samme betydelige Størrelse som de to 
andre Arter, næppe mere end ca. 50 mm i Tværmaal. 

Om dens Biologi vides intet nærmere. Larven 
ukendt. 



186 



Den er hidtil kun taget én Gang i Skagerak, ca. 
22 Kvm. N.N.V. f. Hanstholm, paa 53 m Dybde. Forekom- 
mer iøvrigt langs Norges Kyster indtil Trondhjemsfjorden, 
ved Islands Sydkyst, Færøerne og de britiske Atlanter- 
havskyster indtil Kanalen. Vil dog sandsynligvis vise sig 
at have en langt større Udbredelse, idet Adskillelsen fra 
nogle beslægtede Arter er vanskelig og næppe lader sig 
opretholde. Udbredelsen i Dybden ca. 50 — 2000 m. 

[Der findes i Literaturen Angivelser om, at Para- 
centrotus lividus (Lamarck) (Syn. Strongylocentrotus 
lividus) skal forekomme i den sydlige Del af Nordsøen, 
ved Helgoland og paa Doggerbanken. De beror sandsyn- 
ligvis paa Fejlbestemmelser. Arten forekommer ellers 
ikke nordligere end Bretagne og S.V. Irland. Den adskiller 
sig fra de andre europæiske Former af Familien Echinidæ 
ved at have 5 — 6 Porepar i hver sammensat Amb. plade, 
der alle har Primærtuberkel. De globifere Pedicellarier 
med 1 Sidetand paa hver Side; den ydre Del af Klap- 
perne har Form af en aaben Rende. — Denne Art spiller 
en betydelig Rolle som Næringsmiddel i Middelhavs- 
landene]. 



II. Pam. Stron^ylocentrotidæ. 

Ambulacralpladerne med flere end 3 Porepar. 
Gælleudsnit smaa. Globifere Pedicellarier uden 
Sidetænder. Sugeføddernes Spikler noget grenede. 

Kun én Slægt i nordiske Farvande. 

1. Strongylocentrotus Brandt. 
(Syn. Toxopneustes L. Agassiz). 

Primærtuberkler paa alle Ambulacralpladerne; 
i Reglen naar to af Ocularpladerne ind til Anal- 
feltet (Pig. 70. i). De globifere Pedicellarier med 
en lang, indtrækkelig Hals (Pig. 72.6); uden Side- 
tænder (Pig. 73. 3). 

Kun én Art i nordiske Farvande. 



187 



1. Strongy locentrotus drøbachiénsis 
(O. Fr. Muller) (Fig. 87). 
(Syn. Toxopneustes drøbachiénsis, Toxopn. pållidus G. O. 
Sars; Toxopn. pictus Norman; Strongyloc. granulåris (Say)). 
Skallen temmelig fladtrykt, tæt besat med Tuberkler, 
blandt hvilke de primære danner tydelige Længderækker. 
Ogsaa de sekun- 
dære Tuberkler dan- 
ner hos større Indi- 
vider ret tydelige 

Længderækker. I 
Reglen 5—6 Pore- 
par i hver Ambu- 
lacralplade. Ingen 
Pigge paa Buccal- 
pladerne. De globi- 

fere Pedicellarier 
(Fig. 72.6) i Reglen 
med ret talrige Spik- 
ler af lignende Form 
som de i Sugefød- 
derne, C-formede, 
med noget grenede 
Spidser (Fig. 73.5). 

De tridentate Pedicellarier i Reglen med temmelig brede 
Klapper. Skallens Farve i Reglen grønlig-brun. Piggene 
grønlige eller rødlige, undertiden violette, ofte hvidlige i 
Spidsen. Naar en Størrelse af indtil ca. 8 cm i Tværmaal; 
bliver dog næppe saa stor i vore Farvande. 

Larven har i I. Stadium forlængede, kølleformede 
Kropstave (Fig. 77. 4). I II. Stadium har den Fimreepau- 
letter ved Grunden af Postoral- og Postdorsalarmene samt 
et Par Epauletter, der danner en næsten lukket Ring om 
Kroppens Bagende. (Sandsynligvis hører den under Navnet 
Echinopluteus coronåtus Mrtsn. beskrevne Larve- 
form herhen). løvrigt er denne Larve kun lidt kendt, og 
der kan ikke angives sikre Karakterer til Adskillelse fra 
Ech. esculentus- og acutus-Larverne i II. Stadium. — Yngle- 
tiden falder vistnok i Foraarsmaanederne. 




Fig. 87. Nøgen Skal af Strongylocentrotus 

drøbachiénsis (O. Fr. Muller), set fra oven. 

Naturlig Størrelse. 



188 

Føden bestaar af alle Slags mindre Bunddyr, Alger; 
ofte findes Tarmen fyldt af almindeligt Bundmateriale. — 
Paa denne Echinide findes undertiden en snyltende Snegl, 
Pelseneéria stylifera (Turton) (Syn. Stylifer Turtoni 
Broderip). Smaa Ekspl. spises ikke sjælden af Torsken. 

I danske Farvande er denne Art udbredt fra Skage- 
rak og nordlige Kattegat til Øresund, helt ned til Salt- 
holm; gennem Bælterne gaar den ned i den vestlige Del 
af Østersøen. Findes ogsaa i Limfjorden og Nordsøen, 
men ikke i dennes sydlige Del. I vore Farvande findes 
den ikke inde paa helt lavt Vand; andetsteds findes den 
hyppig i Tidevandszonen. Den kan bore Huller i Klippe- 
væggene. — løvrigt udbredt fra Spitsbergen og Nord-Is- 
havet til Kanalen og fra Grønlands Nordkyst til New Jer- 
sey. I Stillehavet forekommer den ned til Vancouver og 
Korea. Dybdeudbredelsen er fra O — ca. 1200 m. 

Arten forekommer ogsaa subfossil i Interglacial-Af- 
lejringer (Marint Diluvium ved Vognsbøl, Esbjerg) og Al- 
luvial-Aflejringer (Zirphæa-Lag). 

[Der foreligger i Literaturen en Angivelse om Fore- 
komsten af endnu en Art af regulære Echinider i danske 
Farvande, nemlig Sphærechinus granulåris (La- 
marck). Dette beror dog sikkert kun paa en fejlagtig Lo- 
kalitets-Angivelse. Denne Art findes i Nutiden ikke læn- 
gere Nord paa end Bretagne og Kanal-Øerne. Maaske kan 
der være en svag Mulighed for at finde den fossil i nogle 
af vore interglaciale Aflejringer. Den har 4 Porepar i hver 
Ambulacralplade og dybe Gælleudsnit. Globifere Pedicel- 
larier uden Sidetænder. Hører til Familien Toxopneustidæ]. 

[III. Orden. Holectypoidea. 

Skallen hvælvet, regelmæssig rund, Munden midt paa 
Undersiden. Gattet udenfor Topfeltet, men indtager iøv- 
rigt en meget forskellig Plads hos de forskellige Former, 
fra umiddelbart bag ved Topfeltet til helt ned paa Skal- 
lens Underside. Amb. felterne simple, ikke bladformet ud- 
videde („petaloide"). Mundranden oftest med tydelige 
Gælle-Udsnit. Tandapparat findes, men mere eller mindre 
kraftig udviklet. 

De til denne Orden hørende ret talrige Former er 
alle fossile, maaske med en enkelt Undtagelse (Pygastri- 
des relictus Loven; kun en enkelt lille, delvis sønder- 
brudt Skal kendt. Vestindien). En af disse. Slægten C6- 
nulus Klein (Syn. Galerites Lamarck, Echinoconus Brey- 



189 



nius) er ret hyppig i vort Skrivekridt og er en af de al- 
mindeligste af de Forsteninger, som findes spredt paa 
vore Marker og benævnes „Tordensten" (Fig. 88). Som 





Pig. 88. Conulus sp. Fra Siden og fra Mundsiden. 
Naturlig Størrelse. (Efter Ussing). 

oftest er det kun indre Afstøbninger (Flintkærner), hvor- 
paa Tuberklerne ikke kan ses, medens Porerne oftest er 
tydelige. Dette gælder ogsaa i høj Grad „Ananchyterne" 
(Se Side 195)]. 



IV. Orden. Clypeastroidea. 

Skallen aflang eller rund, oftest fladtrykt, sær- 
lig hos de runde Former ganske flad og tynd, under- 
tiden med Indsnit (eller Huller) i Randen. Indvendig 
er Skallen i Reglen afstivet af Kalkstøtter, der ofte 
er meget stærkt udviklede; de kan danne et helt 
kompliceret Maskeværk, der omslutter alle de indre 
Organer. Gattet, med en enkelt Undtagelse, paa 
Undersiden af Skallen. Amb. felterne mere eller 
mindre stærkt udvidede („petaloide") omkring Top- 
feltet, hvor de oftest danner en smuk, blomster- 
lignende Figur. Munden meget lille; ingen Gælle- 
udsnit i Skallen langs Mundranden. Tandapparatet 
meget kraftigt. Piggene ganske smaa, danner en 
tæt, ofte helt fløjelsagtig Beklædning. Sugefødderne 



190 

oftest i stort Antal for hver usammensat Amb.- 
plade, breder sig ofte helt ud over I. amb. felterne. 

De talrige nulevende Former, der fordeles paa flere 
Familier, hører mest hjemme i tropiske Egne paa lavere 
Vand. Kun en enkelt Form findes i Nutiden i europæiske 
Farvande, hvorimod ret talrige fossile Former kendes fra 
Middelhavs-Egnenes Tertiær-Formationer. Fra vore Kridt- 
aflejringer kendes ingen fossile Clypeastrider. 

I. Pam. Fibulariidæ. 

Skallen aflang, fladtrykt eller hvælvet. Indre 
Skalstøtter kun svagt udviklede eller mangler helt. 
Ambulacralfelterne kun svagt udvidede paa Over- 
siden. Madreporpladen kun med én eller ganske 
faa Porer. Smaa Pormer. 

Kun én Slægt i europæiske Farvande. 

1. Echinocyamus Van Phelsum. 

Skallen mere eller mindre aflang, noget flad- 
trykt. Indre Skalstøtter findes, danner smaa, ufuld- 
stændige Skillevægge. Talrige smaa Porer (og Suge- 
fødder) langs de horizontale Grænser mellem 
Amb. pladerne. Kun én Pore i Madreporpladen. 
To Slags Pigge, de længere tilspidsede, de kortere 
endende med en takket Krone. 4 Genitalporer. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 

1. Echinocyamus pusillus (O. Fr. Miiller) 

(Pig. 89). 
(Syn. Echinocyamus angulosus Leske; minutus (Pallas) 

H. L. Clark). 
Skallen aflang, oftest noget tilspidset fortil. Genital- 
porerne tydelig større end Ocularporerne. Ca. 6—9 Pore- 



191 

par i den udvidede, øvre Del 
af Amb. felterne. — Naar kun 
en Størrelse af ca. 15 mm 
Længde. Farven graalig eller 
grønlig. 




Fig. 89. Echinocyamus pu- 
sillus (O. F. Mull.). 

1 — 2. nøgne Skaller, fra oven 
og fra neden, 3, med Pigge, 
fra oven. Naturi. Størrelse. 



Ved Konservering i Alko- 
hol eller ved Beskadigelse bli- 
ver den grøn, en Ejendomme- 
lighed som er fælles for næsten 
alle Clypeastrider. 

Lever af mindre Bunddyr 
(særlig Foraminiferer), Plantelevninger og i det hele taget 
Bundmateriale (Detritus). Selv spises den temmelig meget 
af Fisk, særlig af Ising og Kuller. 

Yngletiden falder om Sommeren. Larven (Fig. 90) er 
karakteristisk ved, at Kropskelettet danner en „Kurv" eller 
„Ramme". Postoral- og Postdorsal-Stavene gitrede; ingen 
bageste Tværstav eller bageste Sidearme; ingen Epauletter. 




Fig. 90. Larve af Echinocyamus pusillus. 1. 1. Stadium, fra Siden; 
Skelettet kun tegnet i den ppadvendende Side (Efter Théel); 2. II. Sta- 
dium, fra Mundsiden. 

k. Kropstav; r. tilbageløbende Stav. Fig. 1 ca. ^°°/i, Fig. 2 



-/. 



192 



Arten er temmelig almindelig i vore Farvande, paa 
Dybder af ca. 10 — 50 m, mest paa Sandbund eller Grus- 
bund. Den gaar i Øresund ned til Hveen; gennem Bæl- 
terne gaar den ned i den vestlige Del af Østersøen. Fore- 
kommer ligeledes i Limfjorden og er udbredt over hele 
Nordsøen ned til Kanalen. Er iøvrigt udbredt fra Fin- 
marken til Gap Bojador og Azorerne; findes ogsaa i 
Middelhavet. Derimod kendes den ikke fra den ameri- 
kanske Side af Atlanterhavet. Fra Island kendes kun døde 
Skaller, saa det er usikkert, om den lever der nu. Dybde- 
Udbredelsen er fra Ebbegrænsen til ca. 800 m. 

Er ogsaa fundet subfossil i Interglacial-Aflejringer 
(Gyprina-Ler) og i Alluvial-Aflej ringer (Tapes-Lagene). 

[V. Orden. Cassiduloidea. 

(Syn. Astérnata Gregory). 

Skallen aflang eller rund, hvælvet eller mere eller 
mindre fladtrykt. Munden central eller rykket hen imod 

Forenden. Ingen Gælle- 
udsnit i Skallen ved Mund- 
randen. Tandapparat mang- 
ler eller findes kun hos 
ganske unge Individer. 
Amb.felterne simple eller 
mere eller mindre ud- 
videde („petaloide") om- 
1 2 kring Topfeltet og om- 

~ ^, n . TT 1, . T^ kring Munden. Uparrede 

Fig. 91. Pynna Freuchem Desor. bageste I.amb.felt ikke for- 
1. Mundsiden; 2. Oversiden; den skelligt fra de andre. In- 
aflange Fordybning i Bagranden g^n Fascioler. 
er Gataabningen. Lidt formindsket. De herhen stillede For- 

(Efter Hennig). mer er sikkert ikke alle 

nærmere beslægtede, men 
de virkelige Slægtskabsforhold er endnu ikke helt klar- 
lagt. De falder i to Familier, Echinoneidæ med central 
Mund og simple Amb-felter og Cassidulidæ (eller Nu- 
cleolitidæ), med fremadrykket (eller central) Mund og 
mere eller mindre udvidede (petaloide) Amb.felter. 

Medens ingen hertil hørende Former nu lever i eu- 
ropæiske Farvande, har de i tidligere Jordperioder været 
rigt repræsenterede i disse Egne. I danske Kridtaflejringer 
forekommer Repræsentanter for begge Familier, nemlig 
Pyrina Freucheni Desor (af Fam. Echinoneidæ) (Fig. 91), 
som er temmelig almindelig i Faksekalken, og en Art af 




193 



Slægten Cassidulus, af hvilken hidtil kun enkelte Ekspl. 
er fundne i Saltholmskalken]. 

VI. Orden. Spatangoidea. 
Skallen aflang, mere eller mindre fladtrykt. 
Munden rykket frem mod Forenden. Ingen Gælle- 
udsnit. Tandapparat mangler. Uparrede, bageste 




1 2 

Fig. 92. Skal af Brissopsis lyrifera. 
1 . Oversiden ; 2. Undersiden. Naturlig Størrelse. 

Interamb.felt paa Undersiden forskelligt fra de andre 

I. amb. felter. Første Plade danner et læbeagtigt 

Fremspring („Læben" eller „Labrum"), det følgende 

Par Plader er enten forskudt saaledes, at den ene 

ligger bag den anden, eller de ligger ved Siden 

af hinanden og danner et fremtrædende Bugskjold 

(„Plastron") (Fig. 92; Fig. 93). Amb. -felterne mere 

eller mindre udvidede („petaloide"). Fascioler ofte 

tilstede. 

De meget talrige herhen hørende nulevende og fos- 
sile Former deles i to Underordener, efter det bageste 
Interambulacralfelts Bygning. 

Th. Mortensen : Pighude. 13 



194 



Oversigt over Underordenerne. 

Pladerne af første Pladepar i bageste I.amb.felt 
forskudt saaledes, at den ene ligger bag den 
anden (Pig. 93. i—s) Meridostérnata. 

Pladerne af første Pladepar i bageste I.amb.felt 
ligger ved Siden af hinanden (Pig. 93. 3) .... 
Amphistérnata. 




1 2 — 3 

Fig. 93. Bageste, uparrede Interambulacralfelt („Plastron"). 
: 1. af Holaster, 2. af Echinocorys, 3. af Spatangus purpureus. , 
Svagt forstørret. 1. og 3. efter Loven, 2. efter Lambert. 

[L Underorden. Meridostérnata Loven. 

Væsenlig karakteriseret ved den i Oversigten nævnte 
Bygning af bageste, uparrede Interambulacralfelt. Fascioler 
mangler eller er kun svagt udviklede. 

De til denne Underorden hørende nulevende Former 
er alle Dybhavsformer og findes særlig paa meget store 
Havdybder. En Art, Pourtalésia Jeffreysi Wyv. Thom- 
son, lever i Nordhavet, men gaar ned i Færø— Shetland- 
Kanalen. Den er mærkelig ved sin flaskeformede Skal; 
Munden ligger i en Fordybning i Forenden. 

Af de i vore Kridtaflejringer forekommende Echinider 
hører nogle af de almindeligste til denne Underorden, 
nemlig Holaster faxénsis Hennig, som findes ret 
hyppig i Faksekalken, og to Arter af Slægten Echino- 
corys Breynius (Syn. Ananchytes Lamarck), nemlig E c h. 
ovåta (Leske) fra Skrivekridtet (Fig. 94) og Ech. sul- 
cåta (Goldfuss) fra Saltholmskalken. Desuden kendes to 
Arter af Slægten Cardiåster, nemlig C. ananchytes 
(Leske) fra Skrivekridtet og C. Gronwålli Ravn, fra 
Bornholms Turon (kun 1 Ekspl. kendt). De nævnte For- 
mer kendes let fra hinanden paa følgende Karakterer: 
Echinocorys-Arterne er helt ovale, uden Indbugtning i 
Forranden; Holaster er noget indbugtet i Forranden, 
mangler Fascioler; Cardiåster er stærkt indbugtet i For- 
randen og har en Fasciol rundt hele Skallens Omkreds 



195 



(„marginal"). De to Echinocorys-Arter adskiller sig ved, 
at Pladerne paa Skallens Overside er noget højere og 
mere hvælvede hos sulcata end hos ovata; Furerne 
mellem Pladerne er noget fordybede hos sulcata; Tu- 




Fig. 94. Echinocorys ovata (Leske). Fra Siden og fra Mundsiden. 
Naturlig Størrelse, (Efter Ussing). 



berklerne paa Skallens Overside er noget større hos sul- 
cata end hos ovata. Bageste, uparrede I.amb.felt danner 
paa Oversiden i Reglen en temmelig skarp Køl hos ovata; 
denne er mindre fremtrædende hos sulcata. 

Ananchyterne findes, sammen med Galeriterne (Co- 
nulus), hyppig paa vore Marker, liggende frit eller sid- 

13* 



196 

dende i Flintblokke, og har som „Tordensten" (se S. U) 
spillet en betydelig Rolle i tidligere Tiders overtroiske 
Forestillinger]. 

II. Underorden. Amphistérnata Loven. 
Pladerne af første Pladepar i bageste, uparrede 
I.amb.felt ikke forskudt i Forhold til hinanden, 
oftest stærkt udvidede og danner et tydeligt Bug- 
skjold, „Plastron" (Fig. 92.2, Fig. 93. 3). „Fascioler" 
eller Baand vel udviklede. 

Fasciolerne optræder indenfor denne Underorden 
i stor Mangfoldighed og spiller en stor Rolle som syste- 
matisk Karakter. Man skelner mellem følgende Former 
af Fascioler: „peripetale", der gaar helt omkring alle de 
udvidede Dele af Amb.felterne (Petalerne) paa Oversiden 
(Fig. 92. 1, Fig. 96); „indre", som kun omslutter det forreste 
Amb.felt paa Oversiden (Fig. 99); „laterale", der udspringer 
fra den peripetale Fasciol og gaar langs Siden af Skallen, 
bagtil hen under Gattet (Fig. 96); „subanale", der ligger 
som en sluttet Ring nedenunder Analfeltet, og omslutter 
et forskelligt Antal Sugefødder (Fig. 92. 2, Fig. 95. 2). Ende- 
lig kan der findes en „marginal" Fasciol, der gaar helt 
rundt om Skallen nær Randen; denne sidste Form kendes 
blandt nulevende Spatangider kun hos ganske enkelte tro- 
piske Former. Sugefødderne er overordentlig mangfoldigt 
udviklede i denne Gruppe og spiller, ligesom Pedicel- 
larierne, en betydelig Rolle i Systematiken; men for de 
faa, let kendelige Arter, der findes i nordiske Have, er 
det unødvendigt at tage Hensyn dertil. 

Til denne Underorden hører talrige baade fossile og 
nulevende Former. Deres indbyrdes Slægtskabsforhold er 
endnu ikke helt klarlagt; de nordiske Former maa derfor 
foreløbig alle regnes til én Familie. 

To Slægter af denne Underorden er repræsenterede 
blandt vore Kridt-Forsteninger, nemlig Slægterne Mi- 
cråster og Bi*issopneustes. Micraster — med ind- 
sænket forreste Amb.felt og med subanal Fasciol — fore 



197 



Det er 
Skallens 



kommer i Faksekalken, men er meget sjælden. Af Slægten 
Brissopneustes findes to Arter, nemlig Br. dånicus 
Schluter og Br. suécicus Schluter (Fig. 95), den første 
temmelig almindelig, f. Eks. i Cerithium-Kalken i Stevns 
Klint og i Bryozo-Kalken ved Voxlev (Nibe). 
mindre Former, ovale, uden Indsænkning i 
Forende, men med 

subanal Fasciol, 
De to Arter ad- 
skilles lettest ved 
Mundens Plads, idet 
denne hos Br. sué- 
cicus ligger ganske 
tæt ved Skallens 
Forkant, hos Br. då- 
nicus halvvejs ind 
mod Midten af Un- 
dersiden. Br. dåni- 
cus er ogsaa meget 
slankere end sué- 
cicus i). 




Fig. 95. Brissopneustes suécicus Schluter. 

1. Oversiden, 2. Undersiden; viser den 

subanale Fasciol tydeligt. Lidt formindsket. 

(Efter Schliiter). 



I. Pam. Spatangidæ. 

Karakterer som Underordenen. 

Det er ejendommeligt for adskillige Spatangider (af 
de nordiske Former særlig Spatangus og Brisaster), at 
Skallen er noget skæv, idet den højre Side naar noget 
længere frem end den venstre. 

Af denne Familie er 5 Slægter repræsenterede i nor- 
diske Farvande. Den ene af disse, Hemiåster exper- 
gitus Loven, er undtagelsesvis fundet lidt N. O. f. Shet- 
landsøerne, ca. 400 m, hører ellers hjemme i Atlanter- 
havets Dyb. Den medtages her kun i Slægts-Oversigten. 

Oversigt over Slægterne. 

1. Subanal Fasciol findes 2. 

Ingen subanal Fasciol 3. 

2. Kun den subanale Fasciol findes.... 1. Spatangus. 
Foruden den subanale Fasciol findes en indre 

Fasciol 2. Echinocårdium. 

Foruden den subanale Fasciol findes en peri- 

petal Fasciol 3. Brissopsis. 

1) Ifølge de nyeste Undersøgelser (H. Ødum) skal Adskillelsen mellem 
de to Arter ikke kunne opretholdes; der bliver i saa Fald kun den ene 
Art, Brissopneustes danicvis, 



198 



3. Baade en peripetal og en lateral Fasciol findes 

Brisåster. 

Kun en peripetal Fasciol findes Hemiåster. 



[Brisdster Gray. 

Skallen temmelig lav, ret stærkt skraanende fortil. 
Topfeltet bag Midten af Skallen. Forreste Amb.felt ligger 
i en lang, dyb Fure. 3 Genitalporer. En peripetal og en 
lateral Fasciol findes. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 



1. Brisåstjer frågilis (Diib. & Kor.) (Fig. 96). 
(Syn. Trip3'lus, Schizåster frågilis (Diib. & Kor.)). 

Karakterer som Slægten. 

Denne ved sine Fascioler og sin Form let kendelige 
Art er hidtil ikke fundet i vore Farvande, men kan mu- 
ligvis findes i den ydre Del 
af Skagerak. Den er fundet 
subfossil i Glacial-Aflejrin- 
ger i Kristiania-Egnen og 
kan ogsaa vel tænkes at 
forekomme i nogle af vore 
Glacial-Aflejringer. Den er 
udbredt fra Finmarken til 
Bergen og Færø-Kanalen; 
forekommer ogsaa S. f. Is- 
land og i Danmarksstrædet, 
samt fra Davisstrædet ned 
til Florida. Dybde-Udbre- 
delsen 65— ca. 1300 m. 

Udviklingen er ukendt, 

men da den har store, blom- 

Fig. 96. Brisåster frågilis (Diib. merige Æg, vil den sikkert 

& Kor.). Oversiden. Viser den vise sig at have direkte 

peripetale og den laterale Fasciol. Udvikling, uden pelagisk 

Naturlig Størrelse. Larvestadium]. 




1. Spatdngus Klein. 
Foruden den subanale Fasciol findes ingen an- 
dre Fascioler, De udvidede Dele af Amb, felterne 



199 

(Petalerne) ikke fordybede. 4 Genitalporer. Store, 
kraftige Former af violet eller mørkviolet Farve. 

To Arter i nordiske Farvande. 

Oversigt over Arterne. 

Skallen lav; Subanalfeitet ca. tre Gange saa 

bredt som langt 1. Sp. purpureus. 

Skallen høj; Subanalfeitet ikke to Gange saa 

bredt som langt Sp. Råschi. 

1. Spatångus purpureus O. Fr. Muller (Fig. 97). 

Skallen bred, hjærteformet, temmelig lav, regelmæs- 
sig hvælvet paa Oversiden, flad paa Undersiden. Munden 




Fig. 97. Spatångus purpureus O. Fr. Muller. 
Yngre Ekspl. 1. Oversiden. 2. Undersiden. Naturlig Størrelse. 



ikke indsænket. Læben bredt afrundet. Subanalfeitet (det 
af den subanale Fasciol omgrænsede Stykke) meget bredt, 
ca. 3 Gange saa bredt som langt. I Reglen talrige kraf- 
tige, tilbagebøjede Pigge midt paa Oversiden, ragende 
frem af den tætte Beklædning af smaa Pigge. Tilsvarende 
store Tuberkler paa Skallen, i Reglen ordnede noget bue- 



200 



formet. Farven violet, de lange Pigge lysere, ofte hvid- 
lige. — Naar en meget betydelig Størrelse, indtil ca. 10 cm 

Længde og Bredde; bliver dog 
næppe saa stor hos os. 

Den foretrækker temmelig 
grov Sand- eller Grusbund; ligger 
helt nedgravet i Bunden. Ved 
de franske Kyster kan den træf- 
fes indenfor Ebbezonen. Med 
sine penselformede Mundsuge- 
fødder fører den Dele af Bund- 
materialet ind i Munden. En 
lille Musling, Montacuta sub- 
striåta Montagu, findes ret ofte 
siddende paa dens Pigge. 

Yngletiden falder om Som- 
meren. Larven (Fig. 98) ud- 
mærker sig ved sin uhyre lange 
bageste Proces. Bageste Lateral- 
stav simpel, med faa Torne. 

I danske Farvande forekom- 
mer denne Art fra Skagerak til 
udfor Kullen, men gaar ikke ned 
i Sundet eller Bælterne, heller 
ikke i det sydvestlige Kattegat. 
Findes ikke i Limfjorden. I Nord- 
søen gaar den helt ned i Kanalen, 
løvrigt udbredt fra Nordkap til 
Middelhavet og Azorerne. Ken- 
des ikke fra N. Amerikas Øst- 
Fig. 98. Larve af Spatangus kyst. Dybde-Udbredelsen ca. 5— 
purpureus. ^Vi. 8^0 m. 




[Spatangus Råschi Loven. 

Adskiller sig fra Sp. purpureus ved sin meget højere 
Skal, sin stærkere fremstaaende Læbe og sit meget smal- 
lere Subanalfelt. Munden temmelig dybt indsænket. De 
længere Pigge paa Oversiden ikke nær saa lange og kraf- 
tige som hos purpureus. Farven mere mørkviolet. — Ud- 
viklingen ukendt. — Bastarder mellem Sp. Raschi og pur- 
pureus kan forekomme. 

Er hidtil ikke taget i danske Farvande, men vil sand- 
synligvis findes i Skageraks ydre Del. Den er udbredt fra 
Tromsø til Azorerne, men forekommer ikke i Middel- 



201 

havet; findes heller ikke ved N. Amerika. Dybde-Udbre- 
delsen ca. 200—1000 m]. 



2. Echinocdrdium Gray. Sømus^). 
(Syn. Amphidétus L. Agassiz). 

Foruden den subanale Fasciol findes en indre 
Fasciol, omkransende Topfeltet og det forreste 
(frontale) Amb.felt; de udvidede Dele af de parrede 
Amb. felter (Petalerne) ligger udenfor Fasciolen 
og er som Regel kun svagt fordybede. Oftest fin- 
des der paa hver Side af Analfeltet en svag Fas- 
ciol, som gaar fra den subanale Fasciol op imod 
Oversiden, hvor den taber sig, før den naar den 
indre Fasciol. 4 Genitalporer. Det er mindre For- 
mer med temmelig skrøbelig Skal, oftest af gullig 
Farve. 

3 Arter i nordiske Farvande. 



Oversigt over Arterne. 

1. Forreste (frontale) Amb.felt temmelig stærkt 

fordybet; Porerne deri tæt samlede i uregel- 
mæssige Dobbelt-Rækker 1. Ech. cordåtum. 

Forreste (frontale) Amb.felt ikke fordybet; Po- 
rerne deri i Enkelt-Rækker, ikke tæt samlede 2. 

2. Større Pigge (og Tuberkler) paa Oversiden i 

I. amb. felterne; Labrum naar bagtil (undt. hos 
ganske unge Ekspl.) til 2den Amb.plade 

(Fig. 100.2) 2. Ech. flavéscens. 

Ingen større Pigge (eller Tuberkler) paa Over- 
siden. Labrum naar bagtil ikke længere end 

til Midten af 1ste Amb.plade (Fig. 100. 1) 

3. Ech. pennatifidum. 

1) Navnet „Sømus" anvendes ogsaa for vore andre Spatangider, Spa- 
tangus og Brissopsis, men mest for Ecliinocardium-Arterne. Ikke sjælden 
høres Navnet Sømus fejlagtig anvendt for en stor, laadden Børsteorm, 
Apbrodite aculeata; dennes rette Navn er „Guldmus", 



202 



1. Echinocårdium cordåtum (Pennant) 

(Fig. 99, 1-2). 

(Syn. Amphidétus cordåtus (Penn.)). 

Forreste Amb.felt temmelig dybt indsænket paa Over- 
siden, og Skallens Forrand saaledes med en temmelig 
dyb Indbugtning. Porerne i det af den indre Fasciol om- 
givne Stykke af forreste Amb.felt meget tætsiddende, til- 




Fig. 99. 1. — 2. Echinocårdium cordåtum (Penn.), fra Oversiden; 
1. med Pigge, 2. nøgen Skal. 3. Echinocårdium flavescens 

(O. Fr. Miill.), nøgen Skal, fra Oversiden. 
Figurerne viser tydelig den „indre" Fasciol, Lidt formindskede. 



dels ordnede i uregelmæssige Dobbeltrækker. Skallen 
noget skraanende fortil, den største Højde omtrent midt- 
vejs mellem Topfeltet og Bagranden, idet bageste I.amb.- 
felt her er temmelig højt hvælvet. De to forreste I.amb.- 
felter med en Del noget større Tuberkler fra Kanten et 
Stykke opad, med tilsvarende noget længere Pigge; men 
dette ses langt tydeligere paa den nøgne Skal end paa Ekspl. 
med Piggene paa. — Naar i vore Farvande næppe mere 
end ca. 50 mm Længde, men bliver Syd paa noget større, 
i alt Fald ca. 60 mm. 

Lever mest paa Sandbund, i Reglen temmelig dybt 
(indtil 15—20 cm) nedgravet, idet en Kanal i Sandet fører 
op til Overfladen. Sandet klæbes sammen af den af Pig- 
gene afsondrede Slim, saa den ligger frit i sin Hule. 
Den angives at tage Nærings-Partiklerne fra Sandets Over- 



203 

flade med de meget langt udstrækkelige Sugefødder i for- 
reste Ambulacrum; disse fører da Næringspartiklerne ned 
gennem Kanalen til Undersiden af Dyret, hvor de gribes 
af de penselformede Mundsugefødder og føres ind i Mun- 
den. Sikkert er det i alt Fald, at den tidligere Anskuelse, 
at den (og i det hele taget Spatangiderne) skulde optage 
Næringen ved, at Bundmaterialet under Gravningen gen- 
nem Sandet ligefrem automatisk skuffes ind i Munden, 
er urigtig. Dette kan i hvert Fald kun ske hos de Former, 
der lever i blødt Dynd. — Ved de britiske og sydligere 
Kyster forekommer den ovenfor Ebbegrænsen, saa man 
kan grave den op ved Lavvande. I vore Farvande fore- 
kommer den ikke paa saa lavt Vand, næppe paa mindre 
end 5 — 6 m Dybde, sikkert paa Grund af Overfladevandets 
ringe Saltholdighed. Dens Føde bestaar af Bundmateriale 
og Detritus. Unge Ekspl. spises gerne af Fisk, særlig 
Isinger. En lille Amphipod, Urothoé marina Sp. Bate, 
lever sammen med den nede i dens Hule i Sandet. 
Kendes ogsaa fra danske Farvande; men det lader sig 
næppe konstatere, om den her lever paa samme Maade 
hos Sømusen. 

Yngletiden falder om Sommeren. Larven (Fig. 3, 4) 
har stærkt tornede bageste Lateralstave. Den uparrede 
bageste Proces varierer meget stærkt i Længde, fra ganske 
kort til omtrent saa lang som de andre Arme. Armspid- 
serne og Spidsen af bageste Proces stærkt røde. 

I danske Farvande forekommer denne Art fra Skage- 
rak til Øresund (Hveen), Storebælt og Lillebælt. Ganske 
unge Eksemplarer er fundet udfor Thurø; men voksne 
Ekspl. kendes ikke fra Østersøen, saa den synes ikke at 
kunne holde sig der, selv om den føres derind som 
Larve. Findes i Limfjorden; i Nordsøen gaar den helt ned 
til Kanalen. Den er stedvis overordentlig talrig og er en 
af vore almindeligste Echinodermer. — Den er iøvrigt ud- 
bredt fra Tromsø til Middelhavet; forekommer ogsaa ved 
Cap. Den er ikke kendt fra Færøerne, Island eller Grøn- 
land. Derimod forekommer den ved Nord-Amerikas Øst- 
kyst og i det nordlige Stillehav, ned til den californiske 
Bugt og til Japan. Det synes endvidere umuligt at ad- 
skille den ved Australien og New Zealand forekommende 
Art, Echinocard. australe Gray, fra Ech. cordatum, der saa- 
ledes synes at have en helt kosmopolitisk Udbredelse. 
Dybde-Udbredelsen er fra Ebbezonen ned til ca. 230 m. 

Er fundet subfossil i vore Interglacial-Aflejringer (Cy- 
prina-Ler). 



204 



2. Echinocår dium flavéscens (O. Fr. Muller) 

(Fig. 99. 3). 
(Syn. Echinocardium ovåtum, Amphidétus ovåtus (Leske)). 

Forreste Amb.felt ikke indsænket paa Oversiden og 
Skallens Forrand kun med en svag Indbugtning. Porerne 
i det af den indre Fasciol omgivne Stykke af forreste 
Amb.felt vidt adskilte, i regelmæssige Enkeltrækker. Skal- 
len ikke skraanende fortil, den største Højde i Reglen 




Fig. 100. Forreste Del af bageste, uparrede Interambulacralfelt 
af Ech. pennatifidum (1) og Ech. flavéscens (2). ^/i. 

ai — 3. Ambulacralplader No. 1 — 3. 1. Labrum; p. Fodporer; 
pi. Plastron. 

ved Fasciolens Forrand; foran Fasciolen omtrent lige af- 
skaaren. I. Amb. felterne paa Oversiden, særlig de forreste, 
med flere eller færre store Tuberkler (og lange Pigge) ^). 
Labrum noget forlænget bagtil, naar til Midten af 2den 
Amb. plade (Fig. 100. 2)- Bliver knap saa stor som fore- 
gaaende Art. 

Artens Biologi ikke nøjere kendt, men det maa an- 
tages, at den lever paa samme Maade som Ech. cordatum, 
nedgravet i Sandet. Udviklingen ukendt. 

I danske Farvande forekommer denne Art i det nord- 
lige og østlige Kattegat og den nordlige Del af Øresund, 
i Skagerak og Nordsøen, stedvis meget talrig. Angives 



*) Det kan undertiden være vanskeligt at se disse større Pigge: 
blotter man Skallen paa saadanne Eksemplarer, vil man som oftest finde 
Gruberne, hvori de større Pigge har været fæstede, men de er — uvist 
af hvilken Grund — faldet af og kun delvis erstattede af ny, langt mindre 
Pigge. 



205 

ogsaa at være taget en enkelt Gang i den vestlige Øster- 
sø, S. O. f. Als. Den findes i vore Farvande næppe paa 
ringere Dybder end ca. 20m; længere Syd paa kan den 
findes allerede paa 5—6 m Dybde. Øvrige Udbredelse: 
fra Finmarken til Middelhavet og Azorerne. Den findes 
ved Island, men ikke ved Grønland; det er noget usik- 
kert, om den findes ved N. Amerikas Kyst. Dybde-Ud- 
bredelsen er ca. 5—325 m. 

Mærkelige monstrøse Eksemplarer af denne Art fore- 
kommer ikke saa sjælden (Jf. Brissopsis lyrifera). 



3. Echinocårdium pennatifidum Norman. 

Forreste Amb.felt ikke indsænket paa Oversiden og 
Skallens Forrand næsten helt uden Indbugtning. Skallen 
jævnt afrundet fortil. Porerne i det af Fasciolen omgivne 
Stykke af forreste Amb.felt vidt adskilte, i regelmæssige 
Enkeltrækker. Ingen større Tuberkler (Pigge) i I.amb.- 
felterne paa Skallens Overside. Labrum meget kort, 
naar bagtil ikke udover Midten af 1ste Amb. plade 
(Fig. 100. i). 

Arten er desuden karakteriseret ved sine store, indtil 
2,5 mm lange tridentate Pedicellarier, med stærkt tandet 
Rand. I det hele taget afgiver de forskellige Former af 
Pedicellarier gode Karakterer til Adskillelsen af de tre 
Echinocardium-Arter; men da Skallen afgiver saa mange 
gode, og meget lettere tilgængelige Karakterer, er det an- 
set for overflødigt at omtale Pedicellarierne nærmere. 

Denne Art lever paa samme Maade som Ech. corda- 
tum og forekommer i alt Fald ved de fran skej' Kyster 
indenfor Ebbezonen. Udviklingen ukendt. 

I danske Farvande er den kun fundet enkelte Gange 
i det nordlige Kattegat, Skagerak og Nordsøen (udfor Thy- 
borøn og Hornsrev). Sandsynligvis er den oftere blevet 
overset og vil formodentlig vise sig at være ikke saa 
meget sjælden i vore Farvande. Ogsaa fundet ved Bohus- 
lens Kyst. Ved den norske Kyst er den hidtil kun fundet 
ved Haugesund. Den er iøvrigt udbredt fra Færøerne til 
Middelhavet. Ikke kendt fra Island, Grønland eller N.Ame 
rika. Dybde-Udbredelsen er fra ca. 5 — 150 m. 

Synes at danne Bastarder med Ech. flavescens. 



206 

3. Brissopsis L. Agassiz. 

Foruden den subanale Fasciol findes en peri- 
petal Fasciol, omkransende alle de udvidede Dele 
af Amb. felterne (Petalerne) paa Oversiden. Pe- 
talerne noget fordybede. — Middelstore Former, 
med temmelig svag Skal. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 

1. Brissopsis lyrifera (Forbes) (Fig. 92). 
(Syn. Brissus lyrifer (Forbes). 

Skallen oval, hvælvet, noget affladet henimod For- 
enden; den største Højde ligger i bageste I. amb. felt. 
Frontale Amb. felt temmelig stærkt fordybet paa Over- 
siden, og Skallens Forrand med en tydelig Indbugtning. 
Bageste Petaler noget kortere end de forreste, temmelig 
vidt adskilte, ikke parallele. Den peripetale Fasciol meget 
iøjnefaldende, særlig paa det levende Dyr, og danner en 
meget karakteristisk Figur, som udtrykt i Artsnavnet. 
Farven oftest rødbrun. Naar en Størrelse af ca. 60 mm 
Længde. 

Den lever mest paa ren Dyndbund, helt nedgravet i 
Bunden. Dens Føde bestaar af Bundmateriale (Detritus), 
med de deri forekommende mindre Organismer, særlig 
Foraminiferer. Yngletiden er om Sommeren. Larven 
(Fig. 101) adskiller sig fra de andre Spatangide-Larver ved 
at mangle bageste Sidearme. 

I danske Farvande forekommer den almindelig fra 
Skagerak til Øresund (Hellebæk), men findes ikke i Bæl- 
terne eller Limfjorden. I Nordsøen synes den ikke at gaa 
sydligere end Doggerbanken. Den er i den nordlige Del 
af Kattegat og Skagerak overordentlig talrig. I Skagerak 
forekommer ofte stærkt monstrøse Eksemplarer. — Øvrige 
Udbredelse fra Lofoten og Island til Middelhavet. Fore- 
kommer ogsaa ved Cap, men findes ikke ved Grønland 
og N. Amerika. Dybde-Udbredelsen ca. 5 — 300 m '). 

1) Se Tillæg. 



207 




Fig. 101. Larve af Brissopsis lyrifera. ^ !\. 



V. Klasse. Søpølser eller Holothurier. 
(Holothurioidea). 

Fritlevende Echinodermer, med et oftest for- 
længet, pølse- eller ormformet Legeme, uden fri 



208 

Arme, men med en Krans of oftest grenede Fang- 
arme (Tentakler) omkring Munden, som i Reglen 
ligger i Forenden. Omkring Svælget en Kalkring. 
Tarmkanalen lang, oftest bugtet; Gattet i Bag- 
enden. Intet Skelet af regelmæssig ordnede Plader, 
i Reglen kun mindre, oftest mikroskopiske Kalk- 
legemer indlejrede i Huden. Sugefødderne aldrig 
i nogen Fure. 

Søpølsernes Krop er i Reglen forlænget, pølse- eller 
ormformet, sjældnere kort, ræddikeformet; hos mange 
Former er den noget affladet, saa der er en tydelig Bug- 
side og Rygside; til Bugsiden hører da altid 3 Radier, 
til Rygsiden to, og Sugefødderne er da altid stærkest ud- 
viklede paa Bugsiden, der danner en Gangflade. Bugsiden 
kaldes „Trivium", Rygsiden „Bivium". Huden er oftest 
tyk, læderagtig, hos de fodløse Søpølser o. e. andre dog 
som Regel tynd og gennemsigtig. Der er intet sammen- 
hængende Skelet, bestaaende af regelmæssig ordnede 
Plader, som det findes hos alle andre Klasser af Echino- 
dermer, kun smaa, oftest mikroskopiske Kalklegemer, 
indlejrede i Huden. De kan undertiden ligge saa tæt, at Huden 
bliver helt stiv; hos en enkelt Form (Psolus) findes store, 
taglagte Plader. Ofte er Kalklegemerne af en meget smuk, 
regelmæssig Bygning, Hjul, Ankre osv. ; de er karakteri- 
stiske for hver Art og spiller en overordentlig stor Rolle 
i Søpølsernes Systematik, Som oftest maa man anvende 
særlig Præparation for at kunne se dem, klare et Stykke 
Hud i Kanadabalsam eller ved at behandle Hudstykker 
med Kali eller Chlornatron (Eau de Javelle) faa dem helt 
isolerede. — Under Huden findes et kraftigt Ringmuskel- 
lag og indenfor dette fem kraftige Længdemuskler, 
én indenfor hver Radiærkanal, som strækker sig i hele 
Kroppens Længde, fra Mund til Gat. Hos nogle Former 
er hver Længdemuskel delt i to parallele Dele. Re trak- 
tor-Muskler kan findes; de udspringer fra Længde- 



209 



musklerne, noget fra Forenden, og gaar tværs gennem 
Krophulen til Kalkringen. De tjener til at trække Dyrets 
Forende, med Tentaklerne, ind. Sugefødderne sidder 
oftest ordnede i fem dobbelte eller flerdobbelte Rækker i 
hele Kroppens Længde. De er aldrig nedsænkede i nogen 
Fure. Hos nogle Former breder de sig over hele Krop- 
pen, hos andre er de indskrænkede til Bugsiden eller er 
paa Rygsiden kun udviklede som Papiller, uden Suge- 
skive. Sugefødder mangler helt hos Synaptiderne, er hos 
Molpadiderne kun tilstede som Papiller omkring Gataab- 
ningen (Analpapiller). De første Sugefødder omkring Mun- 
den er særlig udviklede som Fangarme eller Tentakler. 
De kan være træformet grenede, skjoldformede eller sim- 
pelt fingerformede. Deres Antal er oftest 10, 12, 15 eller 
20, men kan ogsaa være 8, 11, 25 eller 30. Deres Form 
er meget konstant indenfor de forskellige Grupper og 
spiller en stor Rolle i Systematiken. 

Munden ligger i Reglen i Forenden, er dog hos 
nogle Former rykket ned paa Undersiden, hos andre op 
paa Oversiden. Den er ubevæbnet; derimod er Spiserøret 
omgivet af en for Søpølserne meget karakteristisk Dan- 
nelse, Kalkringen (Fig. 102), bestaaende af i Reglen 5 
radiære og 5 interradiære Stykker, af ret forskellig Form 
indenfor de forskellige Grupper og derfor af temmelig 
stor systematisk Betydning. Radial-Stykkerne er i Reglen 
forskellige i Form fra Interradial-Stykkerne, oftest med 
en Indbugtning i Forranden, hvorover Radialkanal og Ra- 
dialnerve løber. Indbugtningen kan lukke sig helt sam- 
men til et Hul, hvorigennem Radialnerven gaar. Der kan 
være en større eller mindre, bagudrettet, gaffelformet For- 
længelse paa Radialia, undertiden (Pseudocucumis) ogsaa 
paa Interradialia; disse Forlængelser kan være delte i en 
hel Mængde Led, eller hele Kalkringen kan være delt i 
en Mængde Smaastykker; der hersker i det hele en meget 
stor Variation i Kalkringens Bygning. Enkelte Dybhavs- 
former har kun de 5 radiære Stykker; en enkelt Form, 
Pelagothuria, mangler helt Kalkring. Tarmkanalen er 

Th. Mortensen : Pighude. 14 



210 



lang, oftest bugtet, idet den først løber lige bagtil, føl- 
gende det midterste Ryg-Interradie, derefter bøjer brat og 
løber fremefter i venstre Ryg-Interradie imod Forenden, 
hvor den igen bøjer, gaar over i højre Bug-Interradie og 
derfra løber lige til Bagenden, hvor den udmunder. Hos 
Dendrochiroterne, undt. Psoliderne, ligger den bageste Del 
af Tarmen dog i venstre Bug-Interradie. Den er ophængt 




Fig. 102. Stykke af Kalkringen af forskellige Holothurier. 

1 . Thyone fusus ; 2. Phyllophorus pellucidus; 3. Psolus squamatus; 
4. Myriotrochus vitreus. R. Radiale; I. Interradiale. 2V2 Gang forst. 



i et Krøs (Mesenterium), der er hæftet til Kropvæggen i 
de tilsvarende Interradier. Hos Former med lige Tarm 
bøjer Mésenteriet dog om fra det midterste Ryg-Inter- 
radie i Forenden til det højre Bug-Interradie i Bagenden. 
Endetarmen, eller Kloaken, der spiller en vigtig Rolle 
for Respirationen, er ved talrige Muskler forbundet med 
Kropvæggen; ved disse Musklers Sammentrækning ud- 
vides Kloaken meget stærkt og Vandet strømmer ind; 
naar Musklerne slappes og Kropmuskulaturen trækker sig 
sammen, presses Vandet ud igen. Fra Kloaken udspringer 
hos mange Holothurier et Par stærkt forgrenede, tynd- 
væggede Udposninger, Vandlungerne, i hvilke Vandet 



211 



strømmer afvekslende ind og ud ved Kloakens Udvidelse 
og Sammentrækning. Disse er de egenlige Aandedræts- 
organer. De mangler hos 
Synaptiderne og en Del 
Dybhavsformer og er kun 
svagt udviklede hos en 
Del andre Dybhavsformer. 
Hvor de er stærkest ud- 
viklede (Aspidochiroterne) 
er den venstre Vandlunge 
omspundet af et stærkt 
udviklet Blodkarnet (Rete ^ir 
mirabile), der staar i di- 
rekte Forbindelse med 
Tarmens Blodkarnet. Paa 
Kloakvæggen findes hos 
adskillige Aspidochiroter 
de saakaldte Cuvier'ske 
Organer, en Slags For- 
svarsorganer, ormformede 
Legemer, der stødes ud 
gennem Kloakvæggen, i 
Vandet svulmer op og 
bliver stærkt klæbrige og 
kan helt omspinde Dyr, de 
kommer i Berøring med. 
Hos de fleste Synaptider 
findes indvendig paa Krop- 
væggen smaa bægerfor- 
mede, stærkt fimrende Or- 
ganer, „Fimreurner", 
der sandsynligvis har ex- 
cretorisk Funktion. Hos 
Labidoplax Buski, og for- 
modentlig andre Synap- 
tider, findes i Bagenden 
et Par store Porer, der 




Fig. 103. Forenden af Holothuria 
tubulosa; Kropvæggen paa venstre 
Side fjærnet for at vise den indre 
Bygning, am. Tentakel Ampuller, 
bøjede fremefter for at vise Kalk- 
ringen; bl.r. Blodkarring; dbl. dor- 
sale Tarmblodkar; g. Udførsels- 
gangen for Kønsorganerne; go. 
Kønsorganerne; h. Huden; kr. 
Kalkring; Im. Længdemuskler; ms. 
Mesenterium; p. Poli'sk Blære; 
po. Kønsaabning; rk. Radiærka- 
naler; rm. Ringmuskler; st. Sten- 
kanaler; t. Tarm; te. Tentakler; 
vbl. ventrale Tarmblodkar; vr. 
Vandkanalring. (Efter Goodrich). 



14* 



212 

kan aabnes og lukkes, og som sandsynligvis ogsaa har 
excretorisk Funktion; iøvrigt findes ingen særlige Excre- 
tionsorganer. Hos nogle Synaptider findes „contractile Ro- 
setter", af en ejendommelig kompliceret Bygning, ind- 
vendig i Krophulen i Nærheden af Kalkringen; deres Be- 
tydning er ukendt. — Fra Vandkanalringen, der ligger 
omkring Svælget, bag Kalkringen, udgaar Radiærkana- 
lerne, der løber først fremad, paa Indersiden af Kalk- 
ringen, mellem denne og Spiserøret, derefter bagtil til 
Kroppens Bagende, liggende i Kropvæggen, dækkede af 
Længdemusklerne. De afgiver Kanaler til Tentaklerne; 
hos Synaptiderne, hvor Radiærkanalerne i Reglen mang- 
ler eller i det højeste er svagt antydede, udspringer Ten- 
takelkanalerne fra Ringkanalen. Paa Tentakelkanalerne kan 
findes store Ampuller, som hænger frit ud i Krophulen, 
ligesom de fra Ringkanalen udgaaende Poli'ske Blærer, 
af hvilke der kan findes én eller flere. Stenkanalen, der 
udspringer fra Vandkanalringen, i Midtlinien paa Rygsiden, 
og oftest er fæstet til Mesenteriet, munder hos de fleste i 
Krophulen; kun hos nogle Dybhavsformer, enkelte Synap- 
tider og Pelagothuria beholder den sin oprindelige Udmun- 
ding gennem Huden, Stenkanalen ender i Reglen med en 
blæreformet Opsvulmning, der svarer til Madreporpladen 
hos andre Echinodermer. Der kan undertiden være flere 
Stenkanaler. Axialorganet er ikke sikkert paavist hos 
Holothurierne. Nervesystemet, der følger Vandkanal- 
systemet, er helt indlejret i Huden. Rygnervesystemet 
mangler. Sanseorganer er svagt udviklede. Hos en 
enkelt Form findes meget simple Synsorganer, og hos 
Synaptider og mange Elpidiider findes smaa „Høreblærer" 
(Statocyster) ved Radiærkanalerne. Hos Synaptiderne fin- 
des paa Tentaklerne eller Krophuden „Sanseknopper", 
smaa, oftest stilkede Legemer med en lille Grube i Spid- 
sen, hvori sidder Fimrehaar. Kønsorganerne findes 
kun i det midterste Ryg-Interradie; de bestaar af et større 
eller mindre Antal grenede eller ugrenede, rørformede 
Sække, snart paa begge Sider, snart kun paa den ene 



213 

(venstre) Side af Mesenteriet. De udmunder alle gennem 
en fælles, i Mesenteriet indlejret Gang paa Rygsiden, of- 
test ved Grunden af Tentaklerne, undertiden i Spidsen af 
en af Tentaklerne; hos nogle Dybhavsformer ligger Køns- 
aabningen længere bagtil paa Rygsiden, undertiden helt 
ved Bagenden. Ikke sjælden ligger Kønsaabningen paa 
Spidsen af en lille Papil. Undertiden grener Udførsels- 
gangen sig, saa den aabner sig udad gennem flere Porer 
(f. Eks. Cucumaria frondosa). De fleste Holothurier er 
særkønnede, men ikke faa, bl. a. de fleste Synaptider, er 
tvekønnede, oftest saaledes at Æg og Sæd udvikles i 
samme Kønskirtel, men til forskellig Tid, saa Individet 
er skiftevis Han og Hun. Adskillige Holothurier er vivi- 
pare, af de nordiske Arter dog kun én, Leptosynapta mi- 
nuta. Yngelpleie forekommer hos en Del, mest antark- 
tiske Arter, ogsaa hos en enkelt arktisk Art, Cucumaria 
glacialis. 

Adskillige Holothurier, vistnok de fleste Aspidochi- 
roter, har en pelagisk Larve, den saakaldte Auriculåria 
(Fig. 3. i). Den har intet Skelet, kun isolerede Kalkspikler 
(oftest smukt formede Hjul). Fra Asteridelarverne, der lige- 
ledes mangler Skelet, adskiller den sig ved, at den præorale 
Del af Fimresnoren (Frontalfeltet) ikke er adskilt fra Ryg- 
sidens Fimresnor, men hænger sammen dermed i Larvens 
Forende. Der er hidtil ikke kendt nogen Auriculåria fra 
danske Farvande. Af de i vore Farvande levende Holo- 
thurier er det kun enkelte, der kan ventes at have en 
Auricularia-Larve, nemlig Stichopus tremulus og i alt 
Fald én af vore Synaptider, Leptosynapta inhærens. Ingen 
Dendrochirot vides at have en Auricularia-Larve; alle 
dertil hørende Former synes at have direkte Udvikling, 
med en simpel, tøndeformet (ofte rød) Larve, forsynet 
med Fimreringe. 

Søpølserne er meget træge Dyr, der enten sidder 
nedgravede i Bunden eller fæstede til Stene o. 1. eller 
kryber hen over Bunden ved Hjælp af Kropmuskula- 
turens Sammentrækninger. Særlig hos Synaptiderne ses 



214 

disse „peristaltiske" Bevægelser af Kropvæggen meget 
smukt, ligesom Bølger, der forplanter sig jævnt fra den 
ene Ende af Kroppen til den anden. Sugefødderne spiller 
kun ringere Rolle som Bevægelses-Redskaber; de tjener 
mest til Fasthæftning. Hos Synaptiderne har Kalklegemerne 
stor Betydning som Bevægelses-Redskaber. Enkelte For- 
mer (f. Eks. Bathyplotes natans og sandsynligvis en Del 
Dybhavs-Arter) kan svømme med bugtende Bevægelser. 
Et Par Former er helt pelagiske. Adskillige Holothurier 
sidder nede i Bunden, kun med For- og Bagenden ra- 
gende frem (forskellige Dendrochiroter) eller lever helt 
nedgravede (forskellige Synaptider og Molpadider). En Del 
Søpølser dækker sig med fremmede Legemer, Sand, Skal- 
stumper o. 1. Med et Par Undtagelser er vore Arter smaa 
Former; i tropiske Farvande findes adskillige meget store, 
indtil Meter-lange Søpølser. Føden bestaar dels af Bund- 
materiale (Aspidochiroter, Molpadider, Synaptider), dels 
af Plankton eller al Slags Detritus, der fanges af de ud- 
strakte Tentakler (Dendrochiroter). Dyret bøjer da Tentak- 
lerne skiftevis ind i Munden og afsuger Fangsten. 

Som hos andre Echinodermer er Regenerations- 
Evnen meget stor. De fleste Holothurier, særlig de 
større Arter, vil i Reglen under ugunstige Forhold (ved 
Fangsten, hvis de ikke har tilstrækkeligt frisk Vand) 
trække sig meget stærkt sammen og derved udstøde deres 
Tarm og øvrige indre Organer igennem Gattet, eller gen- 
nem Huden, et eller andet vilkaarligt Sted, hvor den er 
bristet. Det hele regenereres da i Løbet af kortere eller 
længere Tid (hos Stichopus tremulus i Løbet af 2 — 3 
Uger; hos en tropisk Form er det iagttaget, at Regenera- 
tionen foregik i Løbet af 9 Dage). Ogsaa Forenden, med 
Kalkring og Tentakler, kan regenereres, i alt Fald hos 
Dendrochiroterne. Hos Synaptiderne, hvor Kroppen under 
ugunstige Forhold som oftest afsnøres i større eller min- 
dre Stykker, regenererer Forenden (men ikke de andre 
Stykker) hele Kroppen. Formering ved Tværdeling finder 
normalt Sted hos enkelte tropiske Holothurier og blandt 
de nordiske Arter hos Cucumaria lactea og sandsynligvis 
ogsaa hos Psolus valvatus. Knopdannelse (en ny Forende 
udviklet paa Siden af Kroppen, nedenfor den oprindelige 
Forende) er iagttaget hos Cucumaria lactea (Hj. Øster- 
gren). Hos en lille tropisk Søpølse (Thyone gibbera Sel.) 
er iagttaget Sammenvoksning af Individer, der har siddet 
saa tæt sammen, at de har berørt hinanden. 

Snyltere findes i temmelig stort Antal hos Holo- 
thurierne. Forskellige Protozoer, Planarier, Nematoder og 



215 



Copepoder kan findes i Krophulen eller i Tarmen; nogle 
Arter af Krabber (Pinnothéres) lever i Kloak eller Vand- 
lunger hos forskellige tropiske Søpølser; en anden Krabbe- 
art (Lissocårcinus orbiculåris Dana) lever mellem 
Tentaklerne hos forskellige tropiske Søpølse-Arter. Nogle 
Arter af Skælrygge træffes hyppig paa Huden af forskel- 
lige Søpølser, ligesaa forskellige Snegle (Eul i ma). Nogle 
stærkt omdannede Snegle findes snyltende hos Holothu- 
rier: Entoconcha miråbilis Joh. Miiller, hos Synapta 
digitata, Enteroxénos Østergréni Bonnevie hos Sti^L 
chopus tremulus, Entocolax Ludwigi Voigt hos Myrio- 
trochus Rinkii (en beslægtet Form hos Myriotr. Théeli, if. 
Hj. Østergren) — lange, ormformede Sække, der i Form og 
tildels i Bygning ikke har nogen Lighed med Snegle, men 
hvis Larver er typiske Sneglelarver, med normal Skal. De 
sidder fæstede til Søpølsens Spiserør eller Tarm (Entoco- 
lax til Kropvæggen) og hænger derfra frit ud i Søpølsens 
Krophule; kan ogsaa findes helt frit i Krophulen. Ogsaa 
en stærkt omdannet Musling, Entovålva miråbilis 
Voeltzkow er fundet snyltende i Spiserøret hos en Synap- 
tide. Nogle langstrakte Smaa-Fisk, af Slægten Fieråsfer, 
lever i Kloaken og Vandlungerne hos forskellige større 
Aspidochiroter. 

Søpølserne er i Alm. ikke særlig efterstræbte af Fisk; 
dog spiller i vore Farvande Psolus phantapus og Phyllo- 
phorus pellucidus en betydelig Rolle som Føde for Tor- 
sken. Det synes ogsaa at være ret almindeligt, at Fisk 
afbider Tentaklerne af dendrochirote Holothurier. Ogsaa 
Søstjerner fortærer gerne Søpølser, f. Eks. Psolus. Som 
Føde for Mennesker spiller Søpølserne i de ostindiske 
Egne en stor Rolle, hvor forskellige af de paa Koralrev 
og paa lavere Vand levende større Arter, tørrede og 
røgede, under Navnet „Trepang" udgør en ret stor Han- 
delsartikel. De spises i Almindelighed kun af Kineserne. 

Paa Grund af det svagt udviklede Skelet egner Holo- 
thurierne sig kun i meget ringe Grad til at blive for- 
stenede og spiller derfor kun en yderst ringe Rolle i Pa- 
læontologien. Man kender med Sikkerhed kun Kalklege- 
mer (Ankre, Hjul) af forskellige Synaptider fra ældre 
Formationer. Tydningen af nogle Aftryk fra Underste Cam- 
brium (N. Amerika) som Holothurier kan næppe anses 
for sikker. 

Konserveringen af Holothurierne volder i Alminde- 
lighed nogen Vanskelighed, idet de — særlig Dendrochi- 
roterne — trækker Tentaklerne og Sugefødderne ind, eller 
ved Muskel-Sammentrækningen støder deres Indvolde ud. 



216 



Man kan i Reglen bedøve dem ved at sætte Magnesium- 
Sulfat til Havvandet og paa den Maade faa dem konser- 
veret med udstrakte Tentakler. De bør altid opbevares i 
Alkohol, ikke i Formalin, som opløser Kalklegemerne og 
derved oftest umuliggør en sikker Bestemmelse. Derimod 
er det heldigt at dræbe dem i Formalin-Sprit (Formalinen 
neutraliseret, f. Eks. med Magnesia); men de maa da sna- 
rest overføres i Alkohol. 

Til Grund for Holothuriernes Inddeling har man lagt 
Tilstedeværelsen eller Manglen af Sugefødder eller af 
Vandlunger, eller Tentakelkanalernes Udspring, fra Ra- 
diærkanalerne eller fra Vandkanalringen. Ingen af disse 
Inddelinger synes dog at svare helt til de virkelige Slægt- 
skabsforhold. Den naturligste Inddeling synes at være i 
de fem Ordener: Elasipoder, Aspidochiroter, Molpadonier, 
Dendrochiroter og Apoder. Af disse repræsenterer Elasi- 
poderne den mest oprindelige Type, fra hvilken de andre 
maa have udviklet sig hver i sin Retning. 



Oversigt over Ordenerne. 

1. Sugefødder vel udviklede; Tentakler skjoldfor- 

mede eller træformede 2. 

Sugefødder mangler fuldstændig eller er kun 
tilstede som smaa Papiller omkring Bagenden 
(„Analpapiller"). Tentaklerne fjerformede eller 
fingerformede 4. 

2. Tentaklerne skjoldformede; Retractormuskler 

mangler 3. 

Tentaklerne træformet grenede; Retractormusk- 
ler findes . . . rV. Dendrochirota. 

3. Tentakel-Ampuller findes. Vandlunger vel ud- 

viklede, den venstre forbundet med Tarmen 

ved et Blodkarnet II. Aspidochirota. 

Tentakel-Ampuller mangler. Vandlunger mang- 
ler eller er ikke forbundne med Tarmen ved 
et Blodkarnet I. Elasipoda. 

4. Analpapiller, Tentakel-Ampuller^) og Vand- 

lunger findes. Kroppen tyk pølseformet, med 
en tynd, haleagtig Forlængelse. . III. Molpadonia. 
Analpapiller, Tentakel-Ampuller og Vandlunger 
mangler. Kroppen ormformet, uden haleagtig 
Forlængelse V. Apoda. 

'■) Tentakel-Ampuller synes at mangle hos den lille arktiske Molpadide 
Eupyrgus scaber Ltk. 



217 

[I. Orden. Elasipoda Théel. 

Sugefødder vel udviklede, paa Rygsiden oftest i Form 
af Papiller. Tentaklerne skjoldformede, uden Ampuller. 
Stenkanalen i Forbindelse med Kropvæggen, gennem hvil- 
ken den oftest aabner sig udad. Længdemusklerne oftest 
udelte; ingen Retractormuskler. Vandlunger mangler eller 
er ikke forbundne med Tarmen ved et Blodkarnet. Dor- 
sale Tarmblodkar simpelt. Cuvier'ske Organer mangler. 

De til denne Orden hørende Holothurier er mest 
Dybhavs-Former, ofte af en meget mærkelig Skikkelse. 
De deles i flere Familier, af hvilke kun én er repræsen- 
teret i nordeuropæiske Farvande. I Nordhavet (den kolde 
Area) forekommer desuden tre mærkelige smaa Dybhavs- 
Former, hørende til Familien Elpidiidæ. Den ene af disse, 
Elpidia glaciålis Théel, gaar ind paa temmelig lavt 
Vand, indtil 70 m, og er udbredt fra Kara-Havet og Øst- 
Grønland til Færø — Shetland-Kanalen; de to andre er hid- 
til kun fundne i Nordhavets større Dybder. De tre Former 
adskilles let ved følgende Karakterer: 

Kun 4 Sugefødder paa hver Side af Kroppen; 
Papillerne paa Rygsiden ikke forbundne til 
en Krave. Huden stiv af tæt liggende lange, 
lige, grenede Kalklegemer, mellem hvilke 
enkelte Hjul findes . . . Elpidia glaciålis Théel. 

Paa hver Side af Kroppen 7—9 Sugefødder; 
Rygsidens Papiller forenede til en Krave ved 
Forenden. Huden blød, med uregelmæssig 
grenede større, og bueformet bøjede mindre 
Spikler; ingen Hjul.. Kolga hyalina Dan. & Kor. 

Paa hver Side af Kroppen 12 Sugefødder; Ryg- 
sidens Papiller ikke forenede til en Krave. 
Huden blød, med lige og bøjede, ugrenede 
Spikler; ingen Hjul. Irpa abyssicola Dan. & Kor. 

1. Fam. Synnallactidæ. 

Vandlungerne store, men kun svagt grenede eller 
blot med smaa, blæreformede Udvidelser; ikke forbundne 
med Tarmen ved et Blodkarnet. Mest større Former. 

De vel udviklede Vandlunger er den eneste væsen- 
lige Karakter, der skiller denne Familie fra de øvrige 
Elasipoder. Fra Aspidochiroterne, hvortil de fleste Synal- 
lactider tidligere med Urette har været henført, adskiller 
de sig ved, at det dorsale Tarmblodkar er simpelt og ikke 
danner noget Karnet, der staar i Forbindelse med venstre 



218 



Vandlunge, samt ved Manglen af Tentakel-Ampuller og 
ved, at Stenkanalen er i Forbindelse med Kropvæggen. 

To Slægter er repræsenterede i nordeuropæiske Far- 
vande. 

Oversigt over Slægterne. 

Kroppen cylindrisk, noget tilspidset. Sugefødder 
spredt over hele Kroppen l.Mesothuria. 

Bugsiden flad, Rygsiden hvælvet; Sugefødder 
kun paa Bugsiden, Papiller paa Rygsiden . . 
2. Bathyplotes. 

1. Mesothuria Ludwig. 
(Syn. Allåntis Hérouard). 

Kroppen cylindrisk, noget tilspidset mod begge En- 
der, uden Randsøm. Huden tynd; Kalklegemerne har 
Form af runde, gennemhullede Plader, der hver bærer et 
lille Spir; ingen C-formede Kalkspikler. 12— 20 Tentakler. 
Kønsorganerne kun paa venstre Side af Rygmesenteriet. 

Kun én Art i nordeuropæiske Farvande. 



1. Mesothuria intestinålis (Ascanius) (Fig. 105. 3). 
(Syn. Holothuria intestinålis Ascanius). 

Munden næsten helt paa Bugsiden, Gattet i Bagenden. 
20 Tentakler hos voksne, noget færre hos yngre Indi- 
vider. Sugefødderne stær- 




oo£Pq 



åi 



kest udviklede paa Sider- 
ne af Kroppen, færre og 
mindre paa Rygsiden og 
særlig i den midterste 
Radius paa Bugsiden, saa 
denne synes næsten nø- 
gen. Kalklegemerne lig- 
ger ganske tæt i Huden; 
det er glatte runde Plader 
med et større Hul i Mid- 
ten omgivet af en Krans 
af større Huller; uden 
for disse er der ofte igen 
en Krans af mindre Hul- 
ler. Fra Randen af Midt- 
hullet rejser sig 4 (under- 
tiden 5 eller flere) Søjler, 
der er forbundne paa Midten og i Spidsen bærer en takket 
Krone (Fig. 104); hos helt smaa Ekspl. er der ofte kun 




Fig. 104. Kalklegemer af Meso- 
thuria intestinålis, fra oven og fra 
Siden. ^*Vi. 



219 



3 Søjler. — Naar en Længde af indtil 30 cm. Farve graa- 
lig, ofte med svagt rødt eller violet Anstrøg. 

Den er tvekønnet, dog saaledes at de hanlige og hun- 
lige Kønsstoffer ikke modnes samtidig. Æggene er store 
og blommerige, Udviklingen derfor sikkert direkte, uden 
noget pelagisk Larvestadium. Den lever paa Dyndbund 




Fig. 105. Stichopus tremulus (Gunnerus), for oven; Bathyplotes 
natans (Sars) i Midten ; Mesothuria intestinalis (Ascanius) for neden. 

Formindskede. 



og plejer at dække sig med Bundmateriale, Skalstumper 
o. 1. Føden bestaar af Bundmateriale (Detritus). — Den er 
temmelig vanskelig at konservere, da den i Reglen sprøjter 
sine Indvolde ud ved Fangsten. 

I danske Farvande er denne Art endnu ikke fundet, 
men der kan ikke være Tvivl om, at den vil findes i 
Skagerak, da den er almindelig ved Bohuslen (særlig i 
Gullmarfjorden), og forekommer i Kosterfjorden og langs 
Norges Syd- og Vestkyst. — Den er udbredt fra Murman- 
kysten til Middelhavet og Azorerne. Dybde-Udbredelsen 
er fra ca. 20 til ca. 2000 m. 



220 



2.Bathypl6tes Østergren. 

Bugsiden flad, Rygsiden hvælvet; en mere eller min- 
dre tydelig Randsøm. Huden tyk, noget bruskagtig. Kalk- 
legemerne dels korsformede, med Spir, dels C-formede 
Spikler. Tentakler 15—20. Sugefødderne vel udviklede paa 
Bugsiden, i Form af Papiller paa Rygsiden. Kønsorganerne 
paa begge Sider af Mesenteriet. 

En Art i nordiske Farvande. 

1. Bathyplotes nåtans (M. Sars) (Fig. 105. 2). 

(Syn. Stichopus nåtans M. Sars; Stichopus Tizårdi Théel; 

Bathyplotes fållax Østergren). 

Munden paa Undersiden, Gattet lidt op paa Rygsiden. 
Den flade Bugside ved en mere eller mindre tydelig 




Fig. 106. Kalklegemer af Bathyplotes natans. 

1—2. Korsformede Plader, set fra oven; 3. set fra Siden; 4. mindre 

Form af korsformet Plade, hvor Grenspidserne delvis er forbundne 

ved Tværstave; 5. C-formet Legeme, ^^'''/i. 



Randsøm skarpt afgrænset fra den noget hvælvede Ryg- 
side. 20 Tentakler hos voksne, færre hos unge Ekspl. 
Sugefødderne kraftig udviklede i de to Siderækker paa 
Bugsiden; den midterste Række mangler oftest helt Suge- 
fødder, men undertiden kan de være udviklede, snart kun 
nogle faa, spredte, snart tæt som i Sideradierne eller 
endog talrigere end i disse. Paa Rygsiden spredte, større 
Papiller. Kalklegemerne (Fig. 106) korsformede, med et 
eller flere Huller i Spidsen af hver Gren; undertiden kan 
Grenspidserne være forbundne. Fra Midten hæver sig fire 
Søjler, én eller flere Gange forbundne ved Tværbjælker. 



221 

C-formede Spikler findes snart i Huden, snart kun i de 
indre Organer. — Naar en Længde af 15 cm. Farven gul- 
lig, svagt kødrød, eller brunlig; gule Pletter mellem og 
paa Tentaklerne. 

Den er særkønnet. Æggene store, blommerige, saa 
Udviklingen er antagelig direkte, uden noget pelagisk 
Larvestadium. En Iagttagelse (paa et Ekspl. fra Japan) 
tyder paa, at den har Yngelpleje, idet Hannen skulde bære 
Æggene, fæstede til sine Tentakler. Den kan svømme ret 
livligt, idet den bugter sig op og ned. Den har den mærke- 
lige Egenskab, at Huden ved Fangsten let falder af i store 
Stykker, delt efter Interradierne. Holdes den levende i 
nogen Tid, falder Huden som oftest hen i Slim. Den lever 
paa Dyndbund, og Føden bestaar af Bundmateriale (De- 
tritus). 

Arten er hidtil ikke kendt fra danske Farvande, men 
der er nogen Sandsynlighed for, at den vil findes i de 
ydre Dele af Skagerak. Den er udbredt fra Lofoten til de 
Cap Verdiske Øer; angives ogsaa fra Vestindien og Japan. 
Dybde-Udbredelsen ca. 200—1600 m. 

De under Navnene Bathyplotes Tizårdi (Théel) 
og B. fållax Østergren beskrevne Arter lader sig næppe 
opretholde. B. Tizardi skulde væsenlig karakteriseres ved, 
at Sugefødderne i de to Sideradier kun danner en Dob- 
beltrække, medens de hos B. natans sidder 3—4 ved 
Siden af hinanden. B. fallax karakteriseres ved at have 
talrige Sugefødder i den midterste Bug-Radius, hvilket 
ikke er Tilfældet hos natans; endvidere skulde den være 
brun, natans svagt kødrød. Ingen af disse Karakterer er 
imidlertid konstante; man kan paa samme Lokalitet finde 
alle Former og Farvevarieteter mellem hinanden, og de 
nævnte Karakterer viser sig at være forbundne ved alle 
Overgange, saa det kan næppe være tvivlsomt, at det alt 
kun er én og samme Art]. 



II. Orden. Aspidochirdta Grube. 
Sugefødder vel udviklede, paa Rygsiden ofte i 
Form af Papiller. Tentaklerne skjoldformede, med 
store Ampuller. Stenkanalen hænger i Reglen frit 
i Krophulen. Ofte findes flere Stenkanaler. Længde- 
muskler dobbelte; ingen Retractormuskler. Vand- 



222 



lunger store, rigt grenede, den venstre forbundet 
med Tarmen ved et Blodkarnet dannet af det dor- 
sale Tarmblodkar, som bestaar af to Længdestam- 
mer, — den ene fritliggende, — forbundne ved 
talrige Tværkar. Cuvier'ske Organer ofte til- 
stede. 

De talrige til denne Orden hørende Søpølse-Arter er 
mest Lavtvands-Former, der hører hjemme i Troperne. 
Adskillige af dem spiller stor Rolle som Næringsmiddel 
(„Trepang"). De deles i to Familier, Stichopodidæ og 
Holothuriidæ, adskilte ved, at hos den første findes Køns- 
organer paa begge Sider af Mesenteriet, hos Holothuriidæ 
kun paa venstre Side. Cuvier'ske Organer mangler hos 
Stichopodiderne, findes ofte hos Holothuriiderne. Ogsaa 
i Kalklegemerne er der nogen Forskel. 

I nordeuropæiske Farvande er kun den ene Familie 
af Ordenen repræsenteret. 



I. Pam. Stichopodidæ^). 
Kønsorganerne udviklede paa begge Sider af 
Mesenteriet. Ingen Cuvier'ske Organer. C-formede 
Kalklegemer findes ofte. 

Kun én Slægt i nordeuropæiske Farvande. 

1. Stichopus Brandt. 
(Syn. Parastichopus H. L. Clark). 

Bugsiden noget affladet, med talrige Sugefød- 
der, Rygsiden hvælvet, med Papiller. 20 Ten- 
takler. Kalklegemerne gennemhullede Plader med 
Spir. C-formede Legemer kan findes eller mangle. 

Kun én Art i nordeuropæiske Farvande. 

^) Formen Stichopidæ, der er almindelig anvendt, er sproglig urigtig. 



223 



1. Stichopus trémulus (Gunnerus) (Fig. 105. i). 
(Syn. Holothuria trémula Gunnerus; H. élegans O. Fr. 
Muller; H. ecalcårea M. Sars; Stichopus griégi Østergren). 

Kroppen noget tilspidset mod Enderne; Munden paa 
Undersiden. Udenfor Tentakelkransen en Krave, dannet 




Fig. 107. Kalklegemer af Stichopus trémulus. 

1 — 3. Plader med Spir, fra oven og fra Siden; 4 — 6. Stave; 
7. stjerneformet Kalklegeme. ^^°/\. 

af de ved en Hudfold forenede forreste Papiller. Suge- 
fødderne i den midterste Bug-Radie smaa, temmelig faa- 
tallige og spredte, i Side-Radierne tættere stillede og 
større, mere Papil-agtige og gaar jævnt over i Papillerne 
paa Kroppens Sider. Papillerne paa Rygsiden noget min- 
dre end de paa Siderne. Hudens Kalklegemer meget tal- 
rige (Fig. 107); det er runde, gennemhullede Plader, med 
4 større Huller i Midten og en Kreds af mindre udenom; 
Pladens Rand er takket. Paa Midten et Spir, sammensat 
af 4 Søjler, forbundne ved Tværbjælker og piggede for- 



224 

oven. I de dybere Hudlag findes mere eller mindre tal- 
rige stjerneformet forgrenede Kalklegemer (Fig. 107. 7), 
samt nogle grovere, piggede Stave af meget forskellig 
Størrelse og Form (Fig. 107. 4—6). Svagt buede Støttestave 
i Sugefødderne. C-formede Spikler findes ikke. 

Den naar en meget betydelig Størrelse, indtil ca. 50 cm 
Længde og er, næst Cucumaria frondosa, den største af 
de i nordeuropæiske Farvande levende Søpølser. Den er 
pragtfuld rød paa Rygsiden, hvid paa Bugsiden, ikke sjæl- 
den dog rød over det hele; smaa sorte Pletter findes 
spredt i forskelligt Antal i de rødfarvede Partier. Ved 
Konservering i Alkohol forsvinder den røde Farve fuld- 
stændig. — Udviklingen ukendt, men da dens Æg er 
meget smaa, maa det formodes, at den har pelagiske 
Larver (Auricularia). Dens Føde bestaar af Bundmateriale 
(Detritus). Ligesom Mesothuria intestinalis er den meget 
tilbøjelig til at udstøde sine Indvolde ved Fangsten, 

Flere forskellige Snyltere findes hos denne Art, nem- 
lig foruden den mærkelige ormformede Snegl, Entero- 
xénos Østergréni Bonnevie, ikke mindre end 5 for- 
skellige Slags Planarier, som lever dels i dens Krophule, 
dels i Tarmen. 

I danske Farvande forekommer den overalt i Skage- 
rak paa blød Bund, ofte i stort Antal. Den er iøvrigt ud- 
bredt fra Finmarken til den Biscayiske Bugt. Dybde-Ud- 
bredelsen er fra ca. 20 — 1200 m. 

Den under Navnet Stichopus Griegi Østergren 
beskrevne Form lader sig næppe opretholde selv som 
Varietet. 

[III. Orden. Molpadonia Haeckel. 

Kroppen tyk, pølseformet, med en haleagtig For- 
længelse. Sugefødder mangler, med Undtagelse af 5 smaa 
Papiller, sjældnere 5 smaa Grupper af Papiller omkring 
Gataabningen. Undtagelsesvis (et Par Dybhavsformer) kan 
der findes nogle faa Papiller paa Rygsiden. Radialkana- 
lerne vel udviklede. 15 simpelt fingerformede eller fjer- 
formede Tentakler, oftest med vel udviklede Ampuller. 
Vandlunger vel udviklede og kan være forbundne med 
Tarmen ved et Blodkarnet. Længdemusklerne mere eller 
mindre tydelig dobbelte; Retractor-Muskler kan findes. 
Foruden gennemhullede Kalklegemer, der ofte bærer Spir 
eller Ankre, findes ofte talrige smaa vinrøde Legemer i 
Huden (Fosfat-Dannelser). 



225 

Ordenen omfatter kun én Familie, Molpadiidæ, som 
kan deles i tre Underfamilier. Alle hertil hørende Arter 
lever helt eller delvis nedgravede i Bunden og fylder 
deres Tarm med Bundmaterialet. Om deres Udvikling 
vides intet. 

I danske Farvande findes ingen Arter af Molpadider. 
I arktiske Farvande findes tre Arter, der alle gaar ned til 
Finmarken eller Murmankysten. De adskilles ved følgende 
Karakterer: 

1. Tentakler fjerformede, med Ampuller. Kalk- 

legemer med faa Huller og kun et lille, svagt 
Spir. Vinrøde Legemer findes, ofte i stort 

Antal. Større Former 2. 

Tentakler fingerformede, uden Ampuller. Kalk- 
legemerne med talrige Huller, paa Midten et 
højt, tornet Spir, dannet af 3 forenede Stave. 
Ingen vinrøde Legemer. Kun ca. 1 cm lang. 
Eupyrgus scåber Liitken. 

2. Stjerneformede Pladegrupper (Rosetter), der 

paa Midten bærer et Anker, findes i Huden. 
. . . Ankyrodérma Jeffreysi Dan. & Kor. 
Ingen stjerneformede, ankerbærende Plade- 
grupper Trochostoma boreåle (Sars). 

Det er tvivlsomt, om de to Slægter Trochostoma og 
Ankyrodérma virkelig kan holdes adskilte; derimod er det 
næppe berettiget at forene dem med Slægten Molpådia 
(som det ofte er sket), idet denne har Retractor-Muskler, 
hvad de andre mangler. Heller ikke Arterne er sikkert 
afgrænsede, og det er vel muligt, at der maa skelnes 
mellem flere Arter blandt de arktiske Molpadider (Trocho- 
stoma thomsoni Dan. & Kor., Ankyrodérma affine Dan. 
& Kor.)]. 



IV. Orden. Dendrochirota Grube. 

Sugefødder vel udviklede, Tentakler træfor- 
mede, uden Ampuller. Længdemuskler enkelte; 
Retractormuskler findes oftest. Stenkanalen hænger 
frit i Krophulen, er ofte flerdobbelt. Vandlunger 
store, undertiden forbundne med Tarmen ved et 

Th. Mortensen: Pighude. 15 



226 



Blodkarnet. Kønsorganer paa begge Sider af Me- 

senteriet. 

De talrige til denne Orden hørende Arter lever af 
Plankton eller Detritus, som fanges ved Hjælp af de langt 
udstrækkelige Tentakler. De hører mest hjemme paa 
lavere Vand og er rigt repræsenterede baade i de kolde, 
tempererede og varme Have. De synes alle at have di- 
rekte Udvikling, uden noget pelagisk Larvestadium (Auri- 
cularia). Med Undtagelse af en enkelt mærkelig, tropisk 
Forxn, Rhopalodina, kan alle henføres til én Familie, 
Cucumariidæ. 

I. Pam. Cucumariidæ. 

Kroppens Form stærkt varierende, pølseformet, 
tilspidset eller med flad Bugsaal, ofte krummet, 
saaledes at For- og Bagenden med Mund- og Gat- 
aabning er bøjet opad eller rykket op paa Ryg- 
siden. Tentaklernes Antal (8) 10—20 (30). Suge- 
fødderne snart ens udviklede i alle Radier, snart 
stærkest paa Bugsiden, kan helt mangle paa Ryg- 
siden eller være erstattede af Papiller. Kalklege- 
merne meget forskellige i Form, ofte med Spir. 
Ankre eller Hjul findes ikke. 

Familien deles i tre Underfamilier, som for øvrigt, 
maaske med lige saa god Ret, af nogle Forskere hæves 
til Rang af Familier. 

Oversigt over Underfamilierne. 

1. Bugsiden omdannet til en Saal til Fasthæft- 
ning; Sugefødderne findes alene paa denne, 
ikke paa den øvrige Del af Kroppen ^). l.Psolinæ. 
Bugsiden ikke omdannet til en Saal; Sugefød- 
derne fordelte over hele Kroppen 2. 

1) Paa den forreste, blødhudede, indkrængelige Del {.Svælghovedet") 
og omkring Gataabningen forekommer dog nogle faa smaa Sugefødder og- 
saa hos Psoliderne ; selv paa den skælklædte Rygside kan undertiden 
enkelte forkrøblede Sugefødder findes. Men som Regel gælder det, at hele 
den skælklædte Del af Kroppen hos Psoliderne mangler Sugefødder. 



227 



2. Kun 10 Tentakler 1. Cucumariinæ. 

15—30 Tentakler 2. Phyllophorinæ. 



I. Underfam. Cucumariinæ. 

Kroppen uden tydelig Sondring i Ryg- og Bug- 
side. 10 Tentakler, af hvilke de to ventrale oftest 
er mindre end de øvrige. Sugefødderne indskræn- 
kede til Radierne, idet de danner mere eller min- 
dre regelmæssige dobbelte eller flerdobbelte Ræk- 
ker i hele Legemets Længde, eller fordelte over 
hele Kroppen. Tarmkanalens bageste Stykke ligger 
i venstre Bug-Interradie. 

Tre Slægter er repræsenterede i nordiske Farvande. 

Oversigt over Slægterne. 

1. Sugefødderne danner tydelige Længderækker. . 2. 
Sugefødderne fordelte over hele Kroppen, ikke 

ordnede i tydelige Længderækker .... 3. Thyone. 

2. Huden pigget 2. Echinocucumis. 

Huden ikke pigget 1. Cucumåria. 

1. Cucumåria Blainville. Sø- Agurk. 
(Syn. Ocnus Forbes). 

Huden tyk, ikke pigget, men mere eller min- 
dre stiv paa Grund af Kalklegemerne, der kan 
ligge meget tæt; sjældnere kan de næsten helt 
mangle. Kroppen ofte 5-kantet, ofte krummet, men 
ikke stærkt opsvulmet paa Midten. Sugefødderne 
ordnede i tydelige, oftest dobbelte Længderækker 
og er i Reglen indskrænkede til Radierne. 

De talrige til denne Slægt hørende Arter vil antage- 
lig blive underafdelt i flere Slægter eller Underslægter, 
men dette er endnu ikke sket. Fra de nordeuropæiske 

15* 



228 



Farvande kendes fire Arter, af hvilke hidtil kun de to er 
fundne i danske Farvande. 

Oversigt over Arterne. 

1. Kroppen forlænget, tilspidset, oftest med opad- 

krummet For- og Bagende; Sugefødderne 

kegleformede 1. C. elongåta. 

Kroppen ikke forlænget, ikke tilspidset; Suge- 
fødderne ikke kegleformede. 2. 

2. Stor Form. Kalklegemer mangler næsten fuld- 

stændig; hos ganske unge Ekspl. findes store, 
uregelmæssige Kalkplader, besatte med smaa 

Knuder C. frondosa. 

Smaa Former. Talrige Kalklegemer i Huden. . 3. 

3. Kalklegemerne glatte C. hyndmåni. 

Kalklegemerne med talrige Knuder. ... 2. C. låctea. 

1. Cucumåria elongåta Diib. & Kor. (Fig. 108. 2). 
(Syn. Cucumåria pentåctes Forbes). 

Den langstrakte tynde Krop er tilspidset mod begge 
Ender, især er Bagenden langt udtrukket; i Reglen er 




Fig. 108. 1. Cucumåria lactea (Forbes). 2. Cuc. elongåta Diib. & 

Koren, med indtrukne Tentakler. 3. Cuc. hyndmåni (Thomps.). 

Naturlig Størrelse. 



baade For- og Bagenden stærkt opadkrummet. Sugefød- 
derne næsten kegleformede, i 5 tydelige Dobbelt-Rækker, 



229 




henimod Enderne mere i Zigzaglinie; de kan ikke trækkes 
helt ind. Kalklegemerne af tre forskellige Slags. Dybest 
i Huden ligger et temmelig tæt Lag af større, noget 
uregelmæssige, glatte Plader, med talrige smaa Huller 
(Fig. 109.1); over dette Lag 
ligger mere spredt min- 
dre, afrundede Plader med 
færre Huller (Fig. 109. 2), og 
yderst i Huden ligger ret 
talrige smaa, skaalformede 
Legemer (Fig. 109. 3). Mel- 
lem de to Slags Plader fin- 
des dog en Del Overgangs- 
former. — Naar en Længde 
af ca. 15 cm. Farven i Reg- 
len mørkbrunlig. 

Den lever paa Dynd- 
bUnd, hvor den ligger ned- 
gravet, kun med Forenden 
og Spidsen af Bagenden 
over Bunden. Dens Ten- 
takler er temmelig smaa, dog langt udstrækkelige. 
dens Udvikling vides intet. 

I danske Farvande forekommer den hist og her fra 
Skagen ned til Øresund (Hveen), men findes ikke i det 
sydvestlige Kattegat eller Bælterne. — Den er iøvrigt ud- 
bredt fra Trondhjemsfjorden indtil Middelhavet. Fore- 
kommer ikke ved Grønland eller Amerikas Østkyst. 
Dybde-Udbredelsen ca. 5 — 150 m. 

2. Cucumåria låctea (Forbes) (Fig. 108. 1). 
(Syn. Cucumåria brunnea (Forbes); C. mosterénsis Grieg). 

Kroppen cylindrisk, ikke tilspidset mod Enderne, der 
ikke er opadbøjede. Sugefødderne faatallige, i Zigzagræk- 
ker; de kan ikke trækkes helt ind. Huden meget tyk, 
indeholder overordentlig talrige, smaa Kalklegemer, der 
er tæt besatte med Knuder (Fig. 110. 1—2); yderst i Huden 
findes smaa, skaalformede Kalklegemer (Fig. 110. 3). — Naar 
kun en Størrelse af 3—4 cm. Farven hvid eller brunlig. 



Fig. 109. Kalklegemer af Cucu- 
måria elongata. 
1, 



^7i. 2 og 3. i'Vi. 



Om 



230 



Lever paa haard, stenet Bund eller Skalbund. Om 
dens Udvikling vides intet; derimod er det iagttaget, at 
den undertiden formerer sig ved Tværdeling. 

Fra danske Farvande er den hidtil kun kendt i gan- 
ske faa Ekspl., fra Aalbækbugten og Frederikshavn, Ved 
Bohuslen's Kyst og den norske Kyst er den mere alminde- 




Fig. 110. Kalklegemer af Cucumaria lactea. ^^Vi. 
1. set fra Fladen; 2. fra Siden; 3. skaalformede Legemer fra det 

ydre Hudlag. 

lig. Den er udbredt fra Trondhjemsfjorden til Bretagne. 
Findes ikke ved Grønland, men er angivet fra Amerikas 
Østkyst. Dybde-Udbredelsen er fra Kysten til ca. 100 m. 

[Cucumaria hyndmåni (Thompson) (Fig. 108. 3). 

Kroppen kort, nærmest tøndeformet, noget tilspidset 
bagtil, noget krummet. Sugefødderne i tydelige Dobbelt- 
rækker, kan trækkes næsten helt ind. Huden tyk, glat, 
læderagtig. Kalklegemerne (Fig. lll-i) store, glatte, gen- 
nemhullede Plader, der ligger meget tæt og ved Dyrets 
Sammentrækning delvis overdækker hinanden som Skæl. — 
Naar en Længde af ca. 5 cm. Farven hvidgraa eller svagt 
rødlig. 

Den lever paa haard Bund, særlig Skalbund, og dæk- 
ker sig med Skaller og Smaasten, saa den kan være ret 
vanskelig at opdage. Om dens Udvikling vides intet. 

Fra danske Farvande er denne Art endnu ikke kendt, 
men der kan næppe være Tvivl om, at den vil findes der. 
Den er ret almindelig ved Bohuslen's Kyst og ved den 
norske Kyst indtil Trondhjemsfjorden. Syd paa er den 
udbredt til Middelhavet. Fra Grønland og Amerikas Øst- 
kyst kendes den ikke. Dybde-Udbredelsen ca. 20— 1150 m]. 



231 




[Cucumaria frondosa (Gunnerus). 
(Syn. Cuc. assimilis Diiben & Koren; Cuc. minuta (Fabr.)). 

Kroppen cylindrisk, afrundet mod Enderne. Sugefød- 
derne hos større Eksemplarer flerrækkede, særlig midt 
paa, og breder sig paa Rygsiden noget ud over Inter- 
radierne. De kan trækkes fuldstændig ind. Huden meget 
tyk, læderagtig, hos større Ekspl. 
helt eller næsten helt uden Kalk- 
legemer; hos unge Ekspl. findes 
flere eller færre større, gennem- 
hullede Plader med smaa Knu- 
der paa (Fig. 111. 2). — Naar en 
meget betydelig Størrelse, indtil 
ca. ^'2 m Længde i fuldt udstrakt 
Tilstand. Farven mørkebrun, no- 
get lysere paa Bugsiden; Ten- 
takler næsten sorte. Lysere Eks- 
emplarer kan forekomme, selv 
helt hvide. 

Denne store Søpølse, den 
største af de nordiske Former, 
forekommer ofte i meget stort 
Antal helt oppe ved Ebbegræn- 
sen, hvor den med sine langt 
udstrakte, buskede Tentakler af- 
giver et meget smukt Skue. 
Større Ekspl. er vanskelige at 

konservere i udstrakt Tilstand. Ved Konservering uden 
forudgaaende Bedøvelse trækker de sig meget stærkt sam- 
men, saa Indvoldene ofte udstødes gennem Gattet eller 
idet Huden revner; dette sker oftest i den forreste Del, 
som er noget mere tyndhudet. 

Yngletiden falder i Februar — Marts, længere Nord paa 
(Grønland) først hen paa Sommeren. De røde, tøndefor- 
mede Larver kan undertiden optræde i saa stor Mængde, 
at Vandet bliver helt rødt af dem. 

Fra danske Farvande kendes denne Art ikke; en æl- 
dre Angivelse i Literaturen om, at den lever i Kattegat, 
er sikkert fejlagtig. Muligvis vil den kunne findes paa 
Skrænterne ned imod Skageraks ydre Del. Den er ud- 
bredt i hele det arktiske Omraade. Ved de skandinaviske 
Kyster kendes den ikke sydligere end Hardangerfjord; 
den er almindelig ved Færøerne og Island, forekommer 
ogsaa ved Nordskotland og angives endda at være taget 
helt nede udfor Portugals Kyst. Ved de amerikanske Ky- 
ster gaar den ned til Massachusetts; en Angivelse om. 



Pig. 111. Kalklegemer af 

Cucumaria hyndmani (1) 

og Cuc. frondosa (2). 

1. ^^7i; 2. ^7i. 



232 



at den findes ved Florida, er vel tvivlsom. I det nordlige 
Stillehav forekommer nogle nær beslægtede Former, som 
muligvis vil vise sig ogsaa at høre til denne Art. — Dens 
Udbredelse i Dybden er fra Kysten til ca. 200 m]. 

2. Echinocucumis M. Sars. 

Huden tynd, men stiv paa Grunden af de tæt 
liggende Kalklegemer, hvis fremstaaende Spir gør 
den temmelig stærkt pigget. Kroppen opsvulmet 
paa Midten, For- og Bagenden tilspidset, opadbøjet. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 



l.Echinocucumishispida (Barrett) (Fig. 1 1 2. i). 
(Syn. Eupyrgus hispidus Barrett; Echinocucumis typica 

M. Sars). 

Sugefødderne smaa, tynde, ikke meget større end 
Piggene, saa de er noget vanskelige at se. I de 3 Bug- 
Radier danner de Zigzag-Rækker, i de 
to Ryg-Radier mangler de paa Midten 
og findes kun enkeltvis ved For- og 
Bagenden. Tentaklerne er ulige udvik- 
lede, én paa hver Side betydelig større 
end de øvrige. Kalklegemerne, der ligger 
ganske tæt og delvis dækker hinanden 
med Randen som Skæl, er store, uregel- 
mæssige, glatte, hullede Plader, der nær 
deres Rand bærer et højt, tornet Spir, 
dannet af flere lodrette, ved Tværbjælker 
forbundne Søjler (Fig. 113). — Det er en 
ganske lille Form, højst ca. 3 cm lang. 
Farven hvidlig, Huden klar, saa Ind- 
voldene skimtes igennem. 




Fig. 112. 1. Echi- 
nocucumis hispi- 

da (M. Sars); 
2. Thyone rapha- 
nus Diib. & Kor. 
Naturl. Størrelse, 



Leverpaa Dyndbund, sandsynligvis ned- 
gravet i Dyndet, saa kun lige For- og Bag- 
enden rager op over Bunden. Dens Føde 
bestaar af Detritus. Udviklingen ukendt. 



233 



I danske Farvande er denne Art kun kendt fra Skage- 
rak, hvor den stedvis er ret almindelig. løvrigt er den 




Fig. 113. Kalklegemer af Echinocucumis hispida. '"^/i. 

udbredt fra Nordkap til den Biscayiske Bugt; den angives 
ogsaa fra Vestindien og fra Cap. Dens Dybde-Udbredelse 
er fra ca. 50— ca. 1200 (1800) m. 

3. Thyone Oken. 

Sugefødderne uden regelmæssig Orden, spredt 
over hele Kroppen. Ofte med 5 fremstaaende 
Kalkspikler („Tænder") omkring Analaabningen. 
Huden glat, ikke stiv af Kalklegemerne. Radial- 
stykkerne i Kalkringen ofte med en gaffelgrenet 
Forlængelse bagtil (Fig. 102. i). 

Hos ganske unge Ekspl. er Sugefødderne endnu ikke 
udbredt over hele Kroppen, men sidder i Dobbeltrækker 
i Radierne. Formen af Kalklegemerne vil dog altid være 
tilstrækkelig til en sikker Bestemmelse. 

Tre Arter i nordiske Farvande. 



Oversigt over Arterne. 

Kroppen med en lang, tynd, haleagtig Forlæn- 
gelse. Kalklegemerne uden Spir 

Th. råphanus Diib. & Kor. 

Kroppen kun med en kortere haleagtig For- 
længelse eller simpelt tilspidset 2, 



234 



2. Kalklegemerne smaa, glatrandede, med Spir. . 

1. Th. fusus (O. F. Miill.). 

Kalklegemerne store, med takket Rand, uden 
Spir Th. serrifera Østergren. 



l.Thyone fusus (O. Fr. Muller). 

Kroppen tøndeformet, tilspidset i begge Ender; For- 
men iøvrigt meget foranderlig ved Musklernes Sammen- 
trækning. Kalklegemerne (Fig. 114) ikke meget talrige; 

det er smaa, glatte Plader 
med i Reglen 4 Huller og 
med et Spir dannet af to 
Søjler, der støder sammen i 
Toppen og ender med nogle 
smaa Torne. — Naar en Stør- 
relse af ca. 20 cm Længde, 
i Alm. dog ikke mere end 
ca. 10 cm. Farven hvidgraa. 




Fig. 114. Kalklegemer af 
Thyone fusus. ^^^/i. 



Den lever mest paa Skal- 
bund og dækker sig med 
Skalstumper, saa den er 
ikke helt let at opdage. Paa Grund af, at Huden er ret 
tynd, brister den ofte ved Fangsten, saa Svælghovedet, 
med den karakteristiske Kalkring, kommer til at hænge 
ud af den. Om dens Udvikling vides intet. 

I danske Farvande er den hidtil kun taget i Nord- 
søen, paa Jydske Rev og paa Skrænten ud imod Skage- 
rak. Den forekommer ved Bohuslen's Kyst, i Christiania- 
fjorden og ved den norske Kyst indtil Trondhjemsfjord. 
Syd paa er den udbredt til Middelhavet. Den findes ikke 
ved Grønland eller den amerikanske Kyst. Dybde-Ud- 
bredelsen er fra ca. 10—150 m. 



[Thyone råphanus Diiben & Koren (Fig. 112.2). 
Kroppen opsvulmet fortil og trukket ud i en lang, 
tynd, bøjelig Spids bagtil; ligner nærmest en Radis (hvor- 
af Navnet). Kalklegemerne (Fig. 115. i) temmelig store, 
glatte, mangehullede Plader, der ligger tæt og delvis dæk- 
ker over hinanden som Skæl. Naar kun en Totallængde 
af ca. 4 cm. Farven gullig-brunlig. 



235 



Huden er temmelig kraftig, brister ikke saa let som 
hos de to andre Arter. Den lever paa Sand- eller Dynd- 
bund. Udvikling ukendt. 

I danske Farvande er denne Art hidtil ikke fundet, 
men der er al Sandsynlighed for, at den vil findes der. 

Den forekommer 
ved de norske Ky- 
ster indtil Trond- 
hjemsfjorden. Syd 
paa er den udbredt 

til Middelhavet. 
Kendes ikke fra 

Grønland eller 
Amerikas Østkyst. 

Dybde- Udbredelsen ) "^ r) } i 

ca. 15-1050 m]. 




[Thyone serri- 
fera Østergren. 

Kroppen tønde- 
formet, tilspidset, 
særlig mod Bag- 
enden, der danner 
en kort, opadbøjet 
Hale. Kalklegemer- 
ne (Fig. 115.2) tem- 
melig store, hullede 
Plader, med baade 
Yderranden og Hul- 
lernes Rand besat med Takker; ejendommelige S-formede 
Stave i Tentaklerne. — Naar en Længde af ca. 5 cm. 
Farven hvidlig, noget gennemsigtig. 

Huden er temmelig skrøbelig og brister let i For- 
enden, saa Svælget hænger ud. Lever paa dyndet-stenet 
Bund. Er hidtil kun fundet i Trondhjemsfjorden paa 200 — 
500 m Dybde, men vil utvivlsomt findes videre udbredt 
og kan rimeligvis ogsaa ventes at forekomme i Skagerak]. 



Fig. 115. Kalklegemer af Thyone rapha- 
nus (1) og Thyone serrifera (2). ^^"/i. 



IL Underfam. Phyllophorinæ. 

Kroppen uden tydelig Sondring i Ryg- og Bug- 
side. Sugefødderne i dobbelte eller flerdobbelte 
Længderækker i hele Kroppens Længde, eller 



236 

breder sig ud over hele Kroppen. 15 — 30 Ten- 
takler, større og mindre, ordnede saaledes, at der 
midt i hver Interradius findes et Par større, i 
hver Radius én eller flere smaa Tentakler; disse 
sidste er ofte forskudte noget indad, saa det ser 
ud, som der er to Tentakelkranse. Tarmens bageste 
Del i venstre Bug-Interradie. 

To Slægter repræsenterede i nordiske Farvande. 

Oversigt over Slægterne. 

Sugefødderne i 5 dobbelte eller flerdobbelte 
l.ængderækker. Tentaklerne med stavformede 
Kalklegemer (Fig. 116. b) Pseudocucumis. 

Sugefødderne spredt over hele Kroppen. Ten- 
taklernes Kalklegemer Gitterplader (Fig. 116. c) 
1. Phyllophorus. 

[Pseudocucumis Ludwig. 

Sugefødderne indskrænkede til Radierne; kun sjæld- 
nere kan nogle Sugefødder findes ogsaa i Interradierne. 
Baade Radialia og Interradialia i Kalkringen kan have bag- 
udrettede Forlængelser. 

Kun én Art i nordeuropæiske Farvande. 

1. Pseudocucumis mixta Østergren. 

Kroppen langstrakt, cylindrisk, tilspidset mod En- 
derne. Hos yngre Ekspl. danner Sugefødderne regelmæs- 
sige Dobbeltrækker, hos større Ekspl. danner de midt 
paa Kroppen indtil 6-dobbelte Rækker i hver Radie, saa 
der kun bliver et smalt fodløst Parti i Interradierne. 
Baade Radialia og Interradialia i Kalkringen med en lang, 
leddelt, i Spidsen gaffelgrenet Forlængelse bagud. Kalk- 
legemerne (Fig. 116. a.) er meget talrige og ligger ganske 
tæt i Huden; det er glatrandede, mangehullede Skiver 
med Spir, dannede af 4 ved Tværbjælker forbundne Søj- 
ler, og med en Krone i Spidsen. Tentaklerne indeholder 
talrige fine Stave med en lille Udvidelse i Enderne 
(Fig. 116. b.). — Bliver indtil ca. 20 cm lang, eller vistnok 
endda betydelig større. Farven gullig-violet; Tentaklerne 



I 



237 



ofte mørkere end Kroppen. — Udviklingen ukendt. Lever 
paa dyndet-stenet Bund, rimeligvis ogsaa paa Sandbund. 
Findes ikke sjælden opskyllet paa Strandbredden. 




c^ 



=^ 







^=^^ 




Fig. 116. a. Kalklegemer fra Krophuden af Pseudocucumis mixta, 
set fra oven og fra Siden (efter Østergren) ; b. Kalklegemer fra Ten- 
taklerne af Pseudocuc. mixta, ^""/i ; c. Kalklegemer fra Tentaklerne 
af Phyllophorus pellucidus, ^"^°/i. 

Arten er hidtil ikke kendt fra danske Farvande, men 
vil efter al Sandsynlighed findes der. Den er udbredt fra 
Norge (Molde) og Færøerne til de franske Atlanterhavs- 
Kyster. Dybde-Udbredelsen ca. 30—200 m]. 



1. Phyllophorus Grube. 
(Syn. Thyonidium Diiben & Koren; Orcula Troschel). 

Adskiller sig fra Slægten Pseudocucumis alene 
ved, at Sugefødderne er udbredte over hele Krop- 
pen og ikke ordnede i tydelige Længderækker 
(undtagen hos ganske unge Individer)^). Kalkrin- 
gens Radialstykker oftest med lange, leddelte For- 
længelser bagud. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 



^) Saadanne kan da alene paa Kalklegemernes og Kalkringens Form 
kendes sikkert fra Pseudocuc. mixta. 



238 



l.Phyllophorus pellucidus(Fleming)(Fig. 1 17). 
(Syn. Thyonidium hyalinum (Forbes), commune Diiben & 
Koren, drummondii (Thomps.), Orcula Bårthii Troschel). 

Kroppen tøndeformet, tilspidset mod begge Ender. 
Huden oftest tynd og gennemsigtig, paa større Eksem- 
plarer tykkere, uigennemsigtig. Kalkringen uden For- 
længelser bagud (Fig. 102. 2)- Kalk- 
legemerne er smaa runde, glatte Ski- 
ver med en dobbelt Kreds af Huller 
og i Midten et Spir af 4 Søjler, med 
Krone (Fig. 118). Tentaklernes Kalk- 
legemer (Fig. 116. c.) store, gennem- 
hullede Plader. Antallet af Kalklege- 
merne i Krophuden er overordentlig 
varierende; de kan undertiden mangle 
helt, undtagen lige yderst i Bagenden. 
Synes at resorberes med Alderen (jfr. 
Cucum. frondosa). Ogsaa Spiklerne i 
Sugefødderne kan mangle næsten helt. 
Naar en Længde af indtil ca. 20 cm. — 
Farven hvidlig eller rødviolet. Tentak- 
lerne ofte mørkere. 




Fig. 117. Phyllo- 
phorus pellucidus 
(Fleming), med ind- 
trukne Tentakler. 
Lidt formindsket. 



Paa Grund af den temmelig tynde Hud brister den 
let ved Fangsten. Den lever mest paa dyndet Sandbund 
og dækker sig gerne med Skalstumper o. 1. — Om Ud- 




Fig. 118. Kalklegemer af Phyllophorus pellucidus. 
1. set fra oven, 2. halvt fra Siden, 3. fra Siden. ^*^/i, 



viklingen vides intet. Den er ret meget efterstræbt af 
Fisk, særlig Torsk; ofte afbides Tentaklerne eller hele 
Forenden af Fisk. 

I danske Farvande er denne Art ret almindelig og er 



239 



den af vore Søpølser, der har den videste Udbredelse. I 
Øresund gaar den helt ned til Saltholm, og gennem Bæl- 
terne gaar den ned i den vestlige Del af Østersøen. Fra 
Limfjorden er den ikke kendt. Den er iøvrigt udbredt fra 
Spitsbergen og Ishavet til Kanalen og fra Grønland til 
Florida paa Amerikas Østkyst. Dybde-Udbredelsen ca. 
10-380 m. 

(Der er nogen Mulighed for, at den under Navnet 
drummondii beskrevne Form vil vise sig at være en 
egen Art — det angives, at Kalklegemerne i Tentaklerne 
skal være af en anden Form end hos Ph. pellucidus, og 
at Kalkringens Form skal være noget anderledes end hos 
denne; men Spørgsmaalet kan ikke anses for afgjort 
endnu). 

III. Underfam. Psolinæ^). 

Kroppens Bugside omdannet til en Saal til 
Fastsugning. Sugefødder findes i Alm. kun paa 
denne og i Form af Papiller ogsaa paa den ind- 
krængelige Forende (Svælghovedet eller „Probos- 
cis"); ogsaa omkring Gataabningen findes nogle 
smaa Papiller. 10 — 15 Tentakler. Tarmens bageste 
Del i højre Bug-Interradie. 

Kun én Slægt i nordiske Farvande. 

1. Psolus Oken. Skælpølse. 
fSyn. Cuviéria Peron), 

Kroppen i Reglen dækket med tykke, taglagte 
Skæl, undtagen paa Bugsaalen, hvor Huden er 
tynd og bøjelig og indeholder finere Kalklegemer. 
Mund- og Gataabning rykket op paa Oversiden. 
10 Tentakler. 

Sidder fastsuget til Stene, Skaller o. 1., Psolus phan- 
tapus dog kun som ung; de ældre Ekspl. af denne Art 

^) De her givne, for en stor Del ny Oplysninger om Psolus-Arternes 
Karakterer skyldes for den allervæsenligste Del Dr. Hj. Østergren. 



240 

lever nedgravede i Bunden, med For- og Bagenden ra- 
gende frem. 

Tre Arter forekommer i nordiske Farvande. En fjerde 
Art, Psolus Fabricii (Diib. & Kor.), som i Nutiden med 
Sikkerhed kun kendes fra Vest-Grønland, N. Amerika's 
Østkyst og Island, har tidligere levet i vore Farvande, 
da der er fundet Skæl af den i Yoldia-Leret ved Esbjerg. 
Den medtages her kun i Arts-Oversigten. 

Oversigt over Arterne. , 

1. Bagenden trukket ud i en haleagtig Forlængelse; 

den midterste Radie i Bugsaalen med Suge- 
fødder i hele dens Længde. De to dorsale 
Retraktormuskler fæster sig i Interradierne^) 

I. Ps. phåntapus (Strsf.). 

Bagenden ikke trukket ud i en haleagtig For- 
længelse. Sugefødder kun ved Enderne af 
den midterste Radie i Bugsaalen. Alle Re- 
traktormusklerne fæster sig til Længdemusk- 
lerne 2. 

2. Nærmest omkring Aabningen fortil, hvorigen- 

nem Svælghovedet (Proboscis) strækkes ud 
og trækkes ind, 5 store trekantede, interradiale 
Klapper („Oral"- eller „Atrial"-Klapper), som 
er skarpt afgrænsede mod de omgivende, 

mindre, glatte Skæl Ps. valvåtus Østergren. 

Nærmest omkring Aabningen fortil mindre Skæl ; 
om større Skæl findes, naar de ikke helt ind 
til Aabningens Rand. Kroppens Skæl kornede. 3. 

3. Skællene dækkede med større Korn. Skaalfor- 

mede Kalklegemer findes i Bugsaalen 

Ps. Fabricii (Dub. & Kor.). 

Skællene med fine Korn; ingen skaalformede 

Kalklegemer i Bugsaalen . Ps. squamåtus (Koren). 

1. Psolus phåntapus (Strussenf.) (Fig. 119). 
Kroppen temmelig høj og hvælvet, med fremstaaende 
For- og Bagende; særlig Bagenden trukket ud i en lang, 
kegleformet, haleagtig Forlængelse. Kroppens Skæl tem- 
melig smaa, kornede. Huden ret tyk. Bugsaalen temmelig 
lille, smallere end Kroppen, rektangulær. Sugefødderne i 

') Angaaende den afvigende Form af unge Ekspl. af Ps. phåntapus (og 
squamåtus), se Side 241 og 243. 



241 



Midtradien i en fuldstændig Række i hele Saalens Længde. 
De to dorsale Retractormuskler fæster sig til Kropvæggen 
i Interradierne. I Bugsaalens Hud findes smaa, skaalfor- 
mede og større, kugleformede eller ovale Kalklegemer, 




Fig. 119. Psolus phantapus, set fra Siden; Tentaklerne ind- 
trukne. Forneden ses Bugsaalen. Naturlig Størrelse. 



dannede af et stærkt kompliceret Maskeværk (Fig. 120). 
Naar en Størrelse af ca. 15 cm Længde. Farven gullig- 
brun, undertiden næsten sort. 

Unge Eksemplarer adskiller sig, alt efter Størrelsen, 
mere eller mindre stærkt i Udseende fra de voksne. De 
kan være ganske fladtrykte; den haleagtige Forlængelse 
er endnu ikke stærkt udpræget og kan være helt ind- 
trukket. Bugsaalen er forholdsvis bredere end hos de 
voksne og Sugefødderne i Bugsaalens Midtradius endnu 
ikke udviklede. De kan dog kendes sikkert fra unge Ekspl. 

Th. Mortensen : Pighude. jg 



242 



af de andre Arter paa deres allerede ved Loupe-Forstørrelse 
tydelige, karakteristiske Kalklegemer i Bugsaalen og paa, 
at de to dorsale Retraktormuskler allerede meget tidligt 
flytter sig fra Længdemusklerne, hvorfra de oprindelig 
udspringer, ud i Interradierne. Desuden er Ryggens Skæl 
allerede hos Unger af 5—10 mm Længde besatte med 
tydelige, omend faatallige Korn. „Halen" kan, selv om den 
er helt indtrukket, paavises gennem de tilhørende Skæl, 
som da danner et større Antal Ringe omkring Gataab- 
ningen, noget forskelligt efter Ungens Størrelse (ved 15 mm 




Fig. 120. Kalklegemer fra Bugsaalen af Psolus phantapus. ^^°/i. 



Længde ca. 6 Ringe), men altid tydelig flere end hos Ekspl. 
af samme Størrelse af de andre Arter. Denne sidste Ka- 
rakter udgør, sammen med Retraktormusklerne, et ud- 
mærket Kendetegn fra den iøvrigt som ung meget lig- 
nende Ps. Fabricii. 

Kroppens ejendommelige Form giver denne Søpølse- 
Art en vis Lighed med en Høne, der sidder paa Reden, 
og Fiskerne, i alt Fald i Nordsjælland, kalder dem da og- 
saa for „Høner". Den spiller en ret betydelig Rolle som 
Føde for Torsken; spises ogsaa ret meget af Søstjerner, 
særlig Solaster. 

Larven er tøndeformet, helt fimreklædt, rød; den 
kan til Tider optræde i stor Mængde. Yngletiden falder 
fra Marts til hen paa Sommeren. 

I danske Farvande er denne Art udbredt fra Skage- 
rak til Øresund (udfor Taarbæk). I Storebælt findes den 
indtil Sprogø. Derimod kendes den ikke fra det sydvest- 



243 

lige Kattegat og Lillebælt eller Østersøen. Forekommer 
heller ikke i Limfjorden. Særlig i Farvandet Nord for 
Sjælland og i den nordlige Del af Øresund er den ret 
talrig. Den er iøvrigt udbredt fra Spitsbergen og Hvide 
Havet til Nordsøen og Irlands Nordostkyst, saavel som 
fra Island og Grønlands Vestkyst ned til 42° N. Br. paa 
N. Amerika's Østkyst. Dybde-Udbredelsen er fra Kysten 
ned til 380 m. I de danske Farvande forekommer den 
dog næppe paa ringere Dybder end ca; 20 m. 

[Psolus squamåtus (Koren). 

Kroppen meget fladtrykt; For- og Bagende kun gan- 
ske lidt eller, i indtrukket Tilstand, slet ikke fremstaaende. 
Bugsaalen overordentlig bred, oval, afgrænset fra Over- 
siden ved en bred, tynd, skarp Rand. Sugefødderne i 
Midtradien i Reglen kun udviklede ved Enderne; midt 
paa Saalen findes kun sjældnere nogle enkelte Sugefødder; 
helt undtagelsesvis kan der være en hel Dobbelt-Række 
af Sugefødder i Midtradien. Skællene store, glatte, kun 
med spredte smaa, fine Korn. Særlig hos mindre Ekspl. 
ses omkring Aabningen fortil 5 (sj. flere) noget større, 
interradiale Skæl, svarende til dem paa „Oral"-Klapperne 
hos Ps. valvatus; men de er skilte fra Aabningen ved 
mindre Skæl, der efterhaanden tiltager i Antal. Gataab- 
ningen omgivet af flere Ringe af helt smaa Skæl. Kalk- 
legemerne i Bugsaalen (Fig. 122. i) tynde Gitterplader, helt 
glatte, eller med nogle faa, smaa Knuder. Ingen skaal- 
formede Kalklegemer. Alle Retraktormusklerne fæster sig 
til Længdemusklerne. — Bliver indtil 6 — 7 cm lang. Farven 
hvidgul. 

Udviklingen ukendt. Kønsmodenhed indtræder ved en 
Størrelse af ca. 30 mm Længde. Helt unge Ekspl. ligner 
meget følgende Art, men adskilles fra denne ved de inden- 
for de omtalte 5 store interradiale Skæl liggende mindre 
Skæl, af hvilke de 5 radiale kommer meget tidlig frem, i 
alt Fald tydelige allerede paa Ekspl. af 18 — 20 mm Længde; 
selv naar Aabningen er lukket, ses disse radiale Skæl 
tydelig. 

Fra danske Farvande er denne Art ikke kendt med 
fuld Sikkerhed. Der foreligger en Angivelse i Literaturen 
om, at den er fundet paa Skrænten ud imod Skagerak, 
N. V. for Hanstholm, paa 60— 70 m Dybde; men der er 
Grund til at formode, at det beror paa en Fejlbestem- 
melse (Ps. phantapus). Imidlertid er det meget sandsyn- 
ligt, at Arten virkelig vil vise sig at findes i Skagerak. — 

16* 



244 



Den er hidtil med Sikkerhed kun kendt fra den norske 
Kyst, indtil Trondhjemsfjorden. Alle Angivelser om dens 

Forekomst ved Grønland, N. Ame- 
rikas Østkyst, Japan, Cap o. a. er 
usikre. Dybde-Udbredelsen ca.40— 
400 m]. 

[Psolus valvåtus Østergren 
(Fig. 121). 

Kroppen meget fladtrykt; For- 
og Bagenden ikke fremstaaende. 
Aabningen for Svælghovedet (Pro- 
boscis) omgivet, i lukket Tilstand 
helt dækket af 5, sj. 6, store, trekan- 
tede Plader, „Oral"- eller „Atrial"- 
Klapperne; de ligger interradialt 
og er skarpt afgrænsede fra de til- 
stødende Kropskæl. Undertiden kan 
én eller flere af „Orar'-Pladerne 
være delt i to. Indenfor Oral-Klap- 
perne forekommer ingen andre 
Ps. squamatus). Gataabningen kun om- 




Fig. 121. Psolus valvåtus 
Østergren. Vi- 

Skæl (i Mods. til 
given af en enkelt Krans af 
temmelig uregelmæssige, af 
tydelig taglagte. De er i Reg- 
len helt glatte, men hos de 
største Ekspl. (15 — 18 mm) 
kan dog findes enkelte smaa 
Korn paa Pladerne. Suge- 
fødder ikke udviklede i Bug- 
saalens Midtradius. Kalk- 
legemerne (Fig. 122.2—3) er 
fine Gitterplader, oftest be- 
satte med smaa, ovale, næ- 
sten stilkede Knuder. Meget 
lille Form, kun indtil 18 mm 
lang. Farven hvid eller gul- 
hvid. Kønsmodenhed kan 
indtræde allerede ved en Stør- 
relse af ca. 10 mm Længde. 

Formering ved Tvær- 
deling synes at forekomme 
normalt hos denne Art. Ud- 
viklingen iøvrigt ukendt. 

Hidtil kun fundet ved 
de norske Kyster, fra 73° 



Skæl. Ryggens øvrige Skæl 
forskellig Størrelse og ikke 




Fig. 122. Kalklegemer fra Bug- 
saalen af Psolus squamatus (1) 
og Ps. valvåtus (2 — 3); 3. set 
halvt fra Siden for at vise Knu- 
dernes ejendommelige Form. 
'"'lu 



245 



N. Br. til Hardangerfjord og Storeggen, fra Dybder af ca. 
20— ca. 500 m, samt ved Vestgrønland. Der er nogen Sand- 
synlighed for, at den ogsaa vil findes i Skagerak. 

Det er blevet hævdet, at Psolus valvatus ikke er 
nogen selvstændig Art, men kun Ungdomsformen af Ps. 
squamatus. Manglen af smaa Plader indenfor Oralklap- 
perne, Formeringen ved Tværdeling, den langt tidligere 
Kønsmodenhed, foruden endnu andre Karakterer (Hj. 
Østergren), viser dog utvivlsomt, at Ps. valvatus er en 
distinkt Art]. 



V. Orden. Åpoda Brandt. 
(Syn. Paractinopoda Ludwig). 

Sugefødder mangler fuldstændig, ogsaa Radiær- 
kanalerne uudviklede^). Tentaklerne i Reglen fjer- 
formede eller med kun faa Sidegrene, sjældnere 
simpelt fingerformede. Ingen Tentakel- Ampuller; 
ingen Vandlunger. Længdemusklerne udelte; ingen 
Retractor-Muskler (hos de nordiske Arter). 

Kun én Familie -hører til denne Orden. 

I. Fam. Synaptidæ. Ormepølser. 
Kroppen langstrakt, ormformet. Kalkringen ofte 
med flere end 5 Interradial-Stykker. Radialstyk- 
kerne ofte gennemborede. Cuvier'ske Organer 
mangler. Fimreurner findes ofte i Krophulen. Et 
Par Statocyster ved Grunden af hver Radialnerve. 
Kalklegemerne Ankre og Ankerplader eller Hjul. 

De ret talrige herhen hørende Former deles i tre 
Underfamilier, væsenlig paa Grundlag af Kalklegemernes 
forskellige Karakter; disse Underfamilier gives dog af 
nogle Forskere, vel med lige saa megen Ret, Rang af Fa- 
milier. 

1) Kun hos en enkelt Form, den arktiske Chiridota lævis, er de ret 
vel udviklede. 



246 



Oversigt over Underfamilierne. 

Kalklegemerne Ankre og Ankerplader (eller 
mangler) 1. Sy nap ti næ. 

Kalklegemerne Hjul, eller krogformede Legemer 2. 

Hjulene 8-flerstraalede 3. My riotrochinæ. 

Hjulene 6-straalede; desuden findes ofte krog- 
formede Kalklegemer, eller krogformede 
Legemer alene og ingen Hjul .. 2. Chirid otinæ. 



L Underfam. Synaptinæ. 

Hos de voksne Dyr findes i Kropvæggen i Reg- 
len kun Ankre og Ankerplader; i Tentaklerne fin- 
des smaa buede Spikler; ogsaa i Længdemusklerne 
findes smaa, uregelmæssige Kalklegemer. Hos Lar- 
verne og tildels hos ganske unge Eksemplarer 
forekommer ogsaa Kalkhjul. 

Anker og Ankerplade er vel to særskilte Skeletdele, men 
ligger altid sammen. Ankret udenpaa Pladen, saaledes at 
de synes at udgøre et Legeme (Fig. 123). 
De tjener som Bevægelsesredskaber og 
ligger altid horizontalt, parallelt med 
Ringmusklerne. Den nederste (i Figuren 
opadvendte) Del af Ankret, Haandtaget, 
danner en Udvidelse, der er takket eller 
noget grenet i Randen. Lige ovenfor 
Udvidelsen er Skaftet noget sammen- 
trykt og har paa Indersiden en buet 
Køl, der tjener som Ledknude, paa 
hvilken Ankret kan bevæges i Forhold 
til Ankerpladen. Ankerarmene, der ofte 
er takkede i Kanten, er noget udad- 
rettede. Ankerpladen er i den Ende, 
hvor Ankeret er forbundet dermed, 
noget smallere og ofte forsynet med 
en opstaaende Bøjle. Der er ingen 
særlige Muskler, men det hele er om- 
givet af Bindevævstraade. Bevægelsen 
sker kun ved Hudens Sammentræk- 
ninger. Naar Huden udspændes, stram- 
mes Vævet, og Ankret trykkes ned mod Pladen (Fig. 124. B); 
derved kommer Anker-Armene til at staa udad og danner 




Fig. 123. Anker og 
Ankerplade af La- 
bidoplax Buski, som 
de ligger sammen 
i Huden. ^oo/^. 



247 



et Fremspring paa Huden, der altsaa virker som en lille 
Fod. Ankerets Armspidser gennembryder ikke Huden; de 
virker altsaa paa lignende Vis som Slangernes Ribben. 
Naar Huden slappes, rejser Ankeret sig, og Armspidserne 




Pig. 124. Anker og Ankerplade af en Synapta, i de to forskellige 

Stillinger; A. ved slap Hud, B. ved udspændt Hud. 

(Efter Østergren). 

bøjer da lidt indad (Fig. 124. A). — Hullerne i Ankerpladen 
er oftest takkede i Randen og viser sædvanlig en meget 
regelmæssig Ordning, som er af systematisk Betydning. 

Oversigt over Slægterne. 

1. Kalklegemer (Ankre) findes 2. 

Kalklegemer mangler Rhabdomolgus. 

2. Ankerpladernes Ledende har Form af et smalt, 

skarpt afgrænset Haandtag(Fig. 127). 2.Labidoplax. 
Ankerpladernes Ledende jævnt afsmalnet, ikke 

et smalt Haandtag (Fig. 126). .. l.Leptosynåpta. 



1. Leptosyndpta VerrilL 
(Syn. Synapta Østergren). 

Tentaklerne oftest med Sidegrene, undertiden 
simpelt fingerformede. Fimreurner findes. Anker- 
pladernes inderste Del jævnt afsmalnet, har ikke 
Form af et smalt, fra den øvrige Del af Pladen 
skarpt afgrænset Haandtag. 

Smaa Former, der sædvanlig sidder nedgravet i Dynd- 
eller Sandbund. Føden bestaar af Bundmateriale, som de 
med Tentaklerne fører ind i Munden. 

4 Arter i nordiske Farvande. 



248 



Oversigt over Arterne. 

1. Tentaklerne med mindst 2 Par Sidegrene. Kun 

Ankre og Ankerplader findes i Krophuden.. 2. 
Tentaklerne simple, ugrenede. Foruden Ankre 
og Ankerplader findes ogsaa smaa 4-hullede 
Kalkplader i Krophuden. 10 Tentakler. . L. minuta. 

2. Tentaklernes Sidegrene i Reglen højst 7 Par, 

tiltagende i Længde udad. Tarmkanalen lige, 

uden Muskelmave 3. 

Tentaklernes Sidegrene i Reglen 8—9 Par, ikke 
tiltagende i Længde udad. Tarmkanalen dan- 
ner en Slyngning; Muskelmave findes. 12 
Tentakler^) L. bergénsis. 

3. 12 Tentakler, i Reglen med 5 — 7 Par Side- 

grene 1 . L. i n h ae r e n s. 

10 Tentakler, i Reglen med 2—4 Par Side- 
grene 2. L. d e c å r i a. 



1. Leptosynåpta inhærens (O. Fr. Muller) 

(Fig. 125). 

(Syn. Synåpta inhsérens (O. F. Muller)). 

12 (undtagelsesvis 10, 11 eller 13) Tentakler, med 
oftest 5—7 Par Sidegrene, der tiltager i Længde udad, 
saaledes at de yderste er tydelig længere end de midter- 
ste; Endegrenen den længste. Tarmkanalen danner ingen 
Slyngning; ingen Muskelmave. Fimreurner i tre Længde- 
striber: i midterste og venstre Ryg-Interradie og i højre 
Bug-Interradie, i alt Fald i venstre Ryg-Interradie i en 
tæt Række i hele Kroppens Længde; hos yngre Ekspl. 
kan de næsten helt mangle i midterste Ryg-Interradie. 
Som Regel kun 1 Poli'sk Blære. Kalkringen med 12 
Stykker (2 Interradialia i højre og venstre Ryg-Interradie); 
Radialia med Hul. Kønsaabningen ligger i Spidsen af en 
af Tentaklerne (i Reglen den øverste til højre for Midt- 
linien paa Rygsiden). Ankeret i Reglen smallere end 
Ankerpladen (Fig. 126); den ydre, fri Del af Ankerpladen 
med 6 (sjælden 7) tandede Huller omkring det centrale 

') Tentaklernes Antal hos Leptosynapta-Arterne er ikke absolut kon- 
stant. Denne Karakter er derfor ikke nok til en sikker Arts-Bestemmelse. 



249 



Hul. Det yderste Hul oftest (ikke altid) tydelig større end 
de øvrige; ofte findes i en Del Plader nogle faa, smaa, i 
Reglen utandede Huller i 
Yderkanten. — Naar i Alm. 
en Længde af 10 — 18 cm, men 
kan dog blive indtil 30 cm 
lang. Tykkelsen 5 — 9 mm. 
Farven rødlig. 

Lever nedgravet i Bun- 
den, Dynd eller Sand; ofte 
mellem Zostera. Udviklingen 
ukendt, men det synes sik- 
kert, at den har pelagiske 
Larver (Auricularia), idet dens 
Æg er meget smaa^). 

Artens Udbredelse i de 
danske Farvande er ikke 
nøjere kendt, da den tidligere 
er blevet sammenblandet med 
Labidoplax buski o. a.; men 
det er sikkert, at den fore- 
kommer i det nordlige og 
østlige Kattegat (Anholt) og 
i Øresund (udfor Hveen). Og- 
saa ved Bohuslen's Kyst er 
den fundet en enkelt Gang. 
Dens øvrige Udbredelse er 
usikker paa Grund af For- 
veksling med andre Arter; 
men den forekommer i alt 
Fald fra Lofoten ned til de 
franske Kyster, hvorimod det 
ikke synes helt sikkert, at 
den i Middelhavet forekom- 
mende „inhærens" virkelig 
er denne Art. Ligesaa er den 
nordamerikanske og den ja- 
panske „inhærens" sandsyn- 
ligvis andre Arter. — Dybde-Udbredelsen ogsaa usikker, 
men den forekommer i alt Fald fra ca. 2— 50 m Dybde; 

^) En Angivelse i Literaturen (Wyv. Thomson), som tyder paa, at den 
skulde have direkte Udvikling, uden pelagisk Larve, beror utvivlsomt 
paa en Forveksling med en anden Art. 




Fig. 125. Leptosynapta inhæ- 
rens (til venstre); Krumningen 
af Bagenden unaturlig; Dyret 
er lige udstrakt; i Midten 
Labidoplax buskii, til højre 
Myriotrochus vitreus. Naturlig 
Størrelse. 



250 




Fig. 126. Ankerplade og Anker af Leptosynapta bergensis (1), 
L. inhærens (2), L. decaria (3) og L. minuta (4). 

Fig. 1. ca. *7i; Fig. 2—3. ca. ^=^Vi ; Fig. 4. •^•*°/i. 
(1 — 3. efter Østergren; 4. efter Becher). 



i vore Farvande dog næppe paa ringere Dybde end ca. 
10 m. 

2. Leptosynapta decaria (Østergren). 

(Syn. Synåpta decaria Østergren). 

10 Tentakler, med 2—4 Par Sidegrene, tiltagende i 
Længde udad; Tentakelspidsen den længste. Tarmkanalen 
lige, uden Muskeimave. 2 — 3 Poli'ske Blærer. Fimreurner 
temmelig store, i en enkelt faatallig Række i venstre Ryg- 
Interradie; Kalkringen med 10 Stykker; Radialstykkerne 
gennemborede. Ankret i Reglen smallere end Pladen; 6 
tandede Huller omkring Central-Hullet, det yderste oftest 
lidt større end de andre (Fig. 126); undertiden findes 1 — 3 
ekstra smaa Huller i Yderkanten. Længde 1,5 — 5 cm; 
1,5 — 3 mm tyk. Farve hvidlig. 



251 



Lever paa Sandbund eller sandblandet Lerbund. Ud- 
vikling ukendt. 

Et enkelt Eksemplar er taget i Kattegat, 0. for An- 
holt. At den vil vise sig at forekomme paa mange andre 
Steder i vore Farvande, i alt Fald i det nordlige og øst- 
lige Kattegat, kan ikke være tvivlsomt. Den er iøvrigt 
hidtil kun kendt fra Trondhjemsfjorden, Molde og Har- 
dangerfjord samt fra Bohuslen's Kyst. Er taget paa Dyb- 
der af 40—70 m. 

[Leptosynåpta minuta (Becher). 
(Syn. Synåpta minuta Becher). 

10 Tentakler, uden Sidegrene. Tarmen simpel, lige. 
1 Poli'sk Blære; kun en enkelt Fimreurne. Kalkringen 
med 10 Stykker, alle éns, haandvægtformede, uden Gen- 
nemboring. Ankret smallere end Pladen; denne med kun 
3 store Huller i Ledenden, det midterste ganske smalt, 
spalteformet (Fig. 126. 4) (i Modsætning til de andre Arter, 
der har flere smaa, temmelig uregelmæssig ordnede Huller 
i Ankerpladens Ledende). Foruden Ankerplader findes og- 
saa smaa Gitterplader, med 4 Huller, i Huden hos denne 
Art. — Naar kun en ganske ringe Størrelse, næppe over 
1 cm Længde. Huden klar, uden Pigment. — Er vivipar; 
Ungerne udvikles i Krophulen. 

Denne Art kendes hidtil kun fra Helgoland, hvor den 
er fundet sammen med Rhabdomolgus ruber, paa Dynd- 
bund, ca. 20 m. At den vil findes ogsaa i danske Farvande, 
kan næppe være tvivlsomt. 

Ankerpladen hos Leptosynåpta minuta kan være ufuld- 
stændig i Ledenden, idet de to ydre Huller kan mangle; 
den kommer da til at ligne den for Slægten Labidoplax 
karakteristiske Form, med et smalt Haandtag. L. minuta 
indtager i Virkeligheden en Mellemstilling mellem Slæg- 
terne Leptosynåpta, Labidoplax og Rhabdomolgus]. 

[Leptosynåpta bergénsis (Østergren). 

12 Tentakler, med oftest 8—9 Par Sidegrene, der alle 
er korte og, med Undtagelse af det nederste Par, lige 
lange; ogsaa Endegrenen ganske kort. Tarmkanalen dan- 
ner en Slyngning, den opstigende Gren ved et Tværkar 
forbundet med den første nedstigende Gren; lige bag Kalk- 
ringen er der et skarpt afgrænset, tykvægget Parti, en 
Muskelmave. 1 Poli'sk Blære. Fimreurner temmelig faa- 
tallige, kun i én Længderække i venstre Ryg-Interradie, og 
væsentlig kun i Forenden. Kalkringen med 12 Stykker; Ra- 



252 

dialia med et Hul for Nerven. Kønsaabningen ligger, som 
hos inhærens, i Spidsen af en af de dorsale Tentakler, 
Ankret i Reglen bredere end Ankerpladen (Fig. 126. i). 
Hullet nedenfor det centrale Hul ofte delt i to eller flere 
smaa Huller; desuden findes i Reglen nogle mindre, del- 
vis tandede Huller i den ydre Rand, der ogsaa kan være 
noget tandet. Anker og Ankerplader betydelig større end 
hos de andre nordiske Arter ^) (jf. de ved Fig. 126 angivne 
Forstørrelser). Længde i Alm. 12 — 20 cm, sjælden indtil 
30 cm; 5—9 mm tyk. 

Farven rød. — Lever paa Dyndbund. Udviklingen 
ukendt. 

Denne Art er hidtil ikke paavist i danske Farvande, 
men det maa anses for sikkert, at den vil findes der; 
den kendes foreløbig kun fra Trondhjem, Bergen, Bohus- 
len (ikke sjælden) og Helgoland. Dybde-Udbredelsen ca. 
2—50 m. 

Muligvis vil den vise sig kun at være en Varietet af 
den ved de franske Kyster almindelige Leptosynapta 
Galliennii (Herapath). 

2. Labidoplax Østergren. 

Tentaklerne med kun 1 — 2 Par Sidegrene. 
Ankerpladens Ledende har Form af et Haandtag 
(Fig. 127). 

To Arter forekommer i nordeuropæiske Farvande. 

Oversigt over Arterne. 

11 Tentakler, med en lang Endegren og en 
mindre Gren paa hver Side. Kønsorganer 
ugrenede 1 . L. b u s k i i. 

12 Tentakler, med 4 smaa Grene i Spidsen, 
ingen uparret Endegren. Kønsorganer stærkt 
grenede L. m é d i a. 

^) Gennemsnitsstørrelsen af Ankre og Ankerplader hos de nordiske 
Leptosynapta-Arter er følgende, maalt i \^ (= '/loooram): 

Anker Ankerplade- 
Længde Bredde Længde Bredde 
L. bergensis. . . 300—400 175—225 250—325 150—200 
L. inhærens ... 200—250 100—120 175-200 115—135 
L. decaria 150 95 130 105 

For L. minuta foreligger ingen saadanne Maalinger. 



253 




Fig. 127. Ankerplade og Anker 
af Labidopiax buski. ^oo/i. 



1. Labidopiax buskii (M'Intosh) (Fig. 125). 
(Synåpta ténera Norman). 

Tentaklernes Antal 11 (meget sjælden 10 eller 12), 
med ét Par korte Sidegrene og en lang uparret Gren i 
Spidsen. Tarmen danner i 
Kroppens Midte en kort 
Slynge; den opstigende Gren 
er ved et Tværkar forbun- 
det med første nedstigende 
Gren. Ingen Muskelmave. 
Kønsorganerne bestaar kun 
af ét langt ugrenet Rør paa 
hver Side af Mesenteriet. 
Kønsaabningen ved Tentak- 
lernes Grund. Fimreurner 

synes at mangle. Kalkringen bestaar af 1 1 Stykker, idet 
der er 2 Interradialia i midterste Ryg-Interradie. Radial- 
stykkerne gennemborede. Ankrene smallere end Anker- 
pladerne. — Bliver næppe mere end 3 cm lang. Glasklar 
eller, naar Kønsorganerne er stærkt udviklede, svagt rød- 
lig-gul. 

Lever paa Dyndbund. Udviklingen ukendt, men da 
Æggene er store og blommerige, har den sikkert intet 
Auricularia-Stadium. Hos unge Eksemplarer kan i Bag- 
enden findes Auricularia-Hjul, selv hos Ekspl. af indtil 
2 cm Længde. 

I danske Farvande er denne Art temmelig almindelig 
i det nordlige og østlige Kattegat, hvor den gaar ned til 
Hesseløen; ikke kendt fra det sydvestlige Kattegat, Sundet, 
Bælterne eller Limfjorden. Den er iøvrigt udbredt fra 
Finmarken til de britiske Kyster. Dybde-Udbredelsen ca. 
10 — 420 m; i danske Farvande forekommer den dog næppe 
paa ringere Dybder end ca. 20 m. 



[Labidopiax media Østergren. 

Adskilles let fra foregaaende Art væsenlig ved Ten- 
taklernes Form — 4 smaa Grene i Spidsen og ingen, 
eller en ganske rudimentær Endegren — samt ved at 
Kønsorganerne er grenede. Anker og Ankerplade væsen- 



254 



lig som hos L. buskii. Synes at være lidt større end denne, 
løvrigt kun ufuldstændig kendt. Hidtil kun fundet ved 
Bergen, 45 m, Sandbund. — Der er vel Sandsynlighed for, 
at den ogsaa vil findes i danske Farvande]. 



[Rhabdomolgus Keferstein. 

Tentakler 10, simpelt fingerformede, uden Sidegrene. 
Ingen Kalklegemer i Huden. 

Kun én Art i nordiske Farvande. 



Rhabdomolgus ruber Keferstein. 

Tarmkanal simpel, lige, uden Muskelmave. 1 Poli'sk 
Blære, 1 Stenkanal. Ingen Fimreurner. Kønsorganerne 
bestaar kun af ét enkelt, sækformet, ugrenet Rør. Køns- 
aabningen ligger bagved Tentaklerne. Kalkringen bestaar 
af 10 ensartede, haandvægtformede Stykker. Farven stærkt 
rød. Naar kun en Længde af ca. 1 cm. 

Lever paa temmelig grov, ikke plantebevokset Sand- 
bund. Synes ikke at sidde nedgravet i Bunden. De første 
Udviklings-Stadier ukendt, men den synes ikke at have 
noget Auricularia-Stadium. 

Hidtil kun kendt fra Bretagne og Helgoland, ca. 20 m 
Dybde. At den vil findes ogsaa i vore Farvande, kan 
næppe være tvivlsomt]. 



[II. Underfam. Chiridotinæ. 

Kalklegemerne har Form af 6-straalede Hjul; desuden 
findes ofte „sigmoide" Spikler, d. v. s. S-formede, eller 
rettere krogformede, idet de to Krumninger ligger i for- 
skelligt Plan. 

Denne Underfamilie er i det nordatlantiske Omraade 
kun repræsenteret af én Slægt og Art, Chiridota Isévis 
(Fabricius), karakteriseret ved at have 12 Tentakler og 
Kalkhjul, samlede i tætte Grupper som smaa Papiller, 
men ingen sigmoide Spikler. — Den forekommer ved Fin- 
marken, syd paa indtil Lofoten. En Angivelse i Literaturen 
om dens Forekomst i Skagerak beror paa en Fejlbestem- 
melse (Myriotrochus vitreus). Arten forekommer iøvrigt 
ved Spitsbergen, Grønland og i det nordlige Stillehav]. 



255 

III. Underfam. Myriotrochi'næ. 

Kalklegemerne har Form af mangestraalede 
Hjul. Ingen sigmoide Spikler. 

Tre Slægter er repræsenterede i nordiske Farvande. 
Af disse er den ene, Acanthotrochus Dan. & Kor., 
med Arten A. miråbilis Dan. & Kor., kun fundet et Par 
Gange, paa større Dybder mellem Norge og Spitsbergen; 
en anden, Trochodérma Théel, med Arten Tr. é le- 
gans Théel, kun kendt fra Karahavet, Spitsbergen, Øst- 
Grønland og nordlige Norge; begge er meget smaa For- 
mer, der let overses, og maa ventes at have en adskilligt 
større Udbredelse. De medtages her kun i Slægts-Over- 
sigten. 

Oversigt over Slægterne. 

1. Hjulene i alt Fald tildels med udadrettede Tak- 

ker paa Ringen 2. 

Hjulene kun med indadrettede, 3-kantede Tak- 
ker paa Ringen 1. Myriotrochus. 

2. Hjul talrige, i flere Lag. Hjulringen med tal- 

rige korte, i forskellige Retninger udgaaende 

Pigge Trochodérma. 

Hjul ikke talrige; nogle af disse kun med 3-kan- 
tede, indadrettede Tænder, andre med læn- 
gere, udadrettede Pigge, afvekslende med 
Hjulegerne Acanthotrochus. 

1. Myriotrochus Steenstrup. 
Tentaklerne 10 — 12, med Sidegrene. Ingen 
Fimreurner. Kalklegemerne kun én Slags Hjul, 
med 10 — 25 Straaler og talrige indadrettede Tak- 
ker af Form som en Trekant, udgaaende fra Hjul- 
ringens Yderrand. 

Tre Arter i nordiske Have. Af disse er den ene, M. 
Théeli Østergren en lille Dybhavsform, der hidtil kun 
er fundet i Nærheden af Jan Mayen paa ca. 2000 m Dybde; 
den kan vel ventes at have en større Udbredelse i den 
kolde Area; den anden, M. Rinkii Steenstrup er en ark- 
tisk circumpolar Art, der dog findes ved Finmarken. 
Disse to Arter medtages kun i Arts-Oversigten. 



256 



Oversigt over Arterne. 

1. Tentaklernes Antal 10; meget lille Form. M. Théeli. 
Tentaklernes Antal 12; større Former 2. 

2. Talrige, temmelig store (for blotte Øjne svagt 

synlige) Hjul spredt over hele Rygsiden. M. Rinkii. 
Faa, mikroskopiske Hjul, kun i For- og Bag- 
enden paa Rygsiden 1. M. vitreus. 



1. Myriotrochus vitreus (M. Sars) (Fig. 125). 
(Syn. Oligotrochus vitreus M. Sars). 

Tentaklernes Antal 12, med 4—5 korte Sidegrene; de 
kan trækkes noget ind, idet deres nedre Del danner lige- 
som en Skede. Huden meget 
tynd og klar, uden Pigment. 
Længdemusklerne tynde og 
svage. Tarmen danner en Slyng- 
ning; ingen Muskelmave. 1 Po- 
li'sk Blære; 1 — 3 Stenkanaler. 
Kønsorganerne grenede. Hju- 
lene faatallige, kun i For- og 
Bagenden paa Rygsiden; kan 
undertiden helt mangle. De er 
temmelig smaa, 0,05—0,09 mm 
i Diameter; Antallet af Straaler 
er 11 — 16, Tænderne i Randen 
19—26 (Fig. 128). Naar en Størrelse af indtil ca. 7 cm 
Længde og er af Tykkelse næsten som en Lillefinger. 

Lever paa Dyndbund. Udviklingen ukendt. 

Forekommer ikke sjælden i Skagerak paa ca. 500 — 
600 m Dybde. Kendes iøvrigt kun fra den norske Kyst 
til 68° N. (Skraaven). Dybde-Udbredelsen 100—700 m. 




Fig. 128. Kalkhjul af Myrio- 
trochus vitreus. I\. 



Tillæg. 



Da Figur 36 (S. 90) er blevet lidt for stærkt formind- 
sket, saa de for Bestemmelsen af Ophiurerne saa vigtige 
Detailler paa Mundsiden ikke alle ses saa tydelig som 
ønskeligt, gengives denne Del af Figuren her i noget større 




d. Armrygplade ell. Dorsalplade; fp. Fodpapiller; gp. Genitalplade 
gpa. Genitalpapiller; gs. Genital- ell. Bursalspalte ; ip. indre Papilkam 
k. Kæbe; m. Mundskjold; ma. Madreporplade ; mp. Mundpapiller 
p. Armpigge ; pa. ydre Papilkam ; po. Fodpore ; pg. 2den Fodpore 
r. Radialskjold; s. Arm-Sideplade; sm. Sidemundskjold; t. Tænder 
V, Armbugp ader ell. Ventralplader; vi. Første Ventralplade. 

Th. Mortensen: Pighude. 17 



258 

Maalestok; af Oversiden er kun gengivet (i Figurens 
Overkant) et mindre Stykke for at vise de to Papilkamme 
tydeligt. 

Til S. 97—98. I Oversigten over Ophiur-Larverne er 
Ophiopluteus dubius stillet blandt dem, der har 
bageste Rygarm. Dette er næppe rigtigt. Som angivet 
S. 126, er det sandsynligt, at den mangler bageste Ryg- 
arm ligesom Amphiura filiformis-Larven. Fra denne ad- 
skiller den sig ved at mangle den lille bagudrettede Pro- 
ces fra Postoral- og forreste Lateral-Stav (rudimentær til- 
bageløbende Stav), samt ved Tværstavenes Form. løvrigt 
er Ophiopluteus dubius meget lidt kendt. 

Til S. 104. Ophiobyrsella spinosa. Ifølge nyind- 
hentede Oplysninger synes det utvivlsomt, at Arten maa 
henføres til Slægten Ophiophrixus og altsaa skal hedde 
Ophiophrixus spinosus (Storm). 

Til S. 153. Asteronyx Loveni's Indvandring til 
Atlanterhavet kan ogsaa muligvis være foregaaet Syd om 
Afrika. Dersom Arten viser sig at findes ogsaa i det syd- 
lige Atlanterhav (hvilket er ret sandsynligt, selv om den 
endnu ikke kendes derfra), maa Indvandringen S. om Afrika 
anses for det sandsynligste. 

Til S. 183. Echinusesculentus. Fra Barents-Havet 
er fornylig (1923) beskrevet en Varietet af Ech. escu- 
lentus, var. gi ae i åli s Djakonow, ejendommelig ved at 
have færre Plader i Skallen end den typiske Form, samt 
ved sine længere, grønlige Primærpigge. 

Til S. 206. Brissopsis lyrifera. Efter en nylig 
fremkommen Angivelse (T. Odhner) er denne Art taget 
udfor Labradors Kyst, paa 305 m Dybde. 



Forfatteren ønsker herved at bringe Dr. Hj. Østergren 
(Gøteborg) en hjertelig Tak for overordentlig værdifuld 
Bistand ved Udarbejdelsen af Afsnittet om Holothurierne. 
Særlig Afsnittet om Psoliderne er for en meget væsenlig 
Del udarbejdet af Dr. Østergren. Endvidere har Docent 
J. P.J. Ravn givet Forf. en Mængde vigtige Oplysninger 
om vore fossile Echinodermer. Værdifulde Oplysninger om 
forskellige Arters Forekomst skyldes Professor T. Odhner 
(Stockholm), Dr. G. Thulin (Lund), Fil. Mag. T. Gislén (Upp- 
sala), Statsgeolog, Dr. V. Nordmann (København) og Dr. H. 
Blegvad (Biologisk Station, Nyborg). Alle disse Herrer 
bedes modtage Forfatterens hjertelige Tak. 



Alle de Figurer, ved hvilke ingen Kilde er angivet, 
er originale. 



17* 



Literatur. 

(Denne Liste omfatter kun de Værker af den nyere Literatur, som 
er af særlig Betydning for Studiet af den nordiske Echinoderm- 
Fauna, samt enkelte Hovedværker over Echinodermer i Almindelighed). 

L. Des Arts. Uber die Lebensweise von Amphiura Chiajei, 
unter Beriicksichtigung der anatomischen Verhålt- 
nisse. Bergens Mus. Aarbog. 1910. 

S. Becher. Uber Synapta minuta n. sp., eine brutpflegende 
Synaptide der Nordsee, und iiber die contractilen Ro- 
setten der Holothurien. Zoolog. Anzeiger. XXX. 1906. 

— Rhabdomolgus ruber Keferstein und die Stammform 
der Holothurien. Zeitschr. f. wiss. Zoologie. LXXXVIII. 
1907. 

— Die Stammesgeschichte der Seewalzen. 1908. 

— Beitrage zur Morphologie und Systematik der Par- 
actinopoden. Zoolog. Jahrbiicher. Abt. f. Anatomie u. 
Ontogenie. 29. 1910. 

— Beobachtungen an Labidoplax buskii (M'Intosh). 
Zeitschr. f. wissensch. Zoologie. CI. 1912. 

— Stachelhåuter; i Handworterbuch d. Naturwissen- 
schaften. IX. 1913. 

F.Jejfr. Bell. Catalogue of the British Echinoderms. 1892. 

H. Blegvad. Undersøgelser over Næring og Ernæringsfor- 
hold hos Havbundens invertebrate Dyresamfund i 
danske Farvande. Beretn. fra den danske biologiske 
Station. XXII. 1914. 

Hj. Broch. Ophiuroidea. Fauna drøbachiensis. 1922. 

H. G. Bronti. Klassen und Ordnungen des Tierreichs. 
II. Bd. III. Abt. Echinodermen. I — V, von H. Ludvig 
u. O. Hamann. 1889—1907. 

K. Briinnich Nielsen. Crinoiderne i Danmarks Kridtaflej- 
ringer. Danmarks Geologiske Undersøgelse. II. Række. 
Nr. 26. 1913. 

Å. H. Clark. Crinoidea. The Danish „Ingolf" Expedition. 
IV. Part V. 1923. 



261 



L. Cuénot. Etudes Morphologiques sur les Échinodermes. 
Archives de Biologie. XI. 1891. 

D. C. Danielssen & J. Koren. Holothurioidea; Asteroidea; 

Crinoidea. Den Norske Nordhavs-Expedition 1876 — 
78. 1882, 1884^ 1892. 

Å. M. Diakonow. Échinodermes. I. 1. Faune de la Russie 
et des pays limitrophes. Petrograd 1923 (Russisk). 

L. Doderlein. Die Echinodermen. Zoologische Ergebnisse 
einer Untersuchungsfahrt d. deutschen Seefischerei- 
Vereins nach der Båreninsel u. West Spitzbergen auf 
S. M. S. „Olga". Wissensch. Meeresuntersuchungen, 
herausgeg. v. d. Komm. z. Erforschung d. deutschen 
Meere in Kiel u. Helgoland. Abt. Helgoland. N. F. 
Bd. IV. 1900. 

M. W. V. Dåben &. J. Koren: Om Holothuriernas Hudske- 
lett. K. Sv. Vetensk. Akad. Handlingar. 1844. 

— Ofversigt af Skandinaviens Echinodermer. Samme- 
steds, 1844. 

E. Eichelbaum. Uber Nahrung und Ernåhrungsorgane von 

Echinodermen. Wissensch. Meeresunters.; herausgeg. 
V. d. Komm. z. Unters. d. deutschen Meere in Kiel u. 
Helgoland,, Abt. Kiel. N. F. Bd. XI. 1909. 

Sven Ekman. Uber Psolus squamatus und verwandte Ar- 
ten. Arkiv for Zoologi. 15. 1923. 

Fauna Årctica; herausgeg. v. Romer u. Schaudinn. Bd. I. 
1900 {H. Ludwig. Arktische u. subarktische Holothu- 
rien; Arktische Seesterne. J. Grieg. Die Ophiuriden 
d. Arktis); Bd. IV. 1905 {L. Doderlein. Arktische See- 
igel; Arktische Crinoiden). 

Fauna littoralis Norvegiæ, af M. Sars, J. Koren og D. C. 
Danielssen. I— III. 1846—1877. 

W. K. Fisher. Asteroidea of the North Pacific and adjacent 
waters. Bulletin U. S. National Museum, Washington. 
76. 1911. 

Aug. Fjelstrup. Pighudede (Slangestjerner) i „Zoologia Da- 
nica", udg. af I. C. Schiodte og H. J. Hansen. H. 7. 
1890. 

E. Forbes. A History of British Starfishes. 1841. 

Å. Gandolfi-Hornyold. Beitråge zur Biologie und Anatomie 
der Spatangiden. Mitteilungen d. Naturforsch. Gesell- 
sch. in Freiburg (Schweiz) I. 1910. 

J. F. Gemmill. Notes on the Adult Anatomy of Solaster 
endeca (Forbes). Proc. R. Phys. Soc. Edinburgh. XVIII. 
1911. 

— The Development of the Starfish Solaster endeca 
Forbes. Transact. Zoolog. Society of London. XX. 1912. 



262 

/. F. Gemmill. The Development and certain points in the 
Adult Structure of the Starfish Asterias rubens L. Philos. 
Transactions R. Soc. London. Vol. 205. Ser. B. 1914. 

— On the ciliation of Asterids, and on the question of 
ciliary nutrition in certain species. Proceed. Zoolog. 
Society London. 1915. 

— The Larva of the Starfish Porania pulvillus (O. F. M.). 
Quarterly Journal Microsc. Science. Vol. 61. 1915. 

— Notes on the Development of the Starfishes Asterias 
glacialis O. F. M.; Cribrella oculata (Linck) Forbes; 
Solaster endeca (Retzius) Forbes; Stichaster roseus 
(O. F. M.) Sars. Proc. Zool. Soc. London. 1916. 

Torsten Gislén. Notes on the remarkable discovery of two 
Echinoderms new to the Swedish Fauna. Arkiv for 
Zoologi. 15. 1923. 

J. Grieg. Echinida; Ophiuroidea. Den norske Nordhavs- 
Expedition 1876—1878. 1892; 1893. 

— Om Echinodermfaunaen i de vestlandske Fjorde. Ber- 
gens Museums Aarbog. 1894 — 95. 

— Oversigt over det nordlige Norges Echinodermer. 
Sammesteds. 1902. 

— Echinodermen von dem norwegischen Fischerei- 
dampfer „Michael Sars" in den Jahren 1900—1903 
gesammelt. I. Ophiuroidea, II. Crinoidea. Sammesteds. 
1903. III. Asteroidea. Sammesteds. 1906. 

— Nogle Bemærkninger om Pentagonaster granularis, 
Retz. Kgl. Norske Vidensk. Selsk. Skrifter. 1905. 

— Goniaster nidarosiensis, Storm og dens Synonymer. 
Bergens Museums Aarbog. 1905. 

— Nogen Asteriders Alder og Aarsklasser. Sammesteds. 
1916-17. 

H. L. Hawkins. Classification, Morphology and Evolution 

of the Echinoidea Holectypoidea. Proc. Zoolog. Society, 

London. 1912. 
N. V. Hofsten. Die Echinodermen des Eisfjords. Zoologische 

Ergebnisse der Schwedischen Expedition nach Spitz- 

bergen 1908. K. Sv.Vetensk. Akad. Handlingar. 54. 1915. 
M. Kalischewskij. Zur Kenntniss der Echinodermenfauna 

des Sibirischen Eismeeres. Mémoires de TAcad. Imp. 

d. Sci. St. Pétersbourg. VIII. Ser. Vol. XVIII. 1907. 
R. Koehler. Faune de France. I. Échinodermes. 1921. 
A. Lang. Lehrbuch d. Vergleichende Anatomie. IV. Ver- 

gleichende Anatomie der Echinodermen und Entero- 

pneusten. 1894, 
G. M. R. Levinsen. Kara-Havets Echinodermata. Dijmphna- 

Togtets zoologisk-botaniske Udbytte. 1886. 



263 

Å. Ljungman. Tillagg till kannedomen af Skandinaviens 
Ophiurider. Ofversigt K. Vet. Akad. Forhandl. 1863. 

— Ophiuroidea viventia hue usque cognita. Sammesteds. 
1866. 

Sven Loven. En ny Art af Slægtet Spatangus från Nord- 
sjon. Sammesteds. 1869. 

— Etudes sur les Échinoidées. K. Sv. Vetensk. Akad. 
Handlingar. XI. 1874. 

— On Pourtalesia, a genus of Echinoidea. Sammesteds. 
XIX. 1883. 

C. F. Liitken. Additamenta ad historiam Ophiuridarum. I. 
K. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter. 5. Række. Mathem. 
Naturv. Afd. V. 1861. 

— De ved Danmarks Kyster levende Pighude. Vid. Medd. 
Naturh. Foren. 1856. 

— Gjennemseet Fortegnelse over de ved Danmarks Ky- 
ster levende Pighude, tilligemed Oplysninger om deres 
Udbredning ved de danske Kyster. Sammesteds. 
1871. 

— Et yderligere lille Tillæg til Fortegnelsen over Dan- 
marks Pighude. Sammesteds. 1871. 

. — Nogle temmelig uventede Forøgelser af den norske 

Havfauna. Sammesteds. 1889. 
E. W. MacBride. The development of Echinus esculentus, 

together with some points in the development of E. 

miliaris and E. acutus. Philos. Transact. R. Soc. London. 

Ser. B. Vol. 195. 1903. 

— The development of Ophiothrix fragilis. Quart. Journ. 
Mier. Se. 51. 1907. 

— The development of Eehinocardium cordatum. I — II. 
Samme Tidsskr. 59. 1914. 63. 1918. 

E. Mangold. Leuehtende Sehlangensterne und die Flimmer- 
bewegung bei Ophiopsila. Areh. f. d. ges. Physiologie. 
Bd. 118. 1907. 

A. T. Masterman. The early development of Cribrella ocu- 
lata (Forbes), with Remarks on Eehinoderm develop- 
ment. Transaet. R. Soe. Edinburgh. XL. 1902. 

A. D. Mead. The natural history of the Star-Fish. Bulletin 
U. S. Fish Comm.ission. 1899 (1900). 

M. Meissner & A. Collin. Beitrage zur Fauna der siidost- 
liehen und ostliehen Nordsee. Wiss. Meeresunter- 
suchungen. Abt. Helgoland. N. F. I. 1894. 

M. Michailovskij. Eehinodermen. Zoologisehe Ergebnisse 
d.Russischen Expeditionen nach Spitzbergen. Annuaire 
du Mus. Zool. de St. Pétersbourg. VII. 1902. Nachtrag. 
Sammesteds. VIII. 1903. 



264 



M. Michailovskij. Die Echinodermen d. zoologischen Aus- 

beute des Eisbrechers „Jermak" vom Sommer 1901. 

Sammesteds. IX. 1904. 
K. Mobius. Die wirbellosen Thiere der Ostsee. Jahresber. 

d. Komm. z. Untersuchung d. deutschen Meere in 

Kiel. 1871. 

— & O. ButschlL Echinodermata der Nordsee. Samme- 
steds. II. 1875. 

Th. Mortensen. Systematiske Studier over Echinoderm- 
larver. Vid. Medd. Naturh. Foren. 1897. 

— Die Echinodermenlarven der Plankton-Expedition. Er- 
gebnisse d. Plankton-Exped. II. J. 1898. 

— Echinodermenlarven. Nordisches Plankton. 1. Lief. IX. 
1901. 

Echinoidea I — II. The Danish Ingolf-Expedition. IV. 
1—2. 1903-07. 

— Uber Asteronyx Loveni M. Tr. Zeitschr. f. wiss. Zoo- 
logie. CI. 1912. 

— On the development of some British Echinoderms. 
Journal Mar. Biol. Assoc. N. S. X. 1913. 

— Notes on the development and the larval forms of 
some Scandinavian Echinoderms. Vid. Medd. Dansk 
Naturh. Foren. 71. 1920. 

— Notes on some Scandinavian Echinoderms, with de- 
scriptions of two new Ophiurids. Sammesteds. 72. 
1920. 

— On Hermaphroditism in viviparous Ophiurids. Acta 
Zoologica. I. 1920. 

— & L. Kolderup Rosenvinge. Sur quelques plantes para- 
sites dans des Échinodermes. Overs. kgl. danske 
Vidensk-.Selsk. Forhandl. 1910. 

Joh. Muller. Uber den Bau der Echinodermen. Abhandl. 

d. Akad. d. Wissensch. Berlin. 1854. 
O. Fr. Muller (& P. Chr. Abildgaard o. a.). Zoologia Danica. 

I— IV. 1788-1806. 
Hj. Østergren. Zur Kenntnis der Subfamilie Synallactinæ 

unter den Aspidochiroten. Festskrift for Lilljeborg. 

1896. 

— Uber die Holothuriiden Norwegens. Bergens Mus. 
Aarbog. 1896. 

— Uber die Funktion der ankerformiger Kalkkorper der 
Seewalzen. Zoolog. Anzeiger. 20. 1897. 

— Zur Anatomie der Dendrochiroten, nebst Beschreibung 
neuer Arten. Samme Tidsskr. 21. 1898. 

— Das System der Synaptiden. Ofvers. K. Vetensk. Akad. 
Forhandl. 1898. 



265 

Hj. Østergren. The Holothurioidea of Northern Norway. 
Bergens Mus. Aarbog. 1902. 

— ijber die Funktion der Fiisschen bei den Schlangen- 
sternen. Biolog. Centralblatt. XXIV. 1904. 

— Zur Kenntniss der skandinavischen und arktischen 
Synaptiden. Arch. Zool. expér. & genér. (4). III. 1905. 

— Einige Bemerkungen iiber die westeuropåischen Pseudo- 
cucumis- und Phyllophorus-Arten. Arkiv for Zoologi. 
III. 1906. 

— Zur Phylogenie und Systematik der Seewalzen. Zoo- 
logiska Studier, tillagnade Prof. T. Tullberg. 1907. 

C. G. Joh. Petersen. Echinodermata. Det vidensk. Udbytte 
af Kanonbaaden „Hauch"s Togter. 1893. 

— Om Havbundens Dyresamfund og disses Betydning 
for den marine Zoogeografi. Beretn. danske Biol. Sta- 
tion. XXI. 1913. 

— Om Havbundens Dyresamfund i Skagerak, Kristiania- 
fjord og det nordlige Kattegat. Sammesteds. XXIII. 
1915. 

— Si. J. Chr. L. Levinsen. Trawlinger i Skagerak og det 
nordlige Kattegat. Sammesteds. IX. 1899. 

H. Prouho. Recherches sur le Dorocidaris papillata et 
quelques autres Echinides de la Méditerranée. Ar- 
chives de Zool. expérimentale & générale. 2. Sér. V. 
1888. 

Å. Reichensperger. Die Driisengebilde der Ophiuren. Zeit- 
schr. f. wissensch. Zoologie. XCI. 1908. 

G. J. Romanes 8l J. C. Eivart. Observations on the Loco- 
motor system of Echinodermata. Philos. Transact. R. 
Soc. 1881. 

J. Runnstrom & S. Runnstrom. Uber die Entwicklung von 
Cucumaria frondosa Gunnerus und Psolus phantapus 
Strussenfelt. Bergens Mus. Aarbok. 1918- 19 (1920). 

G. O. Sars. Nye Echinodermer fra den norske Kyst. Vi- 
densk. Selsk. Forhandlinger. Christiania 1871. 

— On some remarkable forms of Animal life from the 
great depths off the Norwegian Coast. II. Researches 
on the structure and affinity of the genus Brisinga. 
1875. 

M. Sars. Oversigt af Norges Echinodermer. 1871. 

— Mémoires pour servir å la connaissance des Crino- 
ides vivants. 1868. 

Cl. Schliiter. Die regulåren Echiniden d. norddeutschen 
Kreide. I. Glyphostoma; II. Cidaridæ; Salenidæ. Abh. 
K.-Preussischen Geol. Landesanstalt. IV. 1883. N. F. 
Heft 5. 1892. 



266 



CL Schliiter. Uber einige exocyclische Echiniden d. bal- 

tischen Kreide u. deren Bett. Zeitsch. d. deutschen 

Geol. Gesellschaft. 1897. 
5. Siissbach & Å. Breckner. Die Seeigel, Seesterne und 

Schlangensterne der Nord- u. Ostsee. Wiss. Meeres- 

unters. Abt. Kiel. N. F. 12. 1910. 
Hj. Théel. On the development of Echinocyamus pusillus. 

Nova Acta Reg. Soc. Upsal. Ser. III. 1892. 

— On a singular case of hermaphrodism in Holothurids. 
Bihang Sv. Vet. Akad. Handl. 27. 1901. 

— Preliminary account of the development of Echinus 
miliaris L. Sammesteds. 28. 1902. 

K. Å. Thust. Zur Anatomie und Histologie der Brisinga 
coronata G. O. Sars. Mitteil. a. d. Zool. Stat. Neapel. 
22. 1916. 

Joh. Wintzell. De skandinaviska Ophiuridernas Biologi 
och Fysiologi. 1918. 



Afkortede Forfatternavne. 

Agass Agassiz. 

Blv Blainville. 

D. Ch Delle Chiaje. 

Dan. & Kor Danielssen & Koren. 

Diib. & Kor. Diiben & Koren. 

Kr Krøyer. 

L Linné. 

Ltk Liitken. 

Mrtsn Mortensen. 

JJ-n J^V u\ ■ Muller & Troschel. 
MuU. & Trosch./ 

Norm Norman. 

Penn Pennant. 

Rosenv Kolderup Rosenvinge. 

Strsf Strussenfelt. 

Wyv. Thoms Wyville Thomson. 



267 



Fortegnelse over tekniske Udtryk. 



Side 

Adambulacralpigge 26 

Ambulacra 1 

Ambulacralfelt 157 

Ambulacralfurer 3 

Ambulacralplader 25 

Ampuller 3, 212 

Analfelt 160 

Analplade 15, 160 

Anker 246 

Ankerplade 246 

Areol 161 

Aristoteles' Lygte 164 

Axialorgan 6, 166, 212 

Basalplader 15 

Bivium 208 

Buccalplader 160 

Bugskjold 193 

Bursa 91 

Bursalspalte 91 

Bøjle 164 

camarodont 164 

Cirrer 13 

crenuleret 161 

Cuvier'ske Organer 211 

diademoid 175 

Dorsalorgan 6 

echinoid 175 

Enterocølblære 9 

Epiphyse 164 

Fascioler 161, 196 

Fimreurner 24 

Fodpapiller 89 

Furepapiller 26 

Genitalpapiller 91 

Genitalplade 91, 159 

Genitalspalte 91 

globifer Pedicellarie 162 

Gæller 164 

Hudgæller 26 

Hydrocøl 9 

indre Fasciol 196 

Interambulacra 1 

Interambulacralfelt 157 



Side 

Interambulacralplader .... 25 

Interradier 1 

Kalklegemer 208 

Kalkring 209 

Kompas 165 

Labrum 193 

lateral Fasciol 196 

Læbe 193 

Madreporplade . ... 3, 91, 159 

marginal Fasciol 196 

Marginalplader 26 

Mundfelt 160 

Mundpapiller 89 

Mundskjold 90 

Ocularplade 159 

oligopor 159 

ophicephal Pedicellarie ... 162 

Oralplader 15 

Papulæ 26 

Paxiller 26 

Pedicellarier 2, 27, 162 

Pentacrinoid-Stadium 16 

perforeret 161 

peripetal Fasciol 196 

Petaler 199 

petaloid 193 

Pinnulæ 13 

Plastron 193 

Poli'sk Blære. 3, 92, 166, 212 

polypor 159 

Primærpigge 161 

Primærplader 88, 158 

Primærtuberkler 161 

Pyramide 164 

Radialplader 15 

Radialskjolde 88 

Radier 1 

Randplader 26 

Retraktormuskler 208 

Rotula 164 

Sacculi 14 

secundær 161 

Sidemundskjold 90 



268 



Side 

Skalører 165 

Sphæridier 2, 163 

Stenkanal 3, 166, 212 

stirodont 164 

subanal Fasciol 196 

Sugefødder 2, 164 

Syzygier 13 

Tandpapiller 89 

Tentakler 209 



Side 

Topfelt 169 

Trivium 208 

tridentat Pedicellarie 1 62 

triphyl Pedicellarie 162 

Tuberkler 160 

Tænder 89, 164 

Vandkanalsystem 3 

Vandlunger 210 



Navnefortegnelse, 



I. 



Side 

Ananchyter 195 

Asterider 24 

Asterozoer 11 

Crinoider 12 

Echinider 157 

Echinozoer 11 

Fjerstjerner 20 

Galeriter 1 89 

Holothurier .... 207 

Høner 242 

Irregulære 171 

Kamstjerne 36 

Korsfisk 77 

Korstrold 77 



Danske N 


avne. 


. 


Side 


Kæmpeknap . . 


11 


Marmorko . . . . 


11 


Medusahoved . 


. . 153 


Ormepølser . . 


. . 245 


Ophiurer 


.. 87 


Paddeko 


11 


Paradisko . . . . 


11 


Regulære . . . . 


.. 171 


Sebedæisten . . 


11 


Slangestjerner . 


. . 87 


Søagurk 


. . 227 


Skælpølse . . . . 


. . 239 


Smørsten . . . . 


11 


Sodeller 


. . 174 



Side 

Sopatter 174 

Søborre 179 

Sølillier 12 

Sømus 201 

Søpindsvin 157 

Søpølser 207 

Søsol 64 

Søstjerner 24 

Tangborre 1 79 

Tordensten . . 11, 

167, 189, 196 

Trepang 215 



II. 

Klasser, Ordener, Underordener, Familier, Under- 
familier, Slægter og Underslægter. 

(Synonymer er trykte med Cursiv). 



Side 

Acanthotrochus . . 255 

Acholoé 32 

Allantis 218 

Amphidetus 20 1 

Amphilepidæ. ... 135 

Amphilepis 135 



Side 
Amphiocnida .... 131 
Amphiodia. . 128, 130 
Amphipholis .... 133 
Amphisternata . . . 196 

Amphiura 124 

Amphiuridæ .... 122 



Side 

Ananchytes 194 

Ankyroderma . . . 225 

Antedon 23 

Antedonidæ 20 

Apoda 245 

Arbacia 176 



269 



Side 

Arbaciidæ 176 

Archaster .... 45, 50 
Aspidochirota ... 221 
Asteracanthion . . 76 

Asterias 76 

Astericola 32 

Asteridæ 76 

Asterina 60 

Asterinidæ 60 

Asternata 192 

Asterocheres . 32, 

63, 167 

Asteroidea 24 

Asteronychidæ . . 151 
Asteronyx. . 151, 258 

Asteropsis 57 

Astrogonium . 49, 

51, 52 

Astropecten 36 

Astropectinidæ . . 35 

Aulodonta 1 76 

Auricularia. . 7, 9, 213 
Bathybiaster .... 39 

Bathyplotes 220 

Benthopectinidæ . 44 
Bipinnaria. . . 7, 9, 30 
Bourgueticrinidæ . 1 8 
Brachiolaria ... 7, 30 

Brisaster 198 

Brisinga 85 

Brisingella 86 

Brisingidæ 84 

Brissopneustes . . 196 
Brissopsis . . 206, 258 

Brissus 206 

Camarodonta ... 177 
Cancerilla. . . 94, 134 

Cardiaster 194 

Cassidulidæ .... 192 
Cassiduloidea ... 192 
Cassidulus ..... 193 

Ceramaster 48 

Cercaria 147 

Chilophiuræ .... 99 
Chiridota 254 



Chiridotinæ . 
Chordeumium 



94 



Cidaridæ 

Cidaris 

Cidaroidea . . 
Clypeastroidea 
Coccomyxa. . 
Conulus .... 

Cribrella 

Crossaster . . 
Cryptozonia . 
Ctenodiscus . 
Cucumaria . . 
Cucumariidæ 
Cucumariinæ 
Culcita .... 
Culcitopsis . . 
Cuvieria . . . 
Cyathidium 
Cyphosoma . 
Cyphosomatidæ 
Cypridina ... 
Dendrochirota 
Dendrogaster 
Diadema ... 
Diadematoidea 
Dictenophiura 
Diplopteraster 
Dorocidaris . . 
Echinaster . . . 
Echinasteridæ 
Echinidæ. . . . 
Echinocardium 
Echinoconus . 
Echinocorys . . 
Echinocucumis 
Echinocyamus 
Echinoidea . . 
Echinoneidæ . 
Echinopluteus 

Echinus .... 
Elasipoda . . . 
Eleutherozoa . 



Side 
254 



153 

172 

172 

172 

189 

94, 141 

188 

61 

64 

58 

34 

227 

226 

227 

55 

55, 56 

239 

18 

177 

177 

167 

225 

32 



176 
174 
138 
72 
173 
61 
61 
178 
201 
188 
194 
232 
190 
157 
192 

10, 169 

. . 181 

. . 217 

11 



Side 

Elpidia 217 

Endocyclica 171 

Enteroxenos. 215, 224 

Entocoiax 215 

Entoconcha 215 

Entovalva 215 

Eupyrgus 225 

Euryalæ 150 

Exocyclica 171 

Fellodistomum , 94, 1 47 

Fibulariidæ 190 

Fierasfer. . . . 32, 215 

Forcipulata 73 

Galerites 188 

Gnathophiura ... 99 
G'oniaster. 49,50, 

52, 55 
Goniasteridæ ... 47 



Goniasterinæ 



Gorgonocephalidæ 153 



Gorgonocephalus 
Hathrometra 
Heliometra . 
Hemiaster. . 
Hemicnemis 
Henricia . . . 
Hexaster . . . 
Hippasteria . 
Hippasterias 
Hippasteriinæ 
Holaster .... 
Holectypoidea 
Holothurioidea 
Hymenaster 
Icasterias . . 
Ichthyonema 
Ilyaster . . 
Ilycrinus . 
Irpa .... 
Irregularia 
Kolga . . . 
Korethraster 
Korethrasteridæ 
Labidoplax 
Lasiaster . . 



48 



153 

21 

20 

197 

42 

61 

70 

52 

52 

52 

194 

188 

207 

69 

76 

167 

40 

18 

217 

171 

217 

68 

68 

252 

55 



270 





Side 




Side 


Leptasterias . . 


. 76,80 


Ophiomyxidæ . . . 


100 


Leptoptychaster . 40 


Ophiopeltis. . 124 


130 


Leptosynapta 


. . 247 


Ophiopholis .... 


119 


Leptychaster . 


. . 40 


Ophiophrixus 104 


,258 


Lissocarcinus 


. . 215 


Ophiopleura .... 


137 


Lophaster . . . 


. . 68 


Ophiopluteus . 7, 


9,95 


Luidia . . 


41 


Ophiopsila. . 100, 
Ophiopus 


108 


Luidiidæ .... 


.. 40 


121 


Læmophiuræ 


99 


Ophioscolex .... 


101 


Magdalenaster 


. . 61 


Ophiothrichidæ . . 


104 


Marthasterias . 


. 76,82 


Ophiothrix 


104 


Meridosternata 


. . 194 


Ophiozea 


138 


Mesothuria . . 


. . 218 


Ophiura 


137 


Metopaster . . 


. . 33 


Ophiuræ 


99 


Micraster . . . 


. . 196 


Ophiuricola 


94 


Molpadonia. . 


. . 224 


Ophiuroidea .... 


87 


Montacuta. . 1 


67, 200 


Orcu.la 


237 


Mucronalia . . 


. . 167 


Palmipes 


60 


Myriotrochinæ 


. . 255 


Paracentrotus . . . 


186 


Myriotrochus 


. . 255 


Pamctinopoda . . . 


245 


Myzostoma. . . 


17, 32 


Parartotrogus . . . 


141 


Notomyota . . 


. . 44 


Parastichopus . . . 


222 


Ocniis 


. . 227 


Parechinus 

Paxillosa 


179 


Oligoirochus . 


. . 256 


34 


Oncholaimus. 


.. 167 


Pedicellaster .... 


73 


Ophiacantha . 


. . 112 


Pedicellasteridæ . 


73 


Ophiacanthidæ 


. . 110 


Pelmatozoa 


11 


Ophiactidæ . . 


. . 115 


Pelseneeria. 167, 


188 


Ophiactis . . . 


. . 116 


Peltaster 


50 


Ophiaregma. . 


.. 121 


Pentogonaster . . . 


49 


Ophiobyrsa . . 


. . 104 


Phanerozonia . . . 


33 


Ophiobyrsella 




Philichthys. . 94, 


134 


1 


03, 258 


Pliilomedes 


167 


Ophiocnida . . 


. . 131 


Phrynophiuræ . . . 


99 


Ophiocoma . . 


. . 108 


Phyllophorinæ . . 


235 


Ophiocomidæ 


. . 107 


Phyllophorus . . . 


237 


Ophiocomina 


. . 108 


Phymosoma .... 


177 


Ophiocten . . . 


. . 148 


Phymosomatidæ . 


177 


Ophiodera . . 


. . 101 


Pinnotheres .... 


215 


Ophioglypha . 


. . 137 


Pluteus 


7 


Ophioglyphina 


. . 138 


Plutonaster 


51 


Ophiolebes . . . 


. . 111 


Podalirius ... 32 


, 79 


Ophiolepidæ . 


. . 137 


Poliometra 


20 


Ophiomitrella 


.110 


Pontaster 


45 


Ophiomyxa . . 


. . 101 


Porania 


56 



Side 

Poraniidæ 54 

Poraniomorpha . . 55 

Porcellanasteridæ 35 

Pourtalesia 194 

Protomyzostoma . 

94, 156 

Psammechinus . . 179 

Pseudarchaster . . 50 

Pseudarchasterinæ 50 

Pseudocucumis . . 236 

Pseudodiadema . . 176 

Psilaster 38 

Psolinæ 239 

Psolus 239 

Pteraster 69 

Pterasteridæ .... 69 

Pyrina 1 92 

Regularia 171 

Retaster 72 

Rhabdomolgus . . 254 

Rhegaster 55 

Rhizocrinus 19 

Rhopalura. . . 93, 134 

Salenia 177 

Saleniidæ 177 

Schizaster 198 

Scottomyzon .... 79 

Solaster 64 

Solasteridæ 63 

Spatangidæ 197 

Spatangoidea . ... 193 

Spatangus 198 

Sphærechinus ... 188 

Spinulosa 59 

Stichaster 74 

Stichasteridæ ... 74 

Stichastrella .... 74 

Stichopodidæ . . . 222 

Stichopus 222 

Stirodonta 176 

Stolasterias 82 

Streptophiuræ ... 98 
Strongylocentroti- 

dæ 186 

Strongylocentrotus 186 



271 



Side 
Stylifer. . 32, 167, 188 
Synallactidæ .... 217 

Synapta 247 

Synaptidæ 245 

Synaptinæ 246 

Syndesmis 167 

Temnocidaris ... 173 
Tethyaster 51 



Side 

Thyca 32 

Thyone 233 

Thyonidium 237 

Tosia 49 

Toxopneustes . ... 186 

Tripylus 198 

Trochoderma . . . 255 

Trochostoma .... 225 



Side 

Tylaster 54 

Tylocidaris 173^ 

Uraster 76 

Urasterias 76 

Urothoé 203 

Valvata 47 

Zebrida 167 

Zygophiuræ 98- 



III. 
Arter og Varieteter. 



Side 

abildgaardi 106 

abyssicola (Irpa) 217 

abyssicola (Ophiacantha) . . 113 

abyssicola (Ophiactis) .... 116 

abyssorum 122 

aculeata 120 

acutus (Echinus) 183 

acutus (Goniaster) 50 

adamsi 167 

affine (Ankyroderma) 225 

affinis (Ophiura) 143 

agassizi 154 

albida 146 

alopecurus 1 06 

amphiuræ 94, 134 

ananchytes. 194 

andromeda 38 

angulosus 190 

annulosa 100 

anomala 114 

arcticus (Gorgonocephalus) 154 

arcticus (Leptychaster) ... 40 

arcticus {Magdalenaster) . . 61 

arcticus (Ophiopus) 122 

arcticus (Stichaster) 75 

assimilis 231 

asterigera 42 

balli 117 

baltica 173 

barthi 238 

bergensis 251 

bidentata 112 



Side 

bifida 24 

boreale (Trochostoma) .... 225 

borealis (Amphiura) 1 28 

borealis {Culcita) 55 

borealis (Ophiopleura) ... 137 

brachiata 131 

brenda 167 

brunnea 22^ 

buski 253^ 

capriciosa 147 

caput-medusæ 154- 

carnea 147 

carpenteri 18 

chiajei 125 

cidaris 173 

ciliaris (Luidia) 43 

ciliaris (Ophioglypha) 1 39 

ciliata 139 

cirriferum 24 

claviger {Ophiolebes) 110 

clavigera (Ophiomitrella) . . 110 

commune 238 

compressus 98 

cordatus {Amphidetus) .... 202 

cordatum (Echinocardium) . 202 

coronata (Brisingella) .... 86 

coronatus (Echinopluteus) . 1 87 
coronatus (Ophiopluteus) . 96, 98 

crispatus 34 

cynips 94 

danica (Ast. Miilleri) 81 

danica (Temnocidaris) .... 173- 



272 



Side 

danicus (Brissopneustes) . . 197 

decaria 250 

depressus 183 

drøbachiensis 187 

drummondi 239 

dubius 98, 126, 258 

ecalcarea 223 

echini 167 

echinicola 167 

echinorum 167 

elegans (Amphipholis) .... 133 

elegans (Echinus) 185 

elegans (Holothuria) 223 

elegans (Trochoderma) . . . 255 

elongata 228 

endeca 66 

endecacnemos 85 

equestris 52 

esculentus 181 

eschrichtii 20 

eucnemis 154 

expergitus 197 

fabricii 240 

fallax 221 

faxensis 194 

fellis 94, 147 

filiformis 127 

flavescens 204 

flemingii 185 

foliacea 82 

fragilis (Brisaster) 198 

fragilis (Ophiothrix) 105 

fragilis (Schizaster) 198 

freucheni 192 

frondosa 231 

furcifer 68 

fuscus 183 

fusus 234 

gallienni 252 

giardii 134 

gibbosa 60 

glacialis (Asterias) 82 

glacialis (Ech. esculentus) . 258 

glacialis (Elpidia) 217 

glacialis (Heliometra) .... 20 



Side 

glacialis (Ophioscolex) ... 102 

glacialis (Solaster) 64 

globosa 167 

gracilis 1 48 

granulare {Astrogonium) . . . 49 

granularis (Ceramaster) . . 49 

granularis (Sphærechinus) . 188 

granularis (Toxopneustes) . . 187 

granulosum 177 

grayi 167 

griegi (Amphiura) 130 

griegi (Stichopus) 224 

grønwalli 194 

grubei 144 

heberti 1 77 

hebes 50 

hebitus 47 

hispida (Asterias) 80 

hispida (Echinocucumis) . . 232 

hispida (Poraniomorpha) . . 55 

hispidus (Goniaster) 55 

hispidus (Korethraster) ... 68 

holopus 18 

hyalina (Kolga) 217 

hyalinum (Thyonidium) . . . 238 

hyndmani 230 

hystricis 104 

inhærens 248 

intestinalis 218 

irregularis 36 

jeffreysi (Ankyroderma) . . . 225 

jeffreysi (Pourtalesia) .... 194 

jonstoni 38 

krøyeri 148 

lacertosa 139 

lactea 229 

lævis 254 

lamarcki 1 56 

limbatus 47 

lincki (Asterias) 76 

lincki (Gorgonocephalus) . . 154 

lividus 186 

lixula 176 

lofotensis 19 

longobrachiale 52 



273 



Side 

loveni 151, 258 

ludwigi 215 

liitkeni 107 

lusitanica 1 06 

lyrifer {Brissus) . . . ". 206 

lyrifera (Brissopsis). . 206, 258 

maculata 146 

mancus 97, 127 

marina 203 

marionis 47 

media 253 

mediterranea 125 

microstoma 185 

microtuberculatus 179 

miliaris 179 

militaris 70 

millespina 113 

minuta (Cucumaria) 231 

minuta (Leptosynapta) . ... 251 

minutus (Echinocyamus) . . 190 

mirabilis (Acanthotrochus) . 255 

mirabilis (Entoconcha) ... 215 

mirabilis (Entovalva) 215 

mirabilis (Ilyaster) 40 

mixta 235 

mosterensis 229 

mulleri (Asterias) 80 

mulleri (Astropecten) 36 

natans 220 

neglecta 133 

nidarosiensis (Ophiactis) . . 118 

nidarosiensis (Peltaster) . . 50 

nigra 108 

norvegica (Amphilepis) ... 136 

norvegicus (Echinus) .... 185 

obesum 94, 153 

obscurus 70 

oculata 61 

østergreni 215 

ophiura (OphiuraJ 139 

ophiuræ 94, 141 

orbicularis 215 

ovata (Echinocorys) 194 

ovatum (Echinocardium) . . 204 

ovatus {Amphidetus) 204 

Th. Mortensen : Pighude. 



Side 

pallidiis 187 

panopla 76 

papillata 173 

papposus 65 

paradoxus 98, 147 

parkinsonii 33 

pellucidus (Hymenaster) . . 67 

pellucidus (Phyllophorus) . 238 

pennatifidum 205 

pentacanthus 36 

pentactes 228 

pentaphyllum '. . . . 1 06 

petasus 23 

phantapus 240 

phrygiana 52 

pictus 187 

placenta 60 

plana 52 

poa 116 

prolixa 20 

pulvillus (Porania) 57 

pulvillus (Pteraster) 71 

purpureus (Ophioscolex) . . 103 

purpureus (Spatangus). ... 199 

pusillus 190 

ramosus 98, 149 

raphanus 234 

rarispinus 183 

raschi (Ophiocomina) .... 109 

raschi (Spatangus) 200 

richardi 141 

rinki 255 

robusta 145 

rosea (Poraniomorpha) ... 55 

rosea (Stichastrella) 75 

roseus {Stichaster) 75 

rubens 77 

ruber 254 

rufus 183 

sanguinolenta 61 

sarsii (Hathrometra) 21 

sarsii (Luidia) 42 

sarsi (Ophiura) 142 

savignyi 43 

scaber 225 

18 



274 



Side 

scrobiculatus 61 

securigera 128 

sericeum 148 

serpentaria : . . 101 

serratus 36 

serrifera 235 

spectabilis 114 

sphæra 181 

sphærulata 108 

spinosa (Ophiobyrsella) . . . 104 

spinosus (Ophiophrixusj . . 258 

spinulosa 112 

squamata (Amphiphoiis) . . 133 

squamatus (Psolus) 243 

squamatus (Solaster) 64 

squamosa 145 

stylifera 1 88 

substrlata 200 

suecicus 197 

sulcata 194 

sundevalli 124 

tenella 23 

tenera 253 



Side 

tenuispina (Amphiphoiis).. 135 

tenuispinus (Pontaster) ... 45 

texturata 139 

theeli 255 

thomsoni 225 

tizardi 221 

torelli. 135 

tremula [Holothiiria] 223 

tremulus (Stichopus) 223 

tricolor 107 

tubulata 94, 134 

tumida (Poraniomorpha) . . 56 

tumidus (Rhegaster) 56 

turioni 188 

typica (Echinocucumis) . . . 232 

typlcus (Pedicellaster). ... 74 

valvatus 244 

vexlllifer (Bathybiasterj. . . 39 

vexillifera (Tylocidaris) ... 173 

villosus 55 

violacea 77 

vitreus 256 

willei 54